Jehovas dag over verden
1, 2. Hvorfor vil Jehovas dag med rette være grusom mod vor tids Babylon?
FOR fire tusinde år siden eller kort efter Vandfloden på Noas tid blev verden organiseret af Djævelen og har siden tynget alle mennesker med sit byrdefulde regimente. For at give et billede af dens grådige herredømme og voldelige undertrykkelse og for at vise dens ynkelige endeligt brugte Jehova Gud i bibelen det mægtige Babylon som et billede på den. Engang satte den hele menneskeheden i ærefrygt med sin strålende herlighed, men nu er der mørke dage over den, og endnu sortere dage skal snart komme. Den har været grusom mod alle småkårsfolk, men har været særlig grusom mod den levende og sande Guds tjenere og vidner. Nu, da gengældelsens tid er kommet, vil Jehova Gud være retfærdig grusom mod det modbilledlige Babylon. Menneskehedens store masser frygter dette Babylon, og dog elsker, beundrer og støtter de det og kæmper for det. De vil komme til at bære straffen for delagtighed i dets synder og ondskab. De, der undslipper dets undergang, bliver meget få i antal, ligesom de, der overlevede Vandfloden, som ødelagde den antediluvianske verden. Men hvorom alting er, nu er tiden inde til at kundgøre advarselen i den profeti, som nærmer sig sin endelige opfyldelse:
2 „Se, Jehovas dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort. Thi himmelens stjerner og billeder udstråler ej deres lys, mørk rinder solen op, og månen skinner ikke. Jeg hjemsøger jorden for dens ondskab, de gudløse for deres brøde, gør ende på frækkes overmod, bøjer voldsmænds hovmod. En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end Ofirs guld.“ — Esajas 13:9-12.
3. I hvilken forstand giver himmellegemerne den intet lys nu?
3 Det modbilledlige Babylon har udbredt sit herredømme over hele jorden og sidder som verdens kongers og regenters umoralske herskerinde på folkeslags, skarers, nationers og tungemåls vældige vande. (Åbenbaringen 17:15, 18, 5) Betragt dets historie ned igennem de fire tusinde år, og du kan tydeligt indse, hvor berettiget Jehovas nådeløse harme og brændende vrede er over Djævelens verdensorganisation, han, som er Guds og menneskers ærkefjende. Dens hele rige, især kristenheden, er „jorden“, som Jehova vil gøre til en ørken, når han udrydder de hykleriske religiøse syndere i den. Alle forudsigelser om gunstigere tider og bedre dage for den er falske, grundløse og i modstrid med bibelen. Mange mennesker sidder endnu i høje politiske, kommercielle, militære og religiøse embeder, og deres embeder oplyste engang Babylons himmel. Men disse højtstående personer er nu melankolske, forpinte, usikre. Hverken ved dag eller ved nat har de i deres forhandlinger noget lys at bringe menneskene. Pavens velsignelser af Rom og den øvrige verden og alle hans bønner til døde religiøse helgener og til jomfru Maria kan ikke engang opmuntre den katolske befolkning.
4. a) Hvorfor bør vi ikke gøre oprør mod verdens nuværende myndigheder? b) Hvordan vil Gud gøre mennesker sjældnere end guld eller Ofirs kostbare metal?
4 Retsindige mennesker har sukket under de stolte herskere og embedsmænd i verden, der i deres hovmod gør krav på alt. Ofte er de blevet nægtet menneskerettigheder og menneskeværdighed på grund af politiske og religiøse tyranners overmod. Det burde trøste alle retsindige mennesker og hjælpe dem til at være tålmodige og tænke på, at der er en retfærdig Gud, som har lovet at fjerne al uretfærdighed og gøre det af med alle syndere og undertrykkere. Der er ingen grund til, at de skulle give efter for misfornøjelse eller rejse et voldeligt oprør mod de verdslige myndigheder. Bi lidt endnu, så vil Jehova opfylde sit ord mod det modbilledlige Babylon i slaget ved Harmagedon. Lad ham straffe Satans verden for dens ugerninger og de overlagte ugudelige for deres skyld. Han alene har myndighed til at gøre det, og han vil gøre det ved sin konge Jesus Kristus. Når Jehova slår de stolte, hovmodige og hoffærdige og alle voldsmænd ned, og når han udrydder de skarer af mennesker, som tager del i Babylons synder, vil det skære dybe skår i jordens vrimlende befolkning. For at vise, hvor få mennesker der bliver tilbage på jorden, når Harmagedons katastrofe udsletter det affældige „Babylon“, siger Jehova Gud advarende: „Jeg gør ende på frækkes overmod og bøjer voldsmænds hovmod, indtil mennesket bliver sjældnere end det fineste guld, mennesker knappere end guld fra Ofir.“ (Esajas 13:11, 12, Moffatt; En amer. Overs.) Mennesker fra det modbilledlige Babylon vil blive sjældnere end det ædleste gamle metal, og der bliver færre af dem end af guldklumper fra Ofir. Det bliver de mennesker, der nu tror på Guds advarselsbudskab, og som afsondrer sig fra enhver andel i Babylons ugudelighed. Det er dem, Jehova vil skåne og lade leve i slaget ved Harmagedon, fordi de nu søger hans retfærdighed. De skal leve ind i den nye verden.
