Vækst hvis drivende kraft er Jehova
1. Beskriv menneskets syn på vækst.
VÆKST har at gøre med fremskridt og forøgelse. Når vi taler om vækst i forbindelse med dyr og planter, byer og befolkninger, projekter og byggerier, tænker vi på de ydre forandringer som går i retning af fremskridt eller forøgelse. Hvis man ingen ydre forandringer kan se, er der nogle som slutter at der ingen vækst sker. I vor moderne tid er man på udkig efter store fremskridt og drastiske forandringer. Med hensyn til meddelelsesmidler, transportmidler, mode, arkitektur, underholdning og den daglige levestandard er man blevet opdraget til at forvente og spejde efter usædvanlige forandringer. Disse indeholder ofte et oplivende og spændende moment som holder ens opmærksomhed fangen og for et øjeblik løfter en ud af den grå hverdag. Dog kan et menneske dag efter dag se sig selv i spejlet og knap få øje på nogen forandringer. Legemligt forandrer man sig meget langsomt. Har man nået det voksne stade, forbliver man mere eller mindre den samme i årevis. Men hvad med den vækst der ikke ses i et spejl? Hvad med sindsligevægten? Hvad med den åndelige vækst? Ja, hvordan forholder det sig med den vækst man bør erfare som en tjener for Gud?
2. Hvad er det som driver væksten? Kan den hindres?
2 Bag al vækst ligger en drivende kraft. Vi ved således at planternes vækst fremkaldes af regn og en næringsholdig jord og at menneskelegemets vækst drives af den føde vi indtager. Men hvad er det der driver et menneske til at vokse åndeligt? Hvad er det der driver et menneske til at tilbede Gud? Hvad er det der får Guds tjenere til ikke alene at forblive trofaste år efter år, men også får dem til at vokse mere og mere med hensyn til alle de åndens frugter der beskrives i Galaterbrevet 5:22, 23? Blandt planter og dyr kan vi altid finde nogle der er standset i deres vækst, nogle der på en eller anden måde er blevet hæmmet i væksten. Ved en nærmere undersøgelse kan man også finde sådanne i den kristne menighed. (Se Galaterbrevet 5:7.) Hvad er grunden? Skulle alle de der tjener Jehova ikke trives og blomstre som følge af den nærende åndelige føde de får?
3. Giv grunde for at der findes både legemlig og åndelig vækst.
3 For at et menneske kan tjene det formål hvormed det er skabt, må det vokse både legemligt og åndeligt. Den drivende kraft bag den legemlige vækst er Jehova, for det er i første række ham der har tilvejebragt de materielle goder som mennesket har behov for og glæder sig over. Han har igennem alle slægter sørget for en rigelig forsyning af føde, luft og vand, og selv om menneskene har misbrugt disse forsyninger, opretholder milliarder dog stadig livet ved at gøre brug af disse livsfornødenheder. Jehova har ikke været karrig med disse gaver, og han har heller ikke fulgt den fremgangsmåde som mennesker undertiden tyr til: at sætte begrænsninger for de få gode mennesker på grund af de mange ondes misbrug. Nej, „han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige“. (Matt. 5:45) Han har også givet sit ord, sin søn og sin ånd til mennesket med dets vækst for øje. Selv om man ignorerer ham og modstår ham, findes Guds ord dog stadig og er oversat til mange sprog. Hans søn lever stadig, løsesummen er betalt, og hele menneskehedens verden har stadig mulighed for at benytte sig af den. (Joh. 3:16) Guds ånd virker lige så godt i dag for at fuldbyrde hans vilje som den gjorde i begyndelsen. — 1 Mos. 1:2; 2 Pet. 1:21.
4. Giv et eksempel på at man kan glæde sig over livet.
4 Jehova har sørget for mere end blot det nødvendigste. Der findes en overflod af alt, noget ekstra, som i høj grad forøger glæden ved blot at leve. Tænk på en så nødvendig ting som det at spise. Man kan udmærket holde sig i live med ganske enkel mad som tilberedes og spises i en fart. Men brug lidt mere tid på at tilberede maden, sæt smag og krydderier til, server hver ret på en tiltalende og appetitvækkende måde, dæk bordet i enkle, farverige omgivelser og føj hertil skæret af levende lys. Omgiv bordet med venner som forstår at værdsætte dette, lyt til deres behagelige, muntre samtale, måske med dæmpet, afslappende musik i baggrunden. Er det ikke noget man kan glæde sig over? Alle disse ekstra ting, ja blot en af dem, virker fremmende på væksten, langt mere end hvis man blot indtog maden i forbifarten. Det er alt sammen noget ekstra som mennesket kan glæde sig over, og dette gælder ikke blot maden men mange andre af livets sider.
