Den vigtigste advarsel der nogen sinde er givet
1. Hvilken virkning har en advarsel om pludselig livsfare på det vi ellers er optaget af?
UANSET hvor glade vi er for vort arbejde, uanset hvor tilfredse vi er med tilværelsen, og uanset hvilke planer vi har, ville vi øjeblikkelig forlade det alt sammen og flygte til et sikkert sted dersom vi blev overbevist om at vi stod ansigt til ansigt med en pludselig død.
2. Anfør fire grunde for at den advarsel vi her studerer er den vigtigste der nogen sinde er givet.
2 For at en sådan advarsel kan få os til at flygte, må den hidrøre fra en pålidelig kilde og ledsages af andre omstændigheder der kan overbevise os om at advarselen er sand. Dette er netop tilfældet med den advarsel vi her taler om, og der er vægtige grunde til at det kan siges at være den vigtigste advarsel der nogen sinde er givet. For det første kommer den fra Gud, der før har givet pålidelige advarsler og som er oprigtigt interesseret i menneskenes velfærd eftersom han er menneskets Skaber. Han betragter selv advarselen som den mest betydningsfulde der nogen sinde har lydt. For det andet er advarselen ikke begrænset til et bestemt sted eller til en bestemt nation, men den er verdensomspændende. Der findes ingen anden måde at undslippe denne fare på end den Gud anviser. For det tredje tager det, selv om man straks giver agt på advarselen, tid at komme ud af den farefulde situation og nå til det sikre tilflugtssted, og for det fjerde er den fare advarselen gælder, meget nær! Bibelens kronologi og profetier, tillige med de mange begivenheder der er et tegn på den overhængende fare, viser at det er yderst presserende at advarselen lyder og at man hurtigst muligt giver agt på den. Den farefulde begivenhed vil indtræffe i denne generation der allerede har set to verdenskrige, og der er kun nogle få, korte år tilbage.
3. Hvilken organisation drejer denne advarsel sig om?
3 Advarselen findes i Bibelens sidste bog. Apostelen Johannes havde netop haft et syn af en skøge ved navn Babylon den Store. I tidligere artikler i dette blad har vi vist at denne skøge er et symbol på en organisation der hævder at være guddommelig og at repræsentere sand religion. Det er blevet påvist at den repræsenterer den falske religions verdensimperium, der har prostitueret sig selv på grund af sine politiske mål og sit magtbegær og i århundreder har blandet sig i denne verdens politik og gjort sin indflydelse gældende på denne verdens regeringer. I det syn Johannes her får, sammenlignes denne skøge med en by. Johannes skriver:
Den der han ansvaret for at forkynde advarselen
4. Med hvilke ord beskriver engelen Babylon den Stores tilintetgørelse?
4 „Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: ’Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed [skamløse luksus, NW].’“ — Åb. 18:1-3.
5. (a) Hvordan understreges advarselens presserende karakter? (b) Hvordan blev den stilling Jesus Kristus nu indtager, skildret for længe siden? (c) Hvordan oplyses jorden af hans herlighed?
5 Advarselens presserende karakter understreges af at den engel der forkynder Babylons fald og tilintetgørelse har stor magt og bærer ansvaret for at denne advarsel bliver forkyndt. Denne engel er i virkeligheden ingen anden end Jehovas ærkeengel, den herliggjorte Jesus Kristus. Han indtager en stilling der forbilledligt blev skildret ved perserkongen Kyros, som i 539 f.v.t. indtog fortidens Babylon, hvorefter byen gradvis forfaldt og gik til grunde. Allerede i 1919, altså for otteogfyrre år siden, begyndte folk at flygte fra Babylons falske religion, for på det tidspunkt mistede det store Babylon sin magt til fortsat at herske over dem der befandt sig i det og som var bedraget af dets falske lære og blev holdt i en trællelignende tilstand. På samme måde som Kyros indtog Babylon, og byen senere forfaldt, vil den større Kyros sørge for at Babylon den Store bliver fuldstændig tilintetgjort. Som Guds ærkeengel er hans navn i himmelen Mikael, hvilket betyder „Hvem er lig Gud?“ Dette viser at det er ham der skal hævde og ophøje Guds navn og fjerne den hån og forsmædelse som dette store falske religiøse imperium har bragt over Gud og over den sande tilbedelse og over dem der praktiserer den sande gudsdyrkelse. „Jorden blev oplyst af hans herlighed.“ (Åb. 18:1) Tilintetgørelsen af Babylon den Store betyder at den jordiske situation i høj grad lysner for Jehovas folk, hans kristne vidner, for de er blevet bagvasket, smædet og forfulgt af den babyloniske religions verdensimperium. — Dan. 10:21; 12:1; Åb. 12:7; 1 Tess. 4:16, 17.
