Kristendom og bekvem religion

● I en artikel som bladet Colonist i Victoria bragte den 28. januar 1961 beklagede præsten Frank S. Morley den slaphed der præger vor tids præster i sammenligning med de heltemodige kristne i det første århundrede. „Da jeg forleden dag læste et religiøst tidsskrift,“ skrev han, „stødte jeg på nogle annoncer der skulle lokke præster til de ledige embeder. Én forkyndte pralende: ’Møbleret præstegård, oliefyr . . . gode veje, moderne skoler.’ En anden: ’Smuk kirke, fortræffelig præstegård — 10 minutters kørsel til universitetet.’ Og sådan fortsatte det, ’fuldt møbleret præstegård’, ’komfortabel, murstensbygget præstegård med oliefyr’, ’komfortabel præstegård, oliefyr, ny garage, nær ved børne- og fortsættelsesskoler’.“

Morley erindrede hvordan Paulus modtog kaldet til at rejse til Makedonien. „Blottet for den forsigtighed hvormed hans efterfølgere i dag nærmer sig et præstekald, fik Paulus fat i Barnabas og ’forsøgte . . . straks at komme over til Makedonien’.“ (Ap. G. 16:10) De blev overfaldet af pøbelsværme, slået, fængslet, måtte lide afsavn, udstod mange genvordigheder, og dog glædede de sig over deres gerning. Hvilken forskel på nutidens præster og de første kristne!