Ville Jesus gøre det?
JESUS KRISTUS, Guds søn, var en stor lærer og fører. Han har mere end noget andet menneske øvet en god indflydelse på menneskeheden. Hvor helt anderledes ville denne verden, og især kristenheden, ikke være dersom flere ville lade spørgsmålet: „Ville Jesus gøre det?“ tjene som vejledning i deres daglige tilværelse.
Ville Jesus for eksempel gå så højt op i sin anseelse i samfundet at han gav sig til at lyve, bedrage og stjæle for at komme frem? Eller ville han forsømme at læse i Bibelen og at tilbede sin Fader fordi han havde chancen for at tjene nogle ekstra penge? Bestemt ikke! Han levede i harmoni med de principper han forkyndte: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.“ „I kan ikke tjene både Gud og mammon. . . . søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet“ — hvad I skal spise og hvad I skal drikke og hvad I skal klæde jer med — „gives jer i tilgift.“ — Matt. 7:12; 6:24, 25, 33.
Ville tilberedningen og nydelsen af udsøgte måltider optage Jesus mere end de åndelige interesser? Nej, tværtimod. Selv efter fyrre dages faste sagde han til fristeren, Satan Djævelen: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ Til tider var han så optaget af sin lærergerning, som da han talte med den samaritanske kvinde ved Sykars brønd, at hans disciple syntes de måtte minde ham om at han var sulten: „Rabbi, spis!“ — Matt. 4:4; Joh. 4:31-34.
Guds ånd hvilede over Jesus, og derfor var han i stand til at udføre mange mægtige gerninger, helbrede syge, bespise store skarer mirakuløst, stilne det oprørte hav og endog opvække døde. Men følte han sig højt hævet over andre fordi han sad inde med denne vældige kraft? Bevirkede den at han anså sig selv for at være bedre end alle andre? Han prædikede også med stor veltalenhed og forstod at holde skarernes opmærksomhed fangen. Steg al denne succes ham til hovedet? Gjorde den ham indbildsk? Nej, det kunne Jesus aldrig blive, for han sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’ Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ Han vaskede endog sine disciples fødder, skønt han var deres herre og mester. — Matt. 11:29, 30; Joh. 13:4-14.
Tag også i betragtning hvor megen vægt der i dag lægges på sex. For selvisk vindings skyld udnytter forretningsverdenen mænds, kvinders og børns svaghed. Den udmaler sex, lovlig eller ulovlig, som det mest attråværdige i livet. Og resultatet er at det nu hører til dagens orden at fortælle uanstændige historier og vovede vittigheder, at læse pornografisk litteratur og at se lidenskabelige film eller underlødige teaterstykker. Men ville Jesus gøre sådan noget? Ville han hengive sig til sensuelle danse som for eksempel twist, eller bedrive utugt? Det ser næsten ud som om såkaldte kristne er blevet omvendt til hedensk fallosdyrkelse. Hvor fjernt er den slags ikke fra den høje norm Jesus satte og efterlevede! „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ — Matt. 5:28.
Eller ville Jesus, der kom til jorden for at give sit liv for alle menneskeracer, vise racefordom? Det kunne man dårligt tænke sig. Og dog er racediskriminationen overhåndtagende, ikke mindst i den del af verden der kalder sig kristen. Der var således en gruppe baptister der udtrykte deres anerkendelse over for Mississippis guvernør Ross Barnett, fordi han søgte at afholde en neger fra at lade sig indskrive på universitetet, og oven i købet opfordrede de ham til med livet som indsats om det skulle være, at forhindre studentens optagelse! Visse broderordener, såsom frimurerne, der råber højt om principper, nægter at optage negre og henviser dem til at danne deres egne loger. Prince Hall-frimurerne er et typisk eksempel herpå. Følger du Jesus i dette spørgsmål eller tror du på ordsproget: „Man må tude med de ulve, man er iblandt“?
Eller ville Jesus være en religiøs analfabet, som så mange af kristenhedens tilhængere der dårligt nok ved hvad deres egen religion lærer eller kan begrunde dens lære? Nej, det han sagde viser at han havde et yderst grundigt kendskab til sin Faders ord. Han kendte det så godt at han ved enhver lejlighed kunne citere fra Skrifterne. Ofte indledte han sine argumenter med ordene: „Der står skrevet,“ „Har I aldrig læst i skrifterne . . .?“ „Har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud . . .?“ og så videre. — Matt. 4:4; 21:42; 22:31.
I vor tid er der mange der forsømmer at bede; for andre er bønnen blot blevet en rutinesag; atter andre lader munden løbe og siger det samme gang på gang, mens offentlige bønner ofte røber at der tænkes mere på mennesker end på Gud. Ville Jesus have gjort sig skyldig i noget lignende? Nej, tværtimod. Han bad hyppigt og indtrængende, og han fordømte både dem der bad for at blive set og dem hvis bønner kun var idelige opremsninger. — Matt. 6:5-8; Luk. 6:12; 11:1; Joh. 17:1-26.
Ville Jesus have følt sig forlegen når det kom til en drøftelse af hans religion, sådan som mange i dag bliver forlegne når emnet religion bringes på bane, hvad enten det nu skyldes manglende kundskab eller menneskefrygt? Nej, sådan var Jesu indstilling ikke; selve formålet med hans komme til jorden var at han skulle vidne om sandheden, og han opfyldte denne hensigt. Han var vågen for enhver lejlighed til at ære sin Fader og oplyse og trøste mennesker. — Joh. 18:37; 4:16-26; Åb. 3:14.
Ja, hvis alle der hævder at de anerkender Jesus Kristus som en stor lærer og fører, ville lade sig lede af spørgsmålet: „Ville Jesus gøre det?“, da ville verden i sandhed se anderledes ud! Hvilken ære ville ikke blive Gud til del, hvilke høje principper ville ikke blive fulgt og hvor stor næstekærlighed ville der ikke blive lagt for dagen! Men hvordan kan man afgøre om Jesus ville gøre en bestemt ting eller ej? Det kan man hvis man sætter sig ind i hvordan han levede og hvad han lærte, hvilket kan opsummeres i de to store bud: Elsk Gud af hele dit hjerte, dit sind og din sjæl, og din næste som dig selv. Det er et af dette blads formål at hjælpe sine læsere til at opnå en sådan kundskab. — Mark. 12:29-31.