Find din plads i den nye verdens samfund
„Nu har Gud sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville.“ — 1 Kor. 12:18.
1, 2. (a) Hvilke fysiske kendsgerninger beviser at Jehova er en ordenens Gud? (b) Hvilken ordning skulle vi forvente at finde i den nye verdens samfund?
SE PÅ himmel hvælvingen en klar aften hvor månen ikke er fremme og tæl stjernerne om du kan. Tusinder kan ses med det blotte øje. I virkeligheden er der milliarder af dem; ja, hundreder af milliarder af disse stjernelegemer kan ses når det uendelige rum undersøges med kraftige teleskoper og særligt fotografisk udstyr. Mennesker bliver i sandhed til dværge når denne umådelige storhed blotlægges. Dog er der noget endnu mere storslået og ærefrygtindgydende at tænke på: Hele denne hær af utallige himmellegemer er ikke tilfældigt rystet sammen i et kaotisk virvar uden tanke eller fornuft, men hver har sin bestemte plads i det uendelige himmelrum, og de er placeret efter et sindrigt mønster udtænkt af en ophøjet intelligens. De er heller ikke ubevægelige, fastgroede til ét sted som sandskorn i beton men hver stjerne bevæger sig rask af sted og det med en forbløffende fart. Hver stjerne har sin egen bane, hver sin bestemte kurs at følge, og heri bevæger den sig med nøjagtig præcision; hver enkelt styres af Skaberens love.
2 Jehova, himmelens og jordens Skaber, har sat hver stjerne som han ønskede det og hver på sin plads. Derfor kan vi sige at hver stjerne har sin egen bestemte, gudgivne plads, en guddommeligt tildelt plads. (1 Mos. 1:1; 2:1; Neh. 9:6; Sl. 8:4; Es. 45:12) Sådan er det med alle Jehovas skaberværker. Han er en ordenens Gud. „Gud er ikke forvirringens . . . Gud.“ Derfor sker alt i hans organisation „sømmeligt og med orden“, efter gudgiven anvisning. Det er derfor rimeligt at vente at der i den nye verdens samfund, som også er et af Jehovas særlige skaberværker, vil være en bestemt plads for det enkelte medlem. En undersøgelse af Bibelen og kendsgerningerne viser at det også er tilfældet. — 1 Kor. 14:33, 40.
3. Hvilken plads har resten indtaget siden 1918?
3 Engang var den jordiske rest af Kristi „brud“ i babylonisk fangenskab, men det var afgjort ikke den rette plads for denne rene jomfruskare af Kristi efterfølgere. Da Jehova kom til sit tempel i 1918 for at holde dom fik denne trofaste rest derfor påbud om at drage ud fra Satans afskyelige babyloniske ordning. Den adlød. Så satte Gud den genoplivede rest på dens rette plads, i selve den nye verdens samfunds centrum, og udnævnte den som „den tro og kloge træl“ (NW) der skulle tage vare på og drage omsorg for Herrens besiddelser. (Åb. 18:4; Matt. 24:45-47) Andre skriftsteder taler om Guds åndelige tempel, af hvilket resten er den eneste synlige del der er tilbage på jorden, som et „åndeligt hus, . . . et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud“. „I er . . . opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren [for Jehova, NW].“ — 1 Pet. 2:5; Ef. 2:19-21.
4, 5. (a) Hvilken anden skare finder en plads i den nye verdens samfund ifølge profetierne hos Esajas og Mika? (b) Har denne „store skare“ intet arbejde og dermed intet ansvar fået betroet?
4 I dag kommer en stor skare andre mennesker til dette Guds hus eller tempel og samler sig om den synlige tempelskare, kernen i den nye verdens samfund, nøjagtig som profeterne Esajas og Mika forudsagde det ville ske i disse sidste dage. „Det skal ske i de sidste dage, at HERRENS [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til HERRENS [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem HERRENS [Jehovas] ord.’“ — Es. 2:2, 3; Mika 4:1, 2.
5 Når næsten syv hundrede og seksten tusinde mennesker, der taler mere end hundrede sprog og kommer fra mere end hundrede og tres forskellige lande og øer, er forenet som en ny verdens samfund om lammet Kristus Jesus som den rette Hyrde, er det meget betydningsfuldt at hver enkelt finder sin rette plads i organisationen og gør sig klart om han hører til det åndelige Israels rest eller til den „store skare“ der er forenet med resten. (Åb. 7:4-10; Joh. 10:16) Esajas’ profeti viser at de der udgør den „store skare“ også må bære en stor ansvarsbyrde, for efter at have beskrevet den genoplivede rests tilstand siger profetien videre at de der udgør den „store skare“ skal være som fremmede der vogter småkvæget, som udlændinge der slider på mark og i vingård. Så uanset om man hører til resten eller til denne „store skare“ er man ansvarlig over for Herren for at indtage sin plads i denne frodige, frugtbærende organisation og røgte de hverv man får tildelt. Ingen er fritaget for tjeneste for Kongen. „Enhver må bære sin egen ansvarsbyrde.“ (NW) — Es. 61:4, 5; Rom. 14:4; Gal. 6:5.
