Det forjættede land og sandhedens ord
„Og [Jehova] sagde til ham: ’Det er det land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne øjne.’“ — 5 Mos. 34:4.
1. Hvorfor skulle vi interessere os for geografi?
DA VI er blevet velsignet med liv på denne vidunderlige jord hvor vi har vort hjem, vil det også være naturligt om vor interesse for dette hjem får os til at nære en vis interesse for geografi. Geografi er i sandhed en interessant beskrivende videnskab som befatter sig med jorden og livet på den. Den har især at gøre med beskrivelsen af jordoverfladen og de områder der er dækket af vand, såsom have, søer og floder. Geografi omfatter også studiet af klimaet, af plantelivets og dyrelivets udbredelse; af landenes befolkning, af de naturlige ressourcer, og til en vis grad af landenes industri samt af disse forskellige faktorers indbyrdes forhold til hinanden.
2. Forklar på hvilke to måder vi kan lære jordens forskellige egne at kende.
2 Når vi retter vor opmærksomhed mod jorden kan vi naturligvis med egne øjne se mange af dens forskellige landskaber. Der findes dog også kort som indeholder mange vigtige oplysninger, så vi ikke ligefrem behøver at rejse til alle egne af jorden for at lære dem at kende; men ved selv at besøge og se forskellige steder på jorden er det muligt at få bekræftet det vi lærer gennem et studium. Dette ville alt i alt være en glimrende undervisning i geografi, et personligt førstehåndsstudium af den videnskab der befatter sig med jorden og dens forskellige egne.
3. Hvilket usædvanligt „kursus i geografi“ bød sommeren 1967 på?
3 Vi kan også få kendskab til jordens forskellige egne gennem pressemeddelelser som fortæller hvad der sker i vor tid. I sommeren 1967 blev verdens opmærksomhed rettet mod et lille område på kloden der ligger lige øst for Middelhavet. I juni dette år udbrød der en kort, voldsom krig, og verdens nyhedsmedier udsendte detaljerede rapporter om konflikten og det område hvor den fandt sted. Disse rapporter indeholdt kort, diagrammer, billeder, fotografier og tegninger som gav læserne et indtryk af områdets geografi, i sandhed et kursus i hvordan denne del af jorden ser ud. Man fik et klarere billede af dette område end man nogen sinde før havde haft.
4, 5. (a) Hvordan fremgik det af beretningerne om krigen mellem israelerne og araberne i 1967 at den udkæmpedes på en ganske særlig slagmark? (b) Hvilken særlig interesse har dette for os?
4 Beretningerne om denne konflikt mellem israelerne og araberne der brød ud i lys lue den 5. juni 1967, indeholdt noget ganske specielt som ikke gælder nogen anden del af jorden. De indeholdt utallige henvisninger til visse kendsgerninger der udelukkende gælder dette område, ja er karakteristiske for det. Dette er meget betydningsfuldt. Det bekræfter at dette land var stedet hvor begivenheder af største betydning for os fandt sted i fortiden. Læg mærke til nogle af de udtryk der blev brugt i aviserne:
5 Jerusalem blev omtalt som „denne historiske by“, „æret af kristne fordi den var det sted hvor mange vigtige begivenheder i Jesu liv havde udspillet sig“. Man talte også om „de gamle bibelske veje mellem (Tel Aviv) og Jerusalem“, „de hellige kristne steder“, Oliebjerget, Golgata, stedet hvor kong Salomons tempel havde ligget, Betlehem som var Jesu fødested, „Damaskus . . . grundlagt af Uz, Arams søn . . . som allerede var en by på Abrahams tid. . . . Paulus blev omvendt til kristendommen på vej til byen“.
6. Hvilke andre oplysninger understreger dette områdes særlige historie?
6 Slagmarkens historiske betydning understreges af følgende opstemte udbrud fra en jødisk rabbiner: „Vi oplever nu virkeliggørelsen af jødernes drømme gennem to tusind år! Vi står over for den messianske æra.“ Området blev i krigsberetningerne omtalt som „Kana’ans land, som araberne kalder ved dets romerske navn Palæstina og som jøderne kalder Israel“, og de kæmpende som „Isaks efterkommere og Ismaels efterkommere“. „Jødernes og arabernes historiske tilknytning til hinanden går 3500 år tilbage, idet de begge er semitiske folk. Jøderne fører deres stamtavle tilbage til Abraham gennem hans søn Isak og hans sønnesøn Jakob. Araberne hævder også at være Abrahams efterkommere, men gennem en anden søn, Ismael.“
7, 8. (a) Hvad henleder et kort der blev udgivet sammen med en rapport om krigen, vor opmærksomhed på? (b) Giv andre eksempler på at begivenhederne blev forbundet med bibelske stednavne.
7 I forbindelse med et kort der blev udgivet sammen med en beretning om krigen hed det: „Et flygtigt blik på kortet viser hele udstrækningen af den israelske sejr. Israel har nu indtaget strategiske stillinger der gør det langt lettere at forsvare dets grænser end før i tiden — Jerusalems gamle bydel og Judæas højland, Samarias bjerge i Jordan, Golanhøjderne i Syrien, Gazasletten, de stillinger hvorfra Tiranstrædet beherskes og de vigtige forbindelseslinjer i Sinaj der løber lige til Suezkanalens østlige bred.“
8 Grædemuren, Oliebjerget, Scopusbjerget, Josafats dal, Tiberias, Galilæas sø, de syriske skrænter ved vandene hvor Peter fiskede, Saligprisningernes bjerg, stedet hvor miraklet med brødene og fiskene blev udført, Hermons bjerg, alle disse steder forekom i forbindelse med krigens geografi og, som det meget betegnende hed: „Det var i dette grusomme og skønne land at en jøde fra Nazaret for 2000 år siden for første gang forkyndte fred og barmhjertighed som en universel lære.“
9. Hvad siger Skaberens ord om denne særlige del af jorden?
9 Jehova, Skaberen, der dannede jorden, sørgede for at der i denne særlige del af jorden, på et forholdsvis lille område, fandt begivenheder sted som har stor betydning for os. Denne del af jorden omtales i Femte Mosebog 34:1-4: „Derpå steg Moses fra Moabs sletter op på Nebobjerget, til toppen af Pisga, lige over for Jeriko; og [Jehova] lod ham skue ud over hele landet: Gilead lige til Dan, hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land indtil havet i vest, Sydlandet og Jordan-egnen, sænkningen ved Jeriko, palmestaden, lige til Zoar. Og [Jehova] sagde til ham: ’Det er det land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit afkom vil jeg give det! Nu har jeg ladet dig skue ud over det med dine egne øjne; men du skal ikke drage derover!’“
10. (a) Find ved hjælp af den beskrivelse af landet der gives i Josua 1:4 og Første Mosebog 15:18-21, de her omtalte områder og grænser på kortet. (b) Hvad hentydede Jehova derfor til da han sagde til Moses at det var dette land han havde lovet israelitterne?
10 I endnu en beskrivelse af dette land hedder det: „Fra ørkenen og Libanon til den store flod, Eufratfloden, hele hetitternes land, og til det store hav i vest skal eders landemærker nå.“ (Jos. 1:4) Da Jehova Gud viste Moses landet hentydede han til sit løfte til Abraham, og det var til Abraham at Jehova gav denne beskrivelse af landet: „På den dag sluttede [Jehova] pagt med Abram [Abraham], idet han sagde: ’Dit afkom giver jeg dette land fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden, det er kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, hetitterne, perizzitterne, refaitterne, amoritterne, kana’anæerne, girgasjitterne, hivvitterne og jebusitterne.’“ (1 Mos. 15:18-21) Moses var interesseret i hele landet. Han ville meget gerne drage til den nordlige del af det forjættede land for at se Libanons bjerge, men Gud tillod ham det ikke. I stedet viste Gud ham til sidst landet fra et godt udsigtspunkt på Pisgas tinde på Nebobjerget. (5 Mos. 3:23-28) Vi ser således at det var et meget nøjagtigt beskrevet område Gud udvalgte til at tjene sin hensigt; og Jehova Gud gav dette vidunderlige land som en gave til sit pagtsfolk, israelitterne. Dette vidunderlige forjættede land var skuepladsen for mange af de begivenheder som omtales i Guds ord Bibelen, og det var også det sted hvor det meste af sandhedens ord blev nedskrevet. Det forjættede land er således Bibelens land, det land hvor den bog som i dag er de kristnes religiøse lærebog, har sit hjemsted.
11. Hvordan støtter landet sandhedens ord?
11 Det forjættede land viser at vi har al grund til at stole på sandhedens ord. Landet støtter ordet. Nogle tvivler på at de steder Bibelen omtaler, har eksisteret, og de tvivler på at de begivenheder Bibelen beretter om, har fundet sted. Vi kan ikke drage Bibelens eksistens i tvivl, for vi har De hellige Skrifter, men disse mennesker benægter Bibelens pålidelighed. Mon de også vil benægte det forjættede lands eksistens? Næppe, for landet ligger der!