Dit liv kan være i fare
6. Hvorfor kan ingen, især ikke de der bekender sig til kristendommen, tillade sig at tage denne advarsel let?
6 Hvis du er tilsluttet et af kristenhedens religiøse systemer og du ignorerer advarselen og ikke vil overveje den tilintetgørelse af den verdslige religion som Jehovas ærkeengel her beskriver, fornægter du bevidst dit tilhørsforhold til kristendommen. Denne advarsel er ikke noget man overfladisk kan afvise. Jehova mener advarselen alvorligt, og han har til hensigt at gøre som han siger. I sin godhed giver han os mulighed for at undslippe den skæbne der venter denne verdens store religiøse organisation. Han beskriver hvordan den vil blive ligesom en ødelagt by uden menneskelige beboere eller husdyr, en ruin der blot er blevet et tilhold for vilde dyr der minder om dæmoner. Han udvirkede at fortidens Babylon blev fornedret på denne måde. Læg mærke til hvor nær beskrivelsen i Åbenbaringen ligger op ad det Jehova sagde til fortidens Babylon og som fik en bogstavelig opfyldelse dengang:
7. Sammenlign det der blev sagt om Babylons tilintetgørelse i fortiden med det der siges om Babylon den Stores tilintetgørelse?
7 „Det går med Babel, rigernes krone, kaldæernes stolte pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det skal aldrig i evighed bebos, ej bebygges fra slægt til slægt; der telter araberen ikke, der lejrer hyrder sig ej; men vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene springer; sjakaler tuder i borgene, hyæner i de yppige slotte. Dets time stunder nu til, dets dage bliver ej mange.“ — Es. 13:19-22.
Årsagen til den falske religions ulykke
8. Hvordan har Babylon den Store gjort sig fortjent til at blive så fuldstændig tilintetgjort af Jehova?
8 Hvorfor tilintetgør Gud så fuldstændigt dette verdensomspændende religiøse system? Han svarer: „Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket.“ Der er ingen tvivl om at skøgen har svælget i ’skamløs luksus’ der har fyldt folket med ærefrygt. I sit vellevned har hun mænget sig med herskerne for at øge sin politiske magt og sin velstand, mens hun samtidigt har holdt folket nede i uvidenhed. Tænk på de rige kirker der er udsmykket med de skønneste og kostbareste materialer, mens de folk der bor i deres skygge i mange tilfælde er analfabeter og lever i yderste fattigdom. Babylons præster har spillet herrer over deres menigheder som om de ejede hjorden. De har gjort krav på at blive kaldt med titler som pastor, fader, Deres velærværdighed, hellige fader og Deres hellighed. Når katolske og protestantiske religionssamfund er draget ud til steder hvor folk tilhørte en hedensk form for babylonisk religion, har disse såkaldt kristne organisationer villigt ladet dem beholde mange af deres hedenske skikke, ceremonier og moralbegreber for lettere at gøre dem til medlemmer af deres kirker. Babylon den Store har drevet forretning i religionens navn og beriget sig på folkets bekostning; hun har desuden forvirret oprigtige mennesker og bærer et stort ansvar for de krige, ulykker og lidelser der har hjemsøgt jordens folkeslag.
9. Hvad viser at den ødelæggelse der beskrives i Åbenbaringen 18 gælder den verdensomspændende religiøse organisation?
9 At synet af denne ødelæggelse her virkelig gælder denne verdens falske religiøse organisation ses af at engelen specielt nævner jordens konger og jordens købmænd som Babylon har begået utugt med og som hun har gjort rige, men at den ikke nævner nogen præster. Babylon den Store står nemlig selv for den falske religions verdensimperium med dets præster, gejstlige, munke, nonner, astrologer, spiritister og troldmænd. Det er dem der har givet deres organisationer hen til pris for jordens konger og købmænd. Det er dem der har slået til lyd for foreningen af kirke og stat og som har opmuntret folket til at støtte det skarlagenrøde dyr, den menneskegjorte organisation til fred og sikkerhed, hvis horn vil vende sig imod hende og gøre hende nøgen. — Åb. 17:3-5, 16.
