„Ske din vilje på jorden“, 39. del
Vi er nu kommet til det femtende og sidste kapitel i bogen „Ske din vilje på jorden“, som vi har bragt i afsnit her i bladet siden den 1. maj 1959. Spørgsmålet som er blevet behandlet er dette: Hvis vilje vil til sidst komme til at ske her på jorden? Ved hjælp af den profeti Daniel nedskrev, har vi betragtet de syv verdensrigers march, som er nævnt både i Bibelens historiske beretninger og i dens profetier, og vi har fulgt den årtusindlange krig mellem Nordens konge og Sydens konge. Vi har set hvorledes den er kulmineret i den „kolde krig“ der i dag udkæmpes mellem den kommunistiske blok af nationer og den demokratiske blok. Hver enkelt af os står nu over for et livsvigtigt spørgsmål.
Kapitel XV
Hvis vilje støtter du?
1. Hvorfor er velinformerede mennesker der har kærlighed til Bibelen, ikke usikre med hensyn til om de skal støtte den østlige blok eller den vestlige blok, der begge prøver at påtvinge mennesker deres vilje?
ETHVERT fornuftigt og retsindigt menneske ønsker at stille sig på dens side hvis vilje nødvendigvis må gå af med sejren. I dag fører politiske magthavere og partier en bitter kamp for at kunne påtvinge mennesker deres vilje eller for at deres vilje kan blive den afgørende her på jorden. Hvis vilje, hvis hensigt, vil til sidst gå af med sejren? Hvis vilje bør mennesker støtte? Her hvor det gælder et valg synes mennesker at være fanget som ved en knibtangsmanøvre, idet de ser sig indesluttet af det kommunistiske Norden og det demokratiske Syden. Da begge parter kæmper for at skaffe sin vilje sejren, er mennesker der ikke kender nærmere til sagen, i tvivl om hvem af de to der på en eller anden måde vil trække det længste strå. Men de der har kærlighed til Bibelen og som kender Jehova Guds profetier véd at ingen af disse parter vil sejre. Kommunismen vil ikke en dag kunne begrave Vestens demokrati, og Vestens demokrati vil ikke heller kunne udrydde kommunismen. Begge vil komme til kort. Hvorfor da støtte nogen af dem?
2. Hvem støtter man, hvad enten man støtter den ene eller den anden, og ved hjælp af hvad forfører den som således støttes, hele verden?
2 At støtte enten den ene eller den anden af dem er det samme som at støtte deres usynlige hersker, denne verdens gud, den der styrer den verden de er en del af. Bibelen taler ligeud med hensyn til denne hersker. Den siger at Satan Djævelen er „denne verdens gud“. (2 Kor. 4:4) Det er hans vilje der påtvinges alle der gør sig lige med denne verden, denne tingenes ordning, Satans ordning. Alle nationer, hvad enten de hører til den østlige blok, den vestlige blok eller den neutrale blok, indsamles af Satans dæmoner til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14, 16) Alle samles de på samme side til en universel krig. Det er ved hjælp af alle de stridende parters politiske ideologier at „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“ er blevet „hele verdens forfører“. (Åb. 12:9) Det er mere indlysende end nogen sinde at „hele verden er i den Ondes vold“. (1 Joh. 5:19) Det ses så klart at Guds ord ikke kan modsiges.
3, 4. (a) Mellem hvis viljer må vi til syvende og sidst træffe et altafgørende valg, og hvad vil det betyde for den der samarbejder med Djævelen? (b) Hvad vil det betyde hvis vi gør os lige med denne verden, og hvad råder Romerne 12:2 os til?
3 Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Vi kan ikke komme uden om kendsgerningerne. Den afgørelse vi alle må træffe, drejer sig ikke om hvilken af flere modstridende menneskelige viljer vi skal støtte, eftersom alle mennesker er underlagt Jehova Guds modstanders ene, overmenneskelige vilje. Det endelige, altafgørende valg står mellem Satan Djævelens vilje og Jehova Guds vilje. Vi er tvunget til at gøre enten Satans vilje eller Guds vilje. Vi burde spørge os selv: Ønsker vi at samarbejde med Satan, denne verdens gud? Vi har mulighed for at samarbejde med Jehova, den retfærdige nye verdens Gud, i lighed med apostelen Paulus, der sagde: „Idet vi samarbejder med ham, beder vi også jer indtrængende om ikke at tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle dens hensigt.“ (2 Kor. 6:1, NW) At samarbejde med Satan Djævelen betyder tilintetgørelse sammen med ham når Jehovas vilje sejrer.
4 „Endens tid“ for Satans verden nærmer sig afslutningen. Den er ved at udløbe. Der foreligger overvældende beviser for at dette er tilfældet. Hvorfor skulle vi dåragtigt gøre os lige med denne verden eller med nogen del af den og lide skuffelse sammen med den for til sidst for bestandig at forsvinde sammen med den? Et råd fra den sejrende Guds ord lyder: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ — Rom. 12:2.
