Bliver der nogen sinde et paradis på jorden?

Er det Guds hensigt at menneskene skal opnå evigt liv i et paradis på jorden? Har jorden plads nok til alle?

ET PARADIS! Man kommer straks til at tænke på en dejlig have eller park. Man ser for sit indre blik et blomstervæld i yndige farver, smukke buske, velholdte plæner, små kildevæld og spejlblanke søer med rent, klart vand. Man glæder sig over brusende vandfald, rivende floder, frodiggrønne enge kranset af høje træer, og mærker luften fyldt med skovenes krydrede duft og fuglenes sang. Hvem kunne ikke tænke sig at leve i et sådant paradis, fri for de bekymringer og farer som fylder den nuværende tingenes orden?

Hvor mange længes ikke efter at leve i sådanne omgivelser! Hvilken vederkvægelse at nyde skønheden, freden og idyllen i en have eller park som denne! Dog måtte man også være sund og rask for fuldt ud at kunne nyde disse omgivelser. Vil menneskene nogen sinde komme til at leve i et paradis her på jorden, og med fuld sundhed og vitalitet kunne glæde sig over det?

Hvis det var afhængigt af menneskers bestræbelser, ville en paradisisk jord aldrig blive til virkelighed. For hvert år der går tvinges flere og flere mennesker til at leve i hæslige slumkvarterer. Andre fører en fortvivlet kamp for at skaffe sig udkomme og dagligt brød fra mishandlet og udpint jord. Og i stedet for at eje fuld sundhed bliver folk gamle og syge trods lægevidenskabens forsøg på at helbrede — endog ved at give folk nye organer. Hvor tydeligt at det ikke står i menneskers magt at give menneskeheden det den virkelig behøver!

Det betyder imidlertid ikke at menneskeheden aldrig vil opleve et paradis på jorden. For selv om mennesker ikke kan skabe dette, er den almægtige Gud i stand til at indføre netop de tilstande vi alle længes efter. Men er det Guds hensigt at gøre dette? Var det hans oprindelige hensigt da han skabte mennesket?

Guds ord Bibelen viser at Jehova Gud oprindelig skabte en smuk have eller park, og at han lod det første menneskepar bo i dette jordiske paradis. (1 Mos. 2:7-9, 15-18) De fik et dejligt hjem! De to kunne leve lykkeligt der, og hvilken glæde for dem at opdrage børn i disse omgivelser! For det var jo Guds hensigt at Adam og Eva skulle få børn i dette smukke paradis, kaldet Edens have.

Guds inspirerede ord siger: „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’“ — 1 Mos. 1:28.

Det var altså tydeligt nok Guds hensigt at Adam og Eva skulle sætte børn i verden, og, efterhånden som familien voksede, underlægge sig og opdyrke jorden også uden for Edens have. Adam og Eva fik virkelig børn, men disse børn blev ikke født i fuldkommenhed i Edens paradis, sådan som det havde været Guds hensigt. De og deres afkom gjorde sig heller ikke „til herre over“ jorden, og de klædte den ikke i paradisisk skønhed. De udøvede heller ikke på rette måde herredømme over dyrene, sådan som Gud havde befalet. De vendte sig i stedet til synd. Imidlertid erklærer Jehova: „Mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:11) Vi kan derfor have tillid til at Guds hensigt med jorden — at den skulle være et paradis — vil blive fuldbyrdet en dag.

Dette vil kræve at de onde bliver fjernet fra jorden, og det er netop hvad Gud har lovet skal ske, og det vil ske i den nærmeste fremtid. Men „de retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid“. (Sl. 37:29; Ordsp. 2:21, 22) Der vil altså være nogle som overlever — mennesker som er Jehova Gud hengivne og som udøver tro på det genløsningsoffer Guds søn Jesus Kristus bragte. Gud vil også give de døde en opstandelse. I hans retfærdige nye ordning vil de få lejlighed til at vise sig værdige til Guds gunst og modtage evigt liv. — Ap. G. 24:15; Joh. 5:28, 29.

Har jorden plads til dem alle?

En eller anden vil måske sige: „Men hvis de milliarder der er døde opstår, vil der ikke være plads til dem alle! Folk vil dø af sult fordi jorden ikke kan frembringe føde nok!“ Er det sandt? Hvor mange mennesker har der levet på jorden? Hvor stor en befolkning kan jorden ernære? Ifølge Bibelens kronologi blev det første menneskepar skabt af Gud for knap 6000 år siden. Det tog den menneskelige familie lang tid at blive stor. Den kendte videnskabsmand Sir Julian Huxley har ganske interessant udtalt: „Ved civilisationens begyndelse, for omkring 5000 år siden, kan verdens befolkning ikke have været på mere end 20 millioner.“a Det anslås at verdens befolkning på Kristi tid ikke var på mere end omkring 250 millioner, og The World Book Encyclopedia (1966) sætter den endnu lavere, nemlig til 133 millioner. Man er enige om at verdens befolkning var forholdsvis lille i de tidligste tider.

