Resolution

1. Hvad var tidspunktet inde til og hvilken lejlighed bød sig den sjette dag under det internationale stævne (1. august 1958), og hvilken verdensbegivenhed var den årsdagen for?

DER GIVES betydningsfulde tidspunkter og lejligheder som kalder mennesker sammen for at de i handling og ord kan udtrykke deres fællesskab. Dette øjeblik — i sommeren 1958 — er et sådant tidspunkt og en sådan lejlighed. Den 1. august 1914, eller for fireogfyrre år siden, erklærede det tyske kejserrige Rusland krig, og støttede dermed Østrig der fire dage tidligere havde erklæret Serbien krig. Dette var begyndelsen til den første verdenskrig, som mere end en snes nationer jorden over blev draget ind i.

2. Hvad havde den første verdenskrig til følge, og var verden sikret en fred?

² En allieret sejr bragte krigen til ophør. Imperier og kongeriger forsvandt. Nye republikker dukkede op; men verden var ikke blevet gjort sikker for demokratiet. Folkeforbundet blev oprettet for at knytte venskab mellem nationerne og hindre at krig blev midlet til afgørelse af uoverensstemmelser; men verden var ikke sikret en fred.

3. Hvilke begivenheder førte til den anden verdenskrig, og hvilken æra begyndte hen mod krigens slutning?

³ Diktatorer bemægtigede sig herredømmet over nationerne i kristenheden, og de indgik konkordater og sluttede overenskomster med religiøse myndigheder. Atter blev verdensherredømmet det brændende spørgsmål. Aggressioner fandt sted som følge af higen og begær efter nye og større imperier. Folkeforbundet viste sig at være magtesløst, og inden der var gået enogtyve år efter afslutningen af den første verdenskrig bragte en ny verdenskrig, som overgik alle tidligere krige, død og ødelæggelse over jorden. Krigens højdepunkt blev nået med de af atomvidenskabsmændene opfundne djævelske bomber, som også fremskyndede den endelige afslutning på historiens frygteligste krig. Mindre end to måneder efter at delegerede fra halvtreds nationer havde afsluttet deres konference i San Francisco, California, og underskrevet De forenede Nationers pagt, var atombombernes og De forenede Nationers æra begyndt.

4. Hvordan har verdenssituationen udviklet sig i de tretten år der er gået siden da, og hvordan har de religiøse ledere svigtet menneskene?

⁴ I de tretten år der er gået siden da, er der blevet dannet store blokke af nationer, hvilket har splittet verden. Varme og kolde krige har raset. Nationalisme er kommet til voldsomme udbrud. Brintbomben er blevet føjet til lagrene af krigsmateriel. Bestræbelserne for en international nedrustning er gang på gang slået fejl, og verden er pludselig blevet styrtet ud i rumrakettidsalderen. Kampen om verdensherredømmet er blusset op igen. Den kommunistiske blok søger på enhver tænkelig måde at vriste det fra de demokratiske magter, og situationen er i almindelighed præget af mistænksomhed, spænding, konkurrence og frygt. Fremtiden synes at blive mere og mere faretruende. Folk vender sig til de religiøse ledere for at få oplysning, vejledning og et pålideligt budskab om håb; men de religiøse ledere har intet andet end det politikerne tilbyder verden. De har ikke ledet folket hen til det eneste middel til frelse. De har ignoreret det ord som lyder fra den store „folkenes konge“. — Jer. 10:7.

5. Hvilke knugende kendsgerninger gjorde det internationale stævne til det mest passende tidspunkt at bekendtgøre Bibelens budskab på for alle?

⁵ Den forestående største forandring i menneskets historie, den fare som de forvirrede folk befinder sig i, og det presserende behov der er for at de livgivende sandheder bliver forkyndt, gør, at det nu er det mest passende tidspunkt at bekendtgøre budskabet fra Guds ords hellige skrifter for alle nationer, stammer, folk og tungemål.

DET VÆRE DERFOR VEDTAGET

6. Hvad forenede Jehovas vidner sig i at erklære at de er viet til da de var samlet til det internationale stævne?

⁶ AT VI, Jehovas vidner, forsamlet her på Yankee Stadium og Polo Grounds, New York, til Jehovas vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“, den første dag i august 1958, forener os i at erklære, at vi udelukkende er viet universets guddommelige Suveræn og de interesser der er forbundet med hans lovede nye verden som nu er nær;

7. Hvad beklager vidnerne, og hvad finder de den største glæde i?

⁷ AT vi beklager den kendsgerning at den universelle Suveræns inspirerede nedskrevne ord ignoreres på grund af kristenhedens religiøse lederes forsømmelighed, at de har fået mennesker til at glemme den suveræne Guds hellige navn ved hjælp af forskellige religiøse virkemidler, mens vi, hans vidner, finder den største glæde i at ære og ophøje det hellige navn og i at bekende for alle mennesker at det navn ved hvilket han alene kendes, er Jehova (Salme 83:18, King James Version);

