Kapitel 4

Det andet, tredje og fjerde segl brydes

1. Hvilket bevis har vi for at „løven af Judas stamme“ er redet ud til den endelige sejr og har været på vej siden 1914, og hvem hjælper os i stor udstrækning med yderligere oplysning om sagen?

HVORDAN kan vi mennesker vide at „løven af Judas stamme“ blev indsat på tronen i det himmelske rige i 1914 og at han da red ud på et ridt der til sidst, på Harmagedons symbolske slagmark, vil føre til den endelige sejr over alle hans jordiske fjender? Hvilke synlige vidnesbyrd har vi om at dette, som jo foregik i de usynlige himle, er sket? Hvad har vi oplevet i denne verden som et vidnesbyrd om at disse yderst vigtige begivenheder har fundet sted? Vi har begivenhederne i vor tid, der opfylder det apostelen Johannes så i sit syn da resten af seglene på den hemmelighedsfulde bogrulle blev brudt. De nødvendige oplysninger til forståelse heraf blev givet af den samme som i himmelen bryder de syv segl, nemlig af Jesus Kristus da han var her på jorden som et fuldkomment menneske. Han forudsagde dengang de synlige, håndgribelige begivenheder og forhold som ville indtræffe på jorden som et vidnesbyrd om at han var usynligt nærværende i det himmelske rige og havde vendt sin opmærksomhed mod alle Rigets interesser her på jorden. Er det som blev åbenbaret da de andre segl blev brudt, i overensstemmelse med det han forudsagde på jorden før han blev ofret som Guds lam? Hvad forudsagde han dér tilbage i år 33, omkring treogtres år før han gav Johannes Åbenbaringen?

2. Med hvilket spørgsmål gav Jesu apostle anledning til at Jesus udtalte profetien om verdensforholdene som de skulle være efter 1914?

² Fire af hans apostle gav ham anledning til at fremkomme med profetien om de begivenheder og forhold i verden som ville indtræffe efter hedningetidernes udløb i 1914. Apostelen Mattæus gengiver det spørgsmål de stillede Jesus Kristus, med disse ord: „Når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Mattæus 24:3) Disciplen Markus gengiver spørgsmålet således: „Når skal dette ske? Og hvad er tegnet til, at alt dette skal gå i opfyldelse?“ (Markus 13:1-4) Disciplen Lukas formulerer spørgsmålet på samme måde: „Når skal dette da ske? og hvad er tegnet til, at det vil ske?“ (Lukas 21:7) Var der et „tegn“ som ville vise sig umiddelbart før den frygtelige tilintetgørelse han havde forudsagt, et „tegn“ som også ville vidne om at han var kommet usynligt og var nærværende i åndelig forstand? Han havde ikke selv angivet noget tidspunkt for sit komme ved at henvise til Bibelens tidsregning. Derfor skulle dette „tegn“ vække dem lige så godt som et fastsat tidspunkt ville gøre det, om ikke bedre.

3. Hvad havde Jesus i tanke da han besvarede spørgsmålet, skønt apostlene selv ikke forstod hvor omfattende deres spørgsmål var?

³ Apostlene spurgte ikke om det forkerte; blot forstod de ikke den fulde rækkevidde af deres spørgsmål. Jesus derimod vidste alt hvad spørgsmålet omfattede, både i forbilledet og modbilledet. Derfor gav han dem først en profeti som gjaldt tiden fra det øjeblik han satte sig ved Guds højre hånd i himmelen og frem til ødelæggelsen af det jordiske Jerusalem i år 70, og den skulle så tjene som et billede på noget større der senere skulle ske. Den større opfyldelse længere ude i fremtiden, modbilledet, ville følge samme mønster, og derfor ville hans profeti om forbilledet også passe på modbilledet. Ud fra dette synspunkt bliver det utro Jerusalem og provinsen Judæa et billede på kristenheden, det utro åndelige Israel. — Lukas 21:20-24; Mattæus 24:15-22; Markus 13:14-20.

