Af Jehovas vidners årbog 1956

Fransk Togoland

Indbyggerantal:

971.000

Antal forkyndere

1949: 1

1955: 138

EN specialpioner og en anden broder rejste til en isoleret landsby for at forkynde der en uges tid. En formiddag, mens de virkede i landsbyen, kom de til en lille, muret bygning, der brugtes som kirke. De gik derind og satte sig ned. De femogtyve tilstedeværende blev meget overrasket over at se brødrene komme ind og sætte sig iblandt dem.

Da gudstjenesten var forbi, bad specialpioneren om tilladelse til at tale til forsamlingen et par minutter. Præsten gav ham lov og bad menigheden vente og lytte til talen. Efter at pioneren havde talt i en halv time, blev der stillet ham en mængde interessante spørgsmål. Derpå ledsagede hele menigheden de to brødre til præstens hjem. Her besvarede brødrene endnu flere spørgsmål, og så stor var folks overraskelse over de svar, de fik, at de spurgte, om brødrene var engle, sendt til dem af Gud. De insisterede på, at brødrene ikke måtte forlade dem, men skulle blive der i adskillige dage endnu.

Præsten citerede Josua 24:15 og erklærede, at han ville blive ved med at lære alt det fra Bibelen, som brødrene ville undervise ham i. Det ville de andre også, men sagde: „Det er bare så vanskeligt for os at forkynde fra hus til hus.“ Brødrene opmuntrede dem til at studere endnu mere, så de kunne tilegne sig mere kundskab om sandheden, og alt om Riget ville komme til at stå klart for dem.

Da landsbyens folk blev klar over, at sandheden ikke kan forenes med utugt, ægteskabsbrud, tyveri og dyrkelse af falske guder, hvilket de alt sammen var vant til, begyndte mange af dem at trække sig tilbage, men præsten gentog Josua 24:15 og sagde, at selv om de andre trak sig bort, ville han og hans hus alene tjene Jehova.

Nogen tid senere, da specialpioneren kom tilbage til landsbyen, var han nær blevet slået fordærvet af befolkningen, da den retsindige præst kom ham til hjælp. Nu rapporterer præsten tid i arbejdet som en sand ordets tjener for Jehova.