8. Hvem kan alle nationer i dag takke for livet, og hvorfor?

⁸ AT alle nationer i dag kan takke Jehova Gud for livet, eftersom han er den store Skaber og livets Kilde og alle nationerne nedstammer fra den ledende mand blandt de overlevende fra den jordomspændende vandflod, patriarken Noa, der vandrede med Jehova Gud og således blev årsag til bevarelsen af menneskeslægten;

9. Hvad skulle vi mennesker på grund af vor fælles nedstamning alle anerkende med hensyn til os selv?

⁹ AT alle vor tids mange nationer, stammer og folk på grund af den fælles nedstamning fra Noa, det tiende led efter det første menneske, Adam, burde anerkende at vi er én menneskelig familie, én menneskelig race, for hvem Jehova Gud gennem sin søn Jesus Kristus har truffet en fælles foranstaltning til evigt liv og lykke i hans nye verden, som nu er nær sin oprettelse;

10. Hvad har efter Vandfloden ført menneskeheden ud i vor tids farlige situation?

¹⁰ AT der, siden grundlæggelsen af byen Babylon kort tid efter den store vandflod, er blevet bygget en ond verden, hvis usynlige gud og hersker ifølge Den hellige Skrift er Satan Djævelen; og at jordens nationer og sprog, under ham og hans dæmoner, har brudt den menneskelige races enhed og ført menneskeheden ud i vor tids farlige situation, der er blottet for fred og familieenhed;

11. Hvad har Jehova Gud bestemt for sine menneskelige skabninger, og hvor på tidens strøm befinder denne gamle verden sig derfor?

¹¹ AT Jehova Gud af kærlighed til sine menneskelige skabninger har bestemt at en retfærdig ny verden til hans fastsatte tid skal indføres for alle retsindige mennesker, hvorfor denne internationalt splittede gamle verdens dage er talte og endens fastsatte tid for denne gamle verden nu er langt fremskreden;

12. Hvilket skridt tog Jehova i efteråret 1914 med hensyn til regeringsanliggender, og hvad begyndte da for den gamle verdens nationer?

¹² AT den højeste Gud i himmelen har udvalgt sin egen regering over hele jorden, og at han i efteråret 1914 indsatte sin loyale søn, den herliggjorte Jesus Kristus, til at være konge i himlene og til at ødelægge alle Guds og menneskets fjender og til at regere over retsindige mennesker i den velsignede nye verden, af hvilken grund endens fastsatte tid, fra og med Jesu indsættelse i 1914, begyndte for alle den gamle verdens nationer og nu nærmer sig sin kritiske afslutning;

13. Hvad er den eneste varige regering i universet, og hvorfor har ingen regering i kristenheden Guds støtte?

¹³ AT den eneste varige regering i universet er Guds oprettede rige i hans salvede søns, Jesu Kristi hænder; og at ikke en eneste regering i kristenheden nyder Guds støtte, eftersom han kun står bag sin egen regering, det messianske rige, og kristenhedens regeringer er dømt til ødelæggelse ved ham i den universelle Harmagedonkrig, i hvilken hans regerende konge vil bekæmpe dem og hele den øvrige del af Djævelens organisation, den menneskelige såvel som den dæmoniske;

14. Hvad beviser de mange begivenheder siden 1914, og hvorfor kan folkene nu høre og sige: „Det er sandt“?

¹⁴ AT begivenhederne siden 1914 har afgivet bevis på bevis for at Guds rige nu regerer fra himlene; ikke alene kan vi i Den hellige Bibel læse hans søns, Jesu Kristi, profetier om disse synlige begivenheder, men Gud har oprejst sine talende vidner for at de skal forkynde den gode nyhed om det regerende rige og advare om Harmagedonkrigen, og har således ladet folkene høre så de kan sige: „Det er sandt“;

15. Hvad har kristenhedens præsteskab trods opfyldte profetier og aflæggelsen af et stadig større vidnesbyrd afslået, og hvad har det som et resultat heraf gjort?

¹⁵ AT til trods for Guds ords opfyldte profetier, som præsteskabet burde være bekendt med, og til trods for hans levende, talende vidners øgede forkyndelse, har alle de religiøse ledere i kristenhedens kirker og sekter afslået at deltage i aflæggelsen af vidnesbyrdet om Riget i en opfyldelse af Mattæus 24:14, og de har modstået og endog forfulgt Jehovas vidner, har forkastet Guds rige og vendt folkene til menneskers politiske midler til afhjælpning af menneskehedens onder;

16. Hvilken kurs har præsterne taget af frygt for kommunismen og nye verdenskrige, og hvem har de opmuntret nationerne til at kæmpe imod?