5. Hvor vil slaget ved Harmagedon komme til at stå? Og hvorfor?
5 Slaget ved Harmagedon bliver ikke en lokal kamp, der raser hen over Megiddos slette i det nordlige Palæstina, hvor der i gamle dage blev udkæmpet blodige slag ved alvorlige lejligheder. „Harmagedon“ kan ganske vist betyde „Megiddos bjerg“, men navnet bruges kun, fordi det er knyttet til afgørende slag, og det betegner ikke nogen historisk plet på jorden. Det kommende slag, som profetien benævner med dette navn, vil komme til at rase både på den synlige jord og i de usynlige himle; thi det modbilledlige Babylon omfatter både en jordisk afdeling og en himmelsk eller åndelig afdeling. Den himmelske er naturligvis den højeste og mægtigste del. Den behersker hele verdensorganisationen. Kun Jehova Gud den Almægtige vil kunne befri jorden og dens beboere for dette moderne Babylons overmenneskelige herredømme. Dagen er nær, da han vil gøre det. Derfor lader han nu sit profetiske løfte kundgøre vidt og bredt: „Derfor bæver himmelen, og jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers Jehovas harme på hans brændende vredes dag. Og som en skræmt gazel, som får, der ej holdes i flok, skal hver søge hjem til sit folk, og hver skal fly til sit land. Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for sværdet; deres spæde knuses for deres øjne, husene plyndres, kvinderne skændes.“ — Esajas 13:13-16.
6, 7. Hvad er betydningen af, at himmelen kommer til at bæve og jorden til at ryste?
6 Satan, Djævelen og hans usynlige dæmonorganisation er højere og mægtigere end kød og blod. De er organiseret som fyrstendømmer, magter, verdensherskere i mørket, ondskabens åndehær i det himmelske. (Efeserne 6:12) De udgør den nuværende onde verdens himle. De havde engang adgang til de himmelske regioner og kunne samles med de hellige engle. Men nu er de med magt blevet lukket ude fra denne frihed ved den „kamp i himmelen“, som fulgte med Jehovas riges fødsel i året 1914. Nu skælver disse sataniske himle og venter på deres undergang i slaget ved Harmagedon. Jorden, som skal rystes bort fra dens plads i slaget ved Harmagedon, er den synlige, menneskelige del af Satans organisation. Det er ikke vor bogstavelige jordklode, som Gud har skabt, og som han har sagt skal forvandles til et paradis efter slaget ved Harmagedon.
7 At himlene bringes til at bæve og jorden rystes bort fra dens plads betyder evig udslettelse af Satans verdensorganisation, både den usynlige og synlige del af den. Denne verdensorganisation blev billedligt fremstillet ved det gamle Babylons samfundsindretning og herskende magter. Paulus giver os den forklaring, når han siger om Jehova: „Dengang fik hans røst jorden til at rokkes [ved Sinajs bjerg], men nu har han givet denne forjættelse: Endnu een gang vil jeg ryste, ikke blot jorden, men også himmelen. Men dette endnu een gang giver til kende, at de ting, der kan rokkes, fordi de er skabt, skal forvandles [Amer. Stand. Overs.: fjernes], for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig. Da vi nu får et urokkeligt rige, så lad os være taknemmelige og derved tjene Gud, som det er ham velbehageligt, med ængstelse og hellig frygt. Thi vor Gud er en fortærende ild.“ — Hebræerne 12:26-29.
