Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w59 15/4 s. 173-180
  • Den fuldkomne regering for hele menneskeheden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den fuldkomne regering for hele menneskeheden
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Regeringernes opståen
  • Den fuldkomne regent til menneskehedens regering
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Guds fredsrige
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Hvordan man bliver undersåt under Guds rige
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Den næste regering for hele jorden
    Den kommende verdensregering — Guds rige
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
w59 15/4 s. 173-180

Den fuldkomne regering for hele menneskeheden

„Magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:14.

1, 2. (a) Hvordan er alle vi menneskeskabninger afhængige af hinanden, og hvad er derfor nødvendigt for os? (b) Hvilken fremtidig fare erkender mennesker at vi alle uden forskel trues af, men hvad vil blive værre og dog være til gavn for mennesker med god vilje?

INTET kan være tydeligere i dag end at hele menneskeheden trænger til en fuldkommen regering. Uimodsigelig er den kendsgerning at hele menneskeheden er ét på ethvert fastland og enhver ø i havet. Det er også en kendsgerning at vi som menneskeskabninger er begrænsede til dette ene jordiske hjem, vor jordklode, og følgelig må leve sammen. Ingen anden planet i universet frembyder et egnet sted for os at bo. Mere end nogen sinde før griber den enkeltes og alles tilværelse ind i hinanden. Vi er alle sammen afhængige af hinanden, især i vor moderne tid.

2 Intetsteds på jorden kan man i dag isolere sig. Hvad enten vi nu synes om det eller ej, er der én fare som truer os alle uden forskel. Vor tids menneskelige ledere erkender at denne fare er en tredje verdenskrig, hvis virkninger vil gøre sig gældende hvert eneste sted på hele kloden. Men rent bortset fra en sådan klodeomspændende atomkrig, som er så frygtet og som mange mennesker er overbevist om ikke kan undgås i tiden der kommer, er der en anden konflikt hvis virkninger vil blive endnu frygteligere. Denne vil opstå ved den himmelske Guds egen indgriben. Det kan ikke længere ignoreres: himmelens og jordens store Skaber står i begreb med at fuldføre et værk. Dette vil imidlertid blive til gavn for alle mennesker med god vilje, alle der stiller sig på Guds side. Det vil betyde livet for dem. Alle vi menneskelige skabninger har én fælles trang, nemlig at leve lykkeligt og at leve her i harmoni med Himmelen og den guddommelige magt som himmelen repræsenterer. Skal vor trang tilfredsstilles må vi have en verdensregering, og denne regering må være fuldkommen.

3. (a) Er en sådan fuldkommen regering mulig? (b) Hvornår og hvordan vil den ifølge den bedste autoritet komme?

3 Er en fuldkommen regering mulig? Det er en glæde straks at kunne sige at en fuldkommen regering er mulig, og at den afgjort vil blive en kendsgerning. Men, hvordan vil en sådan fuldkommen regering komme, og hvornår vil den bringe den befrielse som vi kan være sikre på at den vil medføre for alle mennesker med god vilje? Atter er vi så lykkelige at kunne sige at denne fuldkomne regering for hele menneskeheden er bestemt til at komme i vor tid, inden for denne generation, så vi har noget virkelig glædeligt at se frem til. Vil den komme ved statsvidenskabens indsats, altså ved mennesker? Nej! Statsvidenskabsmænd har eksperimenteret gennem de sidste tusind år. Dersom vi var nødsaget til at vente på at de statsvidenskabelige forskere skulle udvikle en fuldkommen regering for os ved den metode de øjensynligt prøver at benytte, nemlig forsøg og fejlgreb, hvor lang tid ville der så ikke gå før de nogen sinde ville bare nærme sig målet! I mellemtiden ville mennesker alle steder på kloden fortsat være nødt til at lide på grund af den bestandige ufuldkommenhed og de yderligere fejltagelser og fadæser som menneskelige regeringer laver og som til stadighed volder os vanskeligheder. Dette er lidet ønskværdigt. Men med verdens ypperste bogs autoritet, den bog der indeholder autentisk profeti, kan vi her sige at denne fuldkomne regering vil komme ene og alene i kraft af det herlige værk som den der skabte vort univers vil udføre.

