Organiseret med et samlet vidnesbyrd for øje

1. Kan hvert af Jehovas vidner arbejde uafhængigt af de andre? Hvorledes bør de arbejde? Hvorfor?

FOR at kunne vise sig værdige til deres navn ved Jehovas vidner, at de må samarbejde med andre, der har samme dyrebare tro. Tilsammen opfylder de profetien i Mattæus 24:14 ved at forkynde evangeliet i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. Det gælder om dem, at een er for alle og alle for een. Enhver af dem ved, at ingen er i sikkerhed, når han står alene, og at ingen af dem kan forkynde evangeliet uafhængigt af de øvrige. Ved at arbejde sammen, således at de udgør en sluttet trop, kan de leve i overensstemmelse med navnet. Gud skænker sit forenede folk på jorden sin velsignelse og sin vejledning. Gud handler med sit folk som en enhed eller et sluttet samfund, ligesom han i gamle dage handlede med Israel.

2. Hvilke former for sammenkomster og hvilken fælles grundtjeneste forener dem?

² Derfor mødes Jehovas vidner med deres brødre ved kredssammenkomsterne, ved zonestævnerne, ved sektionsstævnerne og ved de store internationale konventer, når det er muligt og praktisk for dem at være til stede ved sådanne lejligheder. Under udførelsen af deres forkyndergerning arbejder de alle i forening med hinanden ligesom en hær. Jehova Gud har anbragt hver enkelt i organisationen, ligesom det passer ham. I en hær kan ikke alle være officerer. På de menige hviler imidlertid den store del af arbejdet og af kampen. Alle Jehovas vidner forstår, at den vigtigste stilling eller opgave, nogen kan have inden for Guds organisation, er selve det at være en tjener eller lærer eller forkynder, der fortæller andre om Guds rige. Fordi de har denne forståelse og denne følelse af ligestillethed med hensyn til tjenesteprivilegier, kan der være enighed blandt Jehovas vidner. Den enhed og samdrægtighed i ånd, sind og arbejde, som hersker iblandt dem, frembringes af Jehova Guds kraft eller ånd, der hvælver sig over hans organisation som en mægtig tronhimmel.

3. Hvorledes må de forholde sig med hensyn til deres private liv og fremfærd?

³ I deres private liv såvel som i deres samvær med hinanden erkender Jehovas vidner, at de må rette sig efter de mange påbud, der er nedlagt i Guds lov, for at de kan leve i overensstemmelse med navnet. De må bevare sig selv uplettet af verden. (Jakob 1:27) Ikke blot må de holde sig fuldstændig adskilt fra de politiske, kommercielle og religiøse elementer i den „gamle verden“. Men de må også afstå fra denne verdens skammelige livsvaner. De må tage afstand fra de regler for personlig opførsel, der hersker i verden med hensyn til moral og hæderlighed, hvis de vil bevare sig selv uplettet af verden. De må lægge vægt på moralsk og fysisk renhed. Dette gør de, fordi de forstår, at Gud forlanger, at de, der bærer hans budskab ud til andre, skal være rene. „Vær rene, I, som bærer Jehovas kar.“ (Esajas 52:11, eng. overs.) Apostelen sagde: „Jeg slår og mishandler mit legeme og gør det til min træl, for at jeg ikke selv skal blive diskvalificeret efter at have kaldt andre ud til kampen.“ — 1 Korinter 9:27, En Amer. Overs.

4. Hvilke gerninger undflyr de, fordi sådanne gerninger ikke er i overensstemmelse med navnet? Hvorledes gør de det?

⁴ Vil man leve i overensstemmelse med navnet, må man lytte til Paulus’s advarsel og følge hans råd om at undfly de laster, der stammer fra kødets begæringer. „Kødets gerninger er åbenbare såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.“ (Galaterne 5:19-21) Jehovas vidner har således fornyet deres sind ved Guds nåde og hjælp og har taget afstand fra de fremgangsmåder og vaner, som hører den gamle verden til. Deres sind er blevet renset med de sandheder om retfærdighed, som omtales af apostelen i 2 Peter 1:5-9.

