Hvordan man studerer med et mål for øje
„Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.
1, 2. (a) Hvilken forret nyder den der studerer Guds ord? (b) I hvilken ynkværdig tilstand befinder mennesker sig i dag?
DE fleste mennesker bryder sig ikke om at studere. Det er for besværligt at bruge hjernen. De bryder sig især ikke om at studere Guds ord, Den hellige Bibel. Den almægtige Guds gunst og anerkendelse skænkes imidlertid det menneske som studerer og værdsætter den vejledning der gives i Det hellige Ord. I Jehovas øjne er et sådant menneske viist. Gud vil give det fred og liv. Men noget der har betydning nu er, at et sådant menneske får lov til at træde frem for Jehova og tjene ham, anvende hans ord og dele dets livgivende sandheder ud til en forvildet, åndeligt sultende verden. — Ordsp. 3:1-6.
2 I dag er mennesker i verden forvirrede og de ved ikke deres levende råd. De ved ikke hvor de skal vende sig hen for at komme ud af deres omtågede tilstand. Troskyldigt og uden at tænke sig om har de betroet deres liv til mænd som har flået og slået dem og ført dem langt bort fra retfærdighedens sti. Er der intet håb for menneskene? Er der ingen vej ud af denne forvirringens labyrint hvortil de er blevet ført af deres ledere i verden? — Sl. 107:27; Matt. 9:36.
3, 4. Hvorfor er der tilvejebragt en udvej, og hvem har sørget for den?
3 Når man ikke kan stole på at de selvbestaltede religiøse ledere, som er oplært af den nuværende onde verden, kan tilbyde en undervisning der fører til liv, hvorhen kan de der sukker og jamrer over de vederstyggeligheder der øves i landet da vende sig efter hjælp? Til Jehova. Han vil ikke svigte dem. „’For armes nød og fattiges suk vil jeg nu stå op,’ siger HERREN [Jehova], ’jeg frelser den, som man blæser ad.’ HERRENS [Jehovas] ord er rene ord, det pure, syvfold lutrede sølv. HERRE [Jehova], du vogter os, værner os evigt mod denne slægt.“ — Sl. 12:6-8.
4 Jehova, „himmellysenes Fader“, har vist en udvej. For at eje hans gunst må man til stadighed vandre på retfærdighedens sti, og ikke dreje af hverken til venstre eller til højre. — Jak. 1:17; Ordsp. 4:18.
Udfordringen kræver svar
5. Hvordan og af hvem besvares Satans smædende udfordring?
5 Satan smæder Jehova. Derfor siger Jehova til sine tjenere: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (Ordsp. 27:11) I århundreder er Jehovas navn blevet beskæmmet og bagtalt af Satan og hans håndlangere. Mange dadler Jehova Gud for den sørgelige tilstand mennesker befinder sig i. Men det er i virkeligheden Satan der er ophavsmanden til den. Idet han anstiller sig som en lysets engel, og giver sin nuværende tingenes ordning skin af at være det med længsel ventede rige, har Satan formået at vende næsten alle mennesker bort fra sand tilbedelse til dyrkelse af dårlige erstatninger. Det folk der bærer Jehovas navn må tage den udfordring op der er rettet mod sand tilbedelse, og det gør det ved at anvende sandhedsordet på rette måde, og ved at bringe mennesker nøjagtig kundskab om Jehova og hans hensigter og om den mulighed der er for at komme ud af mørket og ind til Guds vidunderlige lys. Mennesker har længe nok åndeligt set været på en sultekur bestående af „smuler“. De trænger til og må forsynes med nøjagtig kundskab og nærende føde fra Jehovas forrådskammer.
6. Hvilken åndelig foranstaltning har Jehova truffet på denne hans dag, men hvilken forpligtelse medfører det?
6 Vi lever nu på den dag Jehova forud har omtalt, og på hvilken han giver sit folk „rene læber“ og de „tjener ham endrægtigt“. Ikke alene hører han de trængendes råb, men på denne hans dag har han ladet sin „tro og kloge træl“ (NW) fremstå for at give dem åndelig næring, for uden en sådan næring ville de stå over for åndelig sult og død. Alle uden undtagelse må tage imod invitationen til at spise „uden penge“. Men der hviler en alvorlig forpligtelse på dem der beder om føde efter at de har vendt sig fra „de svage og fattige ’magter’“ i denne verden. De må adlyde Jesu ord: „I har fået det for intet, giv det for intet!“ — Zef. 3:9; Matt. 24:45; Es. 55:1, 2; Gal. 4:9; Matt. 10:8.
