Af Jehovas vidners årbog 1956

Elfenbenskysten

Indbyggerantal:

2.065.000

Antal forkyndere:

1950: 2

1955: 54

Blandt sidste års mest opsigtsvækkende begivenheder på Elfenbenskysten var den, at to af den lokale metodistkirkes støtter helt og fuldt tog standpunkt for sandheden. Det skete imidlertid ikke uden modstand. Både hvide og farvede metodistpræster gav højlydt deres mishag til kende. Da de to brødre blev besøgt af præsterne, der ville vide, hvorfor de havde forladt deres tidligere kirke og sluttet sig til Jehovas vidner, sagde den første broder: „De, som er præst, forstår ikke Bibelen, så De kan undervise andre.“ „Hvordan kan De dog sige det?“ spurgte præsten. „Fordi De vidste, at jeg havde mere end én kone,“ svarede broderen, „og alligevel udnævnte De mig til en af kirkens ældste og medlem af eksekutivkomiteen, hvilket ikke er bibelsk. Jehovas vidner ville ikke have døbt mig, hvis jeg ikke havde fået ordnet mine forhold.“

Den anden broder, som havde været præsident for den lokale metodistkirke, sagde til præsten: „Grunden til, at jeg lægger Deres kirkes slør bort, er, at jeg ikke ønsker at tjene mennesker, men Gud. I Deres kirke adlyder og tjener lægfolket præsterne fremfor Gud, mens alle Jehovas vidner, unge og gamle uden rangforordning, tjener og adlyder Jehova ved at forkynde den gode nyhed som hans tjenere.“ Så sagde præsten: „Hvis De forlod kirken, fordi De gerne vil forkynde, så kom endelig tilbage, vi skal nok lade Dem forkynde.“ „Hvad skal jeg forkynde?“ spurgte broderen, „stadig det samme? sjælens udødelighed, et brændende helvede, den mystiske treenighed? Nej, det vil jeg ikke. Jeg ved fra Jehovas vidners lære, at disse doktriner er falske og af hedensk oprindelse.“