5, 6. Hvad er det for byrder, de undgår at lægge på andre? Hvilken hjælpetjeneste yder de ganske gratis?

⁵ De, der lever i overensstemmelse med navnet, vil ikke lægge tunge byrder på andre. Ingen vil løbe fra sit ansvar med hensyn til at udføre sin særlige del af arbejdet. Enhver bærer sin egen byrde ved at hjælpe med til at forkynde evangeliet, holde mødelokalet i orden eller betjene ethvert andet hjælpemiddel, der benyttes af Herren. Hvis nogen undlader at bære sin egen byrde, vil det resultere i, at en anden må bære en så meget tungere byrde. Enhver må skuldre sit personlige ansvar ind for Gud. „Thi hver skal bære sin egen byrde.“ — Galaterne 6:5.

⁶ Så langt fra at lægge byrder på andre hjælper Jehovas vidner deres svagere brødre og de mennesker, der har det rette sindelag. (Galaterne 6:1, 2) De lever i overensstemmelse med navnet ved at lede bibelstudier, aflægge genbesøg hos de retsindige og besøge de syge og skrøbelige, alt sammen uden at det koster noget. Medens de gerne tager imod et ubetydeligt tilskud til at dække omkostningerne ved fremstillingen af den litteratur, som de uddeler til folk, opnår de ikke nogen som helst økonomisk fortjeneste ved dette arbejde. Den litteratur, der spredes, gives ofte til de fattige og trængende uden tilskud af nogen art. De penge, der modtages fra dem, som er villige og i stand til at yde et passende mindre tilskud, anvendes til at trykke og uddele ny litteratur for. På denne måde undgår man at lægge tunge byrder på dem, der elsker og søger retfærdighed.

7. Hvorledes benytter de kærligheden til at vise, at de lever i overensstemmelse med navnet?

⁷ Ved at udvise kærlighed mod hinanden lever Jehovas vidner i overensstemmelse med Jehovas navn, som hviler over dem. Thi han er kærlighedens gud. De viser deres kærlighed ved at hjælpe hinanden. De forstår, at loven forlanger af dem, at de skal hjælpe deres næste. Skønt de mennesker, der har det rette sindelag, er deres „næste“, er dog deres egne brødre deres nærmeste næste. I deres samvær med brødrene vil de undgå al smålig jalousi og andre kilder til misforståelser. Da det er Rigets interesser, der først og fremmest ligger dem på sinde, vil de ikke føle sig krænket over, at deres brødre opnår yderligere lejligheder til at tjene. De vil tværtimod glæde sig, når de ser en broder blive anbragt i en stilling, hvor han han får særlig lejlighed til tjeneste. Ved at elske deres nærmeste næste som sig selv lever de i overensstemmelse med navnet.

8. Hvorfor lægger de vægt på at bevare fred, orden og tilfredshed indbyrdes?

⁸ Jehova er en fredens og ordenens gud. For at leve hans navn værdigt må hans vidner derfor lægge vægt på at undgå at finde fejl hos hinanden eller fremkomme med knurren og beklagelser over for hinanden. „Alt skal I gøre uden knurren eller betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden.“ (Filipperne 2:14, 15) De er fortrolige med beretningen om Israels folk, der taler om, at israelitterne måtte udholde straffedomme, fordi de knurrede og beklagede sig og fandt fejl ved den måde, hvorpå Herren sørgede for, at de fik manna og vand i ørkenen. De har været vidne til den hurtige og retfærdige dom, som Jehova Gud har fældet over den onde tjenerskare i vor tid, de, som har gjort oprør imod Guds organisation og svigtet den. (Mattæus 24:48-51) Jehovas vidner er klar over, at det at finde fejl hos brødrene til syvende og sidst fører til at finde fejl hos Herren. Jesus sagde: „Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.“ (Mattæus 12:30) Jehovas vidner lever i overensstemmelse med navnet også på den måde, at de undgår indbyrdes stridigheder om personlige spørgsmål eller ubetydelige småting. De tillader ikke, at noget stiller sig mellem dem eller forstyrrer enheden og freden blandt dem under udførelsen af det hverv, der er dem pålagt.