5. Hvorfor kan man ikke lave et skema for en andens vækst?
5 En anden ting vi må huske på, har at gøre med forholdet til vore kristne brødre. Vi har hver især vore begrænsninger, og vi ved selv bedst hvad vi formår. Imidlertid sker det at andre blander sig i dette personlige ansvar ved at presse os til at gøre mere end vi ønsker. Det er sandheden fra Guds ord under Jehovas ånds virke der driver hans folk til større tjeneste. Den enkelte må selv stå Gud til ansvar for sine handlinger. Det er ens egen samvittighed man må lytte til. Ingen kan lytte til en andens samvittighed eller tale til Gud på hans vegne. Derfor skulle det ikke være nødvendigt at drage en broders motiver i tvivl eller stille spørgsmål om hvad han bestiller og kræve at han skal aflægge regnskab for hver en handling. Hvis en broder afslår en opgave eller et tjenesteprivilegium, så drag ikke forhastet den slutning at han er ved at gå ud af sandheden. (Ordsp. 18:13) Hvis hans tjeneste på arbejdsmarken går lidt ned, er det muligt at han arbejder med en anden side af sin tjeneste som kræver opmærksomhed og som han personligt har ansvar for. Hvis nogen tager en ferie eller nogle dages hvil fra et anstrengende arbejde, er der ingen grund til at blive unødigt ængstelig. Jesus indså behovet for hvile og for at komme bort fra hverdagens pres. Efter en meget travl virksomhed aflagde apostlene beretning for Jesus og han sagde til dem: „Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.“ For „der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang ro til at spise.“ (Mark. 6:31; se også Mattæus 14:13.) Dog var hverken Jesus eller apostlene ved at blive svage i troen eller ved at gå i stå i deres vækst. Ville du blande dig i hvad en andens tjener gør mens han udfører sine pligter? Naturligvis ikke. Det er netop den illustration Paulus anvender i Romerbrevet 14:4: „Hvem er så du, som dømmer en andens tjener? For sin egen herre står eller falder han; og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oprejst.“
6, 7. (a) Hvad kan tvivl sammenlignes med og hvorfor? Hvordan opstår tvivl? (b) Hvordan kan man forhindre at man bliver grebet af tvivl?
6 Tvivl er som ukrudt på en mark. Den kan suge kraften ud af de voksende tjenere for Gud og anrette skade på deres tilfredshed, fred i sindet og glæde ved at tjene Jehova. Tvivl kan opstå som følge af utilstrækkelig kundskab om et eller andet emne og kan skabe uro. Andre får en eller anden idé som de begynder at synes om, og når den ikke straks bliver anerkendt af andre, giver de sig til at finde fejl og tvivle på at Jehova står bag den „tro og kloge tjener“. Nogle sløjer af i deres gudsdyrkelse, og da de til stadighed er under påvirkning af den uafhængighedens og oprørets ånd der råder i denne gamle tingenes ordning, har de ikke styrke til at holde tvivlen borte fra deres tanker. Mange gør sig bekymringer om den materielle føde, om klæder, hjem og luksusting, og tænker kun på hvad de ønsker sig. Dette fordrejer deres sans for værdier og fylder deres tanker med frygten for at skulle undvære disse ting. Lukas 12:29 fremsætter formaningen: „Spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke; og vær ikke ængstelige!“
7 Selvtugt har meget at sige når man skal beskytte sig mod al indtrængende tvivl. Jesus sagde at hvor der er tro, er der ikke tvivl. (Matt. 21:21) Det er altså nødvendigt at beskytte sine tanker, og dette kræver selvtugt, sådan som Ordsprogene 5:1, 2 så levende understreger: „Min søn, giv agt på min visdom. Bøj dit øre til min skelneevne, så du beskytter tænkeevnerne.“ (NW) I Filipperbrevet 4:7 påpeger Paulus at Guds fred vil „bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus“. Hvis man bliver ved med at beskæftige sine tanker med en bestemt ting, har man højst sandsynligt et ønske om at opnå denne ting. Disse tanker næres og styrkes ved at man indhenter yderligere oplysninger om denne ting, som bliver mere og mere tiltrækkende efterhånden som tiden går. Ønsket virker som en motor der driver en henimod målet. „For de som samstemmer med kødet, fæster deres sind ved det kødelige.“ (Rom. 8:5, NW) Hvis man vil undgå dette, må man udøve selvbeherskelse og holde op med at tænke på tingen. Hvad tanker fører til, beskrives i Ordsprogene 23:7 på denne måde: „Ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han.“ (Dansk oversættelse af 1871) Job forklarer at Jehova handler i overensstemmelse med sine tanker og ønsker; læg mærke til hvad der siges i Jobs bog 23:13: „Han gjorde sit valg, hvem hindrer ham? Han udfører, hvad hans sjæl attrår.“
8, 9. (a) Hvordan ser nogle på det at leve i overensstemmelse med Bibelens principper? (b) Beskriv i korthed det område inden for hvilket mennesket bør lade sig lede af sin fornuft.
