Efter jordskælvet i Managua
MENNESKER der rammes af en alvorlig ulykke, har hårdt brug for hjælp fra andre. Når de nødlidende anmoder om hjælp vil mange reagere positivt, af omsorg for de hjemløse, de tilskadekomne og de sultne. I den retning er Jehovas vidner ingen undtagelse. De erkender at det hører med til sand gudsdyrkelse at hjælpe nødstedte. (Jak. 1:27) Ligesom andre, arbejder de ihærdigt for at yde de trængende hjælp. De foranstaltninger der blev truffet for at hjælpe ofrene for jordskælvet i Nicaragua, er et eksempel på dette.
Da nyheden om det frygtelige jordskælv som ødelagde Managua i slutningen af 1972, nåede de omkringliggende lande, traf Jehovas vidner i disse lande næsten øjeblikkelig foranstaltning til at hjælpe deres kristne brødre og andre der trængte til hjælp. Snart var biler og lastvogne med mad og tøj på vej til afdelingskontoret for Vagttårnets selskab i Managua.
Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Managua havde tjent som center for ledelsen af det forkyndelsesarbejde som over 1800 Jehovas vidner udfører i Nicaragua. Til alt held havde bygningen kun lidt ringe skade ved jordskælvet, så fødevarer, klæder og andre fornødenheder kunne modtages her og uddeles herfra.
Mindre end toogtyve timer efter den første rystelse, ankom der nødforsyninger fra Jehovas vidner i Honduras. Dagen efter, søndag, holdt L. E. Witherspoon, der er afdelingstilsynsmand i Nicaragua, et møde med de missionærer der tjener i Managua, for at drøfte fordelingen af nødforsyningerne med dem. Inden længe begyndte fødevarer, beklædningsgenstande og medicin at ankomme fra Jehovas vidner i Costa Rica og El Salvador. Vand blev kørt ind til Managua fra områder uden for byen. Den dag fik flere hundrede mennesker den nødvendige hjælp.
Om mandagen, den 25. december, blev der oprettet andre depoter hvorfra man kunne uddele nødforsyninger til jordskælvsofrene, og om tirsdagen blev flere sådanne depoter oprettet i andre byer. På det tidspunkt havde størstedelen af Managuas befolkning forladt byen. I mellemtiden var der ankommet flere tons nødforsyninger fra Jehovas vidner i Costa Rica, Honduras og El Salvador, og mere var på vej. Desuden modtog man økonomisk hjælp fra Jehovas vidner i andre lande.
En missionær fra Honduras skriver om hjælpearbejdet: „Brødrene her og de fra Costa Rica og El Salvador er kommet med tonsvis af fødevarer. Skønt brødrene er fattige, har de givet af hjertet.“ Hun fortsætter: „I aften har vi tilbragt tiden her på afdelingskontoret [i Tegucigalpa] med at fylde kartofler, løg og vaskemidler i plasticposer, så de er lette at fordele.“
I selve Managua, især i den indre bydel, blev stanken af lig mere og mere gennemtrængende. Brande opstod, og der var en hel del plyndring. Man anså det for tilrådeligt at evakuere Selskabets afdelingskontor. Det skete onsdag den 27. december.
Nødhjælpsarbejdet, som havde været ledet fra afdelingskontoret, blev nu udført fra et nyt sted, beliggende cirka tyve kilometer syd for Managua. Dér tog Jehovas vidner fat på at lave pakker med fødevarer. Bænke fra afdelingskontorets rigssal gjorde det ud for arbejdsborde og forrådshylder.
L. E. Witherspoon skriver at pakker for størstedelen indeholdt følgende: otte pund ris, fire pund bønner, et pund fedt, et pund tørmælk, tre pund tørrede majskerner, et halvt pund kaffe, to pund sukker, en stor dåse sardiner, to lys, to æsker tændstikker, et stykke sæbe og en pakke tørsuppe, samt de sidste nye numre af Vagttårnet og Vågn op! Pakkerne blev pakket i to størrelser, den ene beregnet til en familie på to til fem i fem dage, den anden til en familie på seks til ti i samme periode.
For mange betød flytningen fra Managua en klimaforandring fra varmt til køligt eller ligefrem koldt vejr. Derfor blev der også sørget for tæpper til dem der havde behov for det.
Den 29. december blev hele kontorpersonalet ved Røde Kors sat ind i hvordan Jehovas vidners hjælpearbejde gik for sig. Det gjorde et stort indtryk på dem, og de sagde gang på gang: „Sådan skulle vi også gøre. Det er sådan det skal gøres.“ De var forbløffede over at erfare at Jehovas vidner havde fjorten udleveringssteder rundt omkring i udkanten af Managua, og en liste med navnene på samtlige familier som modtog hjælp.
Direktøren for Røde Kors, Reinaldo Tapia Molina, udskrev en ordre lydende på 500 kilo ris og 1000 kilo bønner som en hjælp for Jehovas vidner i deres nødhjælpsarbejde. Dagen efter kom myndighedernes godkendelse, med frigivelse af de fødevarer Røde Kors havde anmodet om.
Senere ydede Røde Kors cirka halvanden tons fødevarer og ti telte. Disse telte blev modtaget med glæde af dem der havde sovet i det fri. Der var i høj grad brug for dem, for duggen var faldet så rigeligt at de der havde sovet under åben himmel måtte vride deres lagener om morgenen.
Da mange af Jehovas vidners missionærer i Nicaragua er nordamerikanere, søgte man om hjælp fra De forenede Staters ambassade. Gennem AID, en underafdeling af Alliance for Progress, modtog de nødstedte tyve telte og hundrede feltsenge og tæpper.
Også gennem den nicaraguanske stat kom der forsyninger som satte Jehovas vidner i stand til at yde individuel hjælp til jordskælvsofrene.
Naturligvis har Jehovas vidner og deres venner i Costa Rica, Honduras, El Salvador og andre steder også givet et stort bidrag til nødhjælpsarbejdet. Dette har været til særlig opmuntring for dem der har modtaget hjælpen, idet de ved at mange af deres trosfæller i nabolandene er temmelig fattige.
Som følge af den hjælp der er modtaget forskellige steder fra, har Jehovas vidner i Nicaragua hver dag kunnet uddele fra fem til syv hundrede kilo fødevarer. Flere dage om ugen har man fordelt over tusind kilo. Indtil den 10. januar var der blevet sørget for fødevarer til 100.000 måltider.
Foruden at uddele disse hårdt tiltrængte fødevarer, har Jehovas vidner i Nicaragua også haft travlt med at bringe Bibelens trøstende budskab ud til de nødlidende. De føler på samme måde som apostelen Paulus, der skrev: „Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!“ (2 Kor. 1:3, 4) De glæder sig også over at Jehova Gud har tilskyndet deres kristne brødre i andre lande til at yde dem hurtig hjælp i deres bogstavelige nød.