5. Hvad er det egentlig vi beder om når vi i fadervor beder om at Guds rige må komme, og hvis dette er vor vilje, hvilken handlemåde bør vi så lægge for dagen i vort forhold til Gud?
5 Er „fadervor“ på vor tunge så vi siger: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“? Hvis vi fremsiger denne bøn, så beder vi om at Guds rige må tilintetgøre alle riger og al herskermagt i denne verden. Er hans vilje, således betragtet, vor vilje? Hvis ikke, burde vi holde op med at bede „fadervor“. Men er hans vilje også vor, så skulle vi ærligt og redeligt gøre Guds vilje til den vilje der bestemmer vort liv. Det skulle være vort forsæt at indvi os fuldstændigt til ham for at gøre hans vilje, for at leve i overensstemmelse med hans vilje. Det er ikke for tidligt at foretage denne indvielse gennem ham der lærte os denne mønsterbøn. Tiden er fremskreden.
6. Hvilke verdensmagter står for fald, og hvorfor kan vi, når vi betragter historiens mønster, ikke forvente andet end trængsler? Hvem vil forårsage denne tilintetgørelse?
6 Hele jorden oplever en trængsel som ikke har haft sin lige siden Vandfloden. Og det har sin gode grund. Tilintetgørelsen af den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, er nær. Tænk på det! Akkurat som den aften da Daniel tydede håndskriften på væggen i kong Belsazzars spisesal, står et verdensrige, det mægtigste i menneskehedens historie, over for at blive omstyrtet! Afslutningen vil ikke blive så let og fredelig som da Overhuset i 1931 vedtog Westminster-statutten og dermed skabte the British Commonwealth of Nations, hvorom Londonbladet Spectator skrev: „Det gamle Britiske Imperium forsvandt sammen med krigen, og dets plads er blevet indtaget af the British Commonwealth.“ (26. november 1931) Desuden er det snart ude med det anglo-amerikanske kælebarn, De forenede Nationer, den ottende verdensmagt. I forgangne tider var verdensmagternes fald, både Ægyptens, Assyriens, Babylons, Medo-Persiens, Grækenlands, Roms og Folkeforbundets, ledsaget af vældige trængsler. Nu står også historiens sidste verdensmagter for fald, ja, også kommunismen! Ifølge det mønster historien har aftegnet, kan man ikke forvente andet end trængsler. De er allerede over os; men endnu værre er de som er i vente. Thi der skal komme en tilintetgørelse, ikke ved menneskehænder der er løftet til en selvmorderisk krig med kernevåben, men ved den almægtige Guds hånd, ved hans rige med Kristus på tronen. En hel verden vil gå til grunde!
7. Hvad må vi nødvendigvis gøre hvis vi ønsker at bede fadervor uden hykleri, og hvad vil det berige vort liv med hvis vi gør det?
7 Hvis vi ønsker at bede mønsterbønnen, „fadervor“, uden at hykle, er det nødvendigt for os at indvi os helhjertet til vor himmelske Fader, hvis vilje vi beder om må ske. Vi bør ikke nærme os ham blot med vore læber, mens vore hjerter er langt borte fra ham og hans vilje. Indvier vi os til ham, får vi et livsmål der kan inspirere os; vi kan leve for Gud og for hans velsignede nye verdens himmelske rige, et evigt livsmål!
8. Hvem er det vi følger ved således at indvi os, og hvilket eksempel gav han os til efterfølgelse nu da Guds rige hersker og forkyndes overalt?
8 Det vil ikke sige at vi skal tilslutte os en såkaldt kirke eller en sekterisk, religiøs trosretning inden for kristenheden eller jødedommen, men at vi følger Jehovas rette Hyrde, Jesus Kristus, selv. Han var engang menneske, og som menneske satte han det fuldkomne eksempel mennesker bør efterligne. Da Guds rige blev proklameret af Johannes Døber, akkurat som det i dag forkyndes overalt af Jehovas vidner, fremstillede Jesus sig for at gøre Jehovas vilje i forbindelse med dette rige. Han handlede i overensstemmelse med det profetiske skriftsted der lyder: „Da sagde jeg: ’Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!’“ (Hebr. 10:5-7; Sl. 40:8, 9) Derpå lod Jesus sig døbe for Guds og hans hellige engles øjne som et offentligt symbol på sin indvielse til Gud. Den trofaste opfyldelse af denne indvielse førte til at han nu hersker som Jehovas konge i det himmelske rige. Hans indvielse til at gøre Guds vilje var i nøjeste overensstemmelse med den bøn han havde lært sine disciple: „Komme dit rige; ske din vilje.“ Lad os derfor også ganske ærligt bringe vort liv i overensstemmelse med vor bøn. Guds rige hersker!
9. Hvad kan vi ikke undlade at studere hvis vi vil forvisse os om hvad der er Guds vilje, og hvem drages vi på denne måde til, så vi kan indvi os?