Forfølgelser

9. Hvorfor lever de i overensstemmelse med navnet, når de bliver udsat for forfølgelser?

⁹ I denne farlige endens tid lever Jehovas vidner i overensstemmelse med navnet ved at overvinde verdens omfattende forfølgelser. „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Romerne 12:21) Medens vold og ondskab hersker på jorden lige forud for Harmagedon, hvor vi nu befinder os, står de faste og urokkelige over for angrebene fra Djævelen og hans håndlangere, de usynlige såvel som de synlige. Folkene har forsøgt med jernhård hånd at undertrykke Jehovas vidner og tilintetgøre dem ved hjælp af lovbeskyttet ondskab. (Salme 94:20) De har overvundet og fuldstændigt besejret sådanne sataniske forfølgelser i mange lande. Der skulle hele bøger til for at beskrive de forfølgelser, som Jehovas vidner har været udsatte for i vor moderne tid. Det overgår alt, hvad historien hidtil har haft at berette om forfølgelser af mindretal for deres tros og overbevisnings skyld.

10, 11. Hvilke forfølgelser har de måttet udholde i de senere år? Hvad har resultatet heraf været?

¹⁰ I de Forenede Stater er der i årevis blevet arresteret tusinder af dem hvert år. Mere end to tusinde fem hundrede voldelige angreb fra pøbelens side fandt sted over for Jehovas vidner i årene 1940-1944. Hvad arrestationerne og anklagerne angår, er de blevet kendt uberettigede ved gunstige domsafgørelser, som er blevet afsagt af de Forenede Staters højesteret og af andre af landets højere domstole. Pøbeloverfaldene blev dog ikke standset ved indgriben fra regeringens eller embedsmændenes side, men kun ved den almægtige Guds magt.

¹¹ Det mest berygtede tilfælde af forfølgelse for at leve i overensstemmelse med navnet fandt sted over for Jehovas vidner i Tyskland. Hitler forbød deres virksomhed, straks efter at han havde undertegnet konkordatet med Vatikanet i 1933. Deres ejendomme blev konfiskeret. Ti tusinde forkyndere blev sendt i koncentrationslejr. Kun otte tusinde slap ud igen, efter at krigen var forbi. To tusinde af dem var i mellemtiden blevet myrdet. I Kanada blev Jehovas vidner ligeledes erklæret for illegale og tvunget til at gå under jorden. Skønt forbudet mod deres virksomhed siden er blevet hævet, fortsættes forfølgelsen af dem dog stadig i provinsen Quebec, der fuldstændigt beherskes af katolikkerne. Antallet af overgreb imod dem løber op i tusinder. I Grækenland, der gør påstand på at være en liberal, demokratisk stat, men som i virkeligheden har en fascistisk regering, der beherskes af den græsk-katolske kirke, er Jehovas vidner blevet behandlet endnu værre, end tilfældet var under Gestapos rædselsregimente i det nazistiske Tyskland. I mange lande er dog forfølgelserne af Jehovas vidner blevet standset, og de har oplevet en genoptagelse af deres offentlige forkyndergerning. På grund af deres trofasthed med hensyn til at leve i overensstemmelse med navnet har Jehova yderligere velsignet dem med en stor tilgang. I tidsrummet siden forfølgelserne nåede højdepunktet i 1939, er antallet af Jehovas vidner vokset fra 67.000 til 260.000 (i 1949).

12. Hvorfor er de ikke snublet eller er blevet oprørske på grund af forfølgelserne?

¹² Skønt forfølgelsen af Jehovas vidner fortsættes i mange lande, der beherskes af katolikkerne eller af kommunisterne, og skønt de ved, at denne storm af forfølgelse ikke vil høre op, står de dog faste og urokkelige over for uvejret og vedbliver at leve i overensstemmelse med navnet. Det bragte forfølgelse og forhånelse over Kristus Jesus, at han var trofast mod Jehovas navn. (Salme 69:10; Romerne 15:3) Således som han forudsagde, er forfølgelser vedblevet at komme over hans trofaste efterfølgere. „Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: en tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.“ (Johannes 15:20) Apostelen Peter udtalte også, at de kristne måtte forvente forfølgelser og forhånelser. (1 Peter 4:13, 14) Så langt fra at knurre over forfølgelserne og forhånelserne bliver Jehovas vidner ikke på mindste måde modløse over dem. Selve forfølgelserne og forhånelserne, som de må udholde, giver dem fuld vished om, at de tjener Gud og vandrer i Jesu fodspor. Ud fra deres kundskab om sandheden og den tillidsfuldhed, de opnår ved at lægge mærke til forbillederne fra fortiden, stoler de fuldt ud på, at Jehova Gud vil bevare dem indtil enden. — Efeserne 6:11-18; 1 Korinter 10:11; se også Hebræerne kapitel 11.

