TIMON

(Tiʹmon) [af en rod der betyder „ære“].

En af de syv mænd der var „fulde af ånd og visdom“, og som af apostlene blev udnævnt til at sørge for „den daglige uddeling“ i den nyoprettede kristne menighed. Trods sit græske navn var han sandsynligvis jøde af fødsel. — Apg 6:1-6.