Hvor stor er din omsorg for folk?
HVAD ser du når du betragter folk omkring dig? Ser du folk der er slaver af skadelige vaner? Ægtepar med alvorlige ægteskabelige problemer? Forældre hvis børn er oprørske? Unge der synes at livet er tomt og meningsløst? Mænd og kvinder der har vanskeligt ved at komme godt ud af det med andre? Uden tvivl både ser og kender du sådanne mennesker. Dem er der millioner af i vore dage. De behøver hjælp for at klare deres problemer. Kan du hjælpe dem? Vil du hjælpe dem?
Hvis du er en indviet tjener for Jehova kan du i høj grad hjælpe dem. Af egen erfaring ved du at nøjagtig bibelkundskab kan hjælpe folk til at løse livets almindelige problemer. Denne kundskab bragt i anvendelse har forbedret dit eget forhold til andre. Den har beskyttet dig mod at følge en skadelig livsform og har givet dit liv mening. Du har erfaret at det at være en discipel af Jesus Kristus og et hengivent vidne for Jehova Gud er ensbetydende med den bedste livsform nu, og et vidunderligt, grundfæstet håb for fremtiden. — 1 Tim. 4:8.
Men hvordan præger det du har lært, din indstilling og handlemåde over for andre? Når du ser de vanskelige situationer mange befinder sig i, føler du da medlidenhed med dem? Tilskynder dit hjerte dig til at gøre alt hvad du kan for at lære dem Guds ord at kende? Hvis det er tilfældet, vil du bruge så megen tid som muligt på at forkynde sandheden fra Gud.
Det haster
Den tid vi lever i, gør det påkrævet at Guds hengivne tjenere tager fuld del i arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Vi lever i den nuværende onde ordnings „sidste dage“. (2 Tim. 3:1-5) Kun de mennesker der har en godkendt stilling ind for Gud som hans søns sande disciple vil overleve afslutningen på denne ordning. (Åb. 7:14-17) Før enden kommer har Jehovas vidner lejlighed til at deltage i et advarsels- og livredningsarbejde. Den tid der er tilbage til at udføre dette arbejde i, er imidlertid knap. — 1 Kor. 7:29.
I ethvert redningsarbejde er der kun begrænset tid hvor man kan yde hjælp. Under katastrofer lader mænd og kvinder der deltager i redningsaktionerne villigt deres sædvanlige gøremål træde i baggrunden for at give redningsarbejdet førstepladsen. De holder ikke øje med uret for at se hvornår de skal hjem, men de fortsætter så længe deres kræfter slår til og så længe folk har brug for hjælp. Er du lige så villig til at give afkald på personlige fornøjelser og ønsker for at have størst mulig andel i vor tids vigtigste redningsaktion? Det bør enhver hengiven tjener for Gud føle sig tilskyndet til. Vore medmenneskers evige liv, velfærd og lykke står på spil.
En af de måder hvorpå man bedst kan hjælpe folk personligt, er ved at besøge dem i deres hjem. Dette bør vi ønske at gøre regelmæssigt, når som helst og hvor som helst det er muligt. Når vi gør det, viser vi at vor kærlighed ikke er partisk, idet vi giver alle lejlighed til at høre. Selvfølgelig vil vi ikke overse andre muligheder for at tale med folk om Guds ord. Vi kan også tale med dem vi daglig kommer i kontakt med. Oprigtig interesse for deres evige velfærd vil tilskynde os til at prøve at udnytte hver en lejlighed. Det gør endog de Jehovas vidner hvis fysiske begrænsninger forhindrer dem i at deltage i tjenesten fra hus til hus. Også de kan finde glæde i at bruge de muligheder de har for at forkynde sandheden fra Gud.
