Bøn om fred
MANGE mennesker beder til Gud, når de er i nød, men glemmer ham, når alt går godt. Andre giver ham skylden for deres sorger, men velsigner ham aldrig for deres glæder. Når krigen truer, høres der mange fredsbønner, men hvor meget interesserer kristenheden sig for Gud, når angsten er borte? Kun få takker ham lige så inderligt for det gode, som de bønfalder ham, når trængselen rammer dem. Hvem betragter De som Deres sande venner? De, der kun kommer, når de ønsker noget? Hvem føler De trang til at hjælpe? De, der ønsker at udnytte Dem til selviske formål? eller de, som elsker Dem oprigtigt til alle tider? Dersom en, der holder sig til andre i gode tider, kun kommer til Dem i strenge tider, har De så ikke mest lyst til at lade vedkommende henvende sig til vine medgangsvenner om hjælp?
Derfor er det også forståeligt, at Jehova sluttelig sagde til Israel: „Men I forlod mig og dyrkede, andre guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse jer! Gå nu hen og råb til de guder, I udvalgte jer, og lad dem frelse jer i jeres nød!“ — Dom. 10:13, 14.
Hvordan med kristenhedens nationer, som påstår at tjene Gud? Deres politik er fordærvet, deres handel præget af begær og deres religion hyklerisk. De har sat deres håb til internationale alliancer, til mekaniserede hære og til ødelæggelsesvåben. Siden nationerne sætter deres lid til sådanne ting, burde de anmode samme ting om hjælp i trængselstider. Som nationerne undlader også menneskene i almindelighed at tjene Gud og hans ord med andet end læberne. Som forudsagt er menneskehedens store masser „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“. — 2 Tim. 3:1-5.
Kan vi forvente, at Gud vil høre efter, når sådanne mennesker og nationer beder til ham om fred? Kan de, uden at omvende sig fra deres urette handlemåde, vente guddommelig hjælp? Guds ord siger: „Jehova er gudløse fjern, men hører retfærdiges bøn.“ „Den, der vender sit øre fra loven, endog hans bøn er en gru.“ „Thi Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans ører hører deres bøn, men Herren åsyn er mod dem, der gør ondt.“ — Ordsp. 15:29; 28:9; 1 Pet. 3:12.
Dersom den bedende ønsker at blive bønhørt, må han give agt på Guds ord, vise kærlighed til Gud ved at adlyde hans bud og forme sine bønner i overensstemmelse med Guds hensigter om en fredfyldt ny verden. Sådanne bønner om fred vil blive opfyldt. — Es. 9:6, 7; Matt. 6:9-13; Jak. 4:3; 1 Joh. 5:3; Åb. 21:1-4.