Hvordan man lærer
7, 8. Hvad er nødvendigt for at opnå nøjagtig kundskab om sandheden, og hvorfor kan den der oprigtigt søger sandheden ikke finde den i kristenheden?
7 For at vokse er det nødvendigt at vi lærer hvordan vi skal lære. Det er især tilfældet når det gælder åndelig vækst. Et viist menneske vil ikke alene høre og lytte villigt, men det vil „tage imod mere undervisning“, og vil ikke være en der „altid lærer og dog aldrig kan nå til en nøjagtig kundskab om sandheden“. At lære er en proces, en gradvis forøgelse af kundskab. Når vi lærer mere opstår ønsket om en fuldstændig og nøjagtig kundskab om sandheden i os, for at vi kan behage Jehova og opnå hans godkendelse. — Ordsp. 1:5; 2 Tim. 3:7; Kol. 1:9, 10, NW.
8 Ingen dårlig erstatning for nøjagtig kundskab vil blive tolereret af Jehova; heller ikke kan sande kristne godtage sådanne erstatninger. Kristenhedens ledere har mange ’støtter’; men hvor mange kan de opvise der står rustede til at undervise i Guds ord? Jehova forkyndte gennem sin profet om vore dages mangel på kundskab: „Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. . . . Men præst skal det gå som folk.“ Ingen kan komme til nøjagtig kundskab om sandheden medmindre den undervisning han modtager fører til sandhed. Lad os hver især spørge os selv: Stemmer den undervisning jeg har fået med Bibelen? Har den gjort mig egnet til og tilskyndet mig til at være en aktiv tjener for Gud, fået mig til fra dag til dag at fortælle den gode nyhed om frelse ved ham? (NW) — Hos. 4:6, 9; Sl. 96:2.
Egnede til at være lærere
9. Hvorfor må Jehovas vidner i dag studere med et mål for øje?
9 Enhver der nyder godt af Jehovas åndelige forsyninger forpligter sig til at dele dem med andre. Men først må han vise sig egnet dertil, nå ud over ’børnehavestadiet’. Det er nødvendigt for Guds egnede forkyndere i dag at vide hvordan man rigtigst giver de mange villige elever som tager standpunkt for Jehovas nye retfærdsverden føde og fører dem frem til modenhed. Studér derfor, studér til stadighed, studér grundigt, for det er nødvendigt hvis man skal være en egnet underhyrde der kan lede fårelignende mennesker til Kristi ’fold’. Eftersom det drejer sig om Guds hellige interesser påhviler det Guds tjenere i dag at studere med et mål for øje. — Hebr. 5:12-14; 2 Tim. 2:15.
10. Hvilke tre mål har Jehovas vidner når de udfører deres tjeneste?
10 Jehovas vidner er først og fremmest interesserede i at behage den der kaldte dem til at tjene under Jesus, den store lærer. De forstår at hvis deres tjeneste er antagelig vil de modtage liv fra Gud. Dette er ikke at tjene med et selvisk motiv; det er blot at vise at de gerne vil have del i Guds løfter. De erfarer også umådelig glæde ved at tage del i indsamlingsarbejdet under anførsel af deres Leder, især når deres flittige tjeneste har fremgang og giver resultater. — Hebr. 11:6; Joh. 10:16.
11, 12. (a) Hvordan kan mangel på nøjagtig kundskab betragtes som værende farlig, og især under hvilke omstændigheder? (b) Hvorfor er nøjagtig kundskab så vigtig i dag?