Vort arbejde består naturligvis ikke blot i at forkynde. Det består også i at gøre disciple. Når folk viser interesse, bør vor kærlighed til dem derfor tilskynde os til at vende tilbage så hurtigt som muligt for at opbygge deres værdsættelse af Guds ord. Og hvis de ikke er hjemme bør vi gøre en rimelig indsats for at træffe dem. Når vi har oprettet et ugentligt hjemmebibelstudium hos interesserede, bør vi ikke alene stræbe efter at lære dem hvad Guds ord siger, men også hvordan de kan indrette deres liv efter det. På denne måde vil vi opbygge en sand kristen personlighed i dem.
Lad ikke en ugunstig reaktion mindske din indsats
Når vort motiv til at deltage i arbejdet med at forkynde og gøre disciple er oprigtig interesse for andre mennesker, vil en ugunstig reaktion ikke få os til at mindske vor indsats. Selv om folk måske ikke vil høre på os, ændrer dette ikke den kendsgerning at de trænger til hjælp. Deres liv er i fare.
Lad os huske på at når der udsendes advarsler om orkaner og oversvømmelser, er det ikke alle der reagerer. Men dette mindsker ikke betydningen af sådanne advarsler. Det er heller ikke altid at redningsaktioner er vellykkede. Men hvis de der deltager i et redningsarbejde tænkte at deres indsats sikkert ville være forgæves, ville resultatet være at de ikke anstrengte sig til det yderste. Der kunne da gå menneskeliv tabt, fordi tiden ikke ville blive udnyttet på bedste måde. Det er derfor klart at man i det livreddende arbejde med at forkynde og gøre disciple, ikke bør være mindre besluttet på at hjælpe folk end hvis en naturkatastrofe var i vente eller var indtruffet.
Der er forskellige grunde til at folk reagerer som de gør når Jehovas vidner besøger dem. På grund af det de har været ude for i livet er de måske mistænksomme. Måske har de hørt usandheder om Jehovas vidner og tror på det de har hørt. Årsagen til at de er så villige til at acceptere usandheder, kan være den at de selv eller deres slægtninge eller venner er blevet udnyttet af pengebegærlige trossamfund. Som følge af vore dages religiøse forvirring tror de måske at Jehovas vidner ikke er anderledes end medlemmerne af kristenhedens kirker. Men det at vi igen og igen kommer tilbage til de samme hjem, kan efterhånden overbevise nogle om at vi har deres interesser på sinde, at vi har omsorg for folk. Der kan også indtræffe forskellige begivenheder i deres liv, eller deres forhold kan ændre sig, sådan at de ønsker vor hjælp.
Selv om folk ikke reagerer på vore henvendelser har vi dog den tilfredsstillelse at vide at vi har gjort Guds vilje. Når denne ordning går til grunde, kan vi ikke lastes for enkeltpersoners død. I lighed med apostelen Paulus vil vi kunne sige: „Jeg [er] ikke skyldig i nogens blod.“ — Ap. G. 20:26.
Jehova kan bruge dig
Vi bør aldrig mindske vor indsats for at hjælpe folk fordi vi mener at andre kan gøre det meget bedre end vi. Herren Jesus Kristus pålagde alle sine tilhængere at forkynde og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Han og hans Fader kan altså bruge hver eneste af os i arbejdet med at hjælpe andre til at gøre Guds vilje og få den bedste livsform nu. Jehova har aldrig tænkt sig kun at bruge de klogeste og mest veltalende mænd og kvinder til at sørge for andres behov. Guds ord siger at de der blev kaldet „ikke var mange verdsligt vise“. — 1 Kor. 1:26.
Den kærlighed, omsorg og oprigtighed du udviser når du taler med andre, kan udrette meget mere end blot og bar veltalenhed og et poleret sprog. Eftersom Jehova Gud ønsker at bruge dig til at hjælpe andre, behøver du ikke at være bange for at dine begrænsninger skal være årsag til at andre snubler. Så længe du stræber efter at gøre dit bedste og fuldt ud stoler på at Jehova Gud vil støtte dig når du hjælper andre, vil du være et godt redskab i hans hånd. Han kan bruge selv små børn i sin tjeneste, idet han dermed bereder sig lovsang „af spædes og diendes mund“. — Matt. 21:16.