4. Hvad må vi derfor huske på når vi læser Jesu svar?

⁴ Når vi i overensstemmelse hermed anvender profetien på modbilledet og ser på kristenheden og dens verdslige naboer, får Jesu profetiske ord aktualitet nu i det tyvende århundrede, dér hvor han siger: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige. Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen.“ (Lukas 21:10, 11) Hvilket stadium i de vigtige verdensbegivenheder ville disse forhold nu afmærke? Ville de danne indledningen til den tidsperiode som Jesu apostle omtalte som „verdens ende“? Indledningen til „endens tid“? — Daniel 12:4.

5, 6. Hvordan ser vi, ved at sammenligne Lukas 21:10, 11 med Mattæus 24:7, 8, at disse vers gælder indledningen til „endens tid“?

⁵ Ja, for ifølge beretningen i Mattæus 24:7, 8 forklarede Jesus hvilken del af verdens veer disse begivenheder ville udgøre. Han sagde: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. MEN ALT DET ER KUN VEERNES BEGYNDELSE.“ Verdens „veer“ ville altså begynde med at folk rejste sig mod folk og rige mod rige, det vil sige med krig, hungersnød eller mangel på levnedsmidler, jordskælv og pest. Alt dette i forening ville øjensynlig true den gamle „verden“ eller „tingenes ordning“ på livet, og dog ville den endelige afslutning på denne „tingenes ordning“ ikke indtræffe når denne farlige udvikling af verdenssituationen begyndte.

⁶ Nej, alle disse vanskeligheder ville kun være indledningen, „veernes begyndelse“. Set under denne synsvinkel ville Jesu Kristi disciple forstå at disse veer blot ville være et forvarsel om den endelige afslutning på denne „tingenes ordning“; de ville være begyndelsen til „verdens ende“.

7. (a) Hvilken „verden“ eller „tingenes ordning“ havde apostlene i tanke da de stillede deres spørgsmål om „verdens ende“? (b) Gjaldt Jesu svar apostlenes tid?

⁷ Det er sandt at en „verden“ eller „tingenes ordning“ — med særligt henblik på de omskårne jøder — endte i år 70 ved ødelæggelsen af Jerusalem og templet, jødernes center for tilbedelse. Jesus havde lige forudsagt denne katastrofe i disciplenes påhør. Det ser derfor ud til at det var denne begivenhed de fire apostle direkte spurgte om. Jesus svarede i overensstemmelse med det de tænkte på, og talte om ødelæggelsen af det bogstavelige Jerusalem; vi finder hans ord i Mattæus 24:15-20, Markus 13:14-18 og Lukas 21:20-24. Det Jesus i versene forud for disse passager forudsagde angående det der skulle ske før Jerusalems ødelæggelse, skete uden tvivl i årene fra 33 til 70, og det vil den periodes historie kunne vise.

8. (a) Forklar hvordan Jesu ord om Jerusalem både får en forbilledlig og modbilledlig opfyldelse. (b) Hvilken forbindelse er der mellem Jesu profeti og Åbenbaringen 6:1, 2?

⁸ Men vi må dog hele tiden huske på at det utro Jerusalem på Jesu tid havde profetisk betydning, det vil sige var et profetisk forbillede. Hvad der skete med det gamle Israels hovedstad var et profetisk billede på hvad der senere skulle ske med det utro åndelige Israels religiøse samfund. Det Jesus forudsagde skulle ske før Jerusalem blev ødelagt i år 70, var derfor også en profeti om hvad der vil ske på jorden før det modbilledlige Jerusalem, det utro åndelige Israel (kristenheden) ødelægges, hvilket vil ske i nær fremtid. På samme måde som ødelæggelsen af det utro Jerusalem og templet afmærkede enden på en tingenes ordning, således vil ødelæggelsen af det modbilledlige Jerusalem, det utro åndelige Israel (kristenheden), også markere afslutningen på en „tingenes ordning“ som har eksisteret i lang tid. Denne fortolkning af Jesu profeti underbygges af det apostelen Johannes så i sit syn efter at den kronede rytter på den hvide hest var redet ud med sin bue „fra sejr til sejr“. — Åbenbaringen 6:1, 2.

9. Hvornår opfyldes derfor det som sker efter at det første segl er blevet brudt?

⁹ Det apostelen Johannes så efter at Lammet, Jesus Kristus, havde åbnet det første segl, danner indledningen til „verdens ende“, for det syn Johannes fik i forbindelse med det første segl gik i opfyldelse efter udløbet af hedningetiderne i 1914. Bliver dette bekræftet når de andre segl brydes? Ja!

