Hvor dadelfri skal en regering være?

1. Har nogen af verdensrigerne kunnet bestå? Forklar.

KAN en regering bestå hvis dens medlemmer eller dens forfatning er behæftet med fejl og mangler, ja, selv mindre fejl? Vi ved at ingen af fortidens store riger kunne bestå. De var alle behæftet med fejl og mangler der førte til at de blev omstyrtet og sank i grus. England, der nu sammen med De forenede Stater udgør det syvende verdensrige, har endnu ikke bestået så længe som det sjette verdensrige, Rom, og dog har det allerede store vanskeligheder. Vi kan finde fejl og mangler hos alle de jordiske regeringer der har været.

2. Vis hvorfor en regering må være fejlfri for at bestå.

² Hvor fejlfri skal en regering være for at bestå? Den skal herske over millioner af undersåtter der alle har deres problemer eller vanskeligheder. Regeringen har at gøre med alle livets forhold; den øver sin indflydelse på hjemmet og familien, på arbejdspladsen og forretningsverdenen, på byplanlægning og trafikforhold, på enkeltpersoners såvel som organisationers rettigheder og pligter, og så videre. Hvis regeringen udsteder blot ét forkert dekret, træffer blot én forkert afgørelse eller sætter blot ét forkert eksempel, indvirker det på hele det indviklede og komplicerede samfund den hersker over. Blot én lille uretfærdighed eller den mindste forsømmelse med hensyn til at håndhæve en lov, kan let udløse en kædereaktion der forstørrer sagen millioner af gange. Vi har i vor tid erfaret hvordan en lille smule korruption inden for en regering eller en regerings urette eksempel har fået vidtrækkende og ødelæggende virkninger. Når de herskende ødelægger folks tillid til regeringen, vokser utilfredsheden indtil regeringen ikke længere kan bestå.

Intet håb for jordiske regeringer

3. Kan mennesker opstille en regering der kan bestå? Hvad er nødvendigt?

³ Vi forstår altså at den regering der skal herske over jorden og som skal bestå, må have sit udspring i en fuldkommen kilde med fuldkomne herskere hos hvem der ikke kan opstå nogen brist. Dette udelukker alle jordiske regeringer. Det lader kun én mulighed tilbage, en overmenneskelig magt som er fuldstændig retfærdig.

4. (a) Hvordan er ufuldkommenhed og fordærv kommet ind i verden? (b) Hvad må der ske før der kan komme en bedre regering over jorden?

⁴ Jordens Skaber har skabt alt hvad menneskene behøver og har sørget for deres velfærd og lykke. Det er menneskene selv der har bragt ufuldkommenhed og fordærv ind i verden. Vagttårnet for 1. februar i år behandlede Åbenbaringens profeti om at menneskehedens værste fredsforstyrrer, der er ansvarlig for menneskenes afsporede kurs, såvel som alle der ønsker at gøre det onde, vil blive fjernet. Hvilken slags regering vil menneskene da få? Hvordan kan den blive uden fejl og mangler?

Jehova kræver fuldkommenhed

5. Hvilken slags Gud er Jehova, og hvad fortæller dette os om hans regering?

⁵ Lad os for det første gøre os klart at Skaberen, den almægtige Gud Jehova, er fuldkommen i alt hvad han gør. Dette betyder ikke at han er en krævende Gud der ikke kan vise barmhjertighed over for ufuldkomne menneskers kommen til kort. Nej, men når han fuldfører sin hensigt med jorden må alt være fuldkomment, og den regering der skal herske over jorden må nødvendigvis være fuldkommen, for han vil ikke for altid se på og tolerere noget ondt i sit univers. — Hab. 1:13.

6. Hvad viser Åbenbaringen 22:1, 2 os, og hvilken forbindelse har vers tre hermed?

⁶ Når vi nu vender os til Åbenbaringen, kapitel 22, finder vi i de to første vers en beskrivelse af Jehovas foranstaltninger til at give menneskene på jorden liv. Disse vers blev behandlet i det foregående nummer af dette blad. I vers tre fortæller Jehova os om de retfærdige forhold i Kristi tusindårsrige, hvor menneskene vil blive genrejst til Guds børns frihed: „Og der skal ikke mere være noget, som er under forbandelse. Og Guds og Lammets trone skal være i staden, og hans tjenere skal tjene ham.“ — Åb. 22:3.

7. Hvilken by omtales her, og hvad menes der med ordene: „Der skal ikke mere være noget, som er under forbandelse“?

⁷ Her hentydes der til ’den hellige stads’, Jerusalems, styre. Denne stad udgør Guds himmelske regering som skal velsigne alle jordens folk. At der ikke mere skal være noget som er „under forbandelse“ betyder at alle i det ny Jerusalem til fulde vil eje Guds gunst, for de vil være som en frugtbar jord der ikke er under forbandelse. (Hebr. 6:7, 8) Det ny Jerusalem vil således for evigt nyde godt af Guds velsignelse. Når dette velsignede ny Jerusalem udøver sit herredømme over jorden, vil alle mennesker få gavn af dets velsignede tilstand.