11 Verden er fyldt med mennesker af den slags der har erhvervet sig netop så megen kundskab at de kan få et arbejde så de kan ’klare sig’. Måske vil man aldrig gennemskue et sådant dårligt udrustet menneske. Og han ville vel, hvis man gennemskuede ham, næppe tabe særlig meget, undtagen det måske at han ville tabe ansigtet. Men en sådan mangel på nøjagtig kundskab kunne blive farlig. En der var ved at lære at flyve, men som ikke studerede med det rette mål for øje, kunne for eksempel lære nok til at kunne starte og lande. Under ideelle flyveforhold ville man betragte ham som en dygtig flyver. Men hans mangel på kundskab ville vise sig når der opstod en vanskelig situation; så ville det være for sent at lære den mere indviklede flyveteknik. Han ville være dårligt rustet til at beskytte de menneskeliv der var betroet i hans varetægt.
12 En sådan ligegyldighed over for andres liv er i sandhed farlig når det gælder disses evige liv. Det kan være at religiøse ledere med deres verdslige visdom på samme måde er ligegyldige over for deres menighedsmedlemmers åndelige liv. Men „verdens visdom er . . . dårskab i Guds øjne; thi der står skrevet: ’Han er den, der fanger de vise i deres kløgt;’ og endvidere: ’Herren kender de vises tanker og ved, at de kun er tomhed.’“ Hvis man studerer med det begrænsede mål for øje at tage en teologisk embedseksamen for at kunne modtage menneskers smiger og bære en særlig klædedragt vil det måske være tilstrækkeligt til at gøre en egnet som præst efter denne verdens målestok. At have en eksamen og tage sig godt ud i andres øjne gør dog ikke en til en betroet Guds tjener, en til hvem Jehova vil betro deres liv som skal være børn i hans nye verden. Der kræves mere end det hvis man skal kunne undervise andre godt og bringe dem til nøjagtig kundskab om sandheden. Når det drejer sig om undervisning til liv er det farligt kun at vide nok til at kunne ’klare sig’, for det gælder det evige liv både for lærer og elev. Nøjagtig kundskab er altså vigtig og livsnødvendig, særlig nu da Jehova leder sit oplæringsprogram for evigtvarende liv. — 1 Kor. 3:19, 20; 1 Tim. 2:3, 4; Ez. 3:17-20.
13, 14. (a) Hvorfor er nidkærhed alene ikke nok, og kan man købe Guds gave, tjenesten? (b) Er villighed til at tjene tilstrækkeligt?
13 På den første kristne menigheds tid var der nogle der stræbte efter at blive førere og lærere og at udøve samme myndighed som apostlene. Deres øvrige gode egenskaber til trods var de ikke i stand til at undervise i den kristne lære. Derfor skrev Paulus om dem: „Jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud.“ En særlig ærgerrig mand søgte endog for penge at købe sig en stilling af apostelen Peter og blev kraftigt irettesat for sin uforskammethed. I vor tids kristne menighed kan man ikke for penge eller på anden vis ’købe’ sig en stilling som lærer i Jehovas organisation. Man må opfylde de bibelske krav. Man må udnævnes af Jehova Gud. — Rom. 10:2, 3; Ap. G. 8:18-24.
14 Mennesker der er udnævnt af Jehova må studere „med det for øje at oplære de hellige til en tjenestegerning“, med det mål at nå „frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til at være en fuldvoksen mand, til det mål af vækst, der hører til Kristi fylde, for at vi ikke mere skal være spædbørn der drives som af bølger og kastes hid og did af enhver lærdoms vind“. Så villighed til at tjene er ikke nok; evnen til at kunne det er også nødvendig — evnen og styrken som Gud skænker. — Ef. 4:11-14, NW.
15. Hvorfor er overfladisk bibelkundskab utilstrækkelig når vi skal tage vare på det hellige der er betroet os?
15 Ikke alle mennesker i verden i dag er tilfredse med en middelmådig eller jævn kundskab. Mange indser nødvendigheden af at være godt rustet til at røgte de pligter som de overdrages eller påtager sig. Sådan er det også med den nye verdens samfund af Jehovas vidner; dets medlemmer er blevet betroet det sjældne privilegium at forkynde Jehovas hensigter, og derfor er de ikke tilfredse med kun en overfladisk bibelkundskab. De må være „Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor [de] skinner som himmellys i verden, medens [de] holder fast ved livets ord“. Da de tjener som „ambassadører i Kristi sted“ (NW) må de følge hans eksempel og tale med myndighed. De må altid være rede til at besvare spørgsmål og forklare sandheden for alle der kræver det og fortjener det. Dette gør det nødvendigt for dem at studere. — Fil. 2:15, 16; 2 Kor. 5:20; Matt. 7:29; 5:14-16; Ordsp. 15:28.