4. Hvilket spørgsmål angående lov og orden på jorden rejser vor undersøgelse af himmelrummet og dets lysende legemer?

4 Når vi ser ud i himmelrummet ved hjælp af vore mægtige teleskoper eller endog med det blotte menneskelige øje, ser vi den fuldkommenhed der kroner dette univers med alle de himmellegemer der ude fra rummet skinner ned på denne jord og giver menneskeheden lys, varme og liv. Undersøger vi himmellegemernes indviklede indbyrdes forhold, ser vi at der hersker fuldkommen orden ifølge universel lov. Vi behøver ikke moderne videnskabsmænd til at vise os at den lov som disse himmellegemer følger, er fuldkommen. Dette harmonerer med hvad en af fortidens salmister, profeten kong David, sagde om himmelen: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ I samme forbindelse siger David også at Jehova Guds lov er fuldkommen. (Sl. 19:1, 8) Den måde hvorpå universet fungerer vidner om denne kendsgerning, at Guds lov er fuldkommen. Hvis der nu findes fuldkomne love og fuldkommen orden overalt i universet, som ligger uden for det menneskelige erkendelsesområde, hvorfor skulle vi så ikke have fuldkomne love og fuldkommen orden blandt menneskene her på denne jord? Det ville kun være rimeligt.

5. (a) Hvad er denne universelle lovs fuldkommenhed et bevis for? (b) Hvem er kilden til den nævnte lov?

5 Den lov som virker overalt i universet i alle skabte ting er fuldkommen, hvilket beviser at der findes en intelligent, suveræn, alt-styrende og alt-kontrollerende Lovgiver, en almægtig Skaber, som er kilden til alt liv der rører sig i enhver skabning i Guds egen boligs usynlige egne og i de synlige egne hvor mennesket hører til. Han er Gud. Den hellige Bibel fortæller os at hans navn er Jehova. Fra denne store fuldkommenhedens Gud udspringer denne lov der på så vidunderlig en måde styrer hele universet.

6. (a) Hvorfor er han i stand til at skønne og vurdere hvad en fuldkommen regering vil sige? (b) Hvilke spørgsmål angående Gud rejser vor egen utilfredshed med menneskegjorte regeringer, og hvilken slutning når vi til?

6 I spørgsmålet om en regering må denne store fuldkommenhedens Gud i højeste grad være i stand til at skønne og vurdere hvad en fuldkommen regering vil sige. At han er fuldkommen og at han ikke lader sig nøje med mindre end det fuldkomne siges i Moses’ profeti i 5 Mosebog 32:3, 4: „[Jehovas] navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! Han er klippen, fuldkomment hans værk.“ Da han er en fuldkommen Gud, hvad må hans mening om de menneskegjorte regeringer på denne jord så ikke være? Mon det overhovedet kunne tænkes at denne fuldkomne Gud skulle være mere tilfreds med de menneskelige regeringer på denne jord end vi der lever under sådanne regeringer? Mon det kunne tænkes at han er tilfreds med ufuldkomne menneskegjorte regeringer, når selv vi, der er ufuldkomne, ikke er tilfredse med dem? Han er visere end alle de forskellige nationers politiske partier der strides indbyrdes og kritiserer regeringspartiet og som ved de valg der nu og da afholdes prøver at fratage det regeringsmagten. Hvis der aldrig har været en menneskegjort regering som har været tilfredsstillende for menneskeheden, har der i hele menneskets historie langt mindre været en som har været tilfredsstillende for den store fuldkommenhedens Gud. Han vil ikke give utilfredsheden grund til at vare ved for evigt.

7. Hvilke menneskelige regeringers historie beretter Bibelen om, og hvordan betragter Gud, på baggrund af denne historie, sådanne regeringers værdi?

7 Den bibelske beretning giver en kortfattet skildring af den historie som knytter sig til alle de regeringer der har haft at gøre med Guds folk. Bibelen blev fuldført for nitten århundreder siden, og dog beskrev den forud de regeringer der skulle komme efter at dens nedskrivning var tilendebragt. Bibelen viser således at den almægtige Gud i himmelen, den Gud hvis navn er Jehova, forudså hvilke menneskelige regeringer der ville opstå helt op til vor tid, og at han fastslog såvel deres værdi som deres beskaffenhed. Ifølge denne store Guds skøn eller vurdering — og han er fuldkommen i visdom, retfærdighed, kærlighed og magt — har alle regeringerne op gennem århundrederne været dyriske regeringer. Uden hensyn til hvor stolte nationerne har været af deres regeringer, beskriver Den hellige Bibel de menneskegjorte regeringer som vilddyr. Selv den allersidste bog i Bibelen, Åbenbaringen eller Apokalypsen, skildrer de menneskegjorte regeringer indtil denne dag i skikkelse af vilde dyr. Overbevis Dem selv om rigtigheden i dette ved at læse Daniels profeti, kapitel syv, og Åbenbaringen, kapitlerne tretten og sytten.

