Vær på vagt over for syndens forhærdende virkning

DU elsker det der er ret, ikke sandt? Ja naturligvis, ellers ville du sandsynligvis ikke læse disse linjer. Din kærlighed til det der er ret, betyder at du ønsker at være på vagt over for syndens forhærdende virkning, der kunne gøre dig ligegyldig over for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Skaberen har udstyret os med en samvittighed hvormed vi kan afgøre hvad der er ret og uret. Dyrene ejer ikke denne egenskab, og det er blot et af de mange vidnesbyrd om det store svælg der er mellem mennesker og dyr. En hund kan oplæres til ikke at tage visse ting, men den kan ikke lære at det er forkert at stjæle. For at forstå moralske principper må man kunne drage fornuftslutninger, og denne evne ejer de umælende dyr ikke. Det følger heraf at et menneske bliver ligesom et umælende dyr hvis det forhærder sin samvittighed og gør den hård og ufølsom, gør den følelsesløs som et brændemærke, ved gang på gang tankeløst eller forsætligt at hengive sig til syndige handlinger. Det er som om vedkommendes moralske advarselssignal ikke længere virker fordi han eller hun gentagne gange har gjort vold på det. Som apostelen Peter advarer, må dette menneske høste Guds vrede for en sådan uret adfærd. — 2 Pet. 2:12, 13.

Som det er forudsagt, ses syndens forhærdende virkning overalt i verden: „I de sidste tider skal nogle falde fra troen, . . . brændemærkede i deres egen samvittighed.“ Der kan siges det samme om dem som der blev sagt om israelitterne på Jeremias’ tid: „De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam.“ De er ligesom den utro hustru der bedriver hor og som siger: „Jeg har ikke gjort noget ondt!“ — 1 Tim. 4:1, 2; Jer. 6:15; Ordsp. 30:20.

Syndens forhærdende virkning kan sammenlignes med den virkning tobaksvanen har. På grund af den nydelse som tilfredsstillelsen af et erhvervet behov giver, findes der i vor tid utallige millioner der bliver ved at ryge cigaretter, til trods for det voksende antal vidnesbyrd om hvor yderst skadelig cigaretrygning er. Blandt de sidste af sådanne vidnesbyrd er i øvrigt det som det amerikanske kræftselskab har udsendt og som viser at i De forenede Stater er dødeligheden på grund af hjertekranssygdomme tre gange større blandt cigaretrygere end blandt ikke-rygere. — New York Times, den 9. maj 1966.

På samme måde er det med synden. De der tankeløst eller forsætligt lader synden forhærde sig, mister mere og mere interessen for de sande værdier. Således har mangen en midaldrende mand ofret sin hustrus og sine børns lykke, på grund af en forelskelse i en yngre kvinde, en forelskelse der måske begyndte som en flirt. Den bevirker at han bliver mere optaget af at tilfredsstille selvet end af at have et godt navn, hvilket ifølge Guds ord er bedre end „megen rigdom“. Nu preller formaningen om at tænke på alt det der er retskaffent, rent, elskeligt, har godt lov og er ros værd, fuldstændig af på ham. Selv om han måske har været en kristen ordets tjener bliver han nu ligeglad med om han har „godt lov“ blandt andre, og ligeglad med sit håb om evigt liv i lykke i Guds nye tingenes ordning. — Ordsp. 22:1; Fil. 4:8; Ap. G. 16:2; 1 Tim. 3:7.

I vor tid findes der mange tilskyndelser til synd som vi må være på vagt over for. Der er for det første den onde verden vi er omgivet af. Vi lever i sandhed i de forudsagte „strenge tider“. (2 Tim. 3:1-5) Aldrig før har lovløshed i den grad taget overhånd. Det har aldrig stået så sløjt til med moralen inden for forretningsverdenen, det politiske liv, religionen og familielivet som det gør i dag. I stedet for at forbrydere bliver fordømt på grund af deres kriminelle handlinger, bliver de nu forherliget på grund af deres dristighed, dygtighed og held; tænk for eksempel på de britiske tyve der slap bort med to tons pengesedler til en værdi af næsten 50 millioner kroner, hvoraf der blot er fundet cirka 10 procent. — Life, den 8. april 1966.

Dertil kommer de syndige tilbøjeligheder i vort legeme, som selv Skaberen, Jehova Gud, lige efter vandfloden på Noas tid, gav udtryk for at han erkendte: „Menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af.“ Cirka 2500 år senere vidnede apostelen Paulus om at den samme lov virkede i ham: „Thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.“ Men apostelen holdt aldrig op med at kæmpe imod det. — 1 Mos. 8:21; Rom. 7:19.

Der findes således i os en tendens til at blive trukket nedad og den må vi stadig bekæmpe. Det kan være fristelsen til at snyde til eksamen eller til at stjæle fra sin arbejdsgiver eller til at drive den af på sit arbejde. Hvis vi ikke kæmper imod sådanne tendenser, bliver vi ufølsomme over for dem og mister vor selvagtelse, ligesom vi også gør os selv mere modtagelige for grovere former for uærlighed. I tilfælde af alkoholisme, narkomani og seksuelle afvigelser har syndens forhærdende virkning ofte medført at ofrene ikke ønsker at blive helbredt.

Hvis vi skal være på vagt over for syndens forhærdende virkning må vi følge Jesu formaning: „Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.“ Ja, erkend dine svagheder og vær på vagt over for dem. Gør som apostelen Paulus sagde at han gjorde: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave.“ Det betyder naturligvis ikke at han underkastede sig selvpinsler, men han havde legemet under kontrol. — Matt. 26:41; 1 Kor. 9:27.

Fyld sindet med den rette åndelige føde, læs især Bibelen og bibelsk litteratur; vælg dine omgangsfæller blandt dem der har samme syn på disse ting som du selv. Læg også mærke til at bønnen må være oprigtig, må bedes med „hellig ånd“, hvis den skal udrette noget. Det betyder at vi ikke blot kan lade munden løbe, når vi beder om Guds tilgivelse, men at vi må beslutte os til og love ham at forbedre os, og derpå handle i harmoni med vore bønner. — Jud. 20, NW.

Hvis vi på denne måde, ligesom apostelen Paulus, ’øver os i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker’, beskytter vi os mod syndens forhærdende virkning og vil ligesom han kunne sige: „Jeg har med fuldgod samvittighed levet mit liv for Gud indtil denne dag.“ — Ap. G. 24:16; 23:1.