Zonestævne i Nigeria
Det bragte stor glæde, at seks mennesker, som et resultat af stævnet, kastede religionens lænker af sig og sluttede sig til Herrens organisation. Under lørdagens arbejde besøgte vidnerne nogle juju-tilbedere. Disse mennesker indså hurtigt det dåragtige i deres religiøse skikke og lød sig overbevise af de ligefremme bibelske sandheder. Søndag morgen genbesøgte vidnerne disse folk. „Hvad skal vi gøre med vore juju’er [fetischer]?“ spurgte de. „Ødelæg dem!“ lod svaret. „Vil I hjælpe os?“ „Med glæde!“ På sand Gideon-manér begyndte nogle af vennerne at fjerne juju’erne fra deres pladser. Det forårsagede stort røre. Naboerne strømmede hurtigt til. Nogle protesterede, andre søgte selvisk at bjærge smykkerne fra disse fetischer. Men vidnerne var besluttet på at gøre et grundigt arbejde. Et af vidnerne svarede de religiøse naboer med Gideons faders ord: „Hvis juju’erne virkelig er guder, så lad dem nu stride for og frelse sig selv!“ De var i sandhed hjælpeløse. Vidnerne kastede alle afguderne i en kano, roede midt ud på floden og sænkede dem i den våde grav. Borte og tilintetgjort for stedse! Men de retsindige mennesker, som engang tilbad dem, glæder sig i håbet om et evigt liv. — Landskontoret i Nigeria.