„Er min kirke den sande?“
Det er muligt at afgøre det. Hvordan?
„HVORDAN kan jeg med sikkerhed vide om jeg er tilsluttet den sande kirke?“ spørger De måske. „Der findes flere hundrede forskellige trossamfund, og alle hævder at de er den sande menighed. Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i dem alle.“
Er det sådan De ser på det? Det er forståeligt om De gør. Eftersom de mange forskellige trossamfund er i modstrid med hinanden, siger det sig selv at de ikke alle kan være sande.
Bibelen viser dette, for den taler om „én tro“ og formaner: „Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!“ (Ef. 4:5; 2 Kor. 13:5) Bibelen advarer os også imod at lade os vildlede af falske ordets tjenere som „giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere“. (2 Kor. 11:14, 15). Jesus Kristus sagde selv at mange ville blive vildledt og følge den brede vej som fører til tilintetgørelsen, og han advarede: „Vogt jer for de falske profeter.“ — Matt. 7:13-15.
Vi ønsker naturligvis ikke at blive vildledt. Men hvordan kan vi undgå det? Hvordan kan vi med sikkerhed vide at vi tilhører den sande kirke? Det kan vi ved at undersøge om dens lære er i overensstemmelse med Guds ord, som Jesus sagde er sandheden. (Jah. 17:17) Vi kan også gøre det ved at undersøge hvilken frugt vores tro frembringer. En god og sund frugt kendetegner den sande tro, mens en dårlig frugt kendetegner den falske. — Matt. 7:16-23.
Det er derfor forholdsvis let at foretage en sådan undersøgelse. Hvis en kirke ikke er i overensstemmelse med det Bibelen lærer, er den ikke i harmoni med sandheden. Den er ikke den sande kirke. (Rom. 3:4) Vi har intet at frygte ved at undersøge vor tro ved hjælp af Guds ords målestok, for hvis vi har den sande tro, vil Guds ord blot bekræfte det. Og hvis det vi tror ikke er i overensstemmelse med Bibelen, skulle vi glæde os over at finde sandheden, for den fører til evigt liv. — Joh. 17:3.
Hvordan vi foretager en undersøgelse
Her følger nogle få spørgsmål som kan hjælpe os til at se om vor kirke holder sig til Bibelen. Prøv at besvare spørgsmålene efterhånden som De læser dem. Tænk derefter på hvad Bibelen siger om dem. Hvis ens kirke er den sande, vil den være i overensstemmelse med Bibelen.
Lad os for det første undersøge om vor kirke lærer „treenighedsdogmet“, som går ud på at den almægtige Gud, Jesus Kristus og den hellige ånd er tre personer der i forening udgør én Gud. Lærer den at Sønnen, Jesus Kristus, er lige med Faderen, Jehova Gud, i magt og evighed?
Lad os nu se hvad Bibelen siger om dette spørgsmål: „Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus.“ (1 Tim. 2:5) Gud er således én person, og Jesus er ikke en del af Gud men er mellemmanden mellem Gud og mennesker. Jesus sagde også: „Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én.“ (Mark. 12:29) Og om sig selv sagde Jesus: „Jeg er Guds søn.“ (Joh. 10:36; se også Lukas 1:32.) Jesus er således ikke Gud eller en del af Gud, men Bibelen omtaler ham som Guds søn.
Er Jehova Gud og Kristus Jesus lige evige, sådan som treenighedsdogmet påstår? Om Jehova siger Bibelen: „Fra evighed til evighed er du, o Gud!“ Den kalder ham også „den højt ophøjede, som troner evigt“. (Sl. 90:2; Es. 57:15) Han blev altså ikke født, var ikke skabt, og han havde ingen begyndelse. Men læg mærke til at Bibelen kalder Jesus Kristus „førstefødt“, og „Guds skaberværks begyndelse“. — Kol. 1:15; Åb. 3:14; den autoriserede danske oversættelse af 1907; NW.
Og hvordan forholder det sig med hensyn til at de skulle være lige i magt? De der lærer treenighedsdogmet tror at de er det. Men Jesus sagde: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Og Bibelen viser, i Markus 13:32, at Faderen har kendskab til vigtige oplysninger som englene og Sønnen er uvidende om. Det er derfor indlysende at Jesus og Faderen ikke er lige. Samstemmer Deres kirke med det disse skriftsteder lærer? Det skulle den dersom det er den sande.
Vi kan også undersøge en anden vigtig læresætning. Lærer Deres kirke at sjælen er udødelig, at den ikke kan dø? Læg mærke til hvad Bibelen siger: „De skal bøje sig for hans åsyn, alle, der nedsteg i støvet og ikke holdt deres sjæl i live.“ (Sl. 22:30) „Han udtømte sin sjæl til døden.“ (Es. 53:12) „Hver levende sjæl . . . døde.“ (Åb. 16:3, oversættelsen af 1907; NW) „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ez. 18:4, 20) Bibelens svar er tydeligt. Den lærer at sjælen er dødelig, at den kan dø og at den dør. Lærer Deres kirke det? Det gør den hvis det er den sande.
Lad os tage et andet spørgsmål: Lærer Deres kirke at onde mennesker pines i dødsriget og at der ingen opstandelse er derfra? Det lærer nogle, idet de fortolker Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus bogstaveligt. (Luk. 16:19-31) Bibelen siger at Jesus Kristus var i dødsriget tre dage og blev oprejst derfra. I en profeti om ham hedder det: „Dødsriget [sheol] giver du ikke min sjæl, lader ikke din hellige skue graven.“ (Sl. 16:10; Ap. G. 2:31) Jonas var også som i dødsriget og kom levende ud derfra. Da Jonas blev slugt af en stor fisk sagde han: „Jeg skreg fra Dødsrigets [sheols] skød.“ (Jon. 2:3) Hvor var Jonas? I fiskens bug, og der var der ingen brændende pine!
Hvad er da dødsriget? Lad os se hvad Bibelen siger. Ifølge Første Mosebog 37:35 klagede Jakob, en af Jesu forfædre, da han sørgede over sin søn Josef som han troede var død: „I min sørgedragt vil jeg stige ned til min søn i Dødsriget [sheol]!“ Den amerikanske standardoversættelse undlader her at oversætte det hebraiske ord sheol; King James-oversættelsen gengiver det „graven“, men den katolske Douay-oversættelse oversætter det med „helvede“. Det er indlysende at sheol eller dødsriget er menneskehedens fælles grav. Læg mærke til at Bibelen siger: „Døden og Dødsriget gav de døde tilbage, som var i dem.“ (Åb. 20:13) Ja, alle de der er i dødsriget vil blive oprejst! Lærer Deres kirke dette? Da det er Bibelens lære, vil det også være den sande kirkes lære.
Et dermed beslægtet spørgsmål er spørgsmålet om hvorvidt de døde er ved bevidsthed. Den inspirerede bibel siger: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.“ (Præd. 9:5) „De døde priser ej [Jehova], ingen af dem, der steg ned i det tavse.“ (Sl. 115:17) Ifølge Bibelen er de døde altså ikke ved bevidsthed. De har imidlertid det storslåede håb at de kan blive vakt til live fra deres ubevidste tilstand gennem en opstandelse fra de døde. — Joh. 5:28, 29; Ap. G. 24:15.
Man kan også stille sin kirke på prøve i forbindelse med andre læresætninger. Lærer Deres kirke for eksempel at kristne stadig er under Moseloven, og at de derfor skal holde en ugentlig sabbatsdag? (Rom. 6:14; Kol. 2:16, 17) Lærer det trossamfund De er tilsluttet at man skal bede til eller bøje sig for gudebilleder og tilbede dem? (3 Mos. 26:1; 1 Kor. 10:14) Tillader Deres kirke at man spiser blod? (3 Mos. 17:12-14; Ap. G. 15:28, 29) Har den en præsteklasse hvis medlemmer tituleres med for eksempel „Fader“? (Matt. 23:9; Job 32:21, 22) De skriftsteder der her er henvist til viser at den sande kirke ikke lærer eller praktiserer noget sådant.
Det er vigtigt at vi foretager en sådan undersøgelse. Hvis vi ikke er sikre på hvad det trossamfund vi er tilsluttet lærer, må vi for enhver pris finde ud af det. Undersøg dets lære i lyset af Guds ord. Se om Bibelen støtter den. Hvis den ikke gør det, så forlad den kirke. Find det trossamfund hvis lære er i overensstemmelse med Bibelen. Ja, giv agt på Bibelens formaning: „Prøv alt, hold fast ved det gode!“ — 1 Tess. 5:21.
Undersøg frugterne
Den sande kirke kendes også på de frugter den bærer. Jesus Kristus forklarede at der var noget særligt man kunne kende den sande menighed på. Han sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Bærer det trossamfund De er tilsluttet, denne kærlighedens frugt? Indgiver det sine medlemmer en ægte kærlighed til hinanden uanset den race eller nationalitet de tilhører? — 1 Joh. 4:20
Er det ikke tydeligt at de store trossamfund i verden, i stedet for at bære kærlighedens frugt, har set gennem fingre med og endog opmuntret sine medlemmer til at hade mennesker af en anden race eller nationalitet og til at føre krig mod dem? I krigstid har millioner der tilhørte den samme religion dræbt hinanden på slagmarken, idet soldater på begge sider af fronten blev støttet af præster der tilhørte det samme trossamfund! Kirker der frembringer sådanne ukærlige frugter følger ikke den sande religions og kærlighedens vej. Deres frugter viser at de er falske. — 1 Joh. 3:10-12.
