Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g20 Nr. 3 s. 10-11
  • Udvid din vennekreds

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Udvid din vennekreds
  • Vågn op! – 2020
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Problemet
  • Princip fra Bibelen
  • Hvordan det hjælper at udvide vores vennekreds
  • Hvad du kan gøre
  • De overvandt fordommene
    Vågn op! – 2020
  • Vis kærlighed
    Vågn op! – 2020
  • Skal jeg udvide min vennekreds?
    Unge spørger
  • Hvordan overvinder jeg racefordomme?
    Vågn op! – 1988
Se mere
Vågn op! – 2020
g20 Nr. 3 s. 10-11
Fire kvinder med forskellig racemæssig baggrund taler og griner sammen mens deres børn leger på en legeplads i baggrunden.

Udvid din vennekreds

Problemet

Hvis vi undgår folk som vi har et negativt syn på, kan det være med til at forstærke vores fordomme. Og hvis vi kun har venner der minder om os selv, kunne vi let komme til at tro at vores måde at tænke, føle og opføre os på er den eneste rigtige.

Princip fra Bibelen

“I må også lukke jeres hjerter helt op.” – 2. KORINTHER 6:13.

Hvad betyder det? Ordet ‘hjerte’ kan symbolisere følelser og kærlighed. Hvis vi kun kan lide dem der ligner os, vil vores hjerte være lukket til. Vi må altså være åbne for at blive venner med folk der er anderledes end os.

Hvordan det hjælper at udvide vores vennekreds

Når vi lærer andre godt at kende, begynder vi at forstå hvorfor de måske gør ting anderledes. Og efterhånden som vi bliver venner med dem, vil vi i højere grad føle at de er ligesom os. Vi kommer til at holde af dem og føler med dem i deres op- og nedture.

Det oplevede Nazaré, der engang havde fordomme mod indvandrere. Hun forklarer hvad der hjalp hende: “Jeg brugte tid sammen med dem og arbejdede sammen med dem. Nogle af dem jeg mødte, var helt anderledes end hvad folk ellers sagde om dem der tilhørte den gruppe. Når du bliver venner med folk fra en anden kultur, holder du op med at se dem som stereotyper, og du kommer til at holde af dem og værdsætte dem som enkeltpersoner.”

Tænk dig om når du vælger venner

Nogle mennesker vælger at leve på en måde der skader dem selv og andre. Derfor må du være selektiv med hvem du lukker ind i din vennekreds. Det er ikke fordomsfuldt at undgå venskab med folk der er hensynsløse, uærlige og har en dårlig moral. Du ønsker selvfølgelig ikke noget dårligt for folk der ikke lever op til dine normer, og du respekterer deres rettigheder, men det vil være klogt ikke at lade dem være en del af din omgangskreds. – Ordsprogene 13:20.

Hvad du kan gøre

Udnyt muligheder for at tale med folk der kommer fra et andet land, tilhører en anden etnisk gruppe eller taler et andet sprog. Du kunne:

  • bede dem fortælle lidt om sig selv

  • invitere dem på et måltid mad

  • lytte til deres historie og finde ud af hvad der er vigtigt for dem

Når du prøver at sætte dig ind i hvad de har oplevet, vil du måske bedre forstå hvorfor de er som de er. Det kan hjælpe dig til at få et mere positivt syn på dem og andre.

Eksempel fra det virkelige liv: Kandasamy og Sookammah (Canada)

“Vi voksede op i Sydafrika under apartheid. Folk med forskellig race blev tvunget til at bo i adskilte områder, og det førte til at fordommene mellem de forskellige racegrupper voksede. Vi var ikke hvide, og vi havde stærk modvilje imod hvide fordi nogle af dem havde behandlet os diskriminerende. Dengang mente vi ikke at vi var fordomsfulde. Vi følte kun at vi selv var ofre for fordom.

Noget der ændrede vores indstilling, var at vi tog initiativ til at udvide og få venner der havde forskellig baggrund. Da vi begyndte at være sammen med hvide mennesker, gik det op for os at der faktisk ikke er så stor forskel på dem og os. Vi oplever de samme ting i livet og har de samme problemer.

Vi udnyttede endda en mulighed for at have et hvidt ægtepar boende i en længere periode. Vi kom til at kende dem rigtig godt, og inden længe betragtede vi hinanden som venner og ligestillede. Det gjorde at vi generelt fik et mere positivt syn på hvide mennesker.”

Nu er de brødre

Johny og Gideon hilser på nogle børn uden for en af Jehovas Vidners rigssale.

Selvom de var af forskellig race og tidligere politiske fjender, blev Johny og Gideon nære venner.

Se videoen Johny og Gideon: Tidligere fjender, nu er de brødre. Søg på videoens titel på jw.org.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del