10. Hvad ser Johannes derefter?

¹⁰ Lad os se hvad der sker når apostelen Johannes nu i synet ser Guds lam bryde seglene på den hemmelighedsfulde bogrulle: „Og da det brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: ’Kom!’ Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd.“ — Åbenbaringen 6:3, 4.

RYTTEREN PÅ DEN ILDRØDE HEST

11. Hvorfor hindrede den guddommelige magt, symboliseret ved det andet livsvæsen, ikke det der skete da det andet segl blev brudt?

¹¹ Det „livsvæsen“ som indbød apostelen Johannes til at komme og se det næste tableau, var det andet livsvæsen, det der „lignede en okse“, det der især skildrede guddommelig magt. (Åbenbaringen 4:7) Guds magt, som er almagt, kunne have hindret det der fandt sted i opfyldelsen af det syn der åbenbaredes da det andet segl blev brudt. Men det var den almægtige Guds hensigt at lade jordens folk og riger vise hvad de ville gøre når rytteren på den hvide hest var kronet og red ud i overensstemmelse med Guds vilje. Ville de modtage ham med fred? Hvad så Johannes?

12, 13. (a) Forklar hvad den ildrøde hest symboliserede og hvilken opgave dens rytter fik. (b) Hvordan er denne profeti i Åbenbaringen 6:3, 4 blevet opfyldt?

¹² Den hest som Johannes nu så komme frem, var „ildrød“, rød som blod. Farven mindede om blod! Det stemmer med den mission som denne rytter rider ud i, nemlig „for at menneskene skulle myrde hverandre“. Desuden skulle denne rytter „tage freden bort fra jorden“, og det kunne kun betyde krig, blodig krig. Da hedningetiderne udløb i 1914 og rytteren på den hvide hest red frem, markeredes denne begivenhed da af blodig krig?

¹³ Ja, verdenskrig, den første verdenskrig i historien! Omkring den 5. oktober 1914 (midt i den syvende jødiske måned, omkring den 15. tisjri) var hedningetiderne udløbet, og på det tidspunkt var ni folk og riger indblandet i krigen, og det var virkelig en verdenskrig. Mange flere nationer gik ind i krigen efter det tidspunkt, indtil der til sidst var otteogtyve med i krigen. Derfor viste Johannes’ syn at rytteren på den ildrøde hest fik et „stort sværd“ (et symbol på krig). De våben der blev anvendt i den første verdenskrig overgik i mængde og ødelæggelseskraft alt hvad historien hidtil havde kunnet opvise, og nu begyndte man også at bruge flyvemaskiner og pansrede køretøjer i krigen.

14. (a) Hvordan har rytteren på den røde hest brugt „et stort sværd“? (b) Hvilken profeti af Jesus Kristus er dette en parallel til?

¹⁴ Med et så „stort sværd“ kunne mange mennesker myrdes og jorden kunne farves rød af blod. Over 8.500.000 blev dræbt og mere end 21.000.000 såret, hvortil kom millioner som simpelt hen forsvandt. Over 45.000.000 soldater var indkaldt, og de ’myrdede hverandre’. Eftersom otteogtyve folk og riger tog del i krigen, var det ganske som Jesus Kristus havde forudsagt, at folk rejste sig mod folk og rige mod rige, og hvert folk ydede en total indsats. Nogle nationer var i stand til at forblive neutrale, men deres stilling var meget usikker; den symbolske rytter på den ildrøde hest havde virkelig fået magt til at tage freden bort fra jorden.

15. (a) Blev verdensfreden genoprettet da den første verdenskrig endte den 11. november 1918? (b) Hvordan kom rytteren på den røde hest til at ride ud igen?