9 Guds vilje med os er nedskrevet i Bibelen. Desuden viste Jesus os hvorledes Guds vilje udføres. Hvis vi vil finde ud af hvad Guds vilje er, kan vi ikke komme uden om at studere selve Guds ord. Religiøse bøger der leder os bort fra Guds eget nedskrevne ord, bibringer os ikke sandheden om Guds vilje. Vi må gøre som de troende i den makedonske by Berøa gjorde, dengang apostelen Paulus var blevet fordrevet fra Tessalonika, hvis indbyggere forkastede Bibelen, og i stedet kom og talte til dem: „Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. Så kom da mange af dem til tro.“ (Ap. G. 17:11, 12) Enhver der søger at lære Guds vilje at kende i den hensigt at gøre den, bør, hvis det er muligt, have sit eget eksemplar af Den hellige Skrift. Jesus sagde til dem der ejede Guds skrevne ord: „I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.“ Det er således ved det skrevne ord at Jehova underviser os og drager os til sin søn Jesus Kristus, vor fører. (Joh. 5:39; 6:45) Da kan vi gennem Jesus i tro komme og indvi os til Jehova Gud. Vi bliver nu Jesu efterfølgere.
10. Hvilken hjælp har vi nødig for at forstå Guds ord og gennem hvem sørger Gud for denne nødvendige hjælp nu i „endens bestemte tid“?
10 For at forstå Guds ord og blive klar over hvad hans vilje er, må vi have hjælp. Foruden bøn har vi også brug for hans hellige ånd. Vi behøver også hjælp fra hans indviede, organiserede folk. Den ætiopiske bibellæser erkendte dette. Da evangelisten Filip spurgte ham: „Forstår du også det, du læser?“ svarede han: „Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?“ Han opfordrede derpå Filip til at vejlede sig i studiet, og da han på den måde blev hjulpet, fik han øjnene op for hvad Guds vilje er, indviede sig uden tøven og fik Filip til at døbe ham i vand som et symbol på hans indvielse gennem Kristus. (Ap. G. 8:28-39) Apostelen Paulus hjalp indbyggerne i Berøa med deres bibelstudium, så at mange kom til troen. Nu i „endens bestemte tid“, som har varet siden 1914, har Jehova åbenbaret „de folk, som kender deres Gud“, helligdomsskaren. Mange „andre får“ har sluttet sig til dem, idet de har indviet sig til den Gud de kender, Jehova, og også disse er blevet Jehovas vidner. Som en opfyldelse af Daniel 11:32, 33 og 12:3 bringer disse „kloge i folket“ „mange til indsigt“, ja, de stråler „som himmelhvælvingens glans“ og fører „mange til retfærdighed“. Disse vidner for Jehova har hans bemyndigelse til at hjælpe enhver der læser dette blad og som ønsker og sætter pris på hjælp.
11. Hvilken befaling må alle der indvier sig og bliver Jesu disciple adlyde i overensstemmelse med Mattæus 28:19, 20?
11 Jesus Kristus har befalet dem: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ — hvor vi nu befinder os. (Matt. 28:19, 20) Alle som bliver Jesu disciple ved at indvi sig til Jehova Gud som han gjorde, må adlyde befalingen om at blive døbt i vand. De må også tage imod den undervisning Gud sørger for gennem sin synlige organisation på jorden.
12. Hvorfor må man selv efter sin indvielse fortsat studere Bibelen, og hvad har man i overensstemmelse hermed påbud om at overvære?
12 Selv efter at man har indviet sig, må man fortsat studere Bibelen for at vokse i kundskab om Guds vilje, så man kan bære frugt ved at undervise andre. Paulus bad for de kristne hellige. Hvorfor? „At I må blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans vilje med al visdom og åndelig skelneevne, så I kan vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham mens I fortsat bærer frugt i al god gerning og vokser i nøjagtig kundskab om Gud.“ (Kol. 1:9, 10, NW) Med dette for øje må den indviede kristne søge fællesskab med Jehovas indviede folk og om muligt komme til alle dets møder i lydighed mod befalingen: „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:23-25) På denne sikre måde vil man være i stand til at tilbede Jehova Gud i hans helligdom. — Sl. 150:1.
13. Hvad må vi gøre for ikke at blive forkastet, men blive frelst?
13 Vi ønsker ikke at høre til dem „som øver uret“ og som bliver forkastet og ikke opnår frelse. Det er Guds vilje vi må gøre for at blive frelst. Jesus sagde: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:21-23.
14. Hvad er først og fremmest Jehovas vilje med os nu?
14 Hvad er først og fremmest Jehovas vilje med os nu i denne „endens tid“? Jesus forudsagde det med disse ord: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Vi må aflægge dette sidste vidnesbyrd. Vi må være Jehovas vidner ved at forkynde dette evangelium, denne gode nyhed, lige til afslutningen.
15. Hvilken belønning vil blive vor dersom vi nu gør Jehovas vilje her på jorden, og hvilken bøn er det vort ønske i lydighed at leve op til?
15 Gør vi Jehovas vilje på jorden nu, vil en evig belønning blive os til del. Det vil betyde evigt liv i hans gunst. „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:17) Måtte vi altid i kærlig og loyal lydighed mod vor himmelske Fader leve op til vor bøn: „Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“ — for evigt!
(Sluttes)