8. Hvorfor vil babylonierne flygte? Vil deres flugt lykkes?
8 Når Satans babyloniske organisation rystes af Jehovas kamphæres uimodståelige angreb under anførsel af kongen, Jesus Kristus, den større Kyros, vil den ikke kunne bestå. Dens forskellige dele skal brydes i stykker, og hver enkelt af de søndersplittede dele vil flygte bort for at søge sikkerhed. Panikagtig indbyrdes strid vil bryde ud imellem dem, når Jehova slår Satans styrker med forvirring. Enhver, som undflyr den decimerende virkning af denne anarkistiske krig mellem de religiøse, finansielle, politiske og militære styrker, vil blive indhentet af Jehovas forfølgelsestropper.
9. Vil det romerske religionssystem være uforgængeligt? Hvorfor ikke?
9 Rom, som kaldes „den evige stad“, vil lige så lidt kunne undslippe, som det gamle Babylon, heller ikke nogen af Vatikanets tilhængere i noget land. Den 30. januar 1949 sagde pave Pius XII til 6000 studenter ifølge referatet i New York Times næste dag, at „selv om Rom skulle blive raseret og selve Peterskirken med alle dens kunstskatte gå tabt for verden, ville den romersk-katolske kirke overleve det, fordi den er uforgængelig“. Denne udtalelse, sagde Times, gjorde et dybt indtryk i katolske kredse i Italien, fordi „selve omtalen af en sådan mulighed blev opfattet som en tilkendegivelse af, at paven var dybt bekymret for katolicismens fremtid i mange sovjetbeherskede lande“. (N. Y. Times, den 31. januar 1949) Selv om det vatikanbeherskede system måske har vist et „uforgængeligt“ ansigt over for de nazistiske, fascistiske og kommunistiske magter indtil nu, vil det ikke være uforgængeligt i slaget ved Harmagedon, ikke over for Gud den Almægtige, Babylons fjende. Fremfor alle andre systemer er det katolske religionssystem et opbevaringssted for det gamle Babylons religion. Og Jehova Gud har fordømt ethvert spor af Babylon til evig undergang. Alle dets børn, hvor de end flygter hen og skjuler sig, vil blive jaget op og sønderknust. For længe siden sang Jehovas fangne vidner i Babylon: „Du Babels datter, du ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os! Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod klippen!“ (Salme 137:8, 9) Kristus Jesus, den større Kyros, er denne „salige“, og han vil ikke lade en eneste blive i live, som kan genrejse ugudelighedens onde voldsorganisation. „De skal ingenlunde undslippe.“ — 1 Tessaloniker 5:3.
Vejen banes for den nye verden
10, 11. Hvorfor kan ingen købe sig redning med sølv eller guld?
10 Rige mennesker og velhavende organisationer i denne babyloniske verden skal ikke tro, at de vil kunne bestikke Jehovas hære og købe sig fri fra udslettelsen i slaget ved Harmagedon. „Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ bliver ikke kæmpet til materiel og finansiel berigelse for Jehovas hærskarer. Eneherredømmet over universet er, hvad kampen gælder. Det er af en uselvisk grund, nemlig til forsvar for Jehovas universelle eneherredømme og hans uangribelige navn, at han og hans konge Jesus Kristus vil udkæmpe kampen. Når Jehova taler om sit uselviske motiv til kampen og til ødelæggelsen af det modbilledlige Babylon, sammenligner han sine hære med det gamle Babylons erobrere, mederne og perserne. Han siger: „Se, imod dem rejser jeg mederne, som agter sølv for intet og ej regner guld for noget. Deres buer fælder de unge, livsfrugt skåner de ej, med børn har deres øjne ej medynk. Det går med Babel, rigernes krone, kaldæernes stolte pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.“ — Esajas 13:17-19.