¹⁵ Da den første verdenskrig endte den 11. november 1918, lykkedes det ikke de overlevende at genoprette verdensfreden. Oprettelsen af Folkeforbundet til bevarelse af fred og sikkerhed blev gjort til en del af den fredstraktat der til sidst blev underskrevet. Dette forbund formåede imidlertid ikke at bevare freden og sikkerheden, og den 1. september 1939 udbrød den anden verdenskrig; den skulle gøre uretten god og løse de problemer som fredsordningen efter den første verdenskrig ikke havde løst. Hvis rytteren på den ildrøde hest på noget tidspunkt var stået af hesten, så red han i hvert fald nu igen, og det ’store sværd’ tog det uhørt høje antal af 56.000.000 dræbte og sårede. Anden verdenskrig sluttede med sprængningen af de to første atombomber anvendt i krig, og efterlod menneskeheden i større frygt og i en farligere situation end nogen sinde før. Det døde Folkeforbund blev erstattet af en ny international organisation til opretholdelse af verdensfred og sikkerhed, nemlig De forenede Nationer, hvis pagt trådte i kraft den 24. oktober 1945. Men har selv denne større organisation med så mange medlemsnationer (126 da dette skrives) formået at genoprette verdensfreden eller fjerne trusselen om en verdenskrig? Det kan historien indtil nu svare på.

16. (a) Forklar forskellen mellem det som rytteren på den hvide hest gør og det som rytteren på den røde hest udretter. (b) Hvad var den anden rytters ridt et tegn på?

¹⁶ Den kronede rytter med buen, ridende på den hvide hest, har intet tilfælles med rytteren på den ildrøde hest. Rytteren på den hvide hest tog ikke del i den første verdenskrig; den blev iværksat af den anden rytter med det ’store sværd’. Rytteren på den hvide hest undlod at følge den første verdenskrig op med ’Harmagedonslaget’, som mangen en gransker af Bibelens profetier havde troet han ville. (Åbenbaringen 16:14, 16) Imidlertid var rytteren på den ildrøde hest et meget smerteligt vidnesbyrd om at den første rytter, rytteren med kronen der red på den hvide hest, virkelig var blevet konge i himmelen ved udløbet af hedningetiderne først i oktober 1914.

17. Er der andet der tjener som tegn på at Jesus Kristus blev kronet som konge i himmelen i 1914?

¹⁷ Men var dette det eneste bevis på at den første rytter, Herren Jesus Kristus, var blevet kronet som konge i himmelen til Guds fastsatte tid i 1914? Da Jesus Kristus var på jorden som menneske havde han forudsagt at der ville vise sig flere tegn. Og der viste sig flere tegn. I overensstemmelse hermed så apostelen Johannes i det apokalyptiske syn Guds lam bryde flere af seglene på den hemmelighedsfulde bogrulle. Viste der sig et nyt tegn da det tredje segl blev brudt? Hvad så Johannes? Vi læser hans svar i Åbenbaringen 6:5, 6:

18. Hvad åbenbaredes da det tredje segl blev brudt?

¹⁸ „Og da det brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. Og det var, som jeg hørte en røst inde blandt de fire væsener sige: ’En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.’“

RYTTEREN PÅ DEN SORTE HEST

19. Hvad bemærkelsesværdigt er der ved at det var det tredje livsvæsen der indbød Johannes til at komme og se hvad der skulle ske når det tredje segl blev brudt?

¹⁹ Hvem var det der indbød apostelen Johannes til at komme og se dette tableau? Det var det tredje livsvæsen, der „havde ansigt som et menneske“. (Åbenbaringen 4:7) I overensstemmelse hermed fik Johannes nu noget at se som vækker menneskelig medfølelse, nemlig sult — sort, håbløs sult. Rytteren som Johannes nu så, red på en sort hest. Han fulgte efter den anden rytter, som havde fået magt til at tage freden bort fra jorden ved hjælp af verdenskrigens ’store sværd’.

20. (a) Hvordan stemmer det med de historiske kendsgerninger at rytteren på den sorte hest kom efter den røde hest? (b) Forudsagde Jesus, da han var på jorden, også denne situation?

²⁰ Hungersnød er en almindelig følge af krig. Igen og igen bliver hungersnød i Guds profetiske ord forbundet med krig, belejring af byer, ødelæggelse af afgrøder, omdannelse af landbrugsredskaber til uproduktive krigsvåben, og fremrykkende hæres grådige beslaglæggelse af de efterladte afgrøder. (Esajas 51:19; Jeremias 14:12-18; 16:4; 21:7, 9; 44:12-27; Ezekiel 6:11, 12; 12:16) Mere end tres år før Jesus Kristus gav Johannes Åbenbaringen, havde han forudsagt at der ville komme hungersnød sammen med blodig krig. (Mattæus 24:7) I Åbenbaringen fastholdes denne profeti i forbindelse med modbilledet.