6. Hvilken myndig og ophøjet stilling indtager Jehova i denne organisation?
6 Den nye verdens samfund er og må nødvendigvis være teokratisk i opbygning, det vil sige gudsstyret, fra øverst til nederst. Som selve hovedet for organisationen regerer Jehova Gud den Allerhøjeste, universets øverste Suveræn, trofast fra sin eneste retmæssige plads. „Du, hvis navn er HERREN [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ Han alene har al regeringsmagten samlet i sin hånd, både den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt. „Thi Jehova er vor dommer, Jehova er vor lovgiver, Jehova er vor konge.“ (AS) „HERREN [Jehova] har rejst sin trone i Himlen, alt er hans kongedømme underlagt.“ — Sl. 83:19; Es. 33:22; Sl. 103:19.
7. Beskriv nogle af de særlige tjenesteprivilegier der er overdraget Kristus Jesus.
7 Kristus Jesus, „Guds enbårne søn“, indtager også den plads som med fuld ret alene tilkommer ham i denne den ny verdens bygning. Han er genløseren og befrieren, i hvem vi har „forløsningen, syndernes forladelse“. Endvidere er han „hovedet for legemet, menigheden. Han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste i alle ting“. (NW) Videre siges der: „Således har heller ikke Kristus [på eget initiativ] tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af [Jehova] som sagde til ham: ’Du er . . . præst evindelig, på Melkisedeks vis.’“ Denne konge-præst regerer nu i himlene som „kongernes Konge og herrernes Herre“, og som den der vil hævde og herliggøre Jehovas navn rider han nu i spidsen for alle himmelens hære ud til Harmagedonslaget hvor han vil tage livet af Satans onde organisation. Jehovas længe lovede nye verdens regering hviler på hans skuldre og hans navn er Fredsfyrste; der vil ikke blive ende på hans fredsstyre, for han vil herske i tusinde år og genoprette paradiset i al dets herlige fuldkommenhed. (Kol. 1:14, 18; Hebr. 5:5, 6; Åb. 19:11-16; Es. 9:6, 7) Det er den hellige tjenestens skat der er blevet betroet Kristus Jesus af Gud, og ingen af hans fjender, ikke engang Satan Djævelen og alle hans dæmoner i mørket udenfor, kan fjerne ham eller skubbe ham bort fra hans plads i Jehovas nye tingenes ordning!
Ét legeme med mange lemmer
8. Hvordan ligner menneskelegemet i dets opbygning den nye verdens samfund?
8 Ligesom „Gud er Kristi hoved“, sådan er Kristus til gengæld „menighedens hoved“. (1 Kor. 11:3; Ef. 5:23, NW) Det følger heraf logisk at der ikke er mange organisationer, end ikke to, der står under dette centraliserede førerskab. Der er kun én teokratisk organisation, selv om der inden for denne bygning er mange forskellige tjenester og arbejder at udføre, mange pladser der skal besættes hver for sig, og mange pligter der hver medfører sin grad af ansvar. Vi læser således i Efeserne 4:4-12: „Ét legeme og én Ånd, ligesom I også blev kaldet til ét håb ved jeres kaldelse, én Herre, én tro, én dåb, én Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle!“ Kun én organisation, og dog siger det ellevte vers: „Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere.“ Med hvilket formål? „For at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme,“ det ene legeme eller den ene organisation. Dette viser også at der i den første kristne menighed blev foretaget mange udnævnelser, og de blev foretaget på teokratisk, ikke på demokratisk vis. — Ap. G. 10:44, 45, 48; 14:23; 20:28.
9. Hvordan blev den første kristne menighed sammenholdt, og med hvilke resultater?
9 Med kristendommens udbredelse i det første århundrede blev der oprettet mange menigheder i forskellige dele af det romerske imperium, men i stedet for at blive isolerede og uafhængige organisationer var disse spredte grupper nært knyttet til det styrende råd i Jerusalem gennem breve og ved regelmæssige besøg af rejsende repræsentanter. „Efterhånden som de [de besøgende repræsentanter] kom gennem byerne, overgav de dem [de lokale menigheder] de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste [det styrende råd] i Jerusalem.“ Og hvad var resultatet af at hver enkelt blev på sin plads i den unge, voksende organisation? Det følgende vers giver svaret: „Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag.“ — Ap. G. 16:4, 5.