Fuldkomne principper

8. Hvordan kan vi være sikre på at det ny Jerusalems regering vil være uden fejl og mangler?

⁸ Hvordan kan vi være sikre på at det ny Jerusalem vil være en fuldkommen regering hvis regeringsmedlemmer og styreform ikke er behæftet med fejl? Den himmelske Forfatter til Åbenbaringen siger at Guds og Lammets trone vil være i staden. Det sted hvor Guds trone står, er en helligdom, hvilket vil sige at det er et helligt sted, sat til side til et helligt formål. Det er rent, og der findes ingen uretfærdighed der. Seraferne rundt omkring Jehovas himmelske trone råber: „Hellig, hellig, hellig er Hærskarers [Jehova].“ At ordet hellig gentages tre gange understreger Jehovas enestående renhed og retfærdighed. — Es. 6:2, 3.

9. Hvad vises der ved at Lammet er der?

⁹ Lammet omtales også, og selv mens dette lam, Jesus Kristus, befandt sig på jorden og var omgivet af ufuldkomne og syndige mennesker, kunne det i sandhed siges at han var „uden plet og lyde“. (1 Pet. 1:19) Der står skrevet om ham at han var „hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere“ og at han er blevet „ophøjet over himlene“. — Hebr. 7:26.

10. (a) Hvad er forskellen på „Jehovas trone“ i fortidens Jerusalem og Jehovas trone i det ny Jerusalem? (b) Hvilken forskel vil dette betyde for regeringens beståen?

¹⁰ Den hellige by, den himmelske regering, vil derfor være så rig på gode, frugtbærende gerninger i tjenesten for Gud at den aldrig vil komme under Guds forbandelse, som en mark der er blevet velsignet med regn fra himmelen og alligevel kun bærer tjørn og tidsel. (Hebr. 6:7, 8) Guds og Lammets trone kan kun være grundfæstet på retfærd og ret. (Sl. 89:15) Jehova vil bogstaveligt være til stede der, og dette er en forsikring om Guds regerings evige retfærdighed. På Bibelens tid blev Jerusalem kaldt „den store Konges by“, det var byen hvor „[Jehovas] trone“ lå, og landets lov var Guds fuldkomne lov. Men det var ufuldkomne mennesker der sad på tronen, og loven blev håndhævet på en ufuldkommen måde. Alligevel bestod denne regering i flere hundrede år. Den jordiske trone var imidlertid blot et forbillede på Jehovas virkelige, langt større trone i himmelen. — 1 Krøn. 29:23; Matt. 5:34, 35; Rom. 7:12.

Ufordærvelige herskere

11. Hvilken forsikring om at de øvrige medlemmer af Guds regering vil være retfærdige ligger der i udtalelsen: „Hans navn skal stå på deres pander“?

¹¹ Hvem er de tjenere eller trælle der omtales i vers tre og som tjener Gud eller ’yder ham hellig tjeneste’? (NW) De er også medlemmer af denne regering. Men vil det at regeringsmedlemmernes antal øges, ikke bane vejen for fejl og mangler? Nej, for Bibelen siger at de vil være Guds, ikke Djævelens, trælle, og at de vil yde Gud „hellig“ tjeneste. Åbenbaringen siger videre: „Og de skal se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander.“ (Åb. 22:4) (På apostelen Johannes’ tid blev jordiske trælle mærket, som regel i panden, så alle tydeligt kunne se hvem de tilhørte.) Deres retfærdige gerninger viser at de ikke tjener uretfærdigheden, men Gud. Når Gud sætter sit navn på en skabnings pande er dette en klar tilkendegivelse af hans godkendelse. De er Guds særlige, købte ejendom, hans hengivne trælle. — 1 Pet. 2:9.

12. Vi ved at de 144.000 har været behæftet med fejl mens de var Guds jordiske trælle. Men hvad giver os vished for at disse, når de er indsat på Zions bjerg, vil styre med ret og retfærdighed?

¹² Men de der tjener Gud kan begå fejl, ikke sandt? Jo, men ikke disse trælle. Som en særlig forsikring om den retfærdighed der findes hos disse 144.000 regeringsmedlemmer, som står sammen med Lammet Jesus Kristus på det himmelske Zions bjerg, siges der at „i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri“. (Åb. 14:1-5) Der gives dem desuden den største anbefaling idet der siges at „de skal se hans [Guds] ansigt“, og dette beviser ifølge Jesu egne ord at de er rene af hjertet. (Matt. 5:8) Som Guds trælle vil de derfor af et rent hjerte og med fuldkommen retfærdighed og retskaffenhed gøre hans vilje.