¹⁶ AT præsteskabet af frygt for gudløs kommunisme og nye verdenskrige har vendt kongen Jesus Kristus ryggen, og at det i et forsøg på at bevare denne gamle verden, Guds fjende, har godkendt de politiske organisationer, Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer; og at præsteskabet har ført an i og opmuntret mennesker til at gøre disse menneskelavede erstatninger for Guds rige til afguder; og at det i sine verdsligvise planer om ved hjælp af disse uduelige organisationer at skåne folkene for flere ødelæggende verdenskrige, har forsømt at hjælpe mennesker til at søge tilflugt og finde sikkerhed for den langt mere ødelæggende universelle krig, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ (Åbenbaringen 16:14, 16), så at præsteskabet i tider med international fred hyklerisk opfordrer nationerne til ikke at bekæmpe hinanden, ikke at bekæmpe mennesker, men, ved at støtte menneskers politiske planer, opmuntrer nationerne til at kæmpe imod Gud, både nu og i den kommende Harmagedonkrig;

17. Hvorfor vil Gud i Harmagedon først rette sin opmærksomhed mod kristenhedens præsteskab, og hvad vil der ske de mennesker der følger det?

¹⁷ AT nationerne nu er stillet til doms ind for Jehova Gud, den højeste Dommer, at kristenhedens præsteskab i hans øjne er den mest dadelværdige og skyldige skare på jorden, at han i Harmagedon først vil rette sin dom mod det, og at alle de blinde mennesker som følger disse blinde religiøse vejledere vil blive udslettet sammen med dem ved Guds hånd;

18. Hvad er Jehovas folk i denne situation yderst taknemmeligt for, og hvilket ansvar værdsætter det?

¹⁸ AT vi stående midt i denne for den gamle verden højst alvorlige situation, og i betragtning af kristenhedens præsteskabs svigten, er Jehova yderst taknemmelige for det privilegium at vidne for alle nationerne i denne endens tid, og at vi inderligt værdsætter det store ansvar der hviler på os med hensyn til at forsvare hans navns ære og udføre det hverv der er pålagt os;

19. Med hvilket formål samledes alle disse vidner og mennesker med god vilje til et internationalt stævne?

¹⁹ AT vi, 194.418 Jehovas vidner og mennesker med god vilje, er kommet sammen til et internationalt stævne for at lære mere om hans hellige vilje og om hvorledes vi kan udføre den;

20. Hvad har vidnerne som en opfyldelse af Esajas 2:2-5 foretaget sig, og hvad har de besluttet at gøre?

²⁰ AT vi i overført betydning har smedet vore sværd til plovjern og vore spyd til vingårdsknive, og at vi, skønt vi kommer fra så mange nationaliteter, ikke vil løfte sværd mod hverandre, eftersom vi er kristne brødre og medlemmer af Guds ene familie, ej heller vil øve os i våbenfærd mer, men vil vandre ad Guds stier i fred, enhed og broderlig kærlighed;

21. Hvad har forenet vidnerne til et kristent folk, og hvad beder de oprigtigt om?

²¹ AT det der har gjort os til et kristent folk trods den kendsgerning at vi kommer fra så mange forskellige nationaliteter, er at vi har skilt os ud fra denne verden og dens hadefulde stridigheder og gennem Jesus Kristus har indviet os til vor eneste Gud og himmelske Fader, og at vi beder ham oprigtigt og i endrægtighed: „Ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen,“ — ikke de verdslige nationers vilje under „denne verdens gud“, Satan Djævelen;

22. Hvorfor er deres organisation teokratisk, som det ses af deres styrelse, ledelse, virkekraft og lovbog?

²² AT vor jordiske organisation er teokratisk fordi den styres af den højeste Gud, hovedet over alle; og vor leder under ham ikke er en politisk fører, men er Jesus Kristus, vor rette Hyrde, og at Guds hellige ånd er den virkekraft der driver os og gennem os udfører hans vilje, og at den inspirerede Hellige Skrift er vor lov- og lærebog og indeholder den højeste lærdom;

23. Hvad vedtog vidnerne angående enheden i organisationen og også angående forkyndelsen, og hvilke trofaste brødre ønskede de at efterligne?

