Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w59 15/5 s. 236
  • 805.401 tager del i forkyndelsen af Guds rige

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 805.401 tager del i forkyndelsen af Guds rige
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Stævnerne i 1959
  • Tid og sted for stævnerne
  • Områdestævnerne „Guds hensigt“
    Vågn op! – 1974
  • Hvordan Guds rige kan gavne dig
    Vågn op! – 1977
  • Områdestævnerne „Det levende håb“
    Vågn op! – 1979
  • Velkommen til områdestævnet „Glad virksomhed“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
w59 15/5 s. 236

805.401 tager del i forkyndelsen af Guds rige

Alle ser frem til stævnerne i 1959

HVILKEN betagende rapport! Et antal af 805.401 i alle dele af verden har i december måned i forening deltaget i offentligt at forkynde at Guds rige hersker og at dette er det eneste håb for menneskeheden. Det betyder at 88.313 flere end det gennemsnitlige antal der rapporterede i tjenesteåret 1958 har deltaget i tjenesten alene i denne måned; det er flere end det højeste antal der nogen sinde har rapporteret! Rapporter fra 110 lande viser en forøgelse på mindst 10 procent i antallet af forkyndere, og den samlede rapport for hele verden viser en forøgelse på over 12 procent! Denne rapport er i sandhed en glæde for alle der er interesserede i den rene tilbedelses fremgang!

Det var i december vi begyndte at uddele resolutionen der blev vedtaget ved det internationale stævne „Den guddommelige Vilje“. Der var 70.000.000 eksemplarer at bringe ud til folk. Resolutionen pegede på årsagen til de nuværende forfærdende tilstande i verden og henledte alle menneskers opmærksomhed på Guds rige. Denne december-rapport afspejler i sandhed den enhed og nidkærhed der lægges for dagen inden for den nye verdens samfund af Jehovas vidner.

Det er også en glæde at lægge mærke til at Jehovas vidner i hele verden i den samme måned ledte 576.012 bibelstudier hver uge med enkeltpersoner eller hele familier og på denne måde hjalp disse med at komme til nøjagtig kundskab om Bibelens sandheder. Dette repræsenterer en enorm forøgelse i sammenligning med rapporten for sidste år. I virkeligheden blev der, fra begyndelsen af september til slutningen af december, oprettet gennemsnitlig 554 nye bibelstudier hver dag i folks hjem. Og der blev sørget for at de kunne fortsætte ligesom de tusinder der allerede var oprettet.

Retsindige mennesker kan tydeligt se at det er Jehovas vidner der følger i Jesu Kristi fodspor ved at forkynde offentligt og i folks hjem, idet de henleder menneskers opmærksomhed på Guds rige. Når mennesker får øjnene op for dette, siger de, som forudsagt for lang tid siden: „Vi vil gå med Eder; thi vi har hørt, at Gud er med Eder.“ — Zak. 8:23.

Stævnerne i 1959

Til velsignelse for alle disse aktive forkyndere og de tusinder som de studerer Bibelen sammen med, samt for alle andre mennesker som er velvilligt indstillet over for Jehova Gud og hans nye retfærdsverden, har Selskabet arrangeret en række stævner over hele verden i sommeren 1959. „Årvågne Forkynderes Sektionsstævne“ er tilrettelagt i et fire dages program der begynder torsdag, med et foredrag omkring klokken 14.00, og fortsætter med de forskellige møder og arrangementer til søndag klokken 17.45. De tre første formiddage vil være viet tjenesten på arbejdsmarken; eftermiddage og aftener samt søndag formiddag og eftermiddag er sat til side til forskellige møder. Dåben vil sandsynligvis finde sted lørdag formiddag.

For at I kan lægge de nødvendige ferieplaner i god tid skal vi nedenfor opgive tid og sted for de danske stævner. Det samme program vil blive præsenteret ved hvert stævne. Vælg hvilket stævne du ønsker at overvære, og læg din ferie til rette nu. Gå ikke glip af en eneste dag ved „Årvågne Forkynderes Sektionsstævne“. Endvidere opfordrer vi jer til at hjælpe hvor I kan, så alle der er tilsluttet jeres menighed, og alle retsindige mennesker som I studerer med, kan komme til stævnet. Vi lever i en tid da det er yderst vigtigt at alle holder sig vågne og drager nytte af enhver foranstaltning der træffes for at vi kan forblive åndeligt stærke og fortsætte aktivt som trofaste tjenere for Jehova Gud.

Tid og sted for stævnerne

2.-5. JULI: Viborg, Stadion, Stadionvej.

9.-12. JULI: Kolding, Stadion, Stadionvej.

16.-16. JULI: Slagelse, Slagelsehallen, Parkvej.

23.-26. JULI: Helsingør, Sommariva, Nordre Strandvej 27.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del