13. Hvorfor er det ny Jerusalem ikke afhængigt af sol, måne eller lampe for at få lys, og hvad betyder dette for dets undersåtter?

¹³ Eftersom det ny Jerusalem er en himmelsk regering, vil det ikke være afhængigt af lys fra solen eller fra månen eller fra nogen lampe; der skal ingen nat være der. Det er fordi Jehova Gud skal lyse over det, og han er lutter lys; der er slet intet mørke i ham. Han er altid fuldt ud i stand til og villig til at velsigne og at vise sin miskundhed. Denne regering vil ikke rådføre sig med nogen „politisk videnskab“. Den himmelske regering vil altid være fuld af sandhed og lys, altid vågen og i stand til at oplyse menneskene. — Åb. 22:5; 1 Joh. 1:5-7; Jak. 1:17.

Ingen efterfølgere

14. Vil den himmelske regerings medlemmer have efterfølgere, og vil denne regering nogen sinde gå af? Forklar.

¹⁴ Der er ikke og vil ikke blive noget behov for nogen efterfølgere af disse regeringsmedlemmer, for de skal være „konger i evighedernes evigheder“. Selv om de i Kristi tusindårsrige hersker på en særlig måde over denne jord, vil afslutningen på de tusind år ikke betyde at deres styre er forbi, for sammen med Guds søn, Jesus Kristus, vil de vedblive med at være regeringsorganisationen i Guds univers. — Åb. 20:6.

15. Hvordan styrker Jehova venligt og tålmodigt vor tro på hans regering?

¹⁵ Nu da vi hver dag og alle vegne er omgivet af ufuldkomne tilstande, er vi måske tilbøjelige til at sige at det lyder alt for godt til at være sandt. Af den grund styrker Jehova Gud tålmodigt og indtrængende vor tro med de ord han dernæst fik apostelen Johannes som så dette vidunderlige syn, til at nedskrive: „Og han sagde til mig: ’Disse ord er troværdige og sande; ja, Jehova, profeternes inspirerede udtalelsers Gud, udsendte sin engel for at vise sine trælle de ting der snart må ske.’“ — Åb. 22:6, NW.

Ikke forfattet af mennesker

16. Gendriv udtalelsen: „Bibelen er upålidelig, for den er skrevet af mennesker.“

¹⁶ Åbenbaringen bliver ikke mindre sandfærdig eller troværdig af at det var en engel der blev brugt til at overbringe synet, og et menneske, nemlig Johannes, der nedskrev det. Jehova Gud kan bruge engle og mennesker som sine redskaber, på samme måde som mennesker kan bruge pen og blæk. På samme måde som Jehova lod de trofaste hebraiske og kristne profeter nedskrive de øvrige bøger i Bibelen, inspirerede han også Åbenbaringen som Johannes nedskrev. Intet af det der er nedskrevet ved inspiration er nogen sinde blevet modbevist. Der findes tværtimod en overflod af vidnesbyrd om Bibelens nøjagtighed og om dens opfyldte profetier, der viser at Bibelen er den sande og almægtige Guds evige ord.a — 1 Pet. 1:24, 25.

17. Hvorfor blev Åbenbaringen givet?

¹⁷ De der tjener Gud som hans trælle på jorden må af hele deres hjerte være interesseret i Guds hensigter, for det er for deres skyld Åbenbaringen blev givet, så de i forvejen kunne være oplyst om hvad der skulle ske. De har ingen undskyldning for ikke at vide hvad de skal gøre eller hvad de kan forvente af fremtiden.

En dadelfri regering nær

18. Hvilket komme hentyder Jesus til når han, ifølge Åbenbaringen 22:7, siger: „Og se, jeg kommer snart [hurtigt, NW]“?

¹⁸ Det der beskrives i Åbenbaringen skal finde sted i en kort tidsperiode fra og med 1914, og da vi nu befinder os i det femoghalvtredsindstyvende år af denne tidsperiode må det der skal ske, i sandhed indtræffe meget snart. Den overmåde betydningsfulde begivenhed vi kan forvente, omtales i det næste vers: „Og se, jeg kommer snart [hurtigt, NW].“ (Åb. 22:7) Dette komme hentyder ikke til Jesu komme i Rigets magt i 1914, som blev beskrevet tidligere i Åbenbaringen (kapitel 12), men det hentyder til hans sidst omtalte komme, nemlig hans komme „som en tyv“ i forbindelse med Harmagedon, krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. (Åb. 16:14-16) Det vil være den dag som Jesus sagde skulle komme som en snare „over alle dem, der bor på hele jordens flade“. Han advarede: „Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:35, 36.

