Vis respekt ved stævnerne
● TALEREN holder et ypperligt foredrag. Et nyinteresseret par er forbløffet over, hvor værdifuld den åndelige føde, der serveres for dem, egentlig er. En, der sidder lige foran dem, kommer i tanker om, at han hellere må gå hen i cafeteria-køen. En anden kommer gående ned ad midtergangen, får øje på en gammel ven og vinker energisk til ham. Damen ved siden af parret siger til sin mand: „Næh, der sidder jo søster N. N.“ Hvordan kan de nyinteresserede tænke andet, end at den åndelige føde har så ringe værdi for disse mennesker, at de ikke engang finder det umagen værd at være så høflige at lytte til den. Man forstår, at deres begejstring kølnes på grund af nogle få tankeløse og respektløse mennesker blandt tilhørerne.
● Nu da så mange strømmer til den kristne organisation, må vi være på vagt over for de dårlige vaner, de kan bringe med sig fra den gamle verden. Taleren, organisationen og Guds ånd har vigtige oplysninger at meddele. Der er kun kort tid at gøre det i. Derfor må vi få så meget som muligt ud af møderne. De kan lignes ved en skole. Skoleelever, der forsømmer timerne, vandrer i korridorerne eller hyppigt er fraværende, kommer langt bagefter de andre i klassen. Vær ikke som de. Den sande kundskab er for betydningsfuld.
● Lyt opmærksomt, analysér, gør notater og drøft nye tanker på vejen hjem. Vær ikke omstrejfere, der kommer slentrende, når mødet er begyndt, og slentrer ud igen, før det er forbi. Hvorfor bør du altid blive, til det er forbi? Ikke alene for eksemplets skyld, men også fordi mødet afsluttes med bøn. Du ønsker at give udtryk for din taknemmelighed for dagens program over for Jehova Gud, ikke sandt? Det er en åbenlys mangel på respekt for Gud, for den, der leder bønnen, og for dine brødre at gå, før der er afsluttet med bøn, for blot at vinde nogle minutter. Stævnerne varer jo dog kun nogle få dage om året. Er det dig så meget om at gøre at vinde fem minutter eller en halv time?
● Hvis man har fået en opgave tildelt og skal møde, så må man naturligvis gå. Hvis der er sket en ulykke, eller du er blevet syg, så vent endelig ikke med at gå. Men enhver anden, der går, før programmet officielt er afsluttet, udtrykker ikke Jehovas vidners syn på disse møders betydning. De fleste ønsker ikke at blive betegnet som respektløse. De føler sig tværtimod ilde berørt, når de ser nogen bære sig så tankeløst ad.
● Lad derfor din opmærksomhed være et tegn for andre på din interesse for budskabet. Ikke én bør vandre rundt i gangene under foredragene. Ingen bør opholde sig der; overalt må der være stilhed. Hvilken glæde er det ikke at overvære stævner, hvor man viser denne værdsættelse af møderne. Men ved andre stævner har nogle i tankeløshed indført en anden skik. Husk imidlertid på, at deres manglende respekt ikke hører organisationen til. Mennesker i den gamle verden er præget af nervøsitet og kan ikke sidde stille. Hjemme i rigssalen bliver du på din plads under de afsluttende bemærkninger, sangen og bønnen, til hele mødet er forbi. Hvorfor vise mindre respekt ved en endnu større sammenkomst, hvor din mangel på værdsættelse vil kunne iagttages af endnu flere mennesker, og hvor dit dårlige eksempel vil kunne gøre indtryk på endnu flere retsindige?
● Hør heller ikke efter, når nogen prøver at tale til dig under mødet. Du kan nikke som svar og ellers betyde vedkommende, at du ønsker at vise respekt for taleren, for organisationen og for dine brødre rundt om, der, selv om de har pligter at varetage i korridorerne, dog også ønsker at lytte. Hvis nogen mener, at det, der siges, ikke har nogen betydning, kan det være, han slet ikke burde være her, men et andet sted — og måske hans brødre, som gerne vil lytte, ønsker, han var det!
● Du bryder dig ikke om, at de skal tænke det om dig, vel? Naturligvis ikke! Du vil være hensynsfuld og komme til tiden, være stille og forholde dig i ro, ikke gå før tiden og ikke opholde dig i korridorerne eller gangene udenfor under mødet. Du vil ikke tale, når der gives meddelelser (heller ikke hvis det sker på et andet sprog end dit eget), og vil ikke anse det at komme hen i cafeteria-køen eller til bussen for vigtigere end at vise respekt og blive på din plads under de sidste få bemærkninger, den afsluttende sang og bønnen til Gud.
● Ved at følge det rette eksempel, som alle Jehovas vidner bør sætte, vil du høste den fulde gavn, glæde og velsignelse af det teokratiske program.