Målbevidst brug af skoletiden
UNGE Jehovas vidner som endnu går i mellem- eller realskolen har ofte en usædvanlig indstilling til deres skoletid. I modsætning til så mange andre unge i dag, betragter de ikke skoletiden som spildt. De betragter snarere deres skoleår som en lejlighed til at modtage en undervisning der vil hjælpe dem til at tjene som dygtige forkyndere og vil uddanne dem så de kan forsørge sig selv i tjenesten for Gud. Når det er muligt vælger familier som er Jehovas vidner, fag der vil være til særlig gavn i denne retning.
En sekstenårs pige i Californien er et godt eksempel herpå. I harmoni med sit ønske om at hellige sig tjenesten når hun er kommet ud af skolen, har hun valgt fag som vil hjælpe hende til at gøre dette. For nylig skrev den lærer der står for handelsuddannelsen på hendes skole, uopfordret disse linjer til hendes forældre:
„Jeg har Donna i bogføring, og jeg vil gerne tage blot et øjeblik af Deres tid for at fortælle Dem hvor stor pris jeg sætter på hende. Det har været en glæde at arbejde sammen med hende det sidste semester. Hun er moden og arbejder uden at klage. Hun er i en klasse hvor eleverne selv bestemmer tempoet og hun har ikke behøvet nogen tilskyndelse fra mig for at udnytte sin tid fordelagtigt. Hun beder sjældent om hjælp, men foretrækker at løse problemerne selv. Det værdsætter jeg i høj grad da det frigør mig så jeg kan arbejde med andre, mindre selvstændige, unge mennesker.
Donna er stille i skolen, men er meget høflig både over for elever og lærere. Jeg har aldrig hørt hende ytre et hårdt ord til nogen. Vi føler ofte at vi kommer lidt til kort med nogle af de unge, men Donna er en af dem der sætter os i godt humør. Jeg takker Dem fordi De har sådan en dejlig pige og fordi De lader os samarbejde med Dem i forbindelse med hendes uddannelse.“
Det regelmæssige familiebibelstudium som Donnas forældre har ledet i hjemmet har hjulpet hende til at have denne målbevidste indstilling til sine skoleår. Derfor vil hun ikke i fremtiden få grund til at se tilbage på skoletiden med beklagelse, men snarere med tilfredshed, idet hun vil vide at hendes alvorlige og forstandige syn på skoleårene har bidraget til hendes varige lykke som en tjener for Gud.