Hvorfor oprigtige mennesker gerne vil tjene Jehova
HVERT år begynder tusinder med glæde at tjene Bibelens Gud, Jehova. Ofte er det ensbetydende med en omlægning af hele deres måde at leve på. Men de er lykkelige for at gøre det. Hvorfor?
Fordi de gør sig klart at Jehova er herskeren over alle, den øverste suveræn, og universets skaber. Af denne væsentlige grund har ærbødige mennesker til alle tider fået lyst til at tjene ham.
En inspireret salmedigter fra før den kristne tidsalder gav med følgende ord udtryk for sit hjertes tanker: „[Jehova] er en vældig Gud, en konge stor over alle guder; i hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder er hans; havet er hans, han har skabt det, det tørre land har hans hænder dannet. Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber!“ — Sl. 95:3-6.
Århundreder senere hørte den kristne apostel Johannes i et syn fireogtyve ældste sige: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ (Åb. 4:11) Om nogen i hele universet fortjener vor tilbedelse og tjeneste er det sandelig Jehova Gud.
Når oprigtige mennesker gerne vil tjene Jehova har det endnu en vægtig årsag, nemlig den barmhjertige, medfølende og kærlige måde hvorpå han har taget sig af den ufuldkomne, syndige menneskeslægt.
Det første menneske, Adam, solgte sig selv og sine efterkommere som syndens og dødens trælle, for han valgte at overtræde Guds lov. Bibelen siger: „Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ — Rom. 5:12.
Intet menneske kan ved sine egne bestræbelser frigøre sig for denne trældom. „Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum — prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det — så han kunne blive i live og aldrig få graven at se.“ — Sl. 49:8-10.
Jehova Gud kunne have vendt Adams efterkommere ryggen, for han trænger ikke til at nogen giver ham noget. Men i sin uendelige kærlighed til menneskeslægten skaffede Jehova ved et stort personligt offer den nødvendige løsesum. Han overførte sin kæreste himmelske søns liv til den jødiske jomfru Marias moderskød, så han kunne fødes som et fuldkomment menneske og ofre livet til gavn for den syndige, døende menneskeslægt. (Luk. 1:26-37; Joh. 1:14) Om dette enestående udtryk for Guds kærlighed skrev apostelen Paulus: „Thi medens vi endnu var afmægtige, led Kristus, da tiden var inde, døden for os, som endnu var ugudelige. Der er jo næppe nogen, som vil dø for en retfærdig; kun for sin velgører kunne en måske få sig til at gå i døden; men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere.“ — Rom. 5:6-8.
Jehova Guds måde at herske på har også tiltalt oprigtige mænds og kvinders hjerter. Han tvinger ingen men ser gerne at hans skabninger tjener ham villigt, tilskyndet dertil af inderlig kærlighed til ham og i påskønnelse af hans retfærdige bud. — 5 Mos. 30:11-16; 1 Joh. 5:2.
Det skulle ikke være svært for oprigtige mennesker at forstå at det tjener vore interesser bedst at adlyde Guds lov. En sådan lydighed virker ikke tyngende men forfriskende. (1 Joh. 5:3) Dette skyldes at den guddommelige lov som gælder for alle menneskelige forhold, bygger på kærlighed, det vil sige uselvisk omsorg og interesse for andre. Apostelen Paulus skrev om Moseloven: „Thi det: ’Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære,’ og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse.“ — Rom. 13:9, 10.
Ville forholdet mennesker imellem ikke blive bedre dersom alle overalt og til enhver tid bestræbte sig for at handle kærligt mod deres næste? Ville det ikke sætte en stopper for uretfærdighed og undertrykkelse? Ville det ikke skabe lykke, tilfredshed og tryghed i tilværelsen? Jo, afgjort!
Altså skulle oprigtige mennesker kunne indse at de der retter sig efter Bibelens bud, lever livet på den bedste måde. Netop denne faktor gør at mange i dag begynder at tjene Jehova Gud som hans indviede vidner. Én mand bemærkede: „Det der tiltrak mig var den enhed der findes blandt Jehovas vidner, både blandt mennesker af forskellig nationalitet og race; jeg fandt ud af at dette kun var muligt fordi de holdt sig nøje til Bibelens principper.“ En anden sagde: „Venligheden og hjerteligheden blandt Jehovas vidner tilskyndede mig. Jeg vidste at der skulle herske fred, enhed og kærlighed mellem dem der kendte sandheden.“ Og endnu en: „Den kærlighed jeg iagttog inden for Jehovas vidners familier fik mig til at indse at de var sande kristne.“
Oprigtige mennesker har sandelig gode grunde til at tjene Jehova. Hans stilling som Skaber og øverste Hersker gør at han helt og fuldt er berettiget til en sådan tjeneste. Hans måde at herske på har altid afspejlet kærlighed, og den har umiskendeligt tjent alle hans fornuftbegavede skabningers interesser bedst. Skønt Jehova Gud intet mangler, har han taget initiativet til at vise kærlighed, idet han har givet den syndige menneskeslægt mulighed for at blive udfriet fra syndens og dødens trældom og for evigt at nyde velsignelserne under hans retfærdige styre.
Giver dét Jehova Gud er og har gjort, dig lyst til at tjene ham af et helt hjerte? Hvis det gør, vil du sikkert gerne slutte dig til andre der nærer det samme ønske. Vi opfordrer dig derfor til at aflægge besøg i den af Jehovas vidners rigssale der ligger nærmest dit hjem, om muligt allerede i denne uge. Dér kan du så se om de tilstedeværende lægger den kærlighed og enhed for dagen som man må forvente at finde blandt mennesker der — skønt ufuldkomne — tjener den sande Gud.