Døde sjæle?
Kære broder!
I besvarelse af dit brev af 12. februar skal vi oplyse:
Da Vagttaarnet for 15. marts 1949 rejste spørgsmålet „Er der døde sjæle?“, talte det i Den hellige Skrifts hebraiske sprogbrug af teksten. For eksempel citerer The Englishman’s Hebrew and Chaldee Concordance of the Old Testament (side 829) 4 Mosebog 6:6 og siger her: „Han skal ikke komme noget dødt legeme [bogstaveligt: død sjæl] nær.“ Rotherhams bibeloversættelse gengiver 4 Mosebog 6:6 således: „Han skal ikke gå ind til nogen død person“, men hans fodnote til udtrykket „død person“ siger: „bogstaveligt: ingen sjæl af en død“.
Vagttaarnet har gentagne gange påpeget, at i vor almindelige bibel (den engelske) er det hebraiske ord nephesh de fleste steder (nemlig 428 gange) oversat til engelsk som „sjæl“. Otte gange er det samme ord imidlertid oversat „dødt legeme“. Hvis en sjæl, der har levet og derpå er død, ikke kan omtales som en „død sjæl“, hvordan kan så på hebraisk ordet nephesh konsekvent bruges i betydningen „dødt legeme“? Stil dig selv dette spørgsmål, mens du læser 4 Mosebog 9:6, 7, 10 og Haggaj 2:13. I 4 Mosebog 19:11, 13 læser vi: „Den, der rører ved en død, ved noget som helst lig [margenen i den engelske bibeloversættelse: nogen menneskesjæls døde legeme], skal være uren i syv dage. . . . Enhver, der rører ved en død, et lig, og ikke lader sig rense for synd, besmitter Jehovas bolig, og det menneske skal udryddes af Israel.“ Her benytter vers 13 to gange nephesh, som den ene gang er oversat „lig“ og den anden gang „menneske“. I den engelske bibel er det henholdsvis „dødt legeme“ og „sjæl“. Begge steder oversætter Rotherham nephesh som „person“, første gang med henblik på den døde, anden gang med henblik på den levende. Men Englishman’s Concordance lyder: „Enhver, der rører nogen mands døde legeme [bogstaveligt: den døde, sjælen].“
Ved døden ophører en levende sjæl naturligvis med at eksistere, men det menneskelige legeme, der engang var en fast bestanddel af den levende sjæl, kan fortsætte eksistensen en tid. Et sådant legeme repræsenterer derfor en sjæl, der er ophørt at være til, det vil sige: det repræsenterer en død sjæl. Når vi her skriver til dig, går vi ud fra, at vi skriver til en levende person, men hvis du døde, ville det være rigtigt at omtale dit lig som en død person, ikke sandt? Hvorfor? Fordi du engang var i live og at omtalte legeme ikke længere var dig som levende, men dig som død. Hvis du aldrig havde levet og var død som hr. den eller den, ville det ikke være korrekt at tale om hr. den eller den som en død sjæl eller en død person. Men hvis du lever og med tiden dør, ville det være rigtigt at omtale dig som en død person hundrede år efter din død, når dit legeme var opløst og blevet til formløst støv.
I det mindste ville det hebraiske bibelsprog omtale dig på den måde, men de, der tror på sjælens udødelighed og ikke vil erkende, at en person er en sjæl, og at når personen dør, dør sjælen, vil komme med indsigelser.
Med hensyn til dit andet spørgsmål: Hvis resten af lemmerne på Kristi legeme skal blive på jorden til efter Harmagedonslaget, hvordan vil de da dø? Vi overlader det til Jehova Gud og Kristus Jesus at besvare dette spørgsmål til deres egen velbehagelige tid efter Harmagedonslaget
Angående Lukas 20:36, der gælder den almindelige opstandelse, svarer vi på dit spørgsmål, der lyder: Kan de, der får del i den almindelige opstandelse, „ikke mere dø“? ved at henvise til bogen „Sandheden skal frigøre jer“, side 340-342. Her vises det, at de ikke kan dø mere, efter at de har bestået den endelige prøve, når Satan er blevet løsladt, og når Gud har retfærdiggjort dem til evigt liv på grund af deres urokkelige troskab under prøven.
Dine i Kongens tjeneste oprigtige
Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab
(The Watchtower, 15. oktober 1949)