21. Hvordan ved vi at rytteren på den tredje hest, den sorte hest, symboliserer sult og hungersnød?

²¹ Men hvordan ved vi at den tredje rytter, rytteren på den sorte hest, er et symbol på hungersnød? Jo, se hvad han har i hånden, en vægt! Og lyt til ordene der synes at komme fra alle fire livsvæsener, som altså er enige og som siger: „En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar.“ Det var virkelig hungerpriser, for på apostelen Johannes’ tid svarede en romersk denar til en dagløn for en arbejder med en tolv timers arbejdsdag. (Mattæus 20:1-12) Til denne pris kunne man for en hel dags arbejde kun få hvede nok til blot én persons daglige brød; der blev ikke noget til dem han skulle sørge for. Byg, som var knap så nærende og som dengang var fattige menneskers almindelige føde, var billigere, men prisen var dog forhøjet på samme måde som prisen på hvede. — 2 Kongebog 7:16, 17.

22. Hvordan er hungersnøden symboliseret i synet udover at det vises at der er høje priser som følge af mangelen på fødevarer?

²² Ikke blot var priserne på disse hovednæringsmidler høje, men på grund af fødevaremangelen blev fødevarerne vejet ud i portioner, rationeret, for at sikre en ensartet fordeling og forebygge et for stort forbrug af madvarer. Det sorte, advarende billede mindede apostelen Johannes om hungerprofetien i Ezekiel 4:10, 16: „Og maden, du får, skal være efter vægt, tyve sekel daglig; . . . brød skal de spise efter vægt og i angst, og vand skal de drikke efter mål og i rædsel.“ Den „vægt“ som den tredje rytter på den sorte hest havde, skulle bruges til at kontrollere forbruget af fødevarer, hvis der overhovedet var nogen.

23, 24. Forklar hvordan synet forudsagde at selv de rige ville blive berørt af hungersnøden der skulle følge efter den første verdenskrig.

²³ Ikke blot de fattige ville blive ramt af hungersnøden eller mangelen på fødevarer, men også de velhavende. Dette antydes af budet der kommer fra de fire livsvæseners midte: „Dog olien og vinen må du ikke skade.“ Det kunne lyde som et bud om at beskytte de riges luksusvarer og gøre forskel til gunst for dem fordi de har pengene at betale med, selv høje priser. Men befalingen fra livsvæsenerne synes dog snarere at være en kontrolforanstaltning. Den gik ud på at ofrene for hungersnøden ikke straks måtte bruge den forhåndenværende olie og vin, for forsyningerne af disse varer ville også være begrænsede.

²⁴ Hvis man tærede for stærkt på dem ved hungersnødens begyndelse, ville mængden af olivenolie og vin blive ’skadet’, og der ville ikke være nok til at dække behovet senere hen, inden hungersnøden var forbi. Resultatet var at selv mennesker der havde råd til det, kun kunne få en begrænset mængde olivenolie og vin ad gangen. Hungersnøden ville altså berøre alle mennesker uden hensyn til stilling, samfundsklasse eller økonomisk formåen.

25. Forklar årsagen til at selv civilbefolkningerne blev ramt af hungersnød.

²⁵ Efter den første verdenskrigs udbrud og hedningetidernes udløb i 1914 var dette nøjagtig hvad der skete. For at hæren kunne vinde sejr på slagmarken måtte civilbefolkningen bag linjerne give deres bidrag og bringe deres ofre. De nationer der deltog i verdenskrigen måtte mobiliseres totalt. Der blev ofret mere opmærksomhed på krigsførelsen og mindre på landbruget, og da transportmidlerne ofte blev beslaglagt eller ødelagt, blev der stor mangel på mad. Nulevende mennesker som oplevede den første verdenskrig, glemmer ikke hvordan de forskellige madvarer blev rationeret; selv komælk til småbørn kom under denne ordning. I nogle lande hvor krigen rasede, blev mangelen på mad katastrofal.a

