Spørgsmål fra læserne
● Kan man rent ud sige at kun døbte vidner for Jehova vil overleve Harmagedon? — A. S., U.S.A.
Det ville være misvisende at besvare dette spørgsmål med et simpelt „ja“ eller „nej“. Det bibelske svar må nødvendigvis være betinget, og det er let at se hvorfor.
I Første Korinterbrev 7:14 viser Bibelen at Gud kan betragte mindreårige børn af en kristen fader eller moder som „hellige“. Selv om de er mindreårige og endnu ikke kan stå til ansvar for deres handlinger over for Jehova, søger deres fader eller moder at opelske kærlighed til Gud og til retfærdighed i dem. Det ser ud til at Gud, når Harmagedon bryder ud, vil bevare dem på grundlag af den kristne faders eller moders fortjeneste, selv om børnene endnu ikke er indviede og døbte.
Svaret må også være betinget fordi Bibelen ikke tydeligt giver til kende hvordan Gud vil tage sig af visse usædvanlige tilfælde, som for eksempel dem der er handicappede med hensyn til deres åndsevner og som aldrig har været i stand til at lære Jehova og hans hensigter at kende. Det er muligt at disse udøbte kan komme ind under familiefortjenesten, i lighed med mindreårige børn der har en troende fader, moder eller formynder.
Disse særlige tilfælde mindsker dog på ingen måde betydningen af indvielse og dåb for dem der ønsker at have Guds gunst og beskyttelse når den nuværende onde tingenes ordning går til grunde. Gud opfordrer dem der virkelig ønsker at overleve, til at søge retfærd og påkalde ham i tro. (Zef. 2:2, 3; Joel 3:5) Det er indlysende at dette betyder at et menneske må gøre alt hvad der står i dets magt for at gøre Guds vilje. Og hvad er denne vilje med hensyn til dåben?
Jesus blev døbt i vand og satte således eksemplet for de kristne. (Matt. 3:13-17; 1 Pet. 2:21) En af hans sidste befalinger til disciplene gik ud på at de skulle ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de døbte dem’. (Matt. 28:19, 20, NW) Og man behøver blot at læse Apostlenes Gerninger for at se at de første kristne anerkendte og forstod at dåben var en nødvendig lydighedshandling for alle som ønskede Guds gunst. — Ap. G. 2:37-41; 16:30-33.
Hverken Vagttårnets selskab eller nogen enkeltperson i dag kan mindske kraften i denne tilkendegivelse af Guds vilje. Der synes ikke at være noget bibelsk grundlag for at mene at et menneske som har haft et rimeligt kendskab til sandheden fra Bibelen og har kendt betydningen af at indvi sit liv til Gud og lade sig døbe, men har afholdt sig fra at gøre det, vil blive bevaret af Gud under den kommende ødelæggelse.
Vi er klar over at mange hypotetiske eller „hvis nu . . .“-tilfælde kunne nævnes, tilfælde der synes at indeholde formildende omstændigheder. Hvilket formål tjener det imidlertid at udtænke sådanne tilfælde? Jesu lignelse om „fårene“ og „bukkene“ viser tydeligt at der vil komme en tid da adskillelsen af „fårene“ og „bukkene“ vil være tilendebragt. (Matt. 25:31-46) I stedet for at søge efter „smuthuller“ i Guds frelsesordning, bør alle som ønsker at blive bevaret og beskyttet, drage fuld nytte af at Gud barmhjertigt giver dem mulighed for at tjene ham. Og de bør gøre det nu, før det bliver for sent at begynde at tænke på at blive en tjener for Jehova. „Fårene“ som bliver bevaret til „evigt liv“ vil være ansvarsbevidste mennesker der gør Guds vilje så fuldstændigt som muligt. (1 Joh. 2:17) Bibelen viser ud over enhver tvivl at Jehovas vilje med mennesker i dag indbefatter at de lader sig døbe og offentligt vidner om ham. — Rom. 10:10.
Jesus sammenlignede vor tid, som står ansigt til ansigt med afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning, med Noas dage. (Matt. 24:36-39) Og apostelen Peter siger, idet han henviser til hvad Noa oplevede: „Det som svarer dertil, nemlig dåben (ikke en fjernelse af kødets smuds, men en bøn til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer.“ (1 Pet. 3:20, 21, NW) Alle som ønsker frelse bør derfor anerkende hvor vigtigt et skridt dåben er.