8. (a) Hvad har Gud påbudt vedrørende disse menneskegjorte regeringer på grund af deres dyriskhed? (b) Hvilke regeringer har allerede endt deres dage i Guds mishag, og hvad har hovedårsagen hertil været?

8 På grund af de menneskegjorte regeringers dyriskhed, der åbenbarer sig ved de blodbade og ofringer af dyrebare menneskeliv og alle de ødelæggelser de har forårsaget iblandt nationerne, har Jehova Gud, universets Regent, påbudt at alle menneskegjorte regeringer til hans bestemte tid skal ophøre. Som en opfyldelse af sit ord har han før i tiden bragt regeringer til fald. Læs Bibelens beretninger om Ægypten, Assyrien og Babylon. I hvert af disse tilfælde finder vi at Jehova Gud, der råder over menneskehedens anliggender, endog erklærer at han selv har det fulde ansvar for at have gjort en voldsom ende på disse fortidens dyriske regeringer. Bibelen forudsagde også senere regeringer, Medo-Persien, Grækenland og romerriget. Disse har også haft deres tid, og med Guds misbilligelse hvilende over sig har de fået et sørgeligt endeligt. Hovedårsagen hertil har været at alle disse ufuldkomne regeringer usynligt har været dirigeret og kontrolleret af Guds ærkefjende, Satan Djævelen, denne onde verdens vanhellige gud. — Luk. 4:5, 6; 2 Kor. 4:4; 1 Joh. 5:19.

9. Hvilket verdensrige er det største der har domineret jorden, og hvorfor må alle vor tids regeringer, uanset regeringsform ophøre?

9 Af alle de verdensriger der har domineret denne klode, har det anglo-amerikanske været det største i menneskets historie. Bibelen forudsagde også dette, og desuden den internationale organisation som det bærer hovedansvaret for, De forenede Nationer. Med sit tydelige sprog siger Bibelen imidlertid at selv disse vor tids regeringer må ophøre, hvor storartede de end synes nogle mennesker at være, og hvad enten de er kommunistiske eller ikke-kommunistiske. Det er ufuldkomne regeringer; og hvad der er ufuldkomment vil ikke bestå for evigt ifølge fuldkommenhedens Guds, jordens Skabers vilje.

10. Hvilken regering vil Gud ikke styrte og fjerne, og med hvilket formål vil den bestå for evigt?

10 Der er i vor tid oprettet én regering som Jehova Gud den Almægtige ikke vil styrte og fjerne. Det er den fuldkomne regering, regeringen under hans Messias, hans Salvede, hans himmelske søn, Herren Jesus Kristus. Denne regering vil Gud den Almægtige ikke styrte. Tværtimod vil han lade den styrte alle de ufuldkomne menneskegjorte politiske systemer der forårsager så stor nød blandt vor tids folk, slægter og stammer. I den nær forestående krig om det universelle herredømme vil den fuldkomne regering sejre, og den vil bestå for evigt til Guds pris og ære og være til evig velsignelse for menneskeheden.

11-13. (a) Uden hvad er en fuldkommen regering ikke mulig? (b) Hvordan gives der i den juridiske betænkning vedrørende sagen staten Idaho kontra Raymond Brungardt udtryk for regentens eller regeringsstabens betydning for en god regering?

11 Vi må alle indrømme at en fuldkommen regering ikke vil være mulig uden en fuldkommen regent, eller en fuldkommen regeringsstab, ej heller uden en fuldkommen Gud. Alle nuværende og tidligere regeringer har vedkendt sig en gud. De guder som de har vedkendt sig har ikke været i stand til at give tilbederne en fuldkommen regering. At en fuldkommen regering afhænger af den regent eller regeringsstab som har den udøvende magt, indrømmes af alle fornuftige mennesker. Vi skal her gengive en juridisk betænkning som er udarbejdet af en amerikansk dommer, en unionsdommer i staten Idaho. Dommeren fremsatte sin betænkning den 8. april 1958, i sagen staten Idaho kontra Raymond Brungardt. Det lød heri:

