Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • pb s. 10-11
  • Hvordan bliver man et Jehovas vidne?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan bliver man et Jehovas vidne?
  • Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner
Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner
pb s. 10-11

Hvordan bliver man et Jehovas vidne?

For at kunne vidne om Jehova må man kende ham. Man lærer Gud at kende ved at betragte det han har skabt og ved at høre eller læse om ham. Bibelens skrifter er som breve fra ham og den vigtigste kilde til oplysning om ham. Man må læse og studere Bibelen.

Men det er ikke nok. Man må også slutte sig til den kristne menighed. Man skal nemlig ikke blot læse Bibelen men også gøre hvad den siger. Og den siger at vi skal komme sammen med menigheden. Enhver der ønsker det, kan få hjælp gennem et af Jehovas vidner, både med hensyn til studiet af Bibelen og med hensyn til at komme i forbindelse med menigheden.

Jo mere man lærer om Gud, jo stærkere bliver ens tro, jo mere fyldes man af beundring for ham og jo større bliver ens kærlighed og taknemmelighed. Hvad hjertet bliver fyldt med, løber munden over med. Troen får en til at tale med andre om Gud.

Så forstår man at man også må leve efter Bibelen, og man foretager de nødvendige ændringer i levevis og handlemåde. I Bibelen kaldes dette sindsændring og omvendelse. I en bøn til Gud beder man om at få en god samvittighed, at blive antaget af ham. Det gør man idet man anerkender at Kristus ved at ofre sit liv har betalt vor gæld. Han har løskøbt os fra at være strafskyldige. Det er vi ellers, fordi vi er ufuldkomne og syndige. Man anerkender også at man kun kan tjene Gud på rette måde hvis man får kraft til det fra Gud. Denne kraft fra Gud kaldes Guds ånd. Den får man når man beder om den og når man lader sig fylde af Guds ords tanker og lader sig lede af dem.

Vi siger at man overgiver sig til Gud, eller indvier sig til Gud. Det vil sige at man lover Gud at man vil leve og handle i overensstemmelse med hans vilje. Som et ydre tegn på at man har gjort dette, lader man sig døbe. Det befalede Jesus. Han blev selv døbt.

„Da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet.“ — Mattæus 3:16.

„Jesus var omkring tredive år gammel, da han begyndte.“ — Lukas 3:23.

Dåben foregår ved at man et kort øjeblik nedsænkes helt i vand, i vidners nærværelse. Bibelen forklarer at det er et symbol på at man så at sige begraver sin tidligere levevis. Når man igen løftes op af vandet, symboliserer det at man oprejses til at begynde en ny levevis, som et kristent vidne for Jehova. Så er man i egentlig forstand optaget i Jehovas Vidners menighed.

Litteratur:

Sandheden der fører til evigt liv, s. 181-190

[Oversigter på side 10]

Må lære Gud at kende

Johannes 17:3

Romerne 10:17

Apostlenes Gerninger 17:11, 12

Må i forbindelse med menigheden

Hebræerne 10:24, 25

Apostlenes Gerninger 8:30, 31

Må have tro på og kærlighed til Gud

Hebræerne 11:6

Galaterne 5:6

Apostlenes Gerninger 4:20

Sindsændring og omvendelse

Apostlenes Gerninger 3:19

1 Peter 3:21

Tro på Kristi offer

1 Timoteus 2:5, 6

Romerne 3:24, 25

Bøn om at få Guds ånd

Lukas 11:13

Apostlenes Gerninger 1:8

2 Timoteus 1:7, 8

Indvielse

Hebræerne 10:7

Romerne 6:17-23

Dåb

Mattæus 28:19, 20

[Oversigt på side 11]

Et nyt liv

Romerne 6:4

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del