10. Vis hvordan den grundlæggende opbygning i Jehovas vidners organisation i dag er ligesom den var i det første århundrede.
10 Efter godt nitten hundrede års forløb befinder vi os ikke længere i kristendommens barndom; dog ledes vi af de samme højere magter, Jehova Gud og Kristus Jesus, men der er stadig kun én teokratisk organisation, repræsenteret på jorden i dag ved den ene organisation der styres og opretholdes af Gud, den nye verdens samfund af Jehovas vidner. Selv om udbredelsen af dette kristne samfund som det oprindelig var, har været ganske enestående her i det tyvende århundrede, har det dog i sin grundlæggende opbygning holdt sig til det guddommelige mønster der blev vist i det første århundrede. Ligesom dengang har Gud også i nutidens samfund af Jehovas kristne vidner „sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville“. (1 Kor. 12:18) Ligesom dengang har det også nu behaget den guddommelige ledelse at nedsætte et styrende råd, som betjener og leder Jehovas vidner over hele jorden. Mange afdelingstjenere og i tusindvis af rejsende tjenere som tjener i forskellige stillinger som afdelingszone-, sektions-, og zonetjenere, repræsenterer dette styrende råd. Disse repræsentanter betjener, foruden de mange isolerede forkyndere af den gode nyhed, regelmæssigt 16.883 organiserede menigheder. I disse oprettede menigheder er der forskellige tjenere der af det styrende råd og dets særlige repræsentanter er udnævnt til at tage vare på Jehovas vidners arbejde dér på stedet.
11. Beskriv den verdensomspændende enhed der er iblandt Jehovas vidner. Hvordan er den mulig?
11 Dette at de fra øverst til nederst er organiseret efter det teokratiske mønster har iblandt Jehovas folk skabt en enhed og harmoni som ikke findes i nogen anden sammenslutning på jordens flade. I tanke og overbevisning, i lære og forkyndelse, i virke og opførsel, i livsførelse og alt hvad de foretager sig er der blandt Jehovas vidner en enhed og harmoni der sprænger alle geografiske grænseskel, alle sproglige forhindringer og alle nationale skikke. En sådan enhed og harmoni er kun mulig fordi enhver finder sin rette plads i samfundet mens han vandrer i sin uangribelighed og trofast varetager sit gudgivne ansvar.
12. Hvordan giver 1 Korinter 12:20-30 plads i den nye verdens samfund for menighedsforkyndere som ikke er tilsynsmænd?
12 Er du udnævnt som tilsynsmand i en af dette nye verdens samfunds lokale menigheder? Hvis du har en sådan stilling gælder apostelen Peters ord til tilsynsmænd dig: „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ (1 Pet. 5:2, 3) Eller har du den ære at være menighedsmedlem uden noget særligt ansvar som tilsynsmand? Hvis det er tilfældet er der også en vigtig plads for dig i Guds ordning. „Nu er der mange lemmer og dog kun ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: ’Dig har jeg ikke brug for,’ ej heller hovedet til fødderne: ’Jer har jeg ikke brug for.’ Nej, tværtimod, de lemmer på legemet, som forekommer os at være de svageste, er nødvendige, og de, som synes os mindre ærefulde på legemet, dem klæder vi med des mere ære; . . . Gud har sammenføjet legemet således, at han lod det ringe få des mere ære, for at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre. . . . Er mon alle apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Mon alle kan gøre undergerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle udlægge?“ — 1 Kor. 12:20-30.
13. Hvilket ansvar må de unge iblandt Jehovas vidner påtage sig når de indtager den gode og gavnlige plads der findes for dem her?
13 I dette verdensomspændende nye verdens samfund er der også rigelig plads til vore børn og unge. I unge skulle derfor kende jeres plads og indtage den. Bibelen omtaler børn der gjorde dette i fortiden. Følg derfor de gode eksempler som sådanne drenge og piger som Samuel, Jeremias, Jeftas datter, Timoteus og Jesus satte, for blot at nævne nogle få. Forbered dig til de større privilegier der vil blive givet dig når du viser dig i stand til at bære en større ansvarsbyrde. Tilegn dig med dette for øje kundskab fra Bibelen, både gennem personligt studium og organiseret gruppestudium, for den kundskab vil gøre dig viis til frelse. Læs på dine opgaver i forvejen og kom velforberedt så du kan tage aktivt del i menighedens møder. Voks til modenhed i åndelig visdom og forståelse ved ikke alene at være flittig i dit studium men også når det gælder at tage del i de forskellige grene af forkyndervirksomheden. Tag regelmæssigt del i hus-til-hus forkyndelsen og i det ugentlige bladarbejde. Lær hvordan du på en god måde kan genbesøge interesserede mennesker og hvordan du kan lede hjemmebibelstudier hos dem. Vis dine forældre og organisationens tilsynsmænd den rette og tilbørlige respekt. „Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ Dette er i sandhed din plads og det er en god og gavnlig plads for de unge iblandt Jehovas vidner. Og, lovet været Jehova! de vise unge mennesker som finder og bevarer denne dejlige plads er ikke at finde iblandt ungdomsforbryderne i den nuværende onde tingenes ordning. — Præd. 12:1.