13. Hvorfor kan forfølgelserne ikke standse eller hemme deres arbejde?

¹³ At forblive tro mod Jehova Guds navn vil medføre for Jehovas vidner, at de udsættes for fængsling, grusomheder og legemsbeskadigelser fra dæmonbesatte menneskers side. Det vil endog medføre døden for nogle af de trofaste. Men dette forfærder dem ikke. Trusler om dødsstraf eller faren for, at de kan miste livet, kan ikke formå dem til at holde op med deres arbejde eller tage mindre energisk fat. Med hjerterne fulde af tro og tillid giver de agt på den formaning, som Jesus udtalte i Mattæus 10:28: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan ødelægge [det fremtidige] liv; frygt snarere for ham, som fuldstændigt kan ødelægge både liv og legeme i Gehenna.“ (Diaglott) „Den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal finde det. Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sit liv?“ — Mattæus 16:25, 26, Diaglott; se også fodnotens oversættelse i den nyeste danske oversættelse.

14. Hvordan opnår de beskyttelse mod fristelser? Hvor længe må deres sind være ret indstillet?

¹⁴ Jehovas vidner vil leve i overensstemmelse med navnet uden hensyn til alt, hvad deres fjender kan finde på at gøre for at standse deres arbejde og lede dem bort fra den retfærdighedens sti, der fører til det evige liv. For at leve i overensstemmelse med navnet må de bestandig vandre varsomt og gøre det, som de ved vil behage Jehova Gud. Deres bøn er, at de ikke må blive overladt ubeskyttede til sig selv, når de fristes og angribes af fjenden Satan, Djævelen. De ved, at de må holde deres sind og hjerte rettet imod de ting, der er heroventil, ikke alene, når de er ude i deres missionsvirksomhed, men hver eneste time dagen igennem. Bestræbelserne for at leve i overensstemmelse med navnet er et arbejde, der lægger beslag på alle fire og tyve timer i døgnet. Det kræver hele ens tid og opmærksomhed.

15. Hvad har Gud bestemt dem til at være? Er de det?

¹⁵ Bibelen viser afgørende, at Jehova, hensigternes gud, havde bestemt, at der skulle findes et særskilt folk for hans navn i denne endens tid. De må ikke være hans folk blot af navn. De må også svare til navnet. Dette medfører, at det folk, som Jehova har udvalgt, har det ansvar hvilende på sig at forkynde hans navn, hans hensigter og hans lov ud over hele verden til et vidnesbyrd. Kristenhedens præster og deres millioner af tilhængere udgør ikke det udvalgte folk, fordi de ikke svarer til navnet. Jehovas vidner har ikke blot den almægtige Guds navn hæftet på sig, hvilket ikke er tilfældet med nogen anden skare. Men kendsgerningerne viser, at de også svarer til det navn, som de bærer. De forkynder budskabet om Riget, den sandhed, at den nye retfærdsverden er menneskehedens eneste håb, hvilket uimodsigeligt fastslås i bibelen. Selve den omstændighed, at de forkynder evangeliet om Riget ud over hele verden til et vidnesbyrd, førend enden kommer, og at de herunder bliver forfulgt af alle folkeslagene for Guds navns skyld, beviser, at de svarer til navnet.

16. Hvilken forvisning er der givet dem, som lever i overensstemmelse med navnet?

Ved du, hørte du ikke, at Jehova er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke, ny kraft får de, der bier på Jehova, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes. — Esajas 40:28, 29, 31.