Forandringer sandheden kan udvirke
En hobby — herre eller tjener?
Hvor er det dejligt at slappe af ved en hobby, et spil eller en form for afslapning der giver én fornyede kræfter, og der findes utallige måder at søge adspredelse på. Når man har den tid man bruger til adspredelse under kontrol og behersker sin indstilling til spil og leg, kan man have stor gavn af det. Det sker dog at en hobby eller form for adspredelse tager magten fra én, at den bliver „herre“ i stedet for „tjener“, idet den sluger en uforholdsmæssig stor del af ens tid og opmærksomhed.
På St. Kitts, en af Leewardøerne, ledede et af Jehovas vidner et hjemmebibelstudium med en mand som var meget glad for at spille et bestemt brætspil der minder om „dam“. Mange i nabolaget samledes om ham for at se ham spille. Han var så opslugt af sit spil at han helt glemte sin skrædderforretning — og som følge heraf havde økonomiske vanskeligheder. Ja, han var endda så optaget af det at han lod det gribe ind i sine aftaler om at studere Bibelen med forkynderen. I dette tilfælde kunne man i sandhed sige at det ikke længere var ham der var herre over sin hobby, men den der var herre over ham.
Til sidst besluttede forkynderen at tale rent ud med manden om sagen, fordi han ikke gjorde fremskridt i åndelig retning under studiet af Guds ord. Forkynderen understregede at der ikke er noget forkert ved at spille dam og den slags. Det kan være både gavnligt og fornøjeligt når blot man har det under kontrol. Imidlertid lod han manden forstå at der kan være visse farer forbundet med adspredelse. Man kan for eksempel gå så højt op i et spil at man ikke alene mister sin glæde ved spillet men også sine venner. Det kan medføre skænderier og uoverensstemmelser. Man kan let komme til at ’udæske og misunde hverandre’, hvilket Bibelen fordømmer. (Gal. 5:26) Manden blev også gjort opmærksom på at han havde ladet sin hobby gribe forstyrrende ind i hans studium af Bibelen, et studium der er af livsvigtig betydning for alle som ønsker at opnå Guds gunst og evigt liv. (Joh. 17:3) Hvad ville han nu gøre?
Manden kom til den slutning at det — i betragtning af hans „hang“ til spillet — ville være bedst at holde helt op. Han forærede derfor brættet væk. Den flok tilskuere som plejede at samles omkring ham, spredtes. Han havde nu mere tid til at passe sin forretning, ligesom han havde tid tilovers til at læse i Bibelen i fred og ro. Han begyndte igen at gøre åndelig fremgang. Inden længe blev han døbt ved et af Jehovas vidners store stævner og blev således selv en ordineret ordets forkynder.
Enhver gør klogt i at finde ud af om en bestemt sportsgren, en hobby eller en form for adspredelse i hans tilfælde har gjort sig til herre, i stedet for at være tjener.
Hun og børnene havde forandret sig
En græsk familie flyttede til Sydafrika. Under deres ophold dernede blev konen meget interesseret i det budskab som Jehovas vidner forkynder ud fra Bibelen. Ikke længe efter måtte hun og børnene imidlertid vende tilbage til Grækenland for at hjælpe hendes syge forældre. Før hun rejste, indskærpede hendes mand hende at børnene skulle opdrages i den ortodokse kirkes lære. Men da hustruen kom til Grækenland fortsatte hun med at læse i Bibelen sammen med Jehovas vidner og gjorde gode fremskridt med hensyn til forståelsen af Bibelens lærepunkter. Nu fik manden det ene begejstrede brev efter det andet fra sin hustru, hvori hun fortalte om alt det hun havde lært. Derfor besluttede han at vende tilbage til Grækenland „for at sætte en stopper for alt dette, inden det gik for vidt“.
Ved ankomsten blev han modtaget af en meget lykkelig familie, en familie som havde gjort store forandringer. Skønt hans kone tidligere havde været en uforbederlig sladdertaske og vanskelig at have med at gøre, fandt han nu at hun var vellidt og respekteret af alle. Og hans børn, som før havde været temmelig vanskelige, var nu blevet velopdragne. Det er vist unødvendigt at fortælle at han var glædeligt overrasket over alt dette. Ikke desto mindre følte han stadig at han måtte sætte sin hustru på plads med hensyn til det religiøse.
Derfor drog han af sted til landsbyens kirke medbringende sin kones bibel for at se hvilken forskel der var på den og kirkens bibel. Han fandt ingen. Han lagde mærke til at navnet Ieowa (Jehova) oven i købet forekom i kirkens bibel, og han undrede sig over hvorfor præsten aldrig brugte det. Han vendte hjem i dybe tanker. „Den religion du har, er god nok,“ sagde han til sin kone. „Nu ved jeg at du altid vil være mig tro, og børnene opfører sig pænere nu end de nogen sinde før har gjort. Hold du blot fast ved den tro, og giv hellere mig noget at læse også.“ Derefter vendte han tilbage til Sydafrika og begyndte selv at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner.