Spørgsmål fra læserne

● Eftersom Josef endnu ikke var gift med Maria da han fik at vide at hun var frugtsommelig, hvorfor ville han så skille sig fra hende? — W. M., U.S.A.

Beretningen herom lyder i Mattæus 1:18, 19: „Maria var trolovet med Josef; men førend de var kommet sammen, viste det sig at hun var frugtsommelig ved Helligånden. Nu var Josef, hendes mand, retsindig og ville ikke bringe skam over hende; derfor havde han i sinde at skille sig fra hende i stilhed.“

Under Moseloven blev en trolovet kvinde betragtet som juridisk bundet til den mand hun skulle giftes med, og blev derfor behandlet som var hun gift med ham. Det fremgår af den omstændighed at hvis en mand forførte en ugift kvinde, var han forpligtet til at gifte sig med hende hvis hendes fader tillod det. Men hvis en mand forførte en trolovet kvinde, skulle de begge stenes til døde. (5 Mos. 22:23-29; 2 Mos. 22:16, 17) Tilsvarende blev en gift kvinde i Israel som gjorde sig skyldig i hor, straffet med stening, sammen med den mand der havde besmittet hende. (5 Mos. 22:22; Ez. 16:38, 40) Men i det tilfælde hvor der var tale om en dødsstraf ved stening, krævedes der to vidner til at stadfæste overtrædelsen. — 5 Mos. 17:6, 7.

I Marias tilfælde havde Josef naturligvis ikke to vidner der kunne bekræfte at Maria havde handlet umoralsk. Han syntes heller ikke at han kunne gøre sagen offentligt kendt ved at søge efter to vidner imod hende. I stedet valgte han at hæve trolovelsen. Men hvordan kunne han gøre det? Dr. Alfred Edersheim siger herom: „Fra det øjeblik en kvinde var trolovet blev hun behandlet som var hun virkelig gift. Overenskomsten kunne ikke ophæves undtagen ved en almindelig skilsmisse.“ — Sketches of Jewish Social Life in the Days of Christ, side 148.

Josef kunne altså give hende et skilsmissebrev, selv om de egentlig kun var forlovet. Loven gav en mand ret til at sende sin hustru bort hvis han fandt noget han ikke syntes om hos hende. (5 Mos. 24:1, 2) På Jesu tid var grundene mange for en sådan skilsmisse. Det ser endog ud til at tilfælde af påvist utroskab kunne afgøres med skilsmisse. (Matt. 5:32; 19:9) Hvilken grund Josef nu end havde til hensigt at bruge, ville han åbenbart ikke gøre det til nogen offentlig sag. Nej, han havde i sinde „at skille sig fra hende i stilhed“, muligvis ved at give hende skilsmissebrevet i overværelse af blot to vidner, så sagen kunne afgøres juridisk men uden at han bragte unødig skam over hende.

Vi kan ikke komme uden om at Josef befandt sig i en pinlig situation. Han var en „retsindig“ mand, og han kendte Maria som en dydig kvinde. Dog var hun tydeligvis frugtsommelig. Hvis Josef fik kendskab til at Maria var frugtsommelig efter at hun havde besøgt sin slægtning Elisabet, er det muligt at han har hørt om engelen der åbenbarede sig for Zakarias, at den ufrugtbare Elisabet havde undfanget Johannes, og at fosteret mirakuløst sprang i Elisabets liv da hun mødte Maria. (Luk. 1:5-25, 39-45) Bibelen siger dog intet herom. Da engelen viste sig for Josef var det ikke for at bekræfte hvad Josef allerede ad omveje måtte have hørt om hvorfor Maria var frugtsommelig. Da han ingen vidner havde imod Maria før engelen besøgte ham, var hans hensigt, sådan som der siges, at da han var en retsindig mand, ville han ikke „bringe skam over hende“ eller „stille hende offentligt til skue“ (NW). — Matt. 1:19.