19. Er der grund til at frygte for den dags komme? Forklar.

¹⁹ Åbenbaringen viser at der ikke er nogen grund til at leve i frygt for denne dag: „Salig [lykkelig, NW] er den, som holder fast ved de profetiske ord i denne bog!“ (Åb. 22:7) Bogen fortæller os hvad vi skal gøre og hvad vi kan forvente, og hvis vi læser ordene i denne bog og handler efter dem, er vor lykke sikret. Denne bog vil være en sikker og pålidelig rettesnor, og alt vil vende sig til det bedste for den der følger dens anvisninger. — Se Åbenbaringen 1:3.

Et eksempel på regeringens ufordærvethed

20. Hvilken virkning havde det på Johannes at han fik dette syn?

²⁰ Johannes, der var forvist til øen Patmos, blev i høj grad styrket da han fik dette syn, som han nedskrev så vi kan læse det og forstå det der sker i vor tid. Han siger: „Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte dette. Og da jeg havde hørt og set det, kastede jeg mig ned for at tilbede ved fødderne af den engel, som viste mig dette. Og han siger til mig: ’Gør det ikke; jeg er din medtjener og dine brødre profeternes, og deres, som holder fast ved ordene i denne bog; Gud skal du tilbede!’“ — Åb. 22:8, 9.

21. (a) Hvilken trøstende forsikring ligger der i engelens reaktion på Johannes’ forsøg på at tilbede den? (b) Hvorfor var det især godt at dette fandt sted i forbindelse med apostelen Johannes?

²¹ Her er et eksempel på den ufordærvethed og renhed vi kan være sikre på at finde i Guds himmelske regering. Selv det himmelske sendebud der gennem Jesus blev sendt som en Guds træl for at overbringe Johannes denne åbenbaring, ville ikke tage imod nogen hyldest. Selv om sendebudet havde denne store forret og ejede den overmenneskelige herlighed som kendetegner en engel og som intet menneske er i besiddelse af, ville engelen ikke tage imod nogen tilbedelse fra et menneske eller lade Johannes tilbede Gud relativt gennem sig. Johannes, der var en af Herren Jesu Kristi apostle, er en af de 144.000 der udgør Guds regering. Engelen satte ham her et storslået eksempel, idet den gentog en advarsel som den ifølge Åbenbaringen 19:10, allerede havde givet før. Det er os en glæde at vide dette, og det er os en endnu større glæde at læse denne bogs ord og uden tøven bringe os selv i overensstemmelse med den.

22. Forklar hvordan rigsregeringen vil sikre retfærdige tilstande overalt i universet.

²² Bibelen viser at de der skal være sammen med Kristus i himmelen som medlemmer af Guds himmelske, universelle regering, skal herske som konger og præster sammen med Kristus. De vil være udødelige, uforkrænkelige. (Åb. 20:6; 1 Kor. 15:53, 54) Når de bliver indsat som konger og præster vil der ikke være nogen fejl og mangler at finde hos dem, for Gud har indsat dem på grund af deres prøvede loyalitet og har skabt dem i sin søns, Jesu Kristi, billede. (1 Kor. 15:49; Fil. 3:21) Dertil kommer at selv englene, der er Guds og Kristi trælle og som tjener under denne regering, vil være moralsk uangribelige og vil i ét og alt adlyde regeringens befalinger. De vil sørge for at de retfærdige jordiske fyrster der tjener under det himmelske rige, vil styre jorden i retfærdighed. — Sl. 45:17; Es. 32:1.

Et vidunderligt fremtidshåb

23. (a) Vis hvorfor der kun vil være grund til at respektere Rigets regering og hvorfor intet vil kunne forårsage dens fald. (b) Hvordan skildrer salmisten den glæde der vil fylde dem der loyalt støtter denne regering?

²³ Denne regerings lovbud og befalinger vil være retfærdige, dens retskendelser vil i enhver henseende, både åndeligt, moralsk og fysisk, være rene og hellige. (Sl. 19:8-10) Der vil ikke blive givet forkerte direktiver eller begået fejltagelser som jordens beboere vil efterligne og gentage mange gange. Der vil ikke blive øvet uretfærdigheder, ikke forekomme undladelser af at håndhæve Guds rene, retfærdige love og ikke være grund til at nære mistillid til hans regering. Så dadelfri vil Guds evige regering blive, og så fejlfri må den være for at bestå. Alle mennesker vil have fuldkommen tillid til regeringen. De som nu har denne tro kan sandelig være lykkelige, ja alle mennesker vil være lykkelige når de kan synge: „Salig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til [Jehova] hans Gud, som skabte himmel og jord, havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin trofasthed . . . [Jehova] er konge for evigt, din Gud, o Zion, fra slægt til slægt. Halleluja!“ — Sl. 146:5, 6, 10.

[Fodnote]