Overlev i kraft af tro

„Den, som kommer til Gud, må tro, at han . . . lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.

1. Hvem får løfte om at overleve, og hvad må de gøre?

MANGE hævder at tro på Gud, men tror de på den sande Gud, Jehova? Ser de med iver frem til „lønnen“ ligesom den modige forkæmper for Jehovas navn, profeten Moses? (Hebr. 11:26) Det er kun de „ydmyge i landet“, dem som af et helt hjerte søger Jehova og søger retfærd og ydmyghed, der får løfte om at de vil overleve Jehovas vredes dag og træde ind i hans nye fredsverden. (Zef. 2:3) De må oprigtigt søge Gud gennem hans ord, Bibelen, og de må gøre det i samfund med hans vidner. De må forstå at selv om skaberværket er et bevis på Guds eksistens, er det kun Bibelen — Guds åbenbaring til menneskene gennem hans profeter — der kan gøre dem bekendt med hans evige navn, såvel som hans rige kærligheds hele fylde og hans storslåede hensigt, der går ud på at udfri dem som elsker ham, til hævdelse og herliggørelse af hans eget navn. — 1 Pet. 1:25.

2. Gennem hvem må mennesker søge Jehova, og hvorfor?

² Først og fremmest har Gud „nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden“. (Hebr. 1:2) Denne søn kaldes også Ordet og Kristus Jesus. Som Jehovas medarbejder ved frembringelsen af skaberværket var han den bedste til at tale om Jehovas store og forunderlige gerninger. „Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.“ (Joh. 1:14) Alle som søger Faderen, Jehova, må gøre det gennem hans søn Jesus Kristus, for det er denne søn der som menneske har udgydt sit eget livsblod for at udfri os fra synd, og som i kraft af dette offer kan gå i forbøn for os syndige mennesker hos Jehova. — Joh. 14:6; Hebr. 9:11-14.

3. I hvilken forstand er Jesus en profet som Moses, og hvorfor er han større end Moses?

³ Ikke alene er Sønnen den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker, men han er også den største af alle profeter. Han er den om hvem Moses sagde: „Da sagde [Jehova] til mig: ’. . . Jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab.’“ (5 Mos. 18:17-19) Peter identificerer senere denne profet, der blev forbilledligt fremstillet ved Moses, som „den Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus“. (Ap. G. 3:19-24) I hvis navn profeterede han? I sit eget navn, Jesus? Nej, han profeterede i navnet på den Gud der havde sendt ham, Jehova. Om sin Fader Jehova vidnede Kristus: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ (Joh. 5:30) Han lærte sine efterfølgere at bede: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn“, og i sin egen prøvens stund bad han: „Fader, herliggør dit navn!“ (Matt. 6:9; Joh. 12:28) Som profeten der var større end Moses gjorde Jesus endnu mere end Moses for at forkynde og herliggøre Jehovas navn. Ved afslutningen på sin jordiske løbebane kunne han i bøn til Jehova sige: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig; . . . Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.“ — Joh. 17:6, 17.

4. Hvilke store profetier udtalte Jesus, profetier der har betydning i vor atomalder?

⁴ I Jehova Guds navn fremsagde Jesus profetier der er af livsvigtig betydning for denne atomalders menneskeverden. I Mattæus-evangeliets 24. og 25. kapitel forudsagde han verdenskrigene, hungersnøden, jordskælvene, den tiltagende lovløshed, forkyndelsen af Guds rige, F.N.’s fremtræden på skuepladsen, materialismens opsving og mange andre enkeltheder som vi ser nu og som viser at vi lever i den tidsperiode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“ (NW). Som højdepunktet i denne store profeti omtalte Jesus at han skulle komme i herlighed og skille nationerne som man skiller får og bukke. Til fårene siger han: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ Vi får at vide at de som har fårets sindelag viser Kristi brødre venlighed. (Matt. 24:3, 7, 12, 14, 15, 37-39; 25:31-46) De som i dag oprigtigt søger Jehovas belønning i kraft af tro, gør vel i at slutte sig til og tjene sammen med den nye verdens samfund af Jehovas vidner.