16. Hvilke eksempler følger Jehovas vidner når de studerer Guds ord daglig?
16 Jehovas vidner studerer Guds ord daglig. Det gør de gladeligt for at de kan være rustede til at opfylde deres gudgivne hverv at bringe „lægedom for sønderbrudte hjerter, . . . udråbe frihed for fanger“ i Satans organisation. Et sådant studium er ikke kedeligt, ikke ensformigt og trættende, men forfriskende. Det virker opløftende oven på livets mange besværligheder. Jehovas vidner er ikke større end deres Herre. Før Jesus begyndte sin forkyndervirksomhed studerede han. Mens han var i ørkenen mediterede han over Jehovas ord og hensigter. For ham var det ikke et ensformigt og trættende arbejde at studere; det var behageligt, forfriskende. Senere studerede hans disciple under hans ledelse. Ingen beretninger siger at han lod dem studere for meget. Senere fortælles der om menigheden i Berøa at den modtog ordet og flittigt studerede det daglig. Er det mindre vigtigt at studere i dag? — Es. 61:1; Matt. 5:16; Ap. G. 17:10, 11.
17, 18. (a) Hvorfor studerer Jehovas vidner Vagttårnsselskabets publikationer? (b) Hvad er det „daglige brød“ de må tage til sig, og hvem tilvejebringer det?
17 For at kunne være egnede som vidner for Jehova og forkyndere af den gode nyhed om hans rige, er et stadigt og rigtigt tilrettelagt studium nødvendigt. Ved Jehovas ufortjente godhed er hans tjenere ikke længere blot bibelstudenter. At studere Bibelen og publikationer udgivet af Vagttårnets selskab er for dem et middel til at nå deres mål. Målet er ikke at udvikle smukke personligheder. Deres mål er at blive Guds redskaber der kan bruges til ære for ham, „beredt til alt godt arbejde“. Under studiet bliver deres ønske om at studere større, og det gør ønsket om at dele det de har lært med andre også. De forstår at dagene er onde; derfor ser de nøje til hvorledes de vandrer, og „køber den belejlige tid“, (NW) og søger ved enhver lejlighed at vokse i nøjagtig kundskab. — 2 Tim. 2:20, 21, NW; Gal. 6:6; Ef. 5:15, 16.
18 Kristne beder med rette mønsterbønnen der står nedskrevet i Mattæus det sjette kapitel, og især beder de om at deres himmelske Fader vil give dem det daglige brød. Men eftersom de ved at deres fremtidige liv ikke afhænger af materiel føde, men snarere af de livgivende ord der udgår af Jehovas mund, koncentrerer kristne sig om at forstå sådanne inspirerede ord. Et uddrag af den bøn Jesus bad kort før han blev forrådt forklarer yderligere det alvorlige i at studere Guds ord: „Fader, . . . dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ (NW) Ja, et af hovedformålene med at studere Bibelen er at komme til at kende Faderen, dens forfatter. Kristne får formaning til at holde sig nær til Gud, at søge ham og kalde på ham i tro, så vil han svare. Dette kan de gøre ved at have et grundigt kendskab til hans store lærebog, Bibelen. Lykkelige de som kender dens indhold godt! — Matt. 6:11; 4:4; Joh. 4:34; 17:1-3; Jak. 4:8; Es. 55:6, 7.