12 „William Penn, der for mere end to hundrede år siden af kronen [den engelske] fik overdraget staten Pennsylvania da han oprettede sin kvækerkoloni, sin koloni af Venner, her i dette nye land, og efter hvem staten Pennsylvania har fået sit navn, lærte:

13 „Regeringer trækkes ligesom ure af mennesker; og ligesom det er mennesker der igangsætter regeringer, sådan er det også mennesker som ødelægger dem. Derfor er det snarere regeringerne der er afhængige af mennesker, end mennesker af regeringerne. Hvis mennesker er gode kan regeringen ikke være dårlig. Hvis den er dårlig vil de afhjælpe det; men hvis mennesker ikke er gode vil de, om så regeringen er aldrig så god, prøve at påvirke og fordærve den til deres egen fordel“.“ — Den trykte betænkning, side 6.

14. Ud fra hvilket regeringsprincip er denne betænkning i overensstemmelse med Bibelen?

14 Dette er i overensstemmelse med hvad Bibelen, Guds ord, siger, at den fuldkomne regering er afhængig af en fuldkommen regent, af den som Gud selv vil tilvejebringe for hele menneskeheden.

Regeringernes opståen

15, 16. Hvordan er menneskelige regeringer opstået og kommet til magten lige siden det babyloniske verdensriges tid?

15 Hvordan er menneskelige regeringer opstået? Hvorfor er de med tiden blevet dårlige og kommet til kort? Historiske beretninger, nedskrevet af mennesker, oplyser os om at regeringerne er kommet til magten ved forskellige metoder. Den første regering efter Vandfloden i Noas dage, fire tusind år tilbage i tiden, blev til ved et ran, foretaget af en diktator ved navn Nimrod. Uden at have Noas eller Jehova Guds billigelse, men derimod Satan Djævelens billigelse, tilvendte Nimrod sig ved et kup regeringsmagten over Mesopotamien i Mellemøsten. Babylons diktatoriske herredømme var opstået. Nimrod var en fjende af Gud, „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. Han foretog militære aktioner mod de omboende folk i den hensigt at oprette det gamle eller det første babyloniske verdensrige. (1 Mos. 10:8-21, NW) Siden da har menneskeheden haft et væld af regeringsformer der har hersket over forskellige dele af jorden.

16 Disse regeringer er opstået på forskellig måde, ved et kup, ved folkeoprør, ved sammensværgelse mellem mænd der har begæret magten over folket, ved magtran iværksat af en stærk person der har fordrevet en anden regent og indsat sig selv. Men man har også, som det har været tilfældet i Amerikas forenede Stater, opstillet en regering ikke blot ved et oprør imod en politisk magt udefra, men ved et konvent, som det der i 1777 vedtog en forfatning for Det britiske Imperiums tretten amerikanske kolonier. Kolonierne styredes efter denne indtil De forenede Staters nuværende forfatning trådte i kraft i året 1788.

17. (a) Hvad er det mennesker ikke ønsker at Gud skal gøre? (b) Hvilket svar må man give på spørgsmålet om hvorvidt Gud kan oprette en regering over jorden, og hvordan demonstrerede han dette første gang?

17 Mennesker ønsker ikke at himmelens Gud, Jehova, skal oprette en regering over hele menneskeheden. Deres uvillighed til at afvente Guds indgriben og deres selvrådige handlinger viser at de tvivler på at Gud har evne til at oprette en regering over jorden. Ikke desto mindre spørger vi: er det muligt for Gud at oprette en regering over hele menneskeheden? Det simple svar på dette spørgsmål er: Hvis ufuldkomne menneskeskabninger ved forskellige metoder kan oprette en regering, hvorfor skulle så ikke deres Skaber, Gud den Almægtige, der styrer og behersker hele universet og regerer over engle, have magt til at organisere, oprette og lede en regering over mennesker på jorden? Han mangler sandelig hverken evnen eller magten. I forgangne tider har han demonstreret sin magt til at oprette de bedste af alle regeringer. Den første konge på jorden der nød Guds godkendelse var en mand ved navn Melkizedek; han var både præst og konge. Han herskede i den by der kaldtes Salem og som senere fik navnet Jerusalem. Melkizedek velsignede patriarken Abraham i Gud den Allerhøjestes navn. Hans regering i Salem gik til grunde — hvordan vides ikke. Den bibelske beretning er tavs hvad dette angår. (1 Mos. 14:18-20) Men præste-kongen Melkizedeks regering bruges i den bibelske profeti som et forbillede på den fuldkomne regering Gud vil oprette over hele menneskeheden, og som han vil overdrage til en fuldkommen regent ligesom Melkizedek. — Sl. 110:1-4; Hebr. 5:10; 6:20; 7:1-17, 28.

