Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w57 1/7 s. 202
  • Hun gjorde ham skamfuld

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hun gjorde ham skamfuld
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Lignende materiale
  • ‘Jeg har udnævnt dig til vagtpost’
    Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
  • Vægter
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Baptister bekymrede over kirkens problemer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • „Vagttaarnet“, dets navn og opgave
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1951
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
w57 1/7 s. 202

Hun gjorde ham skamfuld

BAPTISTBLADET i Missouri, The Word and Way, for den 23. august 1956 indeholdt en kort artikel med titelen „Hun viste mig tilbage til min bibel“. Den var skrevet af en præst i Kansas City, Missouri, D. R. Bledsoe, om hans sammenstød med et af Jehovas vidner.

„Mange gange sidder vi ganske selvtilfredse og selvgode i forvisning om, at vi er baptister og anerkender hele Bibelen. Vi skal ikke være alt for sikre på, at vi er den eneste gruppe, der bruger Bibelen. Der findes dem, der gør det med oprigtighed og meget større inderlighed, og som helliger sig deres sag langt mere, end vi gør.

Herren førte mig for nylig ind i et af vore søndagsskolehjem hvor et „Jehovas vidne“ holdt „bibeltime“ med en søgende moder, en baptist, der var kommet bort fra folden. Jeg er sikker på, at skiltet med „Præstens kontor“ i vor forhave tidligere har beskyttet mig mod et sådant sammenstød, men nu, da jeg var der, blev skytset rettet mod mig. Jeg beder til, at jeg ikke praler, når jeg siger, at jeg var og er ganske sikker på min systematiske teologi og forståelse af Bibelen, men denne 40-krige husmoder fra Jehovas vidner gjorde mig skamfuld over min begrænsede bibelske skarpsindighed . . .

Jeg erfarede meget hurtigt, at 90 procent af mine „gennemsnits“-kirkemedlemmer ville blive gendrevet og indviklet i lignende vanskeligheder. Jeg erfarede, at min menighed måtte undervises og det med andet og mere end opbyggelige småprædikener.

Du vil formodentlig smile og måske le højt ad min erfaring, men, broder, alt, hvad du behøver for at komme over choket og blive rystet til bevidsthed, er et møde som det, jeg havde, og du er blevet vist tilbage til din bibel.“

Sandelig, ordene i Esajas 56:10 om Israels vogtere, der elsker søvn, passer på kristenhedens åndelige vogtere!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del