8 Væksten standses eller hindres ofte fordi man ikke bestræber sig for virkelig at glæde sig ved livet. Andre mener at det at tjene Gud og følge Bibelens principper lægger bånd på dem og hindrer deres vækst. Dog vil en undersøgelse afsløre at hvis man lever efter Bibelens principper kan man vokse og udvikle sig og nå videre end de fleste nogen sinde har gjort. Bibelen henleder vor opmærksomhed på et ledende princip: „Lad jeres fornuftighed blive kendt af alle mennesker.“ — Fil. 4:5, NW.
9 Indenfor det område hvor vi kan lade os lede af fornuftighed eller rimelighed indtager de daglige fornødenheder en central plads. Her er noget vi synes om, ønsker og higer efter, og den endeløse rigelighed af ting som Jehova har tilvejebragt, samt noget vi ikke synes om, og vi må tage hensyn til andres frihed. Uden for rimelighedens grænser finder vi tidens mærkelige ideer og modeluner; oprør, uafhængighed og frygt, som for eksempel menneskefrygt, frygten for fremtiden, frygten for at miste sit arbejde, for ikke at få mad, klæder og husly, og frygten for død og ulykke.
Menneskets fornødenheder
10. Hvad er menneskets fornødenheder, og hvordan er der blevet draget omsorg for dem?
10 Vi har brug for almindelig, enkel livsopretholdende føde, som findes overalt på jorden; blotte fornødenheder der holder mennesket i live og gør det stærkt nok til at arbejde. Det kan være brød, ris, fisk, frugt, kød, grøntsager; men det er der. Herom gives der en forsikring som er hundreder af år gammel og stadig gælder, nemlig i Salme 104:14, 15, 24: „Du lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden og vin, der glæder menneskets hjerte, og lader ansigtet glinse af olie, og brødet skal styrke menneskets hjerte: Hvor mange, er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“ Og videre i Salme 136:25: „[Gud] giver alt kød føde; thi hans miskundhed varer evindelig!“ Vi har brug for klæder, og de blev tilvejebragt af Jehova i menneskets tidligste tider. (1 Mos. 3:21) En bolig, en tredje vigtig fornødenhed, bygger mennesket sig på forskellige måder og i forskellige former, ved at gøre brug af de materialer Jehova har tilvejebragt.
Hvad mennesker synes om og gerne vil have
11. Skal mennesket glæde sig over de ting han har lyst til og er i stand til at opnå?
11 Foruden de egentlige fornødenheder er der mange ting vi synes om og gerne vil have. I sine anvisninger til israelitterne sagde Jehova: „Du skal for pengene købe alt hvad dit hjerte begærer, hornkvæg og småkvæg, vin og stærk drik og alt, hvad du har lyst til, og nyde det dér for Jehova din Guds åsyn og være glad sammen med din husstand.“ (5 Mos 14:26) Til vore fornødenheder føjer vi derfor velsmagende føde, variation i klædedragten, bekvemmeligheder i vore hjem, vellyd for øret og opbyggende samvær med vore brødre. Jehova skænker os endnu mere: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Sl. 145:16.
