Hyrdernes græsgange hærges

NOGLE farvede folk i Winnabow, North Carolina, hvis metodistpræst kun talte til dem en gang hver fjerde uge (han havde tre andre „menigheder“, der også skulle passes), bad om, at et af Jehovas vidner ville komme og tale i deres kirke. Man aftalte så en onsdag aften kl. 19.30, og der kom 47 tilhørere, hvilket var ganske godt i betragtning af, at befolkningen boede spredt. Foredragsholderen beretter følgende:

„De var alle meget opmærksomme under hele foredraget. Før jeg skulle gå, ønskede et par fremtrædende mænd at tale til forsamlingen, og da det var deres kirke, og jeg kun var gæst, gik jeg med til det. Den ene rejste sig, vendte sig mod forsamlingen og sagde, at han aldrig i hele sit liv havde fået så meget af Bibelen forklaret på een time, og at det var sandt altsammen. Han kunne ikke forstå, hvorfor deres præster ikke havde fortalt dem om disse ting, og hvorfor de ikke „forklarer Bibelen, så vi kan forstå den“, ligesom dette foredrag havde gjort.

En anden mand rejste sig og sagde, at han under foredraget havde tænkt på alle de forskellige religioner og på, hvordan ingen af dem forklarede Bibelen, som Jehovas vidner gjorde, og at han var kommet til det resultat, at Jehovas vidner var de eneste, der havde ret.

En ældre mand fortalte, at han havde gået i kirke i mange år, og sagde, at dette er „den bedste bibelprædiken, jeg nogen sinde har hørt, og den første, jeg har overværet, der var gratis“. Han tilføjede, at han havde lært mere af denne gratis prædiken end af dem, han havde måttet betale for. Deres præst skulle altid have så mange penge, før han ville prædike. En venligt indstillet dame udbrød: „Det passer! Ingen penge — ingen præst!“ Alle udtrykte deres værdsættelse og påskønnelse af det, der var blevet sagt, og inviterede os til at komme og holde flere foredrag. Det er endnu ikke blevet opklaret, hvordan den „lejede præst“ har reageret på denne hærgen af hans græsgang.“