12. Hvorfor er kristne i vor tid særlig interesseret i dette land?
12 I dag kan både vi og alle andre se landet og hvad det indeholder. Den beskrivelse Bibelen giver af det forjættede land er ikke vag og uklar, men tværtimod fyldt med tydelige person- og stednavne. Kristne bør være interesseret i disse detaljer, for de er en del af sandhedens ord. I sin afskedstale sagde Jehovas tjener Josua: „Se, jeg går nu al støvets gang; så betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) I sin afskedstale henviste Josua til „dette herlige land, som [Jehova] eders Gud gav eder“. Kristne stoler på sandhedens ord, og deres kendskab til Bibelens land støtter og underbygger deres tillid.
13, 14. (a) Har man altid haft kendskab til beliggenheden af de steder Bibelen nævner? (b) Hvad sagde Martin Luther herom? (c) Hvornår fik man de første videnskabelige kort over Bibelens lande? (d) Hvor godt kan vi lære Bibelens lande at kende?
13 De mange steder der omtales i beskrivelsen af landet, viser hvilken udstrækning det forjættede land havde. Den omtaler Eufratfloden, havet mod vest eller Middelhavet, Ægyptens bæk, Libanons bjerge og andre geografiske steder. Ved du hvor disse steder er? Det forjættede land ligger ved den østlige del af Middelhavet og strækker sig fra kysten østpå. Det kan nu findes på et hvilket som helst verdenskort.
14 Det var først i forrige århundrede man fik kendskab til beliggenheden af de geografiske steder Bibelen nævner. Martin Luther, der levede fra 1483 til 1546, skal have sagt: „Det ville være rart om vi også vidste hvordan landene (de bibelske) lå i forhold til hinanden, så de mærkelige, ukendte ord og navne ikke gjorde det ubehageligt og forvirrende at læse Bibelen og svært at forstå den.“ Det første kort over bibelens lande der blev regnet for at være virkelig videnskabeligt, er øjensynlig udgivet omkring 1880. I vor tid er der ingen grund til at vi ikke skulle kende det forjættede land godt. Den forståelse af landet som det nu er muligt at få, kan gavne os i vor forståelse af selve Bibelen. Dette land, som var stedet for de begivenheder som sandhedens ord omtaler, er virkeligt og ikke en myte. Det er et land vi kan besøge i dag.
15. (a) Hvilke to gaver fra Jehova til menneskene har vi stadig hos os? (b) Hvordan kan de være os til gavn?
15 Bibelen, sandhedens ord, er i sig selv en uvurderlig gave fra Jehova, en gave ikke blot til israelitterne alene, men til alle troende. Vi har stadig disse to store gaver, landet og Guds ord, hos os. Ingen af dem kan tilintetgøres. Ordet henleder vor opmærksomhed på landet. Dette land, Palæstina, landet hvor Jehova blev tilbedt i fortiden, betyder mere for kristne end for andre mennesker. Bibelens omfattende brug af bestemte stednavne gør landet og stederne betydningsfulde for os. Selv om landskaberne har ændret sig i århundredernes løb, ligger landet der stadig, og kan vi stedfæste de begivenheder Bibelen omtaler, understreges den bibelske beretnings sandfærdighed for os, og sandhedens ord gøres levende.
16. Hvorfor bør vi forbinde begivenhederne med stederne?
16 Det er naturligt og rigtigt at forbinde de begivenheder Bibelen omtaler, med det sted hvor de indtraf, når dette angives i beretningen. Når vi ved hvor en begivenhed har fundet sted, vokser interessen for den og vi ser den meget tydeligere for os. Der er mange grunde til at vi bør lære selve landet at kende, så vi i så vid udstrækning som muligt kan vide hvad det var Jehova talte om da han sagde til sin tjener Moses at det var dette land han ville give israelitterne.
En lille skueplads for vældige begivenheder
17. Hvilken paradisisk skildring gjaldt engang dette land?
17 „[Jehova] din Gud vil føre dig ind i et herligt land, et land med vandbække, kilder og strømme, der vælder frem på bjerg og i dal, et land med hvede og byg, med vinstokke, figentræer og granatæbletræer, et land med oliventræer og honning, et land, hvor du ikke skal tære fattigmands brød, hvor du intet skal mangle, et land, hvis sten giver jern, og i hvis bjerge du kan hugge kobber. Men når du så spiser dig mæt, skal du love [Jehova] din Gud for det herlige land, han gav dig.“ (5 Mos. 8:7-10) Landet beskrives således i Bibelen som et bogstaveligt paradis på dette tidspunkt. Fortidens forjættede land tjente som et forbillede på jorden under Jehovas himmelske rige ved Kristus Jesus, Paradiset.