I denne forbindelse har dr. Albert L. Elder, præsident for American Chemical Society, gjort nogle interessante iagttagelser. I en tale ved dette selskabs 138. landsmøde i september 1960 sagde han: „Det tog over 5000 år af menneskehedens historie, indtil omkring 1820, før verdens befolkning nåede op på 1,1 milliard. I løbet af det følgende århundrede fordobledes befolkningen. Nu er den på omkring 2,8 milliarder og kan nå 3 milliarder tidligt i 1960erne. På mindre end 50 år har der således været en forøgelse i befolkningen lig den der fandt sted i løbet af de første 50 århundreder.“

På grundlag af sådanne oplysninger har man beregnet at antallet af de mennesker der har levet på jorden ikke er så stort endda. I maj 1966 sagde en taler ved den 76. årlige kongres for staten Floridas Pharmaceutical Association for eksempel: „Det anslås nu at 25 procent af alle de mennesker der har levet, lever i dag.“b

Da den nuværende verdensbefolkning er på omkring 3,5 milliarder, vil denne kalkulation betyde at der i hele menneskehedens historie kun har levet 14 milliarder mennesker. Og selv med en løsere beregning, som måske gav det dobbelte antal, ville det dog ikke være noget overvældende stort tal man kom op på. Jorden har omkring 150 millioner kvadratkilometer landjord, og selv med en befolkning på 24 milliarder mennesker ville der være over en tønde land til hvert menneske.

En vigtig grund til at det i dag er et problem at skaffe tilstrækkelig mad til hele jordens befolkning, er at store landområder er uegnede til opdyrkning. Faktisk siger man at kun 7,7 procent af landjorden er under opdyrkning, og så er udbyttet endda mange steder meget dårligt. Men tænk på hvilken overflod jorden kunne frembringe under ideelle forhold og med Guds velsignelse. (5 Mos. 28:12; Sl. 67:7) Jorden kunne nemt brødføde en langt større befolkning, deriblandt de opstandne døde, selv om det skulle vise sig at blive så mange som 10 eller 20 milliarder eller flere!

I en behandling af jordens evne til at ernære en langt større befolkning sagde tidsskriftet Newsweek for 23. juli 1962: „Dr. James Bonner fra Caltech anslår at jorden kan ernære 50 milliarder mennesker — 17 gange dens nuværende befolkning — mens en anden Caltech-videnskabsmand, Harrison Brown, siger at han ’endog kan forestille sig muligheder for at den kan ernære 100 milliarder’.“

Der er i hvert fald ingen tvivl om at jorden mageligt vil kunne ernære alle dem som Jehova Gud barmhjertigt vil lade få en opstandelse i et genoprettet paradis. Men hvornår vil denne opstandelse fra de døde finde sted? Hvordan bliver jorden klædt i paradisisk skønhed?

Jorden — snart et paradis

Bibelens profetier viser utvetydigt at vi nu lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. (2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:3-14) I „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som også kaldes Harmagedon, skal de „gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra“. (Åb. 16:14, 16; Ordsp. 2:22) Når alle disse mennesker og deres verden er fjernet, vil de ydmyge og retsindige være tilbage på jorden, hvor de vil kunne glæde sig over fred i overmål. Bibelen forklarer: „Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.

De som gør Guds vilje og som derfor overlever Harmagedon, har en strålende fremtid foran sig. Dem gælder ordene i den inspirerede salme: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:29) De vil få den herlige forret at forskønne jorden og overalt gøre den til en dejlig have eller park. I dette jordiske paradis vil de også få den forret at tage imod milliarder af opstandne døde, deriblandt røveren som døde ved siden af Jesus og hvem Jesus gav løftet: „Du skal være med mig i Paradis.“ — Luk. 23:43, NW.

Hvilken herlig fremtid menneskeheden snart skal opleve! Alle som skal bo på den paradisiske jord, får dette pålidelige løfte: „Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ (Åb. 21:3, 4) Den der vil overleve Harmagedon og få del i disse velsignelser, må nu lære hvad Guds vilje er, og gøre den.

[Fodnoter]