19. Hvilken er den eneste måde hvorpå tørsten efter kundskab kan slukkes fuldstændigt?
19 Bibelen er en uudtømmelig kundskabskilde. Forfatteren opfordrer den spørgende til at blive ved med at bede om kundskab, som han vil få i rigeligt mål. Men det er ikke nok at bede om den. For på den bedste måde at tjene Jehova til hans pris må tjeneren meditere over Guds ord; han må i tankerne dvæle ved dem; han må gøre dem til genstand for studium og have i sinde at handle derefter. Overfladisk at læse Guds ’breve’ til os vil være værdiløst, også selv om vi lærer nogle stykker udenad og kan gentage dem ord for ord som papegøjen. „I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.“ Drik rigeligt deraf! — Jak. 1:5, 6; Jos. 1:8; Es. 12:3.
Den nødvendige beskaffenhed
20. Hvilket helligt hverv har Gud betroet os? Hvordan kan det røgtes?
20 Jehovas tjenere er blevet betroet det ansvar at tale om „Guds hellige udtalelser“. Dette hverv må de ikke skulke fra. For at kunne røgte det må de udmærke sig som lærere, idet de gør dette af hele deres „sjæl som for Jehova og ikke for mennesker“. For at lede de mange retsindige mennesker som daglig slutter sig til den nye verdens samfund, til modenhed, må de gøre deres yderste for at kvalificere sig som arbejdere „der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde“. — 1 Pet. 4:11; Kol. 3:23; 2 Tim. 2:15, NW.
21. Hvordan kan vi vende vort hjerte til vejledning?
21 Regelmæssigt at tage del i søndagens og de ugentlige møder, at lytte til og lære Bibelens sandheder, og også regelmæssigt yde sit bidrag til afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelse af mødestedet — alt dette er gode trosgerninger. Men at vinde Guds godkendelse kræver mere end det. „Gør dit yderste,“ tilskynder Paulus, „for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde.“ Kan du være tilfreds med at overvære møderne og blot lytte, og så lade andre udføre alt arbejdet med at viderebringe og forklare de gode ting de har hørt og lært? Ville du være så tilfreds med en sådan færd at du kunne fremstille dig for Gud og sige at du havde gjort dit yderste? Her gælder med rette den kraftige tilskyndelse i Ordsprogene 23:12: „Vend dit hjerte til tugt, dit øre til kundskabs ord.“ I sandhed, meditation og nøje eftertanke og at vise tilegnelsen af nøjagtig kundskab udelt opmærksomhed med det formål hvormed Jehova tilvejebragte den, er nødvendig. Hav den indstilling salmisten beskriver i Salme 119:97-104: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. Dit bud har gjort mig visere end mine fjender, thi det er for stedse mit. Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd. Jeg har mere forstand end de gamle; jeg agter på dine bud. Jeg holder min fod fra hver vej, som er ond, at jeg kan holde dit ord. Fra dine lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. Hvor sødt er dit ord for min gane, sødere end honning for min mund. Ved dine befalinger fik jeg forstand, så jeg hader al løgnens vej.“
22. Hvilke fremskridt må vi gøre for at være egnede til at undervise?
22 Nu er det rigtignok tiden til at Jehovas tjenere udruster sig til at kunne undervise, at de ikke skal rammes af Paulus’ svidende ord: „Skønt I burde være lærere når man tager tiden i betragtning, har I atter brug for at nogle fra grunden skal undervise jer i de første principper i Guds hellige udtalelser.“ De første eller grundlæggende principper er meget vigtige, bibelkundskabens „ABC“; men „når man tager tiden i betragtning“ skal vi gå videre end til sådanne grundlæggende principper. Vi skulle være ved at bygge en overbygning på dem, for „fast føde er for modne mennesker“. Skal det vi bygger på grundvolden være et arbejde der kan lignes med „guld, sølv, kostbare sten“ — noget der fortjener belønning? Eller skal bygningen være et arbejde der kan lignes med uholdbare materialer som „træ, hø, strå“? Hvilket vil bringe Herren Gud ære? Hvilket vil gøre os egnede til at undervise? — Hebr. 5:12-14, NW; 1 Kor. 3:12.
Formålet med studium
23, 24. (a) Hvordan bruger Jehova sit ord, sin ånd og sin organisation til at lede sit folk i dag? (b) Hvordan er dette blad især en hjælp i denne henseende?