18. Giv ved hjælp af kortet på side 7 en beskrivelse af det forjættede land.
18 Fortidens forjættede lands grænser fremgår af de beskrivelser der allerede er blevet givet i denne artikel og ligeledes af den der findes i Fjerde Mosebog 34:1-12. Vi vil ikke citere skriftstedet her men anbefale at du selv læser det i din bibel. Af kortet på foregående side vil du se udstrækningen af dette land, der udgør den lille skueplads for de betydningsfulde begivenheder der indtraf her. Strengt taget var det kun omkring 55 kilometer bredt fra øst til vest og 480 kilometer langt fra nord til syd. I virkeligheden var kun en strækning på omkring 240 kilometer beboet, hvilket vil sige et område på cirka 15.500 kvadratkilometer. Det var på den tid kong Salomon regerede, „thi han herskede over hele landet hinsides floden, fra Tifsa til Gaza, over alle kongerne hinsides floden, og han havde fred rundt om til alle sider; og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’ersjeba.“ — 1 Kong. 4:24, 25.
19. Hvilken udstrækning havde det land hvor Bibelens dramatiske begivenheder udspilledes?
19 Imidlertid slog israelitterne sig også ned på et betydeligt område øst for Jordan, og dette tillige med det ovennævnte område under Salomon giver i alt omkring 26.000 kvadratkilometer. Det er den størrelse som skuepladsen for de mange dramatiske begivenheder havde.
20. Forklar ved hjælp af kortet på side 8 hvad der kendetegnede strækningen langs Middelhavet.
20 Det er let for sit indre blik at tegne et billede af de modsætninger og forskelle der findes i dette geografiske område, og det vil være gavnligt at gøre det. Det forjættede land har nogle karakteristiske kendetegn som er lette at huske. Den del der virkelig blev befolket af jøder strakte sig, som vist på kortet, fra Libanons bjerge i nord til ørkenen i syd, Negev. Langs havet i vest eller Det store Hav, nu kendt som Middelhavet, der udgjorde det forjættede lands grænse mod vest, findes der en række sletter.
21. Hvad lå øst herfor?
21 Øst derfor, mellem, kysten og bjergene, findes Sjefela („Lavlandet“) som er et bakket område. På kortet kan vi se Sjefela mod syd, nord for Negev. I dette bakkede område, Sjefela, kan vi på kortet se byen Lakisj, der omtales treogtyve gange i Bibelen.
22. Find på kortet de andre steder der nævnes her.
22 Øst for Sjefela eller det bakkede område ligger Samarias og Judas bjerge. De indbefatter det område hvori byen Jerusalem ligger. Vi kan på kortet se Jerusalem, også kaldet Zion, vest for den nordlige bred af Det døde Hav, ligesom vi også ser Oliebjerget og Betania. Nord derfor findes Samarias bjerge, deriblandt Garizims bjerg. Der ligger Jakobsbrønden, landsbyen Sykar og byen Samaria. Dette område lå i den del af landet som Israels ti stammer fik da Israels folk blev delt i to.
23. Find ved hjælp af kortet gravsænkningen og de omkringliggende steder der nævnes her.
23 Ser vi på kortet, finder vi nordøst for Jerusalem byen Jeriko. Den ligger på den vestlige side af det næste vigtige geografiske område i det forjættede land. Dette enestående geografiske landskab er den store gravsænkning der løber fra bjergene i nord mod syd og omfatter Jordandalen, Jordanfloden, Galilæas sø, Salthavet eller Det døde Hav og Araba og udmunder i Det røde Hav.
24. Hvor stod moses da han så ud over landet?
24 Øst for Jordanfloden og øst for Salthavet finder vi Moabs højsletter. På kortet ser vi Nebobjerget og Pisga. På dette høje bjerg stod Moses og så ud over landet, mod nord og vest og syd, tværs over landet til Middelhavet, og han skuede ud over dette store område og hørte Jehova sige at det var dette land Han ville give israelitterne.
25. Repetér ved hjælp af kortet de fem geografiske områder landet kan inddeles i.
25 Vi kan således opdele det forjættede land på følgende måde: Sletterne langs Middelhavet, Lavlandet eller Sjefela, Samarias og Judas bjerge, hvor Jerusalem ligger, den store gravsænkning eller Jordandalen, der indbefatter Jeriko, og desuden højsletterne øst for Jordanfloden, der omfatter Moabs land.