En forstandig handlemåde
10. Skal man i betragtning af det religiøse imperiums tilintetgørelse vende al religion ryggen? Forklar.
10 Hvad kan man gøre hvis man er tilknyttet en af denne verdens religiøse organisationer og bliver klar over hvad der skal ske? Skal man vende al religion ryggen og blive gudløs? Nej, slet ikke. Men hvis vi ser at vor religion svarer til Åbenbaringens beskrivelse, bør vi give agt på advarselen:
11. Hvad siger engelen om den pludselighed og eftertrykkelighed hvormed et store Babylon bliver dømt?
11 „Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: ’Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. Giv hende lige for lige, ja, betal hende dobbelt gengæld efter hendes gerninger; skænk dobbelt i til hende i det bæger, som hun selv skænkede i. Lige så megen herlighed og overdådighed, som hun levede i, så megen pine og sorg skal I volde hende. Fordi hun siger i sit hjerte: „Jeg troner her som dronning og sidder ikke enke, og aldrig skal jeg kende til sorg“ — derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.’“ — Åb. 18:4-8.
12. Hvordan er de israelitter der drog ud af Babylon et eksempel for os i dag?
12 Vi kan gøre ligesom israelitterne gjorde da fortidens Babylon faldt og de blev advaret: „Fly ud af Babel [til Zions bjerg i Juda], drag bort fra kaldæernes land, bliv som bukke foran en hjord! Thi se, jeg vækker fra nordens land en sværm af vældige folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den kant skal det indtages; dens pile er som den sejrsæle helts, der ikke vender tomhændet hjem.“ (Jer. 50:8, 9) Ja, Guds folk i fortidens Babylon blev advaret om ikke at se langt efter de fordele Babylon tilbød dem eller at lade kærlighed til dets livsførelse holde dem tilbage, lige så lidt som de skulle sætte deres lid til Babylons tilsyneladende magt. Nogle jøder glædede sig så meget over de materielle goder Babylon bød dem, at de ikke ønskede at drage bort derfra. Men det var farligt at forblive i Babylon. Hvilken værdi havde materiel vinding på baggrund af denne profeti der viste sig at gå i opfyldelse: „Fly ud af Babel, enhver redde sit liv, at I ikke skal omkomme for dets brøde! Thi det er hævnens tid for [Jehova], han øver gengæld imod det.“ — Jer. 51:6.
13. Hvorfor og hvornår har tusinder været i stand til at undslippe det store Babylons greb?
13 I vor tid adlyder tusinder advarselen om at flygte ud af Babylon den Store. Mange af Jehovas vidner har førhen været tilsluttet denne religiøse organisation. Men især siden 1919 har de set Guds dom over Babylon og har adlydt den guddommelige befaling om at drage ud fra hende. Grunden hertil er at Jesus Kristus er usynligt nærværende og hersker fra sin trone i himmelen. Med den oplysning han har tilvejebragt gennem åbenbarede bibelske sandheder og ved englenes indgriben, har han tvunget Babylon den Store til at åbne sine porte og frigive dem der ønsker at drage ud fra hende.
14. Hvordan har den salvede rest bevaret sin frihed efter det store Babylons fald i 1919?
14 Babylon den Store faldt i 1919 i den forstand at det da ikke længere kunne fastholde sine fanger. Dets urene lære og onde skikke er blevet afsløret så det ikke længere kan fastholde dem der er oprigtige. Efter dette tidspunkt har Kristi salvede efterfølgere på jorden, i Bibelen omtalt som resten eller de tilbageværende (Åb. 12:17, NW) af de 144.000 rigsarvinger, ihærdigt adlydt befalingen om at forkynde den gode nyhed om Guds sejrende rige overalt. (Matt. 24:14) De udgør et frit folk, og de har til stadighed bevaret deres frihed til at forkynde til trods for den modstand de alle vegne har været udsat for. (Joh. 8:31, 32) De har set at Gud nu udgyder de syv symbolske plager, der beskrives i Åbenbaringen 15:1 til 16:21, før de bogstaveligt tilintetgørende plager kommer, og de ønsker ikke at blive ramt af disse plager ved at forblive i Babylon den Store og blive delagtige i hendes synder, for disse plager vil kulminere med hendes fuldstændige tilintetgørelse.
