Udholdende vidner bag jerntæppet

TIL trods for de hårdnakkede bestræbelser de kommunistiske ledere gør sig for at undertrykke Jehovas vidners arbejde, bliver den gode nyhed om Riget forkyndt bag jerntæppet. Følgende artikel der bragtes i Washington Post for den 21. marts 1959 under overskriften „En sky af vidner“, fastslår den kendsgerning at Jehovas vidner i Rusland ejer den samme tro som deres kristne brødre i andre lande, og at de er urokkelige i deres indvielse til Jehova Gud og hans nye retfærdsverden. Artiklen siger:

„Af en lang og fordømmende artikel i Pravda erfarer vi det interessante at Jehovas vidner næsten er blevet en lige så stor hovedpine for lederne i Kommunistrusland som de var for lederne i Nazityskland. Det ser ud til at vidnerne har hvervet proselytter overalt i Sovjetunionen, selv i så afsidesliggende områder som Sibirien og Kurgan, og at de nu udgør en enorm undergrundsbevægelse der trodser regimet.

Udgiverne af Pravda foregiver at tro at hele bevægelsen bliver støttet af ’de mest reaktionære elementer blandt amerikanske kapitalister’, og at den har til hensigt at smitte Sovjets masser med en svaghedens og resignationens ånd der vil forpurre og forsinke det revolutionære proletariats verdenssejr. De mænd der organiserer bevægelsen beskrives som ’tidligere krigsforbrydere, fascistiske landssvigere og Gestapo-stikkere’ der er blevet indoktrineret og trænet til arbejdet i tyske koncentrationslejre.

Påstanden om at de er blevet indoktrineret i koncentrationslejre indeholder måske et gran af sandhed. Næsten alle der har overlevet opholdet i disse lejre har vidnet om det mod og den stædighed deres medfanger, vidnerne, lagde for dagen, og om deres evne til at modstå underfundige skræmmemidler, ja endog tortur. Det skulle derfor ikke forbavse nogen om mange russiske fanger, der næppe har haft mindre grund end de tyske vidner til at identificere staten som antikrists herredømme og godtage et apokalyptisk syn på historien, var blevet imponeret af dette eksempel.

Under alle omstændigheder bar Jehovas vidners chiliastiske lære — de tror at Jesu Kristi andet komme for længst er blevet en historisk kendsgerning, at hans usynlige styre snart vil antage form af hans synlige rige på jorden, og at alle eksisterende styreformer derfor er sataniske og dømt til udslettelse i det nært forestående Harmagedonslag — virket umådeligt dragende på de mennesker der lever under totalitære og tyranniske regeringsformer. Man har derfor ikke svært ved at fæste lid til vidnerne når de anslår at de har over 100.000 proselytter bag jerntæppet. Man kan også tro den klage som Pravda fremsætter, at vidnerne som arbejder i de kollektive landbrug og fabrikker i Sovjetunionen modstår den kommunistiske tvangsindflydelse og propaganda med lige så stor stædighed som deres brødre i De forenede Stater udviser når de nægter at deltage i militærtjeneste og at vise en ydre og formel ærbødighed for flaget.“

Et andet indlæg, der dadler Jehovas vidner og deres virksomhed, bragtes i The Current Digest of the Soviet Press for den 1. april 1959, og det har følgende at sige:

„Har De hørt om den store ulykke der skal ramme os alle — den frygtelige og ødelæggende krig der en dag kan bryde ud på jorden?

Det vil blive en krig mellem Gud og Satan. Ja, ja, le nu ikke. Den dag vil komme da Gud endelig bliver træt af at se på den Ondes misgerninger og stiger ned fra himmelen for at indvikle ham i et afgørende og dødbringende slag. Åh, det vil blive en frygtelig dag for menneskeheden! I Harmagedons ildovn vil ikke alene Satan, men også alle de der er i ledtog med ham, forsvinde — i første række naturligvis de der ikke tror, hvilket vil sige De kære læser, og jeg! Men det vil ikke standse med os. Flertallet af dem der tror er også dømt til masseødelæggelse, eftersom deres tro ikke er den rette. De eneste der vil blive frelst, og som vil komme til at leve i lykke på jorden for evigt, er medlemmerne af den religiøse Jehovasekt, også kendt som ’Herren Jehovas vidner’ eller ’Bibelstudenterne’. Det er altså hvad Harmagedon betyder. Vær beredt, og skælv!

Ivanne K., elev fra Lvov skoles ottende klasse, fortalte mig om dette med det alvorligste ansigt og med begejstret overbevisning. Hvis De tænker Dem Jehovas vidner som gamle mænd eller afmagrede, hysteriske kvinder med et feberagtigt skær i øjnene, vil De sandsynligvis finde det svært at forestille Dem en tiltalende, rødmosset pige i denne rolle, en eksemplarisk elev, et mønster på beskedenhed og en udmærket sanger.

Ivanna og hendes lillesøster Yaroslava, der går i femte klasse i den samme skole, vokser op og går i skole som alle andre, og af ydre adskiller de sig ikke væsentligt fra deres klassekammerater. Det er rigtigt at af en eller anden grund har ingen nogen sinde set dem bære Unge Pionerers tørklæde, eller mødt dem ved skolens elevsammenkomster eller i biografen, men ingen tænkte sig at der lå noget bag dette. Det gjorde der imidlertid. Skolens lærere og lederne af Unge Pionerer gik i den tro at de indpodede Ivanna og Yaroslava den rette viden og tankegang; men i virkeligheden blev de to søstres studier, læsevaner og opførsel ledet af helt andre lærere og vejledere. Det var dem der lærte de to søstre den venlige og stille beskedenhed der forekom så prisværdig i skolen. Det var dem der indprentede Ivanna og Yaroslava den konstante frygt for ’Guds straf’ og den lidet barnlige foragt for ’alt hvad der er af denne verden’, såvel som evnen til at skjule deres tanker og ’holde tand for tunge’. . . . Hun kender ingen vidner. Enhver skal selv stå til ansvar ind for Gud.“

Skønt artiklen fortsætter med forskellige udtalelser der har til hensigt at gøre andre fjendtligt stemt over for Jehovas folk, vidner den tydeligt om at Jehovas vidner i Rusland forkynder, og at folk hører sandheden. Det konstante pres staten øver for at undertrykke vidnernes tro har ikke fået dem til at ophøre med deres tilbedelse eller til frygtagtigt at afholde sig fra at fortælle andre om Guds rige. Støttet af Jehovas ånd fortsætter de med at „udråbe et nådeår fra HERREN [Jehova], en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger“. — Es. 61:2.

Hvor indlysende er det ikke at de har taget apostelen Paulus’ inspirerede råd til hjerte; han skrev: „Opfør jer på en måde der er den gode nyhed om Kristus værdig, for at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, må høre om det der angår jer, at I står fast i én ånd, kæmper side om side med én sjæl for troen på den gode nyhed, og i ingen henseende lader jer skræmme af jeres modstandere. Selv dette er for dem et bevis på ødelæggelse, men for jer et bevis på frelse; og denne tilkendegivelse er fra Gud, for jer blev den forret givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“ — Fil. 1:27-29, NW.