Endeløs variation tilvejebragt af Jehova
12. Overstiger menneskets ønsker alt hvad Jehova har tilvejebragt til brug for mennesket? Forklar nærmere.
12 Men selv om mennesket kunne opfylde alle sine ønsker, kan det hverken helt eller halvt bruge alle de materielle goder som er skabt af Gud til glæde for menneskene på jorden. Paulus udbrød: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud!“ (Rom. 11:33) Guds visdom ses let i de tusinder af ting der er skabt til mennesket. Vi opfordres til at gøre brug af dem: „Alt, hvad Gud har skabt, er godt, og intet er at forkaste, når det modtages med taksigelse.“ (1 Tim. 4:4) Begrænset? Udforsket på få minutter? Prædikeren 8:17 fortæller om det resultat en kom til efter at have prøvet at udforske det: „Da indså jeg, at det er således med alt Guds værk, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen; thi trods al den flid, et menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.“ Udbredt for menneskene ligger en skønhed der ikke lader sig beskrive. Hvilken malers pensel eller hvilket kameras linse kan indfange himmelens farve, dybde og udstrækning, ja den stemning den skaber? Har du indåndet alle dufte, smagt alle krydderier? Har du hørt al den musik og alle de sange der findes på jorden? Har du oplevet det modtagelige barnesinds sorgløse munterhed når hvert vejsving åbenbarer et nyt uforglemmeligt panorama? Har du oplevet hvilken vidunderlig verden af mennesker vi lever i ved at træffe mennesker fra alle jordens folk og nationer?
Menneskets antipatier og fordomme
13. Hvordan kan vi få vore fordomme til at vige for fornuften? Hvad er det sikreste at gøre?
13 Nært forbundet med stolthed og uholdbare traditioner er fordom, hvis grundlag er uvidenhed. Fordom findes som regel blandt dem der ikke har tilstrækkelig kundskab om andre mennesker og derfor er villige til at lytte til rygter og grundløs propaganda. Der findes mange slags stolthed og fordom: stolthed over den race, den familie og det land man tilhører, over rigdom, over stand eller profession, religiøs fordom og fordom på grund af uretfærdigheder og meget andet. ’Hvis jeg ikke kan lide det, er det forkert og skulle ikke tillades,’ er en meget almindelig indstilling. Peter sagde, som der står i Apostlenes Gerninger 10:34, 35: „Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ Et andet skriftsted som viser hvordan Jehova ser på denne indstilling er Første Korinterbrev 4:6, 7: „For at I . . . kan lære dette ’ikke ud over, hvad der står skrevet,’ at ikke nogen af jer skal blive opblæst over den ene imod den anden. Thi hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?“ Alt for mange faktorer indvirker på vore følelser og påvirker dermed vore afgørelser, og derfor er det farligt at rette sig efter sine antipatier og fordomme. Vore forældres synspunkter, de forskellige omgivelser vi i årenes løb har levet i og er blevet påvirket af, og den indflydelse som ånden i den nuværende tingenes ordning øver på os — alt dette bevirker at vi ikke er helt fri for partiskhed eller personsanseelse. Det er en almindelig fejl blandt mennesker at huske på andres fejltrin, og selv en enkelt forkert handling vil blive husket og kan påvirke vore handlinger i årevis bagefter. Hver gang vedkommendes navn nævnes, tænker man på det fejltrin han begik. Det er en måde at hævde sig på, eller gengælde på, selv om sagen er bragt ud af verden og burde være glemt. Det klogeste er at følge Bibelens principper. At elske det som Gud elsker og hade det som Gud hader. — Se Ordsprogene 6:16-19; Salme 97:10; 11:5; Hebræerne 1:9.
Den frihed som andre har ret til
14. Hvilke bibelske forskrifter følger vi når vi giver andre den frihed der tilkommer dem? Hvor langt kan vi gå når vi vil tilskynde andre?
