Hvorfor vil I ikke modtage blodtransfusion?
Fordi Bibelen forbyder at man indtager blod. Dette forbud blev ikke kun givet til jøderne, men gennem Noa og hans sønner til hele menneskeheden. Det blev gentaget over for kristne ikke-jøder med disse ord, som blev udtalt af det styrende råd for de første kristne menigheder: „Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!“
Det er mest nærliggende at opfatte blodet her som dyreblod. (Kød af kvalte dyr, er kød med blod; ifølge Moseloven skulle dyrene slagtes så blodet løb af.) Imidlertid nævner Bibelen, hvad man også kan tænke sig til, at forbudet gælder al slags blod. „I må ikke nyde blodet af noget som helst kød, thi alt køds sjæl er dets blod.“
Der er ikke kun tale om at det er forbudt at „nyde“ blodet, det vil sige spise det, for eksempel som pølser, eller drikke det som de hedenske romere drak gladiatorblod. Det er forbudt at indtage det, uanset måden det gøres på. Kan man sige man ’afholder sig’ fra blod hvis man modtager det ved direkte indføring i blodbanen? Vor samvittighed byder os at svare nej.
Det er altså af religiøse grunde vi afholder os fra blod. Det er af samme grund vi nægter at være med til blodsudgydelse i krig og til at tage ufødte børns liv ved abort. Vi betragter blodet som helligt. Livet, som i Bibelen undertiden kaldes sjælen, er forbundet med blodet.
Den situation kan opstå hvor en læge vil sige at man kun kan redde sit liv ved at modtage en blodtransfusion. Han kan naturligvis aldrig sige sådan noget med absolut sikkerhed. Men uanset hvad han hævder, vil vor samvittighed forbyde os at krænke Guds lov. De første kristne var villige til at sætte livet til, hellere end at gå imod deres tro og samvittighed. I nogle tilfælde kunne de have reddet deres og deres børns liv ved at kaste lidt røgelse hen foran en statue af kejseren. Men de nægtede at gøre det, for de ville ikke gå imod Guds ord, der forbød afgudsdyrkelse.
Deres tro på at Gud var livets kilde og at han, hvis de døde trofaste mod ham, ville oprejse dem fra de døde og give dem livet igen, gjorde dem tillidsfulde. Vi har den samme tro.
Selvfølgelig ønsker vi at bevare livet. Vi gør ofte mere end andre for at bevare vort liv og helbred. Vi afholder os fra skadelige misbrug og laster, undgår at sætte livet på spil blot for spændingens skyld, og er imod at ufødte børns liv tages, ligesom vi er imod krig og lovløshed, som ikke alene koster liv men også forringer livets kvalitet.
Vi søger læge og hospital og har intet imod at blive behandlet. Blot må behandlingen ikke indebære en krænkelse af Guds lov. Vi har intet imod at få indgivet væsker som ikke indeholder blod eller blodbestanddele. Der findes nu flere sådanne præparater som i vid udstrækning anvendes i stedet for blod og blodplasma. Der findes læger som er villige til at respektere vort standpunkt og behandle os uden at bruge blod.
Litteratur:
Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? s. 154-165
Sandheden der fører til evigt liv, s. 163-169
Jehovas vidner og spørgsmålet om blod, s. 3-59
[Oversigter på side 28]
Et bibelsk forbud
Apostlenes Gerninger 15:28, 29
Ikke kun dyreblod
Et spørgsmål om tro
[Oversigter på side 29]
Vi ønsker at bevare livet
Er ikke imod lægebehandling