23 For lang tid siden tilvejebragte Jehova sit ord, Bibelen. Nu i tiden oversættes den til mange sprog og dialekter. Den holdes ikke længere skjult i døde sprog. Dens vejledning betyder liv for den der flittigt gransker dens sider, elsker dens råd, adlyder dens bud. Som Jehova har gjort gennem århundrederne, sådan leder han også i dag sit folk ved hjælp af sin hellige ånd, sin virkekraft. Især i disse kritiske dage før Harmagedon, efter at Jehova er kommet til sit tempel ledsaget af „pagtens engel“, har han i høj grad rettet opmærksomheden mod sit folks interesser. Han bruger sin synlige organisation, repræsenteret ved den „tro og kloge træl“, til at lade oplysninger om hans hensigter forkynde ud over hele jorden. Denne „træl“ har trofast uddelt „mad i rette tid“, især ved hjælp af nærværende blad, Vagttårnet. — Matt. 24:45, NW.
24 Vagttårnet er nu blevet tilgængeligt for alle retfærdselskende mennesker — på halvtreds sprog udkommer det. I dets spalter finder alle der er opmærksomme på deres åndelige behov en uvurderlig hjælp. Regelmæssigt forsyner det den sande Guds tjenere med hårdt tiltrængt åndelig vejledning, oplysning og betimelig formaning. Det bestræber sig årvågent for at holde de kristne up to date hvad angår opfyldelsen af Bibelens profetier. Vagttårnet skrives for at opbygge og velsigne. Det er den bedste underholdning man kan finde — godt læsestof. Det konkurrerer ikke med og heller ikke ligner det noget andet religiøst tidsskrift. Det fremsætter ikke et menneskes mening, for hvad der siges er baseret på tankerne fra en der er større. Forståelse af Jehovas ord er en gave fra Gud og den bedste hjælp i dag for den der oprigtigt søger sandheden.
25. Med hvilken indstilling skulle vi betragte hvert nummer af Vagttårnet når vi modtager det?
25 Hvad gør jeg med mit eksemplar af Vagttårnet når jeg modtager det? Løber jeg det blot igennem for at se de sidste nyheder og lægger det så til side for på et mere belejligt tidspunkt at vie dette nummers indhold større opmærksomhed? Eller læser jeg det straks, i erkendelse af dets store værdi? Læser jeg det af pligt eller fordi jeg er ivrig efter at lære mere om Guds sandheder? Er jeg fuldstændig optaget af det når jeg læser det? Viser jeg Vagttårnet mere end almindelig opmærksomhed? Før jeg indtager et bogstaveligt måltid takker jeg Herren Gud for det og beder om hans velsignelse over det. Hvad med den åndelige føde jeg venter at få når jeg læser Vagttårnet? Som under studiet af Bibelen, sådan også med Vagttårnet: Jeg skal søge de sandheder det indeholder, som ’sølv og skjulte skatte’. Man skulle ivrigt se frem til hvert nummer af Vagttårnet, og læse dets indhold med velbehag.
26. Hvad skal vi have i tanke når vi studerer Vagttårnet?
26 Hvad tænker jeg på når jeg studerer Vagttårnet? At jeg ønsker at få større forståelse af Guds hensigter? Hvorfor ønsker jeg det? Alene for selv at blive tilfredsstillet? Eller måske har jeg apostelens ord i tanke: „At I må blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans vilje med al visdom og åndelig indsigt, så I kan vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham mens I fortsat bærer frugt i al god gerning og vokser i nøjagtig kundskab om Gud.“ (Kol. 1:9, 10, NW) Ja, det er en anbefalelsesværdig indstilling. Min åndelige indsigt vil blive godt anvendt, nemlig til at hjælpe andre. Men hvordan kan dit studium blive en hjælp for andre?
27, 28. (a) Hvordan kan vort personlige forstudium af Vagttårnet sætte os i stand til at hjælpe nye til at fatte de dybe åndelige sandheder? (b) hjælpe de nye med hvem vi studerer?