26. Hvor stor og omfattende var hungersnøden ifølge et engelsk telegram af 7. marts 1919?

²⁶ Til belysning af fødevaresituationen som den var under den første verdenskrig, har vi fra vort arkiv fremdraget det engelske telegram af 7. marts 1919, der blev offentliggjort overalt på jorden og som lyder: „George H. Roberts, ministeren for fødevarer, sagde i dag at han fra absolut pålidelig kilde havde erfaret at fødevaresituationen i store dele af Europa simpelt hen var tragisk. ’Det er ikke for meget at sige at Rumænien sulter, at Serbien sulter, at Østrig sulter og at Tyskland sulter,’ erklærede han. ’Lige siden våbenstilstanden blev undertegnet har de allierede gjort hvad de kunne for at afhjælpe situationen, og der sendes mad til alle de lande jeg har nævnt. Men det er ikke nok, og spørgsmålet opstår nu om vi vil blive i stand til at skaffe mad nok til disse lande i tide til at undgå en katastrofe.’“ Det følgende år (1920) var der stadig hungersnød og 255.000.000 var berørt af den. I dette tal var ikke medregnet de utallige millioner som led under mangel på fødevarer i andre dele af verden, som for eksempel Asien.

27. Hvad var denne verdensomspændende hungersnød et yderligere vidnesbyrd om?

²⁷ Ved den første verdenskrigs afslutning var praktisk talt hele Europa på hungersnødens rand og anmodede om hjælp fra den sejrende magt, Amerika. Denne hungersnød var en del af det tegn som Jesus Kristus havde forudsagt, og var et vidnesbyrd om at han var blevet kronet som konge i himmelen og var nærværende i sit rige. Men han havde forudsagt mere der kunne tjene som tegn. Ville det nu blive bekræftet af det som apostelen Johannes fik at se da Jesus Kristus brød flere af den hemmelighedsfulde bogrulles segl? Ja. Endnu en rytter skulle ride frem.

28. Hvad så Johannes da det fjerde segl blev brudt?

²⁸ „Og da det brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet ’Døden’, og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“ — Åbenbaringen 6:7, 8.

RYTTEREN PÅ DEN GUSTENGULE HEST

29. Hvorfor var det netop det livsvæsen der „lignede en flyvende ørn“ som indbød Johannes til at komme og se det fjerde segl blive brudt?

²⁹ Det fjerde livsvæsen som apostelen Johannes havde set, „lignede en flyvende ørn“. (Åbenbaringen 4:7) Dette kerublignende levende væsen skildrede den almægtige Gud Jehovas vidtskuende og lynsnare visdom. At det er dette livsvæsen der indbyder Johannes til at komme og se det fjerde segl blive brudt, er meget betimeligt i betragtning af at Guds visdom allerede for lang tid siden, som med en ørns skarpe blik, havde forudset det der profetisk blev skildret ved at det fjerde segl blev brudt og endnu en del af den hemmelighedsfulde bogrulle åbnet.

30. Hvilken slags død symboliseres ved den fjerde rytter, Døden, på den gustengule hest?

³⁰ En fjerde symbolsk rytter farer ind på verdensskuepladsen. Hesten er gustengul, sygeligt udseende. Farven passer udmærket til rytterens navn, Døden! Men det er ikke blot den almindelige død der skyldes den synd menneskehedens første jordiske forældre, Adam og Eva, begik. (Romerne 5:12) Her er tale om en for tidlig død der skyldes forskellige specielle årsager som senere nævnes; de fremskynder døden hos mennesker som ellers først senere ville være døde som følge af den død de har arvet fra den første Adam. Den bringer sine ofre tidligere end sædvanlig i favnen på den som i Bibelen er nært forbundet med døden. Hvem er det? Hvad viser synet?

