Hvor højt værdsætter du de kristne møder?
DET var midt om vinteren og frosten var hård, men det forhindrede ikke en kristen moder i Wisconsin, U.S.A., i at begive sig ud på en tretten kilometers spadseretur sammen med fire af sine børn, for at komme ind til byen. Efter at de havde travet fem kilometer var de så heldige at en nabo kom forbi i bil og tog dem med de sidste otte kilometer til deres bestemmelsessted.
Hvad var det der fik denne kvinde til at begive sig ud på så lang en vandretur sammen med sine børn? Jo, hun ønskede at være sammen med sine medkristne i deres gudsdyrkelse og studium af Guds ord. Så højt værdsatte hun disse møder. Netop denne søndag ville hun særlig gerne være med til mødet, for det var en af Vagttårnets selskabs rejsende tilsynsmænd der skulle tale. Der gik ingen bus, og hendes mand nægtede at lade hende benytte familiens bil, så hun havde altså intet andet valg end at tage af sted til fods. Værdsætter du de kristne møder lige så højt? Er du i lige så høj grad opmærksom på dit åndelige behov? — Matt. 5:3, NW.
Jesus tilskynder kristne til at komme sammen, for han lovede selv: „Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ (Matt. 18:20) Og apostelen Paulus skriver: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:24, 25.
I hvor høj grad du værdsætter de kristne møder, fremgår af hvor meget du er villig til at ofre for at overvære dem.
På Cuba blev tre kristne sat i fængsel efter en razzia i deres hjem den 29. og 30. april 1969. I alle tilfældene blev deres bibelske litteratur og andre ejendele konfiskeret. Men hvorfor? De blev anklaget for at have holdt illegale møder, møder hvor Bibelen blev studeret.
I en by i Thessalien i Grækenland blev tretten kristne sat i fængsel fordi de var samlet til bibelstudium. De værdsatte deres møder så højt at de gerne ville risikere at komme i fængsel for at overvære dem.
Men også mindre vanskeligheder kan vise noget om hvor højt vi værdsætter vore møder.
Dårligt helbred og svagelighed
For at kunne komme til de kristne møder må man have et nogenlunde godt helbred. Men de problemer man eventuelt har kan som regel overvindes hvis man gør en indsats. På Ceylon er der en nyinteresseret dame som til stadighed overværer møderne i rigssalen selv om hun er delvis lam. Og på trods af sin dårlige førlighed har hun tilmeldt sig menighedens teokratiske skole og er også begyndt at forkynde for andre.
I Nicaragua lagde en rejsende tilsynsmand mærke til at tårerne strømmede ned ad kinderne på en af tilhørerne det første kvarters tid hver gang der var møde. Hvorfor? Fordi hun havde for højt blodtryk og gigt i benene. Hver gang hun var kommet til rigssalen tog det omkring et kvarter før smerterne fortog sig så meget at hun kunne holde det ud uden at græde. Men når hun ikke ligefrem må holde sengen, overværer hun menighedens møder regelmæssigt.
I betragtning af disse eksempler kunne de der går glip af møderne, på grund af en lignende hindring, med rette spørge sig selv: Er det en vanskelighed jeg kan klare, eller en jeg må give op over for? Snyd ikke dig selv for åndelige velsignelser!
Transportproblemer
For nogle er det transportproblemet der forhindrer dem i at komme regelmæssigt til menighedens møder. Hvis der ikke er nogen mulighed for transport, hvor langt eller hvor længe vil du da være villig til at gå for at være med til de kristne møder? I Congo (Brazzaville) er der en ung mand på sytten der går over fjorten kilometer for at overvære møderne. I en menighed i Nicaragua er der tolv forkyndere der må spadsere to timer hver vej for at komme til møderne, og de svigter sjældent.
I Sierra Leone er der en forkynder på over seksogfirs der to gange om ugen kommer til rigssalen i al slags vejr. Han svigter aldrig. Men for at komme hen til rigssalen må han gå over otte kilometer op og ned ad et stejlt bjerg. En gruppe nye forkyndere i Honduras går hver søndag i tre timer for at komme til møderne og tre timer for at komme hjem igen. Og i en bjergegn på Filippinerne er der en otteogtresårig forkynder der vandrer knap niogtredive kilometer, på en strækning hvor der ikke findes nogen veje. På grund af en gammel benskade må han gå meget langsomt, så han tager hjemmefra dagen før for at nå hen til mødet i tide — og han er der altid til tiden!
Men hvad nu hvis det er farligt at begive sig af sted for at komme hen til mødet? En nyinteresseret kvinde som bor på øen Anguilla i Det caraïbiske Hav, var meget ked af at hun ikke kunne overvære møderne midt i ugen fordi disse møder blev holdt om aftenen og rigssalen lå i den modsatte ende af byen, og det var simpelt hen for farligt for hende at gå ud alene om aftenen. Hvad gjorde hun så? Hun overvandt denne hindring ved at flytte hen i nærheden af rigssalen!