15. Hvorfor må Gud hævne sig overfor Babylon den Store?
15 Gud siger at Babylons synder har hobet sig op så de når til himmelen. Disse synder er blevet begået i religionens navn, hvilket gør dem langt alvorligere, for det er imod Jehova Gud hun har ophobet dette bjerg af synder, og det kan han ikke ignorere. (Jer. 50:14; 51:9) Som retfærdighedens Gud kan han ikke lade hendes uretfærdigheder forblive ustraffede. En af de største uretfærdigheder hun har begået er hendes forfølgelse af Guds folk, der, lige fra apostlenes tid og indtil vore dage, har været hans åndelige tempel og hans åndelige Zion. Ligesom Gud i fortiden eksekverede sin hævn over Babylon for sit tempel i Jerusalem og sin by Zion, sådan vil han gøre det i dag. — Jer. 50:28; 51:11, 35, 36.
Dobbelt gengæld
16. Hvorfor befaler Jehova at der skal betales hende dobbelt til gengæld for hvad hun har gjort?
16 Eftersom Babylon har et så langt synderegister befaler engelen: „Giv hende lige for lige, ja, betal hende dobbelt gengæld efter hendes gerninger; skænk dobbelt i til hende i det bæger, som hun selv skænkede i.“ (Åb. 18:6) I den korte tid der er hende beskåret og som omtales som „én og samme dag“ vil han gengælde hende alle de synder hun i fire tusinde år har begået mod ham og hans vidner. Derfor er hans hævn imod hende yderst koncentreret. Dette forklarer hvorfor han befaler sine eksekutionsstyrker at give hende dobbelt så meget som hun har gjort imod hans folk og at skænke hende et dobbelt berusende bæger, fyldt med fortumlende, bedøvende trængsler, sorger, ulykker, lidelser og fornærmelser, hvis virkninger hun aldrig vil komme til bevidsthed efter.
17. Hvorfor kan man ikke sige at Jehovas vidner er hårde eller at de hader menneskene fordi de forkynder denne advarsel?
17 Nogle synes måske at Jehovas vidner er unødvendigt hårde når de forkynder dette, men de har lidt meget fra Babylons side. Dertil kommer at de har fået guddommelig befaling til forud at forkynde Jehovas kommende hævn over hende, så mange kan undgå at blive tilintetgjort sammen med hende. Hvis Jehovas vidner ikke forkyndte dette budskab, ville de pådrage sig blodskyld. De må derfor lade advarselen lyde, trods alle hendes protester, indvendinger og modstand imod at de forkynder Guds hævns dag. — Ez. 33:2-6; Es. 61:1, 2.
18. Hvorfor bør vi ikke føle nogen medlidenhed med denne verdens religiøse organisation?
18 Vi bør ikke mene at Jehovas hævn er uretfærdig eller at det er at være for hård mod Babylon den Store. Vi bør heller ikke blive overrasket over hvad Gud gør ved hende eller føle medlidenhed med dette hjerteløse verdensimperium af babylonisk religion. Husk at hvis hun kunne bestemme, ville hun for altid sidde som dronning på sin trone og stadig undertrykke folket. Men Gud, der er stærk, dømmer hende. Hun har ringeagtet Jehovas vidners Gud og ment at han ikke ville lade noget sådant overgå hende. Derfor befaler Gud:
19. Hvordan lyder Guds egen befaling angående Babylon?
19 „Lige så megen herlighed og overdådighed, som hun levede i, så megen pine og sorg skal I volde hende. Fordi hun siger i sit hjerte: ’Jeg troner her som dronning og sidder ikke enke, og aldrig skal jeg kende til sorg’ — derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ — Åb. 18:7, 8.
20. Hvordan vil det store Babylon blive ligesom en enke og erfare sult?
20 Hun er blevet æret og tilbedt og har som en dronning eller herskerinde, en kejserinde over et religiøst imperium, modtaget sine undersåtters underdanige tjeneste. Men hendes prostitution og uhumskhed har gjort hende fuldstændig uegnet til en sådan stilling. Hun vil blive ligesom en enke, en der berøves sine millioner af religiøse undersåtter, især sine præster, gejstlige og andre religiøse ledere. Hun vil have grund til at sørge over alle disse. Foruden død og sorg vil hun til sidst selv erfare sult, idet hun bliver berøvet alle de midler hvorved hun har levet i skamløs luksus. For at der intet skal blive tilbage af hende vil hun til sidst blive brændt op med ild i en altfortærende tilintetgørelse, for „vor Gud er en fortærende ild“. — Hebr. 12:29.
De der sørger over hende
21. Viser Åbenbaringen at der er nogen der sørger over Babylon den Stores tilintetgørelse? Forklar.
21 Til trods for at det store Babylon har syndet så alvorligt mod Gud, vil der være nogen der sørger over hende når hun tilintetgøres. Hvem? Det er dem som hun har begået utugt med og som har haft stor fordel af hende. Engelen viser hvem de er. Han siger: „Og jordens konger, som sammen med hende har bedrevet utugt og levet overdådigt, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, mens de selv står langt borte af frygt for hendes pine og siger: ’Ve! ve! Babylon, du store by, du stærke by! thi på én time er dommen kommet over dig.’“ — Åb. 18:9, 10.