18. Hvilken regering oprettede Gud dernæst på jorden, og på hvilken måde var den et kongedømme?

18 Israels regering i det sekstende århundrede før den kristne tidsalder var den næste Gud oprettede på jorden. Under profeten Moses’ ledelse førte Gud sit udvalgte folk, israelitterne, ud af Ægypten hvor de var ufrivillige trælle. Han førte dem ud i ørkenen, til foden af Sinaj bjerg på den arabiske halvø. Dér oprettede han en regering over dem, og han var selv deres usynlige himmelske konge. Denne regerings grundvold var de velkendte ti bud. (2 Mos. 20:1-17) Til disse ti bud føjede Jehova Gud yderligere hundreder af andre love, og disse udgjorde de gudgivne love efter hvilke Israels nation skulle styres. Da tiden var inde oprettede Gud på folkets forlangende et synligt kongedømme over Israels nation. Dette skete flere hundrede år efter at han havde ført dem til det forjættede land, Kana’an, havde ladet dem bosætte sig dér, og uddrevet landets onde dæmon-dyrkende indbyggere. — 1 Sam. 8:4-22; 10:17-26; 12:1-14.

19. På hvilken måde var Israels regering et teokrati, og hvorfor var den den bedste regering på jorden indtil da?

19 Den regering som Gud oprettede over Israel var den bedste verden havde kendt indtil da. Da den havde gudgivne love var den et teokrati, det vil sige det var en regering, en nation, der styredes af Jehova Gud. Derfor var regeringen teokratisk, om end nationen havde en menneskelig leder der repræsenterede Gud her på jorden. Bibelen fortæller os at de omboende nationer dengang var forundrede over den lovsamling Israel havde og sagde: ’Hvilket folk har så retfærdige anordninger og lovbud og en Gud som denne Israels store nation har det?’ Og Jehova Gud lovede israelitterne at dersom de fulgte disse love og tilbad og adlød ham som deres Gud, da ville han gøre dem til nationernes hoved i stedet for deres hale, og de skulle ligge først blandt nationerne i stedet for at ligge sidst, som tilfældet er med det moderne Israel i dag. — 5 Mos. 4:5-8; 28:13, 14.

20. Hvad illustrerede kong Salomons regering med hensyn til en regering oprettet af Jehova Gud?

20 Den herlighed, pragt og velsignelse som den regering Jehova Gud havde oprettet i Israel var i stand til at nå op til, illustreredes under den vise kong Salomons fredfyldte regering. Hele verden havde hørt om kong Salomons visdom. I den hellige bog, Bibelen, findes en del af kong Salomons vidunderlige visdom bevaret indtil denne dag. I Salomons dage kom folk fra alle jordens konger til Jerusalem for at høre Salomons visdom. Selv dronningen af Saba kom dengang fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom og se hans riges herlighed i Israel. (1 Kong. 10:1-10; 4:34) Den bibelske beretning fortæller os om de velsignelser Israelitterne nød under dette rige. Den siger at fra Dan til Be’ersjeba festede Israels børn, hver mand sad under sit eget vintræ og sit eget figentræ, og de glædede sig over deres Guds godhed og over den regering han havde sat over dem. — 1 Kong. 4:20, 25.

21. Hvad var kong Salomons regering et forbillede på, og hvorfor vil modbilledet blive noget der er større?

21 Hvor herlig og prægtig denne regering end var, og hvor stor en velsignelse den end bragte over rigets undersåtter, var Salomons regering dog blot et profetisk forbillede på den fuldkomne regering der skal komme, under hvilken alle jordens nationer og slægter til Guds bestemte tid vil blive velsignet. Denne vil få en prægtigere regent, en regent der er visere end kong Salomon. For nitten århundreder siden levede der i Israel en mand der sagde til jøderne at dronningen af Saba kom fra jordens sydligste egne for at høre Salomons visdom, og at hun på dommens dag skulle oprejses sammen med den generation af jøder. Hvorfor? Jo, for hun var kommet langvejsfra for at høre en ufuldkommen mands visdom, men nu var der i Israels midte én der var større end Salomon, én der var mere end Salomon; og dog nægtede israelitterne at lytte til denne mand. De dræbte ham endog. (Matt. 12:42) Det er denne, som er større end Salomon, ja mere end Salomon, der vil få overdraget den fuldkomne regering som Jehova Gud til sin fastsatte tid vil give hele herredømmet over jorden.