31. Hvem var den fjerde rytters følgesvend, og hvad skulle han?

³¹ Er det Gehenna, Helvede, „ildsøen, som brænder med svovl“? Helvede, Gehenna og „ildsøen“ er alle sammen symboler på „den anden død“, den evige tilintetgørelse, tab af al eksistens. (Mattæus 10:28; Markus 9:43-47; Åbenbaringen 19:20; 20:14, 15) Men den symbolske rytter, Døden, blev ledsaget af Dødsriget, Hades. Apostelen Johannes sagde: „Rytterens navn var Døden, og Hades kom lige bagefter.“ (Åbenbaringen 6:8, NEB) Om Hades også red på en hest eller var til fods siges ikke, selv om man skulle tro at Hades, for at følges med Døden der kommer ridende, også måtte ride. En kendt bibelkommentator siger: „. . . holdt trit med døden; om det var på den samme hest eller på en anden hest ved siden af, eller til fods, siger Johannes intet om.“b I hvert fald indhenter Hades alle dem der falder som ofre for den fjerde rytter, Døden. De stakkels ofre bliver ikke ramt af en evig tilintetgørelse. De går til et sted hvortil der er nøgler, så der kan åbnes og de som er der kan lukkes ud.

32, 33. Beskriv det håb der er for dem der indhentes af Døden og hans følgesvend, Dødsriget.

³² Selv Jesus, som døde på en pæl uden for Jerusalem, gik til Hades, og den almægtige Gud Jehova brugte nøglen og lukkede sin søn ud på den tredje dag. (Apostlenes Gerninger 2:27-32) Nu er nøglerne til Hades eller dødsriget givet til den oprejste Jesus Kristus, så han triumferende kan sige: „Jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Dødsrigets nøgler.“ — Åbenbaringen 1:18.

³³ Hvilket håb der hermed fremholdes! De der føres ned til Hades af den fjerde rytter, Døden, vil, ligesom Jesus Kristus, få en opstandelse fra de døde. Det Hades de går til, og hvortil Jesus Kristus gik, er ikke oldtidens hedenske grækeres mytiske Hades, men menneskehedens fælles grav. Der sover de i døden mens de venter på en opstandelse som er sikret dem. Sikret dem? Ja, Første Korinterbrev 15:20 bedyrer: „Nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede.“ — Apostlenes Gerninger 17:31.

34, 35. (a) Hvor mange blev ført ned i dødsriget af den fjerde rytter, Døden? (b) Hvad menes der med udtrykket: „Der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden“?

³⁴ De der føres ned i Hades af den fjerde rytter, Døden, udgør et stort antal. En fjerdedel af jorden, siges der. Det kan betyde at så mange som der bor på en fjerdedel af jorden udryddes ved den lejlighed, og antallet vil da afhænge af hvor tæt befolket den pågældende fjerdedel af jorden er.

³⁵ Om den fjerde rytter og hans ledsager, Dødsriget, siges der: „Og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden.“ (Åbenbaringen 6:8) Der siges ikke noget om hvilken „fjerdedel“ af jorden det er, men tanken er den at en befolkning der kunne bo på en fjerdedel af jorden, trues af Døden og Dødsriget. Med andre ord, det er ikke hele verdens befolkning der på det pågældende tidspunkt udryddes, ikke engang størstedelen af befolkningen, men blot en stor del af den. Der vil være nogle som overlever at den fjerde rytter, Døden, rider ud sammen med sin ledsager, Dødsriget. Dog er der tale om noget ud over det almindelige, noget som udgør en del af tegnet på at den første rytter, Jesus Kristus, er blevet kronet som konge og er redet ud til sejr efter hedningetidernes udløb i 1914.

36, 37. (a) Hvilke midler brugte den fjerde rytter til at føre sine ofre ned i dødsriget? (b) Hvilke straffe i fortiden minder det os om?

³⁶ Men hvordan ville den fjerde rytter, Døden, føre sine mange ofre til dødsriget? Åbenbaringen 6:8 fortsætter med denne oplysning: „Til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“

³⁷ Fire frygtelige midler nævnes. Blev disse fire ødelæggende kræfter sluppet løs, ville der snart ligge døde kroppe overalt. Disse fire rædsler minder os om de fire former for straf som Jehova Gud bragte over det utro Jerusalem i det syvende århundrede før vor tidsregning. „Men så siger den Herre [Jehova]: Og dog, når jeg sender mine fire grumme straffedomme, sværd, hunger, rovdyr og pest, over Jerusalem for at udrydde folk og fæ deraf.“ (Ezekiel 14:21) Nogle tusinde af Jerusalems og Judas indbyggere overlevede disse fire straffedomme fra Gud, men de overlevende blev derpå ført i fangenskab til det fjerntliggende Babylon, og Jerusalem og Juda lå øde hen uden mennesker og husdyr i halvfjerds år, nemlig fra 607 til 537 f.v.t.