²³ AT vi, skønt vi må skilles i løbet af få dage, fortsat vil bevare enheden i organisationen, en enhed vi her har oplevet i et overvældende omfang; og at vi, selv om vi rejser hjem for at leve under forskellige former for menneskelige regeringer og forskellige politiske herskere, ikke vil tillade mennesker som kæmper imod Gud at bryde vor enhed eller adskille os fra den teokratiske organisation, at vi vil være udholdende i vore bønner for hinanden og rette os efter Bibelens befalinger; og at vi, selv om forfølgelserne skulle blive voldsommere og vi skulle blive spredt og skilt fra hinanden eller endog drevet under jorden eller berøvet vor bibelske litteratur, fortsat vil adlyde Gud mere end mennesker og forkynde den gode nyhed om Riget, menneskehedens eneste håb, med vor bibel alene om nødvendigt, eller blot med de guddommelige ord vi har gemt i vore hjerter; under alle disse forhold vil vi stræbe efter at være ligesom vore trofaste brødre der i dag befinder sig bag det kommunistiske jerntæppe eller under totalitære regeringer og diktaturer og for hvem vi ikke er ophørt at bede;

24. Hvilken særlig del af Guds vilje ønsker de at fuldbyrde, og med hvilket mål i tanke?

²⁴ AT vi, så vidt det står til os, til det sidste vil fuldbyrde Guds vilje med hensyn til forkyndelsen af hans oprettede rige og indsamlingen af alle de andre får til hans rette Hyrdes, Jesu Kristi, fold, for at de kan glæde sig over frelsen sammen med os, så vi alle må blive kendt værdige til at komme ind i Guds evigvarende nye verden efter Harmagedon, for dér at tilbede ham enigt som én menneskelig familie uden raceforskelle og nationale grænser og skel, under én regering, hans rige ved Kristus, og for at gøre hans vilje i al evighed.

25. Hvad opfordrede de forsamlede vidner til slut alle der elsker liv i lykke under en retfærdig regering til at gøre, og hvorfor?

²⁵ Ved denne inspirerende lejlighed opfordrer vi følgelig alle der elsker liv i lykke under en retfærdig regering, og hvis opmærksomhed måtte blive henledt på denne resolution, til at lægge sig dens betydning på sinde og ære himmelens og jordens Skabers navn, vende sig til hans rige ved Kristus som den retmæssige regering over den nye verden, og bringe sig i harmoni med hans fuldkomne vilje, for „den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.

Støttet af F. W. Franz, vice-præsident

Til vitterlighed: M. G. Henschel, ordstyrer

Vedtagelsen

26. Hvad skete der videre med den fremsatte resolution?

²⁶ Da Selskabets præsident havde afsluttet oplæsningen af resolutionen, der gentagne gange var blevet afbrudt af kraftigt bifald, foreslog han at den blev vedtaget. Mens nye klapsalver bragede gav vicepræsidenten sin støtte til forslaget. Præsidenten bad derpå alle der var stemt for vedtagelsen af resolutionen om at sige Ja! Som med én mund råbte de 194.418 tilhørere Ja! og brød igen ud i klapsalver under stor glæde og begejstring. Dette dannede forbilledet for en lignende handling ved en række mindre men lige så storstilede stævner der skulle holdes i Storbritannien, Tyskland, og andre lande ud over jorden i løbet af de kommende måneder.

27. Hvad vil de der vedtog resolutionen nu foretage sig, og hvad vil det betyde at de fører dens ord ud i livet?

²⁷ Begivenhederne på Yankee Stadium og Polo Grounds i forbindelse med vedtagelsen af resolutionen fik megen offentlig omtale, både skriftlig og mundtlig. Ligegyldigt hvilke skridt andre herefter vil tage imod Jehovas vidner på grund af resolutionen, har disse kristne lagt sig meget stærkt på sinde hvad de har vedtaget og besluttet. Det er deres bøn, og de gør sig en bestræbelse for, at de må holde hvad de ved denne højtidelige sammenkomst oprigtigt har lovet i resolutionen. Nu skal de bevise at deres hjerte var med da de sagde ja til resolutionen. Imidlertid har de Bibelens forsikring om at den almægtige Gud, Jehova, vil hjælpe dem med at være trofaste mod resolutionens beslutninger, så de må opleve hans frelse og han må blive ophøjet. I forening vil de føre resolutionens ord ud i livet, hvilket vil forstørre det verdensomspændende vidnesbyrd som de aflægger, og det vil også bringe evig frelse til utallige andre mennesker med god vilje og med fårets sindelag, så at også disse kan gøre den guddommelige vilje i Guds retfærdige nye verden.

[Illustration på side 520]

Yankee Stadium fyldt til trængsel da 194.418 vedtog resolutionen.

[Illustration på side 521]

The Polo Grounds med resten af tilhørerskaren på 194.418 der vedtog resolutionen, ved stævnet „Den guddommelige Vilje“.