Kan man virkelig leve efter Bibelen? — Watchtower ONLINE LIBRARY

Kan man virkelig leve efter Bibelen?

Bibelen er realistisk. Den skildrer mennesket som det er, ufuldkomment. Gud ved bedre end nogen hvordan virkeligheden er og hvordan vores situation er.

Nu er det sandt at Guds lov er fuldkommen og kræver fuldkommenhed. Det kunne derfor synes håbløst for det ufuldkomne menneske at forsøge at leve efter Guds ord.

Vil det da sige at Gud er urimelig?

Nej, men han ønsker at vi skal indse at vi ikke kan ved egen hjælp. Vi er afhængige af hans hjælp. Han hjælper os ved at godkende os, trods vore fejl, men han gør det på korrekt måde, i overensstemmelse med loven. Hans egen søn har med sit offer tilvejebragt det juridiske grundlag, således at Gud kan undlade at dømme os og i stedet frikende os.

Vil det sige at vi kan blive godkendt af Gud trods vore fejl?

Ja. Ellers blev ingen godkendt. Vi er alle ufuldkomne.

Skal vi da ikke stræbe efter at være gode og retfærdige? Jo, naturligvis. Men vi skal gøre det med det rette motiv. Ikke for at blive rost eller berømmet. Ikke for at opnå noget til gengæld. Ikke af frygt eller tvang. Men fordi vi tror det er rigtigt, og fordi vi har lyst til at gøre det. Tillid til Gud, kærlighed til ham, taknemmelighed — alt dette er indbefattet i det rigtige motiv. I Bibelen kaldes det under ét: tro.

„Mennesket frikendes ved tro.“ „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“

Vi er ufuldkomne og vil begå fejl; derfor må vi stole på Guds barmhjertighed. Bibelen skelner mellem den slags synd og den synd der består i at man gør oprør mod Gud og løsriver sig fra ham. Guds ord lover os at intet kan skille os fra Guds kærlighed så længe vi selv ønsker at holde fast ved ham.

Det er sandt at vi møder modstand og undertiden ligefrem forfølgelse. Erfaringerne — både vore egne og også de første kristnes — viser imidlertid at det er muligt at holde ud, selv under de vanskeligste forhold.

Det kan ske at ens ægtefælle eller ens familie søger at hindre en i at blive et Jehovas vidne. I nogle tilfælde bliver den kristne stillet over for et ultimatum: enten må han vælge familien eller troen. Jesus har forudset denne situation og sagt: „Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd.“ Vi kan ikke gå på kompromis og svigte Gud og Kristus. Men på den anden side ønsker vi også at bevare familiens enhed og fred. I mange tilfælde lykkes det for den kristne ved mildhed at overvinde fordomme og undgå et brud.

For børn der vokser op hos forældre der er Jehovas vidner, kommer der en dag hvor de personligt må tage et standpunkt. De bliver ikke automatisk Jehovas vidner. Det er sandt at forældrene påvirker børnene. Hvis ikke de påvirker dem, vil andre gøre det. Ifølge Bibelen har forældrene pligt til at gøre det, og de har pligt til at give barnet den bedst mulige påvirkning. Vi tror påvirkningen fra Guds ord er langt, langt bedre end nogen påvirkning man kan få fra et menneske. Men en dag, når barnet når en vis modenhed, må det selv afgøre hvor det vil stå.

Er det svært for et barn at være et Jehovas vidne? Går det ikke glip af mange naturlige glæder?

Jehovas vidner undlader at fejre fester der er af hedensk-religiøs oprindelse, som for eksempel jul og fødselsdage. Men vi har ikke noget mod fest og glæde. Vi lægger megen vægt på familielivet, og finder det naturligt at slægt og venner samles. Vi søger at have børnene med i alle familiens aktiviteter.

Men hvad bringer virkelig glæde? Man glæder sig når man er sammen med nogle der er glade. Man glæder sig når man er rask, når man har en god samvittighed, et godt omdømme, har selvrespekt, får udrettet noget og ser en lys fremtid i møde. Er det ikke rigtigt? Det er sådanne ting vi lægger vægt på.

Men ofte er de former for fest som en kristen vil undgå, ikke glædelige men snarere sørgelige. Man morer sig på andres bekostning, på bekostning af ens helbred og omdømme og selvrespekt. Glæden er kun kort. Ofte vil man bagefter føle sig tom, deprimeret og forladt. Mange morer sig blot fordi andre gør det og for at blive accepteret og populær i en gruppe. Inderst inde føler de imidlertid at de slet ikke har haft det godt. Vi føler ikke vi går glip af noget ved at undgå den slags fester.

Vi finder stor glæde ved at komme sammen. Vi kan more os med forskellige former for sport og leg, dans og musik. Vi kan have hobbyer og interesser. Vi mener at almindeligt venskab og kammeratskab er meget værdifuldt. Alt dette kan udmærket forenes med vor tro og kristne tjeneste, ja vi mener at det naturligt hører med dertil.

Vi mener ikke at glæde kun er noget der hører fritiden til. Vi søger at finde glæde i det daglige arbejde og i den kristne tjeneste. At tale med andre om sin tro giver stor glæde. Vi har det dejligt ved vore møder tre gange om ugen, ved vore mindre stævner to gange om året, og ved de store stævner én gang om året. Med få års mellemrum er der internationale stævner at se frem til. Vi har meget at glæde os til. Hvor som helst i verden vi kommer, kan vi træffe trosfæller. Vi føler os som én stor familie.

Vi ser frem til at Guds rige en dag overtager herredømmet og fjerner hele den nuværende samfundsordning. Så opfyldes Bibelens løfter om at krig skal afskaffes og våben smedes om til nyttige redskaber. Undertrykte befries, syge helbredes, fattigdom og uvidenhed bringes til ophør. Jorden skal gøres til et paradis, ørkener opdyrkes og en ødelagt natur genskabes. Vi forbereder os allerede nu til den tid. Vi øver os i at leve under Guds rige. Især er vi meget optaget af at hjælpe alle dem vi kan, så de kan få det samme håb. Vi finder at det er spændende, og det mest nyttige man kan arbejde med. Og vi finder at det er helt naturligt at det er sådan vi skal tjene Gud.

Litteratur:

Er Bibelen virkelig Guds ord? s. 90-102, 135-149

Er dette liv alt? s. 186-190

Sandheden der fører til evigt liv, s. 170-180

Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? s. 111-119

Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, s. 5-192

[Oversigter på side 30]

Gud ved vi er ufuldkomne

Salme 103:14

Guds lov er fuldkommen

Salme 19:8

Romerne 7:12