11 Ikke sølv! Ikke guld! Men at udslette den blasfemiske verdensorganisation, som har forhånet Jehovas navn og stillet sig i vejen for hans universelle eneherredømme, det er, hvad der driver Jehovas hærskarer, de modbilledlige medere, til at ødelægge den babyloniske organisation. Mederen kong Darius, det gamle Babylons erobrer, var et billede på Jehova Gud, og hans nevø, perseren Kyros, var et billede på Jehovas medkæmper Jesus Kristus. De gamle persere var fremragende bueskytter. Med deres lange buer af stål kunne de knuse endog Babylons unge mænd. De var ikke indstillet på at plyndre og skaffe sig rigdom, men på at sikre sig verdensherredømmet, og derfor havde perserne og mederne ingen medlidenhed med nogen af babylonierne. De lod deres raseri gå ud over unge mænd, børn og spædbørn, alle og enhver af den forhadte fjendtlige organisations efterkommere. Kun Jehovas folk, der var i fangenskab i Babylon, som for eksempel profeten Daniel, blev skånet og bevaret, for at de kunne vende tilbage og dyrke Jehova på Zion.
12. Hvad vil det modbilledlige Babylon komme til at ligne? Og hvorfor?
12 Hvilken fuldstændig ødelæggelse af alle medlemmer, tilhængere og efterkommere af hele Djævelens verdensorganisation varsler dette ikke om! Dens skønhed er falsk. Dens stolte pryd er grundet på en handlemåde, som er skændig i Guds øjne. Babylon, „kavalleren“ eller „løven“ blandt den gamle verdens riger, kunne ikke stå sig imod Jehovas vrede. Den blev ligesom byerne Sodoma og Gomorra, som der regnede ild og svovl ned over fra himmelen. Dens moderne modbillede, denne verden med dens kødelige lyst, øjnenes lyst og livets hoffærdighed, vil det ikke gå bedre. Dens forlorne herlighed og skønhed vil forsvinde som en falsk, bedragerisk værdi, og ikke den mindste rest af den fortjener at bevares. Den har i virkeligheden ingenting, som gør den fortjent til at blive bestående og sidde inde med verdensherredømmet.
13. Hvorfor bør vi ikke lade os blænde af Babylons udvendige pragt?
13 I, som ønsker at undfly det modbilledlige Babylons undergang, ligesom den retfærdige Lot og hans døtre undslap Sodomas ødelæggelse, lad jer ikke blænde af denne verdens sminkede herlighed og rive med af dens falske stolthed. Se frem over verdens sidste dage til den sikre opfyldelse af Guds profeti over det moderne Babylon. Med den forudseenhed, som Guds ord giver jer, bør I kunne se dens kommende bratte ødelæggelse, der kommer lige så sikkert, som at det Babylon, der var på Esajas’s tid, nu ligger i ruiner. Frygteligt lyder Guds ord over det: „Det skal aldrig i evighed bebos, ej bebygges fra slægt til slægt; der telter araberen ikke, der lejrer hyrder sig ej; men vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene springer; sjakaler tuder i borgene, hyæner i de yppige slotte. Dets time stunder til, dets dage bliver ej mange.“ — Esajas 13:20-22.
14. Hvad betyder Babylons ødelæggelse for vor jord og for menneskeheden?
14 Her har vi atter Guds ords gentagne forsikring om, at den onde verdensorganisations undergang er nær. Den er nærmere, end de moderne babyloniere holder af at tænke på, medens de nu tilriver sig alt, hvad de i deres selviskhed kan få fat på i angst for ellers at miste alt. Denne verdens dage bliver ikke mange nu, nej ikke nu, da Guds rige under Kristus Jesus er oprettet som forkæmper for hans universelle eneherredømme og som den undertrykte menneskeheds befrier. Rigets afgørende slag imod denne babyloniske verden vil gøre den til ruiner og befri jorden for dens børn. Den skal aldrig genopbygges. Men vor jordklode, som den har misregeret i årtusinder, skal ikke ligge øde hen som det gamle Babylons tomter. Nej, Babylons ødelæggelse vil netop rydde grunden til oprettelsen af en synlig retfærdighedens organisation over det hele, under Jehova Guds eneherredømme, der udøves af Kristus Jesus. Alle spor af Babylons besmittende regimente over jorden vil blive udvisket, og hele jorden skal glæde sig over den retmæssige konges, Guds søns, regering. Under hans velsignelse skal jorden blomstre som Jehovas have til evig glæde for retsindige mennesker. Med den hellige iver, der er en følge af den rette forståelse, våger vi og beder om den forudsagte „Jehovas dags“ snarlige komme med dens gennemgribende retfærdsværk til hans ære. I mellemtiden synger vi spottesangen om „Babels konge“, som vil blive behandlet i Vagttaarnet for 15. februar 1950.
(The Watchtower, 1. oktober 1949)