22. Hvem er det der sørger, og hvorfor hjælper de ikke Babylon den Store når dommen over hende eksekveres?
22 Eftersom de „ti konger“, symboliseret ved de ti horn på det skarlagenrøde dyr, vender sig imod skøgen og gør hende nøgen og æder hendes kød og opbrænder hende med ild, kan de sørgende konger næppe personligt være identiske med det skarlagenrøde dyrs „ti konger“ (ti horn). Nej, det er konger eller politiske herskere der har bedrevet utugt med hende og har levet i overdådighed med hende mens hun var populær, og som bliver overraskede over den vending begivenhederne pludselig tager, for, som de sørgende siger: ’På én time er Jehovas dom kommet over hende.’ De plejede at have det fornøjeligt sammen med hende, men når dommen kommer over hende ligesom en tyv, kan de ikke hjælpe eller beskytte hende så de kan få yderligere glæde af hende. Da de er bange for at gribe ind, står de langt borte af frygt for at komme til at dele hendes brændende pine. Deres sørgetid vil derfor blive meget kort. De er også ansvarlige for hendes forbrydelser; det der dernæst vil ske er at de uundgåeligt vil blive udsat for lidelser når Gud eksekverer dommen over dem.
23. (a) Hvordan får ærkeengelen Mikael advarselen forkyndt? (b) Hvilken virkelig historisk tildragelse har vi der viser at vi ikke bør lukke øjne og ører for advarselen?
23 Ærkeengelen Mikael, den herliggjorte Jesus Kristus, har fået overdraget ansvaret for at lade advarselen lyde, og han lader budskabet om det store Babylons kommende tilintetgørelse forkynde i videst mulig udstrækning. Der er nu mere end en million jordiske forkyndere af denne advarsel. Den er blevet forkyndt i 199 lande og på 164 sprog. Dette gøres ikke gennem denne verdens nyhedskilder men af Jehovas vidner der oprigtigt studerer Bibelen og som selv har draget nytte af advarselen om at flygte fra Babylon den Store. Der er imidlertid kun et mindretal der vil høre, det vil sige høre med tilstrækkelig tro til at handle efter advarselen. Sådan forholdt det sig også på Jesu og apostlenes tid. De advarede om Jerusalems fuldstændige tilintetgørelse, og selv om denne gerning blev modstået af hele det jødiske samfund, hørte folk derom og blev forud advaret så de kunne give agt derpå hvis de ønskede det. De fleste spottede og latterliggjorde dem der forkyndte advarselen, og da Cestus Gallus og hans romerske legioner i år 66 ophævede belejringen af byen, var det kun de kristne der drog fordel af Jesu advarsel: „Men når I ser Jerusalem omringet af krigshære, så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; og de, der er inde i byen, skal drage ud af den; og de, der er på landet, skal ikke ty ind i den. Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse.“ (Luk. 21:20-22) Kort efter indesluttede den romerske hær under general Titus, søn af kejser Vespasian, Jerusalem. Under belejringen blev de der havde følt sig sikre inden for Jerusalems mure, hjemsøgt af hungersnød og frygt for tilintetgørelse. Til sidst blev Jerusalems mure gennembrudt i sommeren 70, og de romerske soldater strømmede ind og nedslagtede 1.100.000, mens de bortførte 97.000 ynkværdige fanger, der blev solgt på slavemarkederne i det romerske rige.
24. Kan vi lade en behagelig tilværelse eller forskellige interesser bevirke at advarselen får en sekundær plads eller at vi ikke straks giver agt på den? Begrund dit svar.
24 Så uanset hvad du gør, uanset hvor godt du synes om dit arbejde, eller uanset hvor tryg du føler dig, så undlad ikke at give agt på denne verdensomspændende advarsel fra universets Skaber. Lyt til den. Lær hvilke skridt du må tage for at flygte fra det store Babylon, og gør det straks, for dets ødelæggelse er foruroligende nær. Det er ikke blot et spørgsmål om at undslippe, men om at blive udfriet fra religiøs trældom og opnå fuldkomment liv i en ny orden under Guds rige. Jehovas vidner vil uden vederlag hjælpe dig til at forstå Bibelen så du kan handle hurtigt, med den visdom Gud giver.