5. Hvordan understregede Jesus både i ord og handling vigtigheden af udholdenhed?

⁵ I forbindelse med denne verdens ende sagde Jesus yderligere: „Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ (Matt. 24:13) Denne udholdenhed i troen er vigtig for alle som skal gøre sig håb om at redde livet og modtage lønnen. Jesus selv er det ypperste eksempel på udholdenhed, hvorfor vi alle bliver formanet til at rette vort blik mod „Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt [marterpælen] uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle“. (Hebr. 12:2, 3) Jesus viste udholdenhed for at få „den glæde, der ventede ham“. Ligeledes kan vi udholde alle trængsler „som om . . . [vi] så den usynlige“, i glad forventning om Jehovas nye verdens utallige velsignelser! — Hebr. 11:27.

6. Hvilken belønning venter der den „lille hjord“ og den „store skare“? Hvorfor?

⁶ Hvilken løn er det vi bliver opfordret til at søge så ivrigt? Til sine medarvinger til det himmelske rige sagde Jesus: „Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget.“ „Men søg [bestandig, NW] hans rige.“ (Luk. 12:32, 31) Endvidere siger Paulus: „[Gud] skal ’gengælde enhver efter hans gerninger’: evigt liv til dem, der med udholdenhed i god gerning søger herlighed og ære og uforkrænkelighed.“ (Rom. 2:6, 7) Den løn som den „lille hjord“, Jesu Kristi 144.000 efterfølgere, modtager, er altså evigt liv i himmelsk herlighed. Efter at have beskrevet det åndelige Israels hjord (Åb. 7:4-8) fortsætter profeten Jesus med at vise et syn af „en stor skare, som ingen kunne tælle“, og som er udtaget af alle jordens folkeslag. Disse søger også Guds løn i kraft af tro ved at tjene ham „dag og nat“ i hans „tempel“. Vil de blive skuffet? Nej, for profetien fortsætter med at sige at „Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne“. (Åb 7 Versene 9-17) Hvad enten lønnen er evigt liv sammen med Lammet, Kristus Jesus, i hans himmelske rige, eller evigt liv på jorden, så er det sandelig værd at søge at opnå denne løn ved nu at udvise stærk tro og lægge udholdenhed for dagen!

Udholdenhedsprøver

7, 8. (a) Hvad udvirker det at man bevarer sin tro hel og usvækket? (b) Hvad er en umådelig hjælp til at holde ud?

⁷ Ret beset er de prøver de troende udsættes for en grund til glæde. Hvorfor? Jo, har man først stået dem igennem, giver det stor tilfredsstillelse, og man bliver samtidig fyldt med den styrke der kommer af at have bevaret sin retskaffenhed. Det er grunden til at Peter skriver: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ (1 Pet. 1:6, 7) Lad os som fortidens trofaste profeter, som Jesus, den store profet og det enestående eksempel, og som vor egen tids modige sejrvindere med glæde holde ud i denne troens kamp!

⁸ Hvis vi vil forblive udholdende og stærke i troen bør vi altid betragte det som en uvurderlig forret at hævde Jehova Guds herlige navn. (Sl. 145) Det er på grund af sin onde udfordring, der drager Jehovas overhøjhed i tvivl, at Satan har fået lov til at forfølge Guds tjenere og sætte dem på prøve den dag i dag. (2 Mos. 9:16) Ved at holde ud og bevare vor uangribelighed kan vi være med til at hævde og herliggøre Jehova. Hvilken dyb og inderlig kærlighed nærer vi ikke til Jehovas hellige navn! Det navn betyder mere for os end noget andet navn i hele universet! Kun ved at forblive uangribelige i Jehovas øjne kan vi vise at vi af hjertet påskønner hele hans skaberværk, påskønner livets gave og påskønner den uendelige godhed han har vist os ved at åbne os vejen til evigt liv gennem sin søn, Kristus Jesus. I tro følger vi opfordringen: „Syng for [Jehova] og lov hans navn, fortæl om hans frelse dag efter dag.“ — Sl. 96:2.

9, 10. (a) Hvilken følelse må vi nære side om side med kærlighed til Jehova? (b) Hvorfor er det så vigtigt at studere, og hvilke bibelske eksempler har vi?