27 Ved det ugentlige menighedsstudium finder mange nye det vanskeligt at forstå sandheden lige med det samme. Det er fordi mange af Vagttårnets artikler indeholder ’fast føde’, det vil sige, dybt åndeligt stof som er nødvendigt for de modne kristne. Gud har lovet at åbenbare sådanne dybe ting gennem sin ånd, for „ånden udgransker alt, selv de dybe ting om Gud“. Her ved menighedens studium kan du hjælpe; her vil din kommentar åbne de nyes sind for forståelse af et punkt der ikke stod klart for dem. Så dette privilegium skal du ikke overse når du forstuderer Vagttårnet. Forbered dig på dette ved muligvis at understrege eller notere dig sådanne særlige punkter. Når det passende tidspunkt ved mødet kommer, så vær hurtig til at bidrage med din del til menighedsstudiet og således opbygge andre. Du kan således også tilskynde andre til kærlighed og rette gerninger ved der at aflægge denne „offentlige bekendelse“. — 1 Kor. 2:10; Hebr. 10:23-25, NW.
28 Eller måske du under dit private studium af Vagttårnet har i tanke hvordan du ved at tage del i ’oplæringsprogrammet’ kan hjælpe dem der nylig har påbegyndt forkyndelsen i arbejdsmarken, eller hvordan du kan hjælpe dem du besøger og leder et privat hjemmebibelstudium hos. Det ville være at studere med et mål for øje og være i overensstemmelse med den vejledning Paulus gav Timoteus: „Betro [disse ting] til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ Husk at når du deler med andre hvad du lærer, kan du forvente store renter: „Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.“ På den anden side, hvis du selvisk hober sandheden op og ikke deler den med andre risikerer du, ligesom den dovne tjener, at miste Guds gunst og tillige det privilegium at tjene ham. — 2 Tim. 2:2; Luk. 6:38; Matt. 25:24-30.
29. (a) Hvilke metoder kan anvendes når man skal forstudere til menighedens møder? (b) Hvad skal man foretage sig med hensyn til en bestemt tid til et sådant studium?
29 Hvordan kan man få mest ud af studiet? Hvilken fremgangsmåde vil være mest fordelagtig at følge? Skal man studere alene eller sammen med andre? I de fleste hjem i dag er bibelstudium og endog bibellæsning enten på retur eller fuldstændig ukendt. Et fælles studium vil være en fordel i familiekredsen, og især hvor der er børn. Forældrene står med ansvaret ikke alene for børnenes fysiske trivsel, men også den åndelige. Men hvilken metode man end går frem efter, vil man finde at det er nødvendigt at afse en bestemt tid til studium af Vagttårnet. Der er så meget der kræver ens tid at man ikke tør lade det gå med at man vil studere når tiden tillader det. Tiden tillader det nemlig aldrig. Man må simpelt hen tage tid og anvende den til at studere i. Når man forstår at studium med det for øje at blive en bedre Guds tjener er et grundlæggende krav i livet, vil man sætte tilstrækkelig tid til side til det. Lad det indgå i timeplanen. Sæt det øverst på listen. Ja, øverst. Lad være med at ærgre dig over den tid der bliver brugt på den måde. Husk at den kristne har indviet sit alt (også sin tid) til tjenesten for Gud. Så våg nidkært over tiden og sørg for at den bruges på en måde der behager dens ejer.
30. Hvorfor lægger den nye verdens samfund så stor vægt på studium?
30 Guds tjener forstår at de der foragter vejledning uundgåeligt vil gå til grunde, og derfor er det ham magtpåliggende at lægge alvorlig vægt på at opelske den gode vane at studere. Af samme årsag lægger den nye verdens samfund vægt på at studere enkeltvis og i grupper. Verden befinder sig i en krise. Det er dommens dag for vor generation. Retsindige mennesker ønsker en gunstig dom, sikkerhed og beskyttelse. Gud har på denne onde dag tilvejebragt en sådan beskyttelse for dem der i oprigtighed og af hjertet søger ham. Vejledningen i Guds inspirerede ord Bibelen viser midlet hvormed man finder en sådan beskyttelse og velsignelse fra Gud. — Sl. 50:16; Ordsp. 1:30-32.