Vagttaarnet
„HUSET Adams street 117, Brooklyn, er en stor bygning, som redaktøren af Islaah besøgte i sidste uge. Her følger hans indtryk fra besøget:
Denne bygning tilhører Jehovas vidner, og det er her, bladene Vaagn op! og Vagttaarnet bliver trykt. Den er ni etager høj og godt udrustet til at fremstille og udgive de to nævnte blade såvel som forskellige bøger, som bevægelsens ledere anser det for påkrævet at udsende, for at folk kan få at vide, at det, de tror, er den af Gud inspirerede sandhed, som findes i Bibelen.
Da vi ikke er i stand til her at diskutere religiøse opfattelser, skal vi blot i det følgende fortælle, hvad vi har set. På hver etage er der adskillige arbejdere og de fornødne maskiner og redskaber til udførelse af forskelligt arbejde. Vi så ikke alene de mest moderne maskiner i virksomhed, men vi lagde også mærke til de unge mænd, som arbejdede der i fuldstændig orden og med glæde over det, de udrettede. Ja, deres kærlighed til deres arbejde, og deres helhjertede stræben efter at udføre det godt og til punkt og prikke var noget, der gjorde større indtryk på os end de store maskiner, som dog må betragtes med beundring og ærefrygt.
Derefter besøgte vi en anden bygning, der kaldes „Bethel“, beliggende Columbia Heights 124, Brooklyn. Det er her, de arbejdere, vi så i „Vagttaarnets“ bygning, har deres hjem. Vi spurgte en af dem om, hvor meget de får i løn, og han sagde, at den er på 12 dollars om måneden til hver, foruden kost og logi. Efter at vi havde spist aftensmad, holdt vi en forelæsning om grundreglerne i arabisk for nogle studerende, der skal rejse til arabiske lande og der tjene og vidne om Jehova, til hvem de har indviet deres uddannelse, kundskab og flid — ja, selv deres liv.
Det, der i begge bygninger forbavser besøgeren, er den tilfredshedens og nøjsomhedens ånd, der råder, eller rettere den overbevisning, som er fremherskende hos dem alle. Man ser der læger, sygeplejersker, jurister, ingeniører, bygningsarbejdere, kokke, folk, der oversætter til forskellige sprog, og alle slags arbejdere, der virker efter eet bestemt system ligesom lykkelige børn, der adlyder deres forældres forskrifter — ingenting bekymrer dem uden dette, at de må kunne udføre deres tildelte arbejde, og det gør de hver og een med hele deres ydeevne og i ærlighed og oprigtighed.
Skønt alle disse arbejdere virker i „Vagttaarnet“ og bor i „Bethel“ (hvilket betyder „Guds hus“), så er der ingen, der har overopsyn med dem, ingen leder, ingen „stor mand“, der skal ophøjes eller æres, for de tror alle, at Gud er den, der er bedst til at våge over og have opsyn med dem, og at de „ved deres gerninger“ er hans bedste vidner.“ — Oversat fra Islaah for 5. marts 1951 og skrevet af den romersk-katolske præst, der redigerer dette arabiske tidsskrift, som udkommer hver tredje uge i New York.