Hvem er Gud egentlig?

MANGE børn forestiller sig Gud som en i høj grad virkelig og ret imponerende men dog slet ikke frygtindgydende skikkelse. Da man bad nogle børn under ti år om at skrive til Gud, afslørede deres breve både charme, ligefremhed og ærbødighed. Ét barn skrev:

„Kære Gud! Da du begyndte at lave jorden og satte mennesker på den og alle dyrene og græsset og stjernerne, blev du da ikke meget træt? Der er også meget andet jeg gerne vil spørge dig om.“ Set med dette barns øjne er det tydeligt at Gud er til. Barnet ved ikke meget om Gud men er villigt til at lære, for det har ’meget andet at spørge Gud om’.

Et andet barn gav udtryk for en lignende indstilling: „Kære Gud! Hvordan føles det når man dør? Der er ingen der vil fortælle mig det. Jeg vil bare gerne have det at vide; jeg bryder mig ikke om at dø.“

Børn danner sig som regel et ret overfladisk men umiddelbart billede af Gud. Under opvæksten mister de dog i mange tilfælde deres tro på Gud. Den undervisning de får, underminerer ofte deres tro.

En barnlig tro?

Vil det sige at det er barnligt at tro at Gud er en virkelig person som er interesseret i de jordiske anliggender? Er en sådan Gud simpelt hen et produkt af barnets fantasi? Er han kun indbildning, noget i retning af julemanden?

Lad os tænke os om. Overalt i universet åbenbares en vidunderlig planlægning og orden. „Det er nok for mig,“ har den kendte videnskabsmand Albert Einstein engang udtalt, „at gruble over universets vidunderlige opbygning, som vi kun kan danne os et svagt begreb om, og ydmygt prøve at fatte bare en brøkdel af den intelligens der åbenbarer sig i naturen.“ Hvad er denne enestående orden og vældige intelligens et tegn på?

Af egen erfaring ved vi at intelligens er forbundet med tankevirksomhed. Og vi ved at menneskets tankevirksomhed er knyttet til hjernen, der er en del af menneskelegemet. Den store tankevirksomhed som ligger til grund for den planlægning og orden der præger universet, må derfor skyldes en person, den Højeste, som kaldes Gud, et væsen med et legeme, med personlighed og magt.

Vage begreber

Mange mennesker siger at de tror på Gud, men hvem tror de at han er? Betragter de ham som en virkelig person? Søger de at øge deres viden om ham? Ønsker de at tjene ham? Hvem mener De at Gud er?

Visse religiøse ledere siger at Gud er „selve vor tilværelses grund“, „vor hele tilværelses skabende grund og mening“, „den sidste, fundamentale virkelighed“, og så videre. Men hvad mener de med dette? Sådanne beskrivelser af Gud er i virkeligheden misvisende, idet de skjuler sandheden om hvem han egentlig er. De har kun forvirret folk og har uden tvivl bidraget til den vage forestilling som så mange mennesker har om Gud.

Samtidig har de fleste mennesker kun gjort ganske lidt for at lære Gud bedre at kende. De har ikke søgt i hans ord, Bibelen, for at se hvad Gud siger om sig selv. Resultatet er at de ikke føler trang til at henvende sig til ham i bøn. I mange tilfælde skyldes dette uden tvivl usikkerhed med hensyn til hvordan man skal henvende sig til Gud; hvilket navn skal man for eksempel bruge når man taler til ham?

De ved heller ikke hvad de skal sige til Gud. På en eller anden måde glemmer sådanne mennesker at lægge mærke til den store omsorg Gud har vist menneskeheden.

Faktisk lever mange mennesker hele deres liv med mindre tanke for Gud og det han har gjort end for deres arbejde eller andre ting i livet. Kun når de kommer ud for alvorlige vanskeligheder tænker de på ham. Hvis de for eksempel bliver alvorligt syge og lægen ikke kan hjælpe dem, kan det ske at de vender sig til Gud i en inderlig bøn og beder ham om hjælp. De har tilsyneladende den indstilling at når alt andet slår fejl, så er det tid til bøn. Men tyder en sådan indstilling på ægte værdsættelse af Gud?

