PROKORUS

(Proʹkorus) [muligvis af en gr. rod der betyder „at gå (el.: danse) foran i et kor“].

En af de syv mænd som havde godt vidnesbyrd og var fulde af ånd og visdom, og som blev udpeget til at sørge for en ligelig fordeling ved den daglige uddeling af mad i menigheden i Jerusalem i det 1. århundrede. — Apg 6:1-6.