Spørgsmål fra læserne
● Var Jesus død da den romerske soldat stak ham i siden med et spyd? — W. H., Elfenbenskysten.
Ja, beretningen i Johannes 19:31-37 viser at Jesus var død før soldaten stak ham i siden.
Ifølge Moseloven måtte en henrettet forbryder ikke hænge natten over på henrettelsespælen men skulle begraves samme dag, så landet ikke blev urent ved en tilsidesættelse af Guds lov. (5 Mos. 21:22, 23) Hvis Jesus og forbryderne ved siden af ham fik lov til at hænge på pælene til de døde, ville de, da det allerede var sidst på eftermiddagen, komme til at hænge der efter at sabbaten var begyndt ved solnedgang. For at forhindre dette bad jøderne om at de alle tre måtte få benene knust.
En fransk forsker, dr. Jacques Bréhant, har udtalt sig om grunden hertil, som oplyst i Medical World News for 21. oktober 1966. Her står der: „Crurifragium, nemlig knusning af den korsfæstedes ben, gjorde det umuligt for ham at hæve sig for at ånde. . . . Jøderne bad om at benene på alle tre dødsdømte måtte blive knust så de kunne fjernes. Soldaterne knuste derfor benene på tyvene. Men da de kom til Jesus kunne de se at han allerede var død.“ Dr. Bréhant anfører to mulige grunde for at kun Jesus var død: 1) „Tyvene kan have været bundet i stedet for at være naglet.“ 2) „Kristus var betydeligt svækket af den behandling han havde fået“ før pælfæstelsen.
Hvis Jesus havde været i live, ville soldaterne også have knust hans ben. Men nu læser vi: „Men da [soldaterne] kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke knoglerne [benene, NW] på ham. Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud.“ — Joh. 19:33, 34.
Selv om Johannes’ beretning er ganske klar kan spørgsmålet om hvorvidt Jesus var død melde sig når man læser Mattæus 27:49, 50. Der står her, ifølge New World Translation: „Men resten af dem sagde: ’Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at frelse ham.’ En anden mand tog et spyd og gennemborede hans side, og der kom blod og vand ud. Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden.“ Det er den kursiverede sætning der er årsag til spørgsmålet; man kunne drage den slutning at Jesus var i live da han blev stukket i siden.
Mange bibeloversættelser, deriblandt Jerusalem-Bibelen på fransk og engelsk, de tyske oversættelser Elberfelder-Bibelen og Aschaffenburger-Bibelen, og de spanske oversættelser Moderna, Valera og Nácar-Colunga [også den danske autoriserede oversættelse] udelader den kursiverede sætning. Andre oversættelser medtager ordene men sætter dem i klammer eller tilføjer en forklarende fodnote. For eksempel anfører en fodnote i den oprindelige udgave af New World Translation at sætningen findes i nogle vigtigere manuskripter, nemlig det sinaitiske manuskript og det vatikanske manuskript nr. 1209, men ikke i andre. Mange lærde er af den mening at en afskriver fejlagtigt i Mattæus 27:49 har indføjet ord som hører hjemme i Johannes 19:34.
Oversættelsen af De græske Skrifter i New World Translation er hovedsagelig foretaget på grundlag af Westcott og Horts tekstudgave. Denne ansete tekstudgave indeholder den nævnte sætning i hovedteksten til Mattæus 27:49, men sætter den i dobbelte klammer. Som forklaring siges der at sætningen „formodes at være indføjet af afskrivere“. Muligvis vil der senere fremkomme flere manuskripter som kan kaste lys over Mattæus 27:49.
Ikke desto mindre fremgår det tydeligt af fremstillingen i Johannes 19:31-37 at Jesus allerede var død da han blev stukket med spyddet. Beretningen hos Mattæus må derfor læses i lyset heraf. Mattæus siger ikke præcist hvornår Jesus blev stukket i siden; den anfører det blot som noget af det der fandt sted da Jesus blev pælfæstet. Johannes’ beretning, derimod, angiver tydeligt tidspunktet. I betragtning heraf må Mattæus’ beretning forstås på baggrund af Johannes’. Gør man det, er der ingen modsigelse.