De fleste betragter åbenbart Gud som et meget fjernt, uinteresseret væsen, og ikke som en kærlig Fader der er os nær og som er oprigtigt interesseret i sine børn. Sandt nok vil flertallet utvivlsomt sige at de tror på at Gud har skabt universet og har frembragt de mange livsformer der findes på jorden, også de tænkende skabninger. Men på samme tid føler de tilsyneladende at menneskeheden nu er overladt til sig selv, at Gud har taget afstand fra problemerne på jorden, og at han ikke vil gribe ind.

Er dette tilfældet? Bør Gud snarere betragtes som en uinteresseret tilskuer end som en kærlig og hjælpsom Fader? Hvad er kendsgerningerne om Gud? Ja, hvem er han egentlig? Hvordan skal man opfatte ham? Hvilke forpligtelser har vi over for ham?

En personlig Gud

Gud er ikke en abstrakt kraft eller magt. Han er en virkelig person. Det vil ikke sige at han har et legeme af kød og blod som mennesker har. Nej, han er en usynlig person. „Gud er en ånd,“ forklarer Bibelen. (Joh. 4:24, NW) Og som Bibelen også siger, har Gud skabt „sine engle“ som „ånder“ som sig selv. — Sl. 104:4, NW.

På samme måde som engle har navne — en af dem kalder Bibelen „Gabriel“ — sådan får man også at vide hvem Gud er ved hjælp af et navn som adskiller ham fra alle andre. (Luk. 1:26) Er dette navn Jesus? Mange religiøse mennesker er blevet forledt til at tro sådan. Bibelen viser imidlertid klart at Jesus er navnet på Guds søn. (Luk. 1:31, 32) Jesus er altså ikke Gud, han er blot Guds søn. Jesus lærte altid sine efterfølgere at tilbede og tjene hans Gud og Fader i himmelen.

Ja, under sin jordiske tjeneste lærte Jesus Kristus sine efterfølgere at bede angående Guds navn: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ (Matt. 6:9) Og senere, i en anden bøn, sagde Jesus angående Guds navn: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.“ — Joh. 17:6.

Det er derfor af største betydning at vi kender Guds navn og bruger det. Jesus brugte det, og alle Guds trofaste tjenere har brugt det. Ja, Guds personlige navn forekommer i Bibelen over 7000 gange! Således for eksempel i Kalkars oversættelse af Salme 83:19, hvor der står: „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes JEHOVA, har Høihedsret over hele Jorden.“

Ja, Jehova er det navn Gud har valgt til sig selv. „Jeg er [Jehova],“a erklærer Gud, „så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære.“ (Es. 42:8) På Bibelens originalsprog, hebraisk, forekommer Guds navn i form af et tetragrammaton (יהוה); tetragrammatonet defineres som „Det hebraiske ord skrevet JHVH (eller JHWH, YHVH, YHWH), som, uden vokaler, repræsenterer Guds ’uudsigelige navn’, . . . almindeligvis omskrevet på engelsk til ’Jehovah’“. — The American College Dictionary, side 1252.

Sande kristne efterligner i dag Guds trofaste tjenere fra fortiden og bruger Guds navn. Gør det trossamfund De er tilsluttet også det? Hvis ikke, kan det ikke være den sande kirke De er tilsluttet, for Gud har sagt: „Mit folk [skal] kende mit navn.“ Ikke alene skal de vide hvad navnet er, men de skal kende det som et navn der bliver ophøjet gennem Guds egne gerninger. Bibelen siger også: „Enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses.“ (Es. 52:6; Rom. 10:13; Joel 3:5) Hvor vigtigt er det derfor ikke at man kommer sammen med dem som ophøjer Guds navn og viser det respekt!