22. Hvad kan man sige om de velsignelser mennesker skal glæde sig over under den større Salomons regering?

22 Når nu israelitterne under kong Salomons regering glædede sig over velsignelser som fred, velstand, lykke og gudsfrygt, hvor meget mere vil hele menneskeheden da ikke glæde sig over lignende velsignelser under denne mægtige regent, denne fuldkomne hersker, der er større end fortidens vise kong Salomon! Det vil blive velsignelser i form af evigt liv, varig fred, uforgængelig lykke, og velstand til overflod, sammen med gudsfrygt.

23. Hvorfor glædede Israels folk sig ikke dengang over en fuldkommen regering selv om kongerne sad på „Jehovas trone“?

23 I dag har vi al mulig grund til med tillid at se frem til denne fuldkomne regering. Dér tilbage i tiden levede israelitterne kun under det forbilledlige Guds rige, under jordiske konger der var salvet af Guds ypperstepræst, hvorfor man kunne sige at disse konger sad på „Jehovas trone“; og dog kunne disse israelitter ikke glæde sig over en fuldkommen regering. Alle, konger såvel som undersåtter, fandt at de var ude af stand til at efterleve Guds fuldkomne love. Hvorfor var det sådan? Fordi de alle var efterkommere af Adam og Eva. Guds ord fortæller os at vi alle har arvet synd og ufuldkommenhed fra Adam og Eva. Den kristne apostel Paulus siger ganske rigtigt: „Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ (Rom. 5:12) Vi er alle født i synd. I virkeligheden har vore mødre undfanget os i uretfærdighed. Dette gjaldt den jødiske nation selv under dens teokratiske regering. Kong David forklarede selv denne sørgelige kendsgerning. (Sl. 51:7) Derfor var både regenterne, de salvede konger, og nationens folk selv ufuldkomne og døende.

24. Hvad ville Gud at denne lov ved Moses skulle lære israelitterne, og hvilket spørgsmål og svar, fremsat af Job, viste hvorfor de ikke havde en fuldkommen regering?

24 Jehova Guds agt var at den lov han gav ved profeten Moses skulle belære israelitterne om at de var syndere, at de var ufuldkomne. Som apostelen Paulus, der tidligere havde været jødisk farisæer, sagde: „Ved lovgerninger vil intet kød blive erklæret retfærdigt for [Gud], thi ved loven opnås den nøjagtige kundskab om synd.“ (Rom. 3:20, NW) Når vi prøver at holde Guds lov finder vi at vi ikke kan gøre det, hvilket viser at vi er født ufuldkomne og at vor ufuldkommenhed bevirker at vi er syndere. Således lærte oprigtige jøder ved hjælp af Guds lov at erkende at de var syndere og følgelig ikke kunne have en fuldkommen regering, eftersom syndige mennesker tjente som deres regenter, deres salvede konger. Her er det på sin plads at fremsætte det spørgsmål som profeten, den lidende mand Job, stillede: „Hvem kan frembringe en ren af en uren?“ Hvilken moder har i sin egen ufuldkommenhed været i stand til at frembringe et fuldkomment barn? Job svarede: „Ikke én.“ (Job 14:4, NW) Eftersom mennesker er ufuldkomne og frembringer regeringernes herskere, hvordan skulle vi så kunne forvente at de skulle frembringe en fuldkommen regering? Det kan de ikke. Guds lov ved Moses tjente til at understrege den kendsgerning over for de trofaste, troende israelitter.

25. Hvad er nødvendigt hvis man skal kunne frembringe en fuldkommen regering, og hvad skulle Guds lov ved Moses derfor yderligere vise israelitterne?

25 Hvis der skal oprettes en fuldkommen regering må den have en fuldkommen kilde. Den eneste fuldkomne kilde er Gud. Guds lov, som den gennem Moses blev givet til israelitterne, havde ikke alene til formål at overtyde israelitterne om at de var ufuldkomne, at de var syndere der behøvede løskøbelse ved det fuldkomne menneskeoffer som Gud ville tilvejebringe gennem sin søn. Guds lov ved Moses skulle også vise israelitterne at de havde brug for en fuldkommen regering. Den guddommelige lov skulle ikke blot lede israelitterne til genløseren, hvem de behøvede for at de kunne blive løftet op fra synd, ufuldkommenhed og død, men også lede dem til deres konge. Guds lov ved Moses bød dem: „Du [må] kun sætte den mand til konge over dig, som [Jehova] din Gud udvælger.“ (5 Mos. 17:14, 15) „Råb med glæde, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig,“ siger Guds profeti. — Zak. 9:9.