Lad os gå videre i vor undersøgelse. Man kan også afgøre om den kirke man tilhører har den sande tro, ved at undersøge dens indstilling til verden. Jesus Kristus viste hvilken indstilling de sande Guds tjenere skulle have da han sagde: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:16) Og disciplen Jakob skrev: „Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?“ — Jak. 4:4.
Den sande kirke følger derfor denne bibelske vejledning og holder sig adskilt fra verden. Gør Deres kirke det? Eller er den uløseligt knyttet til verden og dens politik? Opmuntrer den for eksempel sine medlemmer til at tage del i politiske valg? Hvis man virkelig ønsker Guds velsignelse kan man ikke tillade sig at bevare forbindelsen med et trossamfund der er ulydigt mod Kristi vejledning i denne henseende.
Vi kan også afgøre om den kirke vi er tilsluttet er den sande, ved at undersøge hvordan den stiller sig til brugen af Guds navn Jehova. (Sl. 83:19; Es. 12:4, 5; HERREN er en omskrivning for navnet.) Jesus Kristus satte det rette eksempel i forbindelse med at gøre Guds navn kendt. I en bøn til sin Fader sagde han: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.“ (Joh. 17:6) Bærer Deres kirke denne frugt? Er den især kendt fordi den forkynder Guds navn og hensigter? Det gør den sande kirke.
Lad os foretage endnu en prøve. Den sande kirke kendes også på at den efterligner Jesus ved at give Guds ord en fremtrædende plads. Den nærer en urokkelig tro på at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til at belære, til at irettesætte, til at rette op“. (2 Tim. 3:16, NW) Derfor er den særlig kendt for sin indsats for at undervise andre i Guds ord. Er det tilfældet med Deres kirke? Tilbyder det trossamfund De er tilsluttet, gratis bibelstudium i folks hjem for at gøre det let for interesserede at lære Bibelen at kende? Det gør den sande kirke.
Den sande kirke har også et andet fremtrædende kendetegn. Det er dens forkyndelse af budskabet om Guds rige. Jesus Kristus satte et eksempel med hensyn til at bære denne frugt. Bibelen forklarer: „Han vandrede om fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige.“ (Luk. 8:1) Han oplærte også sine disciple. (Matt. 10:12-14) Og da Jesus gav sin befaling angående de kristne der lever i disse „sidste dage“, sagde han: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.
Hvordan forholder Deres kirke sig til denne befaling? Bringer den budskabet om Riget til folks hjem, og udfører den denne tjeneste på samme måde som Jesus og hans apostle gjorde? Kan dens medlemmer sige som apostelen Paulus: „I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn“? (Ap. G. 20:20) Det kan de der er tilsluttet den sande kirke; for det er først og fremmest på denne måde de udfører deres tjeneste.
Den sande kirke
Der findes således flere ting hvorpå man kan kende den sande kirke. Den kan for det første kendes på sin lære. Den lærer ikke treenighedsdogmet; den siger ikke at mennesket har en udødelig sjæl; den lærer heller ikke at mennesker efter døden lider evig pine i en brændende ild. Den lærer tværtimod at Faderen, Jehova Gud, er større end Sønnen; den lærer at de døde er uden bevidsthed, og den forklarer at de hviler i deres grav indtil opstandelsen. Er Bibelens sandhed angående disse spørgsmål ikke en stor hjælp, når man skal afgøre hvad der er den sande kirke?
For det andet kan man kende den sande kirke på den frugt den bærer. Vi har set at den sande kirke bærer kærlighedens frugt, og at de der tilhører den, som følge deraf ikke dræber deres trosfæller i krig, uanset deres race eller nationalitet. De holder sig fuldstændig fri af verdens politik. De taler regelmæssigt om Gud og bruger ofte hans navn, Jehova. De er især kendt fordi de leder gratis bibelstudier i interesserede menneskers hjem. Sandhedens forkyndere besøger regelmæssigt folk fra hus til hus og forkynder Guds rige.
Kender De den menighed der passer til denne beskrivelse? Er det den De er tilsluttet? Hvis ikke, er det meget vigtigt at De søger at finde den kirke eller menighed der svarer til denne beskrivelse.
Dette vil kræve at De selv læser i Bibelen og undersøger den. Men det er ikke vanskeligt. Gud har givet os sit ord, Bibelen, som viser hvilken tro der er den sande. Studér Bibelen. Find ud af hvad der er falsk, og forkast det. Bliv klar over hvad der er sandt, og hold fast ved det. Når De har lært Guds vilje at kende, så gør den. Apostelen Johannes viste hvor vigtigt det er at vi handler i overensstemmelse med Guds vilje, for han skrev: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.