38. Beskriv hvor meget større nøden og ødelæggelsen var umiddelbart efter hedningetidernes udløb i sammenligning med situationen lige før de begyndte.

³⁸ Det var dér tilbage i 607 f.v.t., efter at Juda og Jerusalem var lagt øde, at hedningetiderne begyndte. I 1914 udløb hedningetiderne, der havde varet 2520 år. Så red de fire ryttere ud. Den fjerde rytter på den gustengule hest red frem og tilbage hen over jorden, virkede i et forfærdende omfang og tog millioner af ofre, som dødsriget slugte. Der var 1) verdenskrigens „sværd“, som blev efterfulgt af andre krige, mindre krige og endog en anden verdenskrig. Der var 2) „sult“, en fødevaresituation i verden som ikke skulle blive bedre. Der var 3) „sot“, eller, som der står bogstaveligt, „død“. Jesus havde forudsagt „pest . . . både her og der“. (Lukas 21:10, 11) Da tiden var inde, kom disse ting, og de betød død for millioner. I 1918 udbrød en meget farlig influenza. Den blev først observeret i Spanien og blev derfor kaldt „den spanske syge“. Den hærgede ikke blot de lande der deltog i den første verdenskrig, men spredtes blandt alle jordens folk, selv blandt eskimoerne højt mod nord. Den rasede i vinteren 1918-1919 og viste sig at være „en af historiens værste epidemier“. I løbet af få måneder gjorde den 200.000.000 mennesker syge og sengeliggende, og på tolv måneder sendte den 20.000.000 ofre til dødsriget, Hades eller Sheol, menneskehedens fælles grav.

39. I hvilken forstand ihjelslog den fjerde rytter mange „ved jordens vilde dyr“?

³⁹ Ikke blot blev mennesker slået ihjel af folk og riger der opførte sig som vilde dyr i den moderne krig, men de blev også angrebet af 4) „jordens vilde dyr“ rent bogstaveligt. Den fjerde rytter og hans uhyggelige ledsager, Dødsriget, havde fået magt til „at dræbe . . . ved jordens vilde dyr“. Når krig, hungersnød og pest var gået hærgende hen over byer og landsbyer, kunne det nok have sin virkning på de vilde dyr. (2 Mosebog 23:29) Deres antal ville mangedobles, og drevet af sult ville de blive en fare for menneskene i mange områder. Ifølge pressen blev mange mennesker dræbt af vilde dyr der optrådte i flokke eller enkeltvis. Alt dette bidrog til den vældige høst som den fjerde rytter, Døden, tog ved selve indledningen til „endens tid“ for denne menneskehedens verden eller tingenes ordning.

40, 41. Selv om de fire ødelæggende elementer øvede et frygteligt værk, både i fortidens Jerusalem og, efter 1914, i hele verden, hvad er det sidste ikke desto mindre et uigendriveligt vidnesbyrd om?

⁴⁰ Vi ser således at de fire straffedomme der blev bragt over det gamle Jerusalem, de fire ødelæggende elementer, krig („sværd“), hungersnød („sult“), „sot“ eller „pest“ og „jordens vilde dyr“, øvede deres frygtelige værk nøjagtig som forudsagt, både før hedningetiderne begyndte i 607 f.v.t. og umiddelbart efter at de udløb i 1914. I sidste omgang var det rytteren på den ildrøde hest, rytteren på den sorte hest og rytteren på den gustengule hest der red ud og fremkaldte ulykken.

⁴¹ Indtil nu har vi i apostelen Johannes’ syn blot set fire segl blive brudt, og det er blevet åbenbaret, som en ubestridelig kendsgerning, at den første rytter, rytteren på den hvide hest, er redet ud kronet som konge og med en bue i hånden, „fra sejr til sejr“. Vil vi få flere vidnesbyrd om at denne storslåede begivenhed er indtruffet, når det femte segl brydes? Lad os høre hvad Johannes har at fortælle herom.

[Fodnoter]

[Illustration på side 60]

OKTOBER 1914