Er din plads i pionertjenesten?
14, 15. (a) Er der også plads for pionerer og missionærer i den nye verdens samfund? (b) Hvilke velsignelser og forrettigheder erfarede apostelen Paulus som pioner og missionær?
14 Ofte er pionerer og missionærer tilsluttet menighederne. De har også en plads i dette samfund af kristne forkyndere. Da de ikke har nogen bibelske forpligtelser der kan afholde dem fra at tjene som heltidsforkyndere, søger de først Guds rige i stedet for selviske interesser og, som apostelen Paulus, regner de kun verdslig position og materiel luksus for skarn i sammenligning hermed. — Matt. 6:25-34; Fil. 3:8.
15 Stands op og tænk over hvilken privilegeret mand apostelen Paulus var. Han var „hedningeapostel“. Han rejste gennem en betydelig del af det romerske imperium, besøgte mange steder og oprettede mange menigheder. Paulus fik yderligere det privilegium at skrive flere af De kristne græske Skrifter end nogen anden. I Aten forkyndte han for sin samtids fornemste filosoffer og lærde. Han vidnede også for højesteretten i Jerusalem, det jødiske synedrium. Han havde den forret at forkynde den gode nyhed om Kristus Jesus, den nye verdens hersker, for sådanne herskere i den gamle verden som guvernørerne Feliks og Festus, kong Agrippa, og endelig Neros kejserlige hof. Alle disse og endnu flere privilegier og velsignelser glædede Paulus sig over da han som pioner tog skridtet fra deltidstjeneste til heltidstjeneste.
16. (a) Kan alle tage pionertjenesten op? (b) Hvordan viser Jesu lignelse faren ved at være så optaget af personlige interesser at man udelukker det privilegium pionertjenesten er?
16 Den samme dør til tjeneste står åben for dem der befinder sig i den nye verdens samfund i dag. Men nogle føler at de ikke kan træde ind i pionertjenestens rækker fordi de har små børn eller andre som er afhængige af dem, eller fordi deres helbredstilstand ikke er god. Andre føler at de er så tungt belastet med økonomiske forpligtelser der skal opfyldes, at det er umuligt for dem at tage pionertjenesten op. På den anden side er der mange mennesker der har sluttet sig til Jehovas vidner og som foregiver at være fuldt indviede til Guds tjeneste og som ikke har nogen bibelske forpligtelser der kan binde dem, men som dog af en eller anden grund forsøger at undslå sig for at påtage sig det ansvar der følger med pionertjenesten. Kan det ikke siges at sådanne mennesker ikke har fundet deres rette plads i den nye verdens samfund? Er de ikke kommet ud af deres bane når de ubekymret er veget bort fra vejen og forsøger at forblive fri for pionertjenestens begrænsninger og bundne arbejde? Det er i sandhed en tåbelig og farlig kurs at følge, for den grænser op til den indstilling som næredes af dem der i Jesu lignelse undslog sig for at komme til et festmåltid blot fordi de havde købt en mark eller nogle okser eller fordi de havde giftet sig. Var den rette plads for de indbudte gæster da ikke ved festbordet? Og var deres undskyldninger ikke meget dårlige og ubetydelige? Ikke noget under at husbondens vrede blev vakt mod disse undskyldningsmagere der var så optaget af selviske interesser at de lod deres livs store chance gå fra sig! Ganske vist ville det have været noget ubelejligt for dem at annullere, opsætte eller forandre deres personlige anliggender for at tage imod den særlige indbydelse. Men hvilke overordentlige glæder og velsignelser ville de ikke have fået hvis de blot i deres liv havde givet plads for det særlige privilegium der blev tilbudt dem! — Luk. 14:16-24.