Ligner dit problem et af dem vi har nævnt her? Kan du overvinde det?
Modstand fra familien
Jesus Kristus advarede sine disciple om at de kunne forvente modstand fra deres egen familie. Han sagde: „En mand skal få sine husfolk til fjender.“ — Matt. 10:34-36.
Guds tjenere har ofte fået lejlighed til at vise hvor højt de værdsætter de kristne møder, når nogle i deres familie har været modstandere af at de overværede disse møder. På Okinawa var der en ikke-troende ægtemand der låste sin kone ude hver mødeaften. Hun brugte et gammelt tæppe og sov ude i haven under et halvtag af bølgeblik. Det har hun gjort uge efter uge selv om hun har været i fare for at blive bidt af giftige slanger og har fået mange moskitostik. Når nogen talte med hende om det, sagde hun at det var ingenting i sammenligning med hvad kristne har været ude for andre steder.
I Surinam var en kristen hustru ude for noget lignende. For at tage modet fra hende nøjedes hendes mand ikke bare med at fjerne hendes bøger og blade — for at brænde dem, som han sagde — men hver gang hun gik til et møde og kom hjem, fandt hun døren låst, og hun måtte derfor sove i hønsehuset. Men hun gav ikke op. Til sidst sagde hendes mand til hende en dag: „Godt, du har vundet. Dette her er jo ligesom at slå i luften. Behold dine bøger. Studér med Jehovas vidner . . . Jeg kan ikke kæmpe imod strømmen længere.“
Er det noget lignende der forhindrer dig i at overvære de kristne møder regelmæssigt? Hvis det er, så hent opmuntring i at tænke på hvad disse kvinder har været villige til at finde sig i for at kunne være sammen med deres medkristne. Se på det ligesom salmisten, der sagde: „Bedre én dag i din forgård end tusinde ellers.“ — Sl. 84:11.
Er arbejdstiden en hindring?
Hvis du ikke har overværet de kristne møder regelmæssigt, skyldes det da din verdslige arbejdstid? Hvis det er tilfældet kunne det se ud som om der er en konflikt mellem din pligt til at komme sammen med andre kristne og din pligt til at sørge for dig selv og din familie. (1 Tim. 5:8; Hebr. 10:24, 25) Kunne du måske løse denne konflikt sådan at du alligevel overværede møderne regelmæssigt? Det er der mange der har gjort.
I Belgien var der en forkynder der forklarede driftslederen på sin arbejdsplads at han gerne ville have ændret sin arbejdstid, fordi den greb ind i den tid hvor han skulle overvære menighedens møder. Hvilket svar fik han? Han blev fyret, fik fem dages løn og blev henvist til arbejdsløshedskassen. Han begyndte straks at lede efter et andet job. Men fire dage efter besøgte driftslederen ham og tilbød ham et bedre job med en arbejdstid der tillod ham at overvære alle møder.
En ung mand i Andorra, som var under uddannelse og som studerede Bibelen med Jehovas vidner, havde en arbejdstid der gjorde at han ikke kunne overvære nogen af møderne. Han sagde op og tog til sidst arbejde som murerarbejdsmand. Selv om han ikke er vant til at arbejde udendørs i kulden vil han hellere gøre dette, for det giver ham ikke alene tid til at overvære de kristne møder, men også til personligt studium og forkyndelse.
En forkynder i Etiopien kom femogfyrre minutter for sent til menighedens møder hver anden uge, fordi han arbejdede på skift. Så aftalte han med en kollega at denne skulle komme femogfyrre minutter tidligere de pågældende dage for at afløse ham. Til gengæld gik forkynderen ind på at arbejde et helt ekstra skift på syv timer, enten dagen før eller dagen efter. Nu kommer dette Jehovas vidne aldrig for sent til møderne, og han vil med glæde give fjorten timers arbejde om måneden i bytte for halvfems minutter ved møderne — så højt værdsætter han Jehovas åndelige bord!
Har du et verdsligt arbejde der griber ind i den tid hvor du skulle overvære kristne møder? Det afhænger naturligvis af din specielle situation hvad der kan gøres ved det, men glem alligevel ikke Guds løfte: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ — Hebr. 13:5.
Alle kristne der ønsker at bevare deres integritet over for Jehova Gud, må være sig deres åndelige behov bevidst. Det betyder at de må studere Guds ord og komme sammen med deres medkristne ved menighedens møder i så stor udstrækning som overhovedet muligt. Hvis du virkelig sætter disse møder højt, vil du ikke uden videre lade noget hindre dig i at overvære dem. Du vil tværtimod gøre alt hvad du kan for at overvinde enhver hindring der måtte opstå. Det vil føre til større glæde og lykke og til mange velsignelser, både nu og under den kommende tingenes ordning.