Ved at give os mulighed for at samarbejde med ham om at hjælpe menneskeheden, viser Jehova Gud at han har tillid til os, at han er overbevist om at vi vil udføre det tildelte arbejde. (1 Kor. 3:9) Hvordan det? Jo, vi læser ingen steder i hans ord hvor megen tid vi skulle sætte til side til arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Det er åbenbart fordi Jehova altid har ønsket at hans tjenere af hjertet skulle give udtryk for hvad der boede i dem. Han vidste at de som samfund betragtet ville have en kærlighed til ham og til deres medmennesker som var stærk nok til at tilskynde dem til at gøre deres bedste for at hjælpe andre med at finde frelsens vej før det var for sent. Han vidste at de ville være villige til at indrette deres forhold, ja endda ændre deres forhold, for at kunne gøre dette. (Sl. 110:3) Jehova vidste også at hvis nogle blev ligegyldige, ville åndeligt kvalificerede mænd i hans folks menigheder være parate til at opbygge værdsættelse af tjenesten for ham i deres hjerte. (1 Pet. 5:2, 3) Tilskynder denne tillid som Gud har til sit folk, dig ikke til at bruge så megen tid som muligt i arbejdet med at forkynde og gøre disciple? Får hans tillid dig ikke til simpelt hen at ønske at bevise at du er værdig til den?
Det berører Guds navn
Guds hellige navn er knyttet til arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Han har lovet ikke at fuldbyrde dommen over den nuværende ordning før folk er blevet advaret fuldt ud. Jesus Kristus sagde: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Hvis vi som hans folk undlod at forkynde evangeliet og undlod at hjælpe andre med at tage standpunkt for Riget så de kunne overleve afslutningen på denne ordning, ville vi altså bringe skam over Guds navn. Gud kunne så anklages for ikke at have givet menneskeheden en behørig advarsel. Jehovas kristne vidner er i dag stillet på samme måde som profeten Ezekiel i fortiden. Ezekiel fik at vide af Gud: „Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig.“ — Ez. 3:17.
Ligesom Ezekiel dengang ikke undlod at udføre sine pligter som vægter, vil Jehovas vidner som samfund betragtet heller ikke undlade at lade advarselen lyde. Enkeltpersoner kan imidlertid undlade det, måske fordi de lader andre følelser overskygge deres kærlighed til Jehova og deres medmennesker. Det er derfor vigtigt at vi hver især alvorligt overvejer om vort hjerte har de rette motiver og driver os i den rigtige retning.
Du har måske deltaget i arbejdet med at forkynde og gøre disciple i mange år. Så har du grund til at være mere nidkær nu end nogen sinde før. Du har kunnet glæde dig over at have indhold i livet. Du har haft et vidunderligt fællesskab med dine medtroende. Du kan se tydeligere beviser end nogen sinde før på at denne ordnings afslutning er nær. Det bør i sandhed tilskynde dig til at hjælpe andre til at kunne overleve!
Hvis du først for nylig er begyndt at deltage i arbejdet med at forkynde og gøre disciple, kan du også se behovet for at gøre en ihærdig indsats. Du husker sikkert tydeligt hvilke problemer du havde for ikke så længe siden, og hvordan Guds ord hjalp dig til at få den bedste livsform nu. Da du forstår hvilken farlig situation du befandt dig i så sent på endens tid, har du rigelig grund til at ønske at hjælpe andre.
På den anden side er du måske først lige begyndt at studere Guds ord. Så er du måske begyndt at se vigtigheden af at blive en sand discipel af Jesus Kristus. Vi opmuntrer dig til fortsat at bestræbe dig for at blive det.
Måtte vi alle bevise at vi har oprigtig omsorg for folk og at vi nærer ægte kærlighed til vor Gud Jehova ved at deltage i arbejdet med at forkynde og gøre disciple af hele vort hjerte og hele vor sjæl.