26. Find andre bibelske steder på kortet.
26 På dette og andre kort kan vi finde mange af de steder der omtales i Bibelen, for eksempel Kedrons dal, Hinnoms dal, Araba, Arnonfloden, Jordanfloden, Oliebjerget, Esdraelonsletten, Karmels bjerg, Hermons bjerg, Jabbokfloden.
27. (a) Hvilken vigtig ting må vi lægge mærke til? (b) Hvorfor er dette vigtigt? (c) Hvad må visse bibelkritikere nu bøje sig for?
27 Her er en vigtig ting vi må lægge mærke til: I hvert af disse områder er der gjort en mængde arkæologiske fund som støtter Bibelen idet de bekræfter at steder som sandhedens ord omtaler, engang har eksisteret. Selv om man i århundreder har kendt og lokaliseret mange af de steder Bibelen omtaler, er der alligevel mange andre steder som Bibelen nævner, men som man hidtil ikke har kunnet finde. Bibelkritikere har påstået at eftersom man ikke kendte disse steders beliggenhed, kunne Bibelens beretning ikke være sand og Bibelen var derfor ikke pålidelig. De arkæologiske fund giver os i denne forbindelse et vigtigt bevis. De beviser at mennesker der hævder at de steder som Guds ord omtaler, aldrig har eksisteret, har uret. Det var i det attende århundrede at den højere bibelkritik som byggede på at man ikke kunne identificere bibelske steder, begyndte at gøre sig gældende. En autoritet på det arkæologiske felt, William Foxwell Albright, har udtalt: „De patriarkalske fortællinger i Første Mosebog og den mosaiske tradition i Pentateukens øvrige bøger er af den moderne højere bibelkritik blevet stillet i et dårligt lys . . . Nogle betragter Moses som en sagnfigur.“ Denne kritik er blevet karakteriseret som „den overkritiske indstilling som tidligere var så almindelig“ men som nu er blevet gjort til skamme af de nye fund man har gjort i det forjættede land.
28, 29. Hvilken gavn kan det sandhedssøgende menneske have af at studere landet?
28 Situationen er derfor den at vi har landet for os; vi kan besøge det. Landets geografi er klarlagt, og selv den tilfældige besøgende kan let finde de steder der omtales i Guds ord. Men de bibelkritikere der modstår Guds ord og søger at stille det i et dårligt lys, har altså hævdet at personer og steder som hidtil blot er omtalt af Bibelen, er opdigtede, og at den bibelske beretning derfor er mytisk, upålidelig og ikke kan betragtes som en sikker rettesnor.
29 Vi har sagt at de arkæologiske fund beviser at sådanne bibelkritikere har uret. Kunne det ikke være interessant at undersøge blot nogle få af disse arkæologiske fund som bekræfter Bibelen? Den efterfølgende artikel omhandler nogle af dem.
[Kort på side 7]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
DET FORJÆTTEDE LAND SOM MOSES SÅ
Kilometer
0 50 100 150
N
S
Eufrat
Tifsa
Hamat
Libanons bjerge
DET STORE HAV
Zidon
Tyrus
Damaskus
Dan
GILEAD
Jordan
Nebobjerget
Gaza
SJEFELA
Salthavet
NEGEV
Be’ersjeba
Ægyptens bæk
ØRKEN
Det røde Hav
[Kort på side 8]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
BIBELENS LAND
(hvor mange af Bibelens begivenheder fandt sted)
Kilometer
0 25 50
N
S
Gebal
Zidon
Tyrus
Libanons bjerge
Hermons bjerg
Dan
DET STORE HAV (Havet mod vest)
NAPHTALI
Hazor
Korazin
Nazaret
Galilæas sø
Esdraelonsletten (Jizre’el)
Karmel
Kæsarea
Megiddo
Bet-Sjan
MANASSE
Samaria
Ebals bjerg
Sykar
Sikem
Jakobsbrønden
Garizims bjerg
Sarons slette
GILEAD
Jabbok
EPHRAIM
Silo
Bethel
Mikmas
Mizpah
Jeriko
Jordan
Gibea
Gibeon
Qumran
Moabs sletter
Eladalen
Jerusalem
Nebobjerget (Pisga)
FILISTRE
Azekah
Bethlehem
Lakisj
Betzur
JUDA
SJEFELA
Hebron
Debir
Det døde Hav
Jordanegnen
Arnon
Be’ersjeba
GRAVSÆNKNINGEN
MOAB
Gomorra
Sodoma
Zoar
NEGEV
ARABA
EDOM
ØRKEN
Det røde Hav
Ezjongeber
JERUSALEM
Templet
Oliebjerget
Hinnoms dal
Kedrons dal
Betania