En kærlig forsørger

Når man kommer til kundskab om hvem Gud egentlig er, har man så mange ting at sige til ham. Se Dem omkring og betragt hans storslåede skaberværk. „Han skabte jorden,“ siger Bibelen, „grundfæstede jorderig . . ., får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre.“ (Jer. 10:10-13) Den taknemmelige må udbryde som salmisten: „Hvor mange er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“ — Sl. 104:24.

Det er sandt at menneskene må arbejde flittigt for at skaffe føde og klæder til sig selv og deres familie, måske må de arbejde i timevis med at plante og så, og slide hårdt under en brændende sol for at høste afgrøden. Og dog? Hvem gør sæden til nærende føde som kan styrke legemet og få børnene til at vokse? Hvordan kan sæden, ved hjælp af lidt vand og jord, frembringe noget så mirakuløst? Skyldes det mennesker? Nej, det er Guds værk! Det er „Gud, der giver vækst“. — 1 Kor. 3:7.

Hvad Bibelen siger er sandt; Gud giver ’regn og frugtbare tider fra himmelen og mætter jer med føde og fylder jeres hjerter med glæde’. (Ap. G. 14:15-17) På samme måde som et barn er afhængigt af sine forældre med hensyn til livets fornødenheder, er alle mennesker afhængige af Jehova Gud. Han er i sandhed en kærlig forsørger. Som Bibelen siger: „Han . . . giver alle liv og ånde og alt andet,“ og „i ham lever og røres og er vi.“ — Ap. G. 17:25, 28.

Dette bør vi derfor påskønne med taknemmelighed. Vi bør lade Gud vide hvor højt vi værdsætter den mad vi spiser, den luft vi indånder, de smukke landskaber der fryder øjet, de velklingende lyde der når vore ører, og de mange andre velsignelser han skænker os. Er vi taknemmelige? Takker vi Gud af hjertet for det daglige brød? Det var ham der bragte det til veje ved at give væksten.

Nærer oprigtig interesse for os

Mennesket har imidlertid brug for mere end Guds omsorg på det materielle område. Ganske vist kan det materielle holde os i live et kort stykke tid, men til sidst vil syndens nedbrydende virkning uundgåeligt indhente os, og vi vil dø. Trods de store fremskridt der er gjort inden for lægevidenskaben, er mennesket ikke i stand til at gøre noget som helst for at forhindre denne udvikling. Det er derfor indlysende at vi også i høj grad har brug for Jehovas omsorg på det åndelige område! Har Gud åbnet mulighed for dette?

Ja han har! Skønt det første menneskepar gjorde oprør mod ham og størstedelen af deres efterkommere har valgt at ignorere ham, har Gud dog ikke ladt menneskeheden uden håb eller ledelse. Det må vi ikke glemme! „Således elskede Gud [menneskehedens] verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Hvor taknemmelige bør vi derfor ikke være? Jehova sendte sin elskede søn til jorden som en løsesum; på denne måde har han givet hele menneskeheden mulighed for at opnå et evigt liv i lykke i en ny tingenes ordning. — Matt. 20:28.

Jehova er i sandhed en vidunderlig Gud! Ja, han er virkelig en kærlig Fader som tager sig af os, og ikke kun en uinteresseret tilskuer. Han har ikke forladt menneskeheden eller vendt den ryggen uden at tage notits af de nuværende beklagelige tilstande. Nej, Gud har gjort klart for os hvorfor mennesket dør, hvordan døden vil blive fjernet, og hvorfor ondskab og lidelse er blevet tolereret så længe. Alle disse oplysninger har han givet os i sit ord Bibelen.

Dette betyder at vi er forpligtede over for den sande Gud, Jehova. Hvis vi ønsker hans velsignelse og et evigt liv, må vi drage nytte af den foranstaltning hvorigennem vi kan få kundskab om ham. Det drejer sig om liv eller død. Jesus Kristus forklarede: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) Det er derfor af yderste vigtighed at man sætter tid til side til et regelmæssigt bibelstudium! Udskyd det ikke. Jehovas vidner vil være glade for at hjælpe Dem med at få denne værdifulde kundskab om Gud og hans hensigter. Husk at det betyder livet for Dem.

[Fodnoter]