26. Hvad kan Gud tilvejebringe foruden en fuldkommen regering, og hvornår lovede han at gøre dette?

26 Gud, den fuldkomne Kilde, kan ikke alene frembringe en fuldkommen regering, men han kan også tilvejebringe den nødvendige fuldkomne regent over denne regering. Han har lovet at gøre dette. Over nitten hundrede år før den kristne tidsalder kaldte han den trofaste patriark Abraham ud fra Mesopotamien i Kaldæa og førte ham til det forjættede land i Mellemøsten. Gud sagde til den trofaste Abraham at han ville gøre ham til en velsignelse for alle jordens slægter, og at alle jordens slægter og nationer skulle velsignes i ham og i hans sæd, hans afkom. (1 Mos. 12:1-3; 22:17, 18) Det var da Abraham var hundrede år og hans hustru Sara halvfems år at Gud på mirakuløs vis gav patriarken Abraham en søn der fik navnet Isak. Isak blev aldrig konge. Men dengang Gud fortalte Abraham at han ville give ham denne søn ved hans hustru Sara, sagde Gud samtidig at Sara skulle blive stammoder til konger, ja, regenter, herskere, kongelige monarker: „Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folk, og folkeslags konger skal nedstamme fra hende!“ Af denne grund blev hendes navn ændret til Sara, der betyder fyrstinde. (1 Mos. 17:15, 16) Således måtte denne sæd som Gud sagde at han til sin tid ville frembringe og i hvem alle jordens slægter og nationer skulle velsignes, være en kongelig sæd; det måtte være en konge! Der skulle komme en kongelig regering!

27. Hvem sluttede Jehova sammen i en nation og gav en regering, og gennem hvilken af denne nations stammer skulle den lovede konge fremstå?

27 Patriarken Abraham havde tolv oldesønner. Disse blev til Israels tolv stammer, som Jehova Gud sluttede sammen i en nation. Han oprettede en teokratisk regering over dem. I egenskab af deres guddommelige Konge og Lovgiver gav han dem de ti bud. (5 Mos. 33:1-5) Ud af Israels tolv stammer valgte Gud en særlig stamme hvorigennem han ville frembringe den regent ved hvilken han ville velsigne hele menneskeheden. Det viste sig at være Judas stamme da Judas fader udtalte følgende velsignelse over Juda: „Scepteret vil ikke vige fra Juda, ej heller herskerens stav mellem hans fødder, til Silo [den store fredfyldte] kommer, og ham skal folkets lydighed tilhøre.“ (1 Mos. 49:10, NW) Men hvilken af Judas efterkommere skulle nu blive konge?

28. På hvem begyndte Guds kongelige løfte til Abraham og Sara i virkeligheden at blive opfyldt, og hvad betød Guds højtidelige pagt med denne i virkeligheden?

28 Det løfte som Gud gav Abraham og hans hustru Sara, at konger skulle nedstamme fra hende, begyndte i virkeligheden at få sin opfyldelse på David, hyrdedrengen fra den lille by Betlehem. David var den ellevte efterkommer i lige linje fra Juda. Da tiden var inde blev David salvet til konge over Israels tolv stammer. En tid derefter etablerede han sit regeringssæde i den hellige by Jerusalem. Guds hellige pagts ark blev bragt dertil og stillet i nærheden af kong Davids palads. Derefter indgik Gud en pagt eller en højtidelig overenskomst med kong David, gående ud på at Riget aldrig skulle vige fra hans slægt, fra hans stamme, fra hans hus, fra hans efterkommere. (2 Sam. 7:12-16) I Salme 89 sagde Gud at han havde indgået denne pagt med David og at han aldrig ville vanhellige den. Af den grund ville den fuldkomne konge der skulle nedstamme fra David få en trone der ville være lige så varig som solen og månen, det vil sige den skulle bestå for evigt, aldrig ophøre, aldrig have en efterfølgende regering nødig. — Sl. 89:4, 5, 20-38.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del