Ikke for unge til at lytte og lære

BØRN kan tidligt begynde at lytte og lære, hvilket tydeligt fremgår af den hjertegribende oplevelse, som fortælles af en missionær i Korea: „For cirka to måneder siden begyndte tre små drenge (i alderen 5, 7 og 9 år) at komme til vore møder. De manglede ikke en eneste gang, og længe varede det ikke, før de alle tre havde hver sin bibel og et eksemplar af Vagttaarnet. Hver gang et skriftsted blev læst op, begravede de deres små hoveder i Bibelen og fulgte med. Jeg forsøgte adskillige gange at tale med dem, men fik aldrig så meget som et ord ud af dem. Langt om længe fik vi nys om de særlige forhold, der gjorde sig gældende. Drengenes forældre var blevet dræbt under krigen, og siden den tid havde de måttet skøtte sig selv. De boede i et lille bitte hus, og den ældste af dem var „moder“. Det er pæne drenge, men der er intet som helst barnligt over dem. Det er borte, og det gælder for de fleste børn her, hvor krigen har berøvet dem deres barndom. Sidste torsdag aften holdt den syvårige sit første elevforedrag i den teokratiske skole. Han stod der ren og nypudset, så nydelig at se til, og de to andre var synligt stolte af ham. Når han læste, lød det som et maskingeværs knitren, som det er så typisk her. Men da vi hørte livets ord strømme fra dette lille, kære barnehjerte, piblede et par tårer frem. Efter mødet talte jeg med dem alle tre og sagde, at Jehova var glad for at byde dem velkommen i sin „familie“, og for første gang så jeg dem smile.“