14 I vor overvældende afsky for visse ting opdager vi måske at vi berøver andre den frihed de har ret til. Paulus taler meget ligefremt herom i Romerbrevets fjortende kapitel. „Den som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af . . . Gud har jo taget imod ham.“ (Rom. 14:1-3) Mad og drikke kan skabe problemer nu, nøjagtig som de gjorde dengang, og Paulus sagde at man ikke skulle gøre dem til et stort problem, men i stedet for rette sin opmærksomhed mod Riget. „Nedbryd ikke Guds værk for madens skyld!“ (Rom. 14:20) Det gælder også andre ting end maden. Brødre der er nidkære kan være så optaget af sandheden at de stadig driver på andre for at få dem til at yde mere, uden at give dem lov til selv at bestemme hvor meget tid de vil ofre på de forskellige virksomheder i menigheden. Gå kun så vidt som Skriften giver tilladelse til! (1 Kor. 4:6) Lad andre tage sig af de pligter de har, pligter som du måske ikke forstår eller måske ikke engang har kendskab til. Hjælp hvor du kan, men driv ikke nogen fremad. „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredsommelig, fornuftig, rede til at adlyde, fyldt med barmhjertighed og gode frugter.“ — Jak. 3:17, NW.
Uden for fornuftens grænser — skadelige begæringer
15. Hvad finder vi uden for fornuftens grænser? Er det klogt at følge flertallet i dets tanker og handlinger?
15 Stærke begæringer leder og tilskynder menneskene i den nuværende tingenes ordning. Drevet, som de er, af eksplosive kræfter, bliver det stadig vanskeligere at finde nogen der følger rådet i Titus 3:2 om „ikke at tale ondt om nogen, ikke at være stridbare, at være fornuftige, og at vise mildhed mod alle“. (NW) Det er verdens ånd at ville henlede opmærksomheden på sig selv, at albue sig frem, at ville være noget i en fart. Alt hvad verdens ånd indbefatter beskrives udmærket i Første Johannesbrev 2:16: „Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden.“ Disse skadelige begæringer spænder vidt. Nye ideer der appellerer til selviske interesser fejer hen over befolkningerne som epidemier for blot at blive fortrængt af den næste bølge af yderliggående ideer. Hvorfor skulle den fornuftige dog hovedkulds forkaste alt hvad Jehova Gud i overmål har tilvejebragt til glæde for menneskene og nedværdige sig til at beskæftige sig med produkter af ufuldkomne skabningers lave tankegang? Kjoler fremstilles i faconer der er beregnet på at sælge sex; de engang så nyttige og nødvendige briller skal nu henlede opmærksomheden på dem der bærer dem. Mad og drikke benyttes ikke mere med deres oprindelige formål for øje, men bliver nu mål for en rent lystbetonet interesse.
Uden for fornuftens grænser — frygt
16. Beskriv de forskellige former for frygt som mennesket kan blive grebet af, og hvad ville du anbefale som et middel til at overvinde denne frygt?
16 Menneskefrygt hæmmer; den kan standse væksten og gøre en Guds tjener uvirksom. Hvis man kender de bibelske principper man må leve efter, og gør sit bedste for at følge dem, hvorfor så frygte mennesker, ja endog frygte hvad ens broder tænker? Frygt kan være et tegn på manglende kendskab til hvad der er ret eller på at man afholder sig fra at gøre det man ved er ret. Hvis man ved hvad der er det rette og gør det uden at frygte for hvad mennesker tænker, vokser man. Jesus sagde: „Vogt jer for at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer.“ (Matt. 6:1) Søg derimod den velsignelse der er ved at frygte Jehova, som der siges i Ordsprogene 15:33: „[Jehovas] frygt er tugt til visdom“; og igen i Salme 145:19: „Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker.“ Vi kan altså være fornuftige og undgå frygten for andre guder, for overtro og ulykke. Resultatet: „I fred går jeg til hvile og slumrer straks, thi, [Jehova], du lader mig bo alene i tryghed.“ (Sl. 4:9) Frygten for døden mister sit greb om os, og vi har tilmed håb om snart at blive befriet for dens herredømme. (Hebr. 2:14, 15) Med den rette værdighed og respekt, og uden kujonagtig frygt, kan vi holde os fri af mange problemer: „Frygt for mennesker leder i snare.“ — Ordsp. 29:25.
17. Hvilken konklusion vil det ydmyge menneske altid komme til?
17 Livet er kompliceret nok uden at der føjes flere problemer til som hindrer andres eller ens egen vækst. Glæd dig ved livet nu mens du tjener Jehova. Uanset hvor mange tjenesteprivilegier du får, hvor godt du klarer dit arbejde, hvor dygtig du er og hvor velorganiseret din tilværelse er, så stol aldrig på menneskets evne til at gøre fremgang, men anerkend altid at det er „Gud, der giver vækst“. — 1 Kor. 3:7.