Oplevelser i arbejdet

Overvindelse af gejstlig modstand i Italien

Kampagnen med offentlige møder i Italien fremviser strålende resultater. Nedenstående oplevelse giver et godt billede af, hvor glade folk er for at høre budskabet om Riget. Ved et af de offentlige møder var der en tilhørerskare på omkring 40 fremmede for hver forkynder.

Det var blevet besluttet at holde zonestævnet i byen C–––, som har 14.000 indbyggere. For at nå frem til denne by, der ligger gemt mellem Syditaliens maleriske bjerge, måtte vi køre med en privatbane, der mere mindede om et liliputtog end om et almindeligt jernbanetog. Efter at vi havde bugtet os frem mellem bjergene i tre timer, nåede vi bestemmelsesstedet. At sandheden har fundet vej til denne afsides krog af Italien skyldes ene og alene Jehovas vidunderlige magt. En italiensk krigsfange fik sandheden, mens han var interneret i Kalifornien, og symboliserede sin indvielse til Herren, inden han vendte hjem til Italien. Allerede for flere år siden kunne vi i The Watchtower læse om, hvorledes han var blevet døbt i et badekar hjemme hos en af de kaliforniske brødre. Jehova har velsignet denne nye broders trofaste bestræbelser, og nu er en ung og livskraftig kreds ved at skyde frem i hans hjemstavn i Italien. Man blev enige om, at det ville være til styrke for den nye kreds, hvis stævnet blev holdt der. Og det var det.

Til zonen hører lidt over 150 forkyndere, men nylig indtrufne flodoversvømmelser og andre ugunstige omstændigheder bevirkede, at kun 30 venner var i stand til at komme til stede og være med til at avertere det offentlige foredrag „Det eneste lys“. Vi havde fået trykt 4000 indbydelser og over 100 plakater til opklæbning. Indbydelserne blev så godt som allesammen uddelt om lørdagen, og plakaterne var blevet klæbet op rundt om på bygningerne i hovedgaden flere dage i forvejen. Alle i byen vidste, at vi skulle have et offentligt møde, og vi var overbevist om, at der ville komme mange tilhørere. Der gik rygter om, at også de lokale præster agtede at komme til stede, men i den hensigt at forstyrre mødet. Præsterne havde i forvejen søgt at lægge pres på de lokale myndigheder for at få dem til at forbyde os at holde det offentlige møde, men forgæves. De lokale politimænd var fast besluttede på at slå et slag for friheden, og det kræver både mod og mandshjerte at nægte at tage imod ordrer fra de religiøse ledere i dette præstedominerede land. Da præsterne således ikke havde heldet med sig, rådslog de om, hvordan de bedst kunne forpurre stævnet og få ram på Jehovas vidner. Skulle deres planer lykkes?

Tidligt søndag morgen aflagde vore brødre et kort besøg hos den lokale carabinieri. Og det blev forsikret os, at uniformerede betjente ville opretholde ro og orden og beskytte vor ret til fri gudsdyrkelse. Byens eneste biograf var blevet lejet til mødet. Den kunne rumme 700 mennesker, og var vi i stand til at fylde den, ville det være fint, syntes vi. Foredraget skulle begynde kl. 10.30 formiddag, og kl. 10.15 var teatret propfyldt. Men stadig myldrede folk ind i bygningen, og snart var også alle ståpladser besat. Så flokkedes begejstrede tilhørere i foyer’en, andre stod ved indgangen under den store højttaler, der var anbragt udenfor, så folk på gaden kunne høre foredraget. Alt i alt anslog vi tilhørerne til 1200, og alle blev de, til foredraget var forbi. Jehovas velsignelser havde langt overskredet vore forventninger. Da ordstyreren og taleren trådte frem til talerstolen, begyndte folk at klappe, og dette alene burde have advaret religionslederne om, at deres indgriben ikke ville blive tålt af disse oprigtige, ligefremme mennesket. Taleren lagde eftertryk på, at folk var kommet for at høre sandheden, og opfordrede derfor eventuelle fredsforstyrrere til at forlade teatret. Kun de mennesker, der ikke var bange for at høre sandheden, skulle blive. Ingen forlod sin plads. Ved slutningen af foredraget, der ud fra bibelen afslørede de falske apostle, som hader lyset, og gjorde rede for, hvor kilden til det eneste sande lys er at finde, klappede de taknemmelige tilhørere bevæget. Det gode budskab om det eneste lys havde glædet næsten dem alle, dog ikke dem alle, for pludselig sprang en af det halve dusin præster, der var til stede, op og forlangte en diskussion. Nogle studenter, som han havde med sig, og som var placeret rundt om i teatret, kom med stærke bifaldsråb, da deres „fader“ og præstelige vejleder, formanden for det lokale seminarium, stod op og talte imod sandheden, som havde såret hans religiøse følelser.

Ordstyreren pointerede, at Jehovas vidner havde betalt alle udgifter i forbindelse med dette offentlige møde og selv gjort alt averteringsarbejdet. Der kunne derfor naturligvis ikke være tale om at give ordet til dem, der fra begyndelsen havde lagt hindringer i vejen for mødets afholdelse og nu kun foregav at ønske en diskussion, fordi det ikke var lykkedes dem at forpurre det. Som om præsterne ingen steder havde at prædike! Var det nødvendigt for dem at komme anstigende uindbudt og prøve på at forstyrre kristne sammenkomster? Ville de tillade spørgsmål og diskussioner i deres egne religionstempler? Ordstyreren understregede, at folk var kommet for at høre det bibelske foredrag „Det eneste lys“ og ikke religiøse lederes retfærdiggørelse af deres egen stilling. Nu havde folk hørt foredraget og var tilfredse dermed. Der var ikke mere at sige om den ting, og tro mod deres løfte til de retsindige mennesker ville Jehovas vidner derfor nu slutte mødet, så folk kunne gå hjem. Begejstret gav publikum sin glæde over sandheden til kende over for vennerne og tyssede på præsten, da han stædigt prøvede på at vinde ørenlyd! Hvilket ynkeligt nederlag for denne stolte religionsleder — og det lige for øjnene af de mennesker, hvis åndelige vejleder han foregiver at være! Det var intet mindre end en fornægtelse af hans åndelige embedspligter, og det viser, at retsindige mennesker i Italien ikke er uvidende om, hvad religionen har på samvittigheden der i landet. Nej, oprigtige mennesker lader sig ikke længere narre, og religionen høster kun, hvad den har sået. Det er ikke svært at se, hvorledes profetien i Åbenbaringen 17:16-18 vil blive opfyldt.

WBBR oplyser en nonne