⁹ Side om side med vor kærlighed til Jehova og hans retfærdighed må vi hade og afsky alt uretfærdigt, alt hvad der vanærer Jehovas navn eller gør vold på hans retfærdsprincipper. I denne sag bør vi have samme indstilling som Kristus Jesus, om hvem der profetisk står skrevet: „Du elsker ret og hader uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.“ (Sl. 45:8) Måtte også vi få del i denne glæde ved at hade alt hvad der krænker Jehovas gode principper. Ikke dermed sagt at vi skal hade nogen enkeltpersoner — vi ønsker blot ikke at omgås dem der siger til Jehova: „Gå fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst!“ (Job 21:14) Nej lad os i stedet for bruge tiden til at være sammen med vore trosfæller og til at studere Jehovas tanker. „Hvor store er dine gerninger, [Jehova], dine tanker såre dybe! Tåben fatter det ikke, dåren skønner ej sligt.“ — Sl. 92:6, 7.

¹⁰ Ja, vi må studere! Hvilken hjælp er det ikke for os i vort udholdenhedsløb! Hvor styrker det ikke vor tro, af hjertet at længes efter at opnå belønningen! Påskønner vi alle det væld af oplysninger hvert nummer af Vagttårnet indeholder, og studerer vi det grundigt for at få det hele med? I dag er religionen i de fleste lande reduceret til en praktisk foranstaltning som man tyr til når man skal have børnene døbt, de unge gift og de døde begravet. Det skorter ikke på ceremonier, men interessen for læresætninger og profetier er lig nul. Folk har i almindelighed ikke nogen levende tro, og de følger ikke de første kristne vidners gode eksempel ved ivrigt at granske de bibelske sandheder. Vi læser om de første kristne: „Enigt og vedholdende kom de daglig i helligdommen“ for at få bibelsk undervisning, og efterhånden som de forkyndte de storslåede sandheder for andre, tog også disse „imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således“. (Ap. G. 2:46; 17:11) Det var et dagligt studium som de gik op i med liv og sjæl. I dag må de som søger troens belønning ophøre med at lade sig præge af den ladhed som kendetegner den gamle verdens religionssamfund. De må med troens øjne se frem til Jehovas nye verden, daglig studere Bibelen og regelmæssigt komme til de møder som de sande kristne afholder.

11, 12. (a) Hvilke eksempler i nutiden har vi på ægte påskønnelse af Jehovas foranstaltninger? (b) Hvorfor er studium og samfund med kristne trosfæller så nødvendigt netop nu?

¹¹ Et eksempel fra vor tid på sand kristen nidkærhed for studiet af Bibelen og efterlevelse af dens principper har vi i de Jehovas vidner som holdt ud i de nazistiske koncentrationslejre. Efter sin egen befrielse fra en koncentrationslejr havde Genevieve de Gaulle, den franske regeringschef de Gaulles niece, følgende at sige om Jehovas vidner i Ravensbrück kvindelejr: „Jeg nærer virkelig beundring for dem. De tilhørte forskellige nationaliteter: der var tyskere, polakker, russere og tjekker, og de led umådelig meget for deres tro. . . . de viste alle stort mod, og deres holdning aftvang til sidst endog SS-soldaterne respekt. De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig hvis de ville have fornægtet deres tro, men de gav ikke efter. De havde endog held til at få smuglet bøger og traktater ind i lejren, selv om disse skrifter blev årsag til at adskillige af dem blev hængt.“a

¹² Er vor tro så stærk at vi ville risikere at blive hængt for at få fat i det sidste nummer af Vagttårnet? Har vi opbygget så fast en tro at vi tillidsfuldt kan modstå enhver prøve vi måtte blive udsat for under det sidste og afgørende angreb fra Gog fra Magog? Den dag kan komme hvor det bliver meget svært at afholde møder, en prøve vore brødre i de nazistiske koncentrationslejre blev udsat for og som andre brødre i de sovjetiske lejre nu erfarer. Nu da der er et pusterum for os med gode muligheder for at komme sammen, bør vi benytte det gunstige øjeblik til regelmæssigt at overvære møder en fire-fem gange om ugen og i fulde drag nyde samværet med vore kristne trosfæller og drøftelsen af de dyrebare bibelske sandheder som vil styrke vor tro så vi kan redde livet og træde ind i den nye retfærdsverden. „Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!“ — 2 Kor. 6:2.