17. Hvilken indstilling havde pioneren Paulus til sin tjeneste?
17 Det samme er tilfældet med den lejlighed til heltidstjeneste der i dag tilbydes dem der er sådan stillet at de kan modtage den. Det er ikke let at være pioner. Tilsidesættelse af personlige planer, for eksempel en universitetsuddannelse eller en karriere inden for et eller andet felt, kan være nødvendig for at give plads for pionertjenesten i sit liv. Mange vanskeligheder og megen modstand skal overvindes. Paulus måtte igennem lignende vanskeligheder for at træde ind i den udvidede virksomhed som pioner. „En stor dør,“ siger han, „der fører til virksomhed er blevet åbnet for mig, men der er mange modstandere.“ (NW) Videre skrev denne heltidstjener for Herren Gud: „Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd?“ Hvis Paulus var på jorden i dag kunne han tilføje: ’Vil dette århundredes materialisme og luksus afholde os fra at bevise vor kærlighed til Gud i heltidstjenesten?’ Han besvarer alle sådanne spørgsmål med en positiv indstilling og med styrke når han siger: „Jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“ Nogen anden „skabning“ indbefatter ikke alene levende skabninger, men også alle de døde luksusgenstande og unødvendige ting i denne moderne civilisation, og de der har den samme indstilling som Paulus vil, efter yderste evne, ikke tillade sådanne ting at komme imellem sig og deres beviser på deres kærlighed til Gud. — 1 Kor. 16:9; 2 Kor. 4:7-11; Rom. 8:35-39.
18. Er det i dag muligt at få den samme fred i sindet og den samme tilfredshed som Paulus havde?
18 Paulus’ fred i sindet, hans tilfredshed og hans glæde og lykke i livet led sandelig ikke under de afsavn han udsattes for. Hans personlige tab af mange af livets bekvemmeligheder slukkede ikke ilden i ham og lagde ikke en dæmper på hans nidkærhed. Hans skrifter strømmer over med begejstring og optimisme når han tilskynder andre til at følge ham i hans Kristus-lignende levevis. Han klagede aldrig når det var nødvendigt for ham at arbejde nogen tid med verdslig beskæftigelse for at kunne forblive i den apostolske tjeneste. Du kan få del i de samme velsignelser som Paulus og andre glædede sig over, forudsat du også tager imod de samme tjenesteprivilegier som de gjorde.
19. Hvad skulle vi spørge os selv om for at være sikre på at vi har fundet vor rette plads i den nye verdens samfund?
19 Spørg dig selv om du har fundet den rigtige tjenesteplads i den nye verdens samfund. Har du familieforpligtelser der hindrer dig i at gå ind i pionertjenesten? Hvis det er tilfældet siger Bibelen afgjort at du må røgte et sådant ansvar. (1 Tim. 5:8) Eller har du ikke sådanne lovlige bibelske forpligtelser? Er du fri til at gå igennem den store dør der fører til virksomhed i pionertjenesten? Er du villig til og ivrig efter at blive missionær og rejse til fremmede lande og tjene hvor behovet er stort? Måske har du villigheden til det og ønsket om det, men mangler den fysiske sundhed til at rejse til fremmede arbejdsmarker. I alle kristenhedens lande er behovet for heltidstjenere stort. De såkaldt kristne nationer trænger lige så meget til kristne missionærer som den resterende del af verden. Der er mange steder i dit eget land hvor der er et presserende behov for flere pionerer. Den menighed du hører til trænger uden tvivl til flere heltidstjenere der kan sørge for føde til, oplære og drage den rette omsorg for de „andre får“ der strømmer til den nye verdens samfund. Hvis din rette plads i denne organisation, hvor der er så mange muligheder, er i heltids- eller missionærtjenesten, er det afgjort forkert og tåbeligt at lade denne gamle tingenes ordnings bryderier og bekymringer afholde dig fra at indtage din rette plads.
20. Hvorfor er det tvingende nødvendigt nu både at finde og bevare sin plads i den nye verdens samfunds stjernebillede?
20 Jehova har en plads for hver enkelt af os i sin organisation, akkurat som han har en plads til de to hundrede millioner gange to hundrede milliarder stjerner i himmelrummet. Under Jehovas og Kristi Jesu ledelse har resten og de „andre får“, udnævnte tjenere og menighedsforkyndere, unge og gamle, deltids- og heltidsforkyndere — hver og én fået tildelt sin rette plads i hele dette gennemorganiserede nye verdens samfund. Det er derfor meget vigtigt for hvert levende individ hurtigt at finde sin tildelte plads i dette samfund. Som følgende artikel vil vise er det ikke mindre vigtigt, når man har fundet sin plads i den nye verdens samfunds stjernebillede, da trofast at forblive på den hvis man håber at overleve Harmagedon og leve for bestandig i evig fred og lykke.