13. Hvorfor skal vi vogte os for at få „stolte øjne“?

¹³ Der findes også trosprøver som ikke består i direkte angreb i form af forfølgelse, men i indirekte angreb, baghold som Satan lægger langs vor vej og som kommer ganske uventet. Her er det igen en stærk tro og en oprigtig påskønnelse af Jehovas retfærdighed der vil bringe os sejren. Som Ordsprogene 6:16-19 påpeger, gives der syv „ting“ som Jehova hader. Den første er „stolte øjne“. Man studerer måske ihærdigt og erhverver sig stor bibelkundskab og får betroet mange tjenesteforrettigheder i Jehovas organisation, men hvad gavner alt det hvis man bliver opblæst og tror at man betyder noget? En sådan stolthed fører til fald. En sådan selvsikkerhed gør en meget sårbar for angreb fra Satans side fordi den fravrister en det troens skjold som beskytter mod hans gloende pile. Hvor ydmygende ville det ikke være at blive ramt af en af dem. (Ef. 6:16). Selv den troens mand Moses snublede ved en lejlighed. Han genvandt dog sit åndelige fodfæste og fik atter Guds gunst. (4 Mos. 20:7-13) Til trods for den store tjenesteforrettighed Moses nød som Guds profet var han „sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“, og heri gør vi vel i at efterligne ham.

14. Hvilke andre „ting“ må vi hade og være på vagt overfor? Nævn nogle grunde.

¹⁴ Den troende befinder sig midt i en fordærvet og forbryderisk verden og må derfor bestandig være på vagt for ikke at blive smittet af dens dårlige moral. Også andre „ting“ er Jehova en gru, og dem bør vi ligeledes hade. Blandt dem er „løgnetunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde råd, fødder, der haster og iler til ondt, falsk vidne, der farer med løgn, og den, som sætter splid mellem brødre“. Disse skadelige „ting“ hører Satans verden til og vil forgå sammen med den. I nidkærhed for den sande tro må vi passe på at de ikke vinder indpas i vort eget liv eller i den kristne menighed. Husk: „Retfærdig er [Jehova], han elsker at øve retfærd, de oprigtige skuer hans åsyn!“ — Sl. 11:7.

15. Hvilken vidunderlig forret følger med en levende tro?

¹⁵ En levende tro slår sig ikke til tåls med blot at tage imod, den yder noget! Hvordan kunne man bedre lade andre få del i sin tro end ved hver uge regelmæssigt at tage del i tjenesten for Jehova sammen med sine trosfæller? Vær målbevidst i din tjeneste, genbesøg de retsindige mennesker, studér med dem og oplev den glædelige opfyldelse af Romerne 10:13-15: „’Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.’ Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? som der står skrevet: ’Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædesbud.’“ I Jehovas øjne er de som han sender ud og som tager imod den storslåede forret at dele deres tro med andre, i sandhed „liflige“!

16. Hvilken formaning lyder der til vor tids unge generation?

¹⁶ I dag ser vi en ny generation vokse op i den nye verdens samfund af Jehovas vidner. Den har også brug for tro. Mange af dem som nu kommer og slutter sig til Jehovas folk har ikke gennemgået de svære forfølgelser som vidnerne var udsat for under den anden verdenskrig. De har ikke oplevet pøbelangreb, fangelejre, arrestationer, forbud og andre forsmædelser af den art. Men også de bør studere Bibelen for at opbygge den samme ægte tro som Jehovas tjenere har ejet uanset hvor på tidens strøm de har befundet sig. Også de bør stræbe efter at blive iført troens rustning, idet de følger Paulus’ formaning til den unge Timoteus: „Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.“ — 1 Tim. 6:12.

17, 18. Hvorfor må vi nu være årvågne med hensyn til bøn?

¹⁷ Troen på Jehova vil få en til at komme i et nærmere forhold til ham, og dette nære forhold opnås gennem bøn. I denne forbindelse formaner Peter: „Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru [årvågne, NW], så I kan bede. Fremfor alt hav inderlig kærlighed til hverandre; thi ’kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder’.“ (1 Pet. 4:7, 8) Hold dig nær til Jehova i bøn, for det er bønner bedt i tro der sammen med kærligheden bevarer os på den vej som fører til lønnen, evigt liv i Guds nye verden.

¹⁸ Ja „alle tings ende er nær“, og det fremgår tydeligt af den omstændighed at nationerne nu må kæmpe med de problemer de selv har skabt ved at føre verden ud i en atomkrise. Tiden er inde til at være lysvågen og bevare en klippefast tro så man kan følge ethvert vink fra Jehova og hans søn i disse højst kritiske dage inden Harmagedon. Hvilken uforlignelig dag bliver det ikke, når denne krig bryder løs. Måtte vi alle udvise den rette, prøvede tro, og måtte den vise sig at blive „til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares“ i Harmagedon! — 1 Pet. 1:7.

19, 20. (a) Hvilket herligt løfte om beskyttelse indeholder den 91. salme? (b) Hvorfor tilvejebringer Jehova en sådan beskyttelse?

¹⁹ Vi vil atter rette vor opmærksomhed mod profeten Moses og i hans salme læse om hvilken stor belønning der venter de troende som oprigtigt søger Gud. De kommer til at sidde „i den Højestes skjul“ og dvæle „i den Almægtiges skygge“. De siger til Jehova: „Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler“, og Jehova giver disse tillidsfulde tjenere denne forvisning: „Du frygter ej nattens rædsler, ej pilen, der flyver om dagen, ej pesten, der sniger i mørke, ej middagens hærgende sot. Falder end tusinde ved din side, ti tusinde ved din højre, til dig når det ikke hen; du ser det kun med dit øje, er kun tilskuer ved de gudløses straf; (thi du, [Jehova], er min tilflugt) den Højeste tog du til bolig. Der times dig intet ondt, dit telt kommer plage ej nær; thi han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.“ Hvilket vidunderligt løfte om beskyttelse under det hastigt optrækkende Harmagedonuvejr!

²⁰ Hvorfor lover Jehova en sådan beskyttelse? Salmen giver os svaret: „Jeg bjærger ham, thi han kender mit navn.“ Det er fordi den som flittigt søger Gud er kommet til at kende Jehova og alt hvad hans herlige navn indebærer. Det er fordi han tror at Gud Jehova er til og fordi han har en urokkelig tro på at han kan opnå den belønning Jehova har lovet sine tjenere. Det er fordi han påkalder Jehovas navn i tro. „Kalder han på mig, svarer jeg ham, i trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham ære; med et langt liv mætter jeg ham og lader ham skue min frelse!“ — Sl. 91:1, 2, 5-11, 14-16.

21. (a) Hvad kan de som overlever Harmagedon fryde sig over? (b) Hvilken sejr er det der overvinder verden, og hvilken belønning medfører den?

²¹ Da „et langt liv“ strækker sig helt ind i evigheden med lykkelig tjeneste for Skaberen, Jehova, vil de som tager imod hans velsignelser i den nye verden fryde sig over at de stod fast og bevarede deres tro i den gamle verdens sidste dage. De vil fryde sig over at de troede på Jehova Gud og troede på hans magt til at belønne dem. De vil fryde sig over at deres tro var en levende drivkraft og at den styrkede dem til at modstå Satans verdens anslag under dens dødskamp i atomalderens kvælertag. Belønningen for denne tro er af fantastisk rækkevidde, en evigvarende belønning, og jubelen vil stige til uanede højder efterhånden som menneskene får mere og mere indblik i Jehovas undergerninger og erfarer hans faderlige omsorg og godhed. De som i disse kortvarige „sidste dage“ for den gamle verden holder fast ved den sande religions tro, vil blive rigt belønnet med et evigt liv i fred og glæde i den kommende nye verden! „Og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.“ — 1 Joh. 5:4.

[Fodnote]