Hvad gør du nu for at forberede dig?

NYHEDSKOMMENTATORER forudsiger at vi kan vente vanskelige tider. Kan du gøre noget for at forberede dig?

Tænker du på at fylde fryseren med flere hundrede kilo fødevarer? Hamstre al den dåsemad du har råd til? Lære at skyde for at kunne beskytte dig mod forbrydere? Eller købe et gevær for at beskytte dit lager af fødevarer? Har du planer om at flytte til et eller andet afsidesliggende, øde sted?

Tænk dog på hvor let alle disse forholdsregler kunne være fuldstændig spildt. Hvis elektriciteten eller gassen bliver afbrudt, får man ingen gavn af de frosne fødevarer, og når der er virkelig mangel på fødevarer, er der fare for at de der har hamstret, ikke blot mister det de har oplagret, men også livet. For er der noget der kan holde sultne mennesker tilbage? Geværer kan ikke holde forbrydere tilbage, og som regel kommer en forbryders angreb jo pludseligt og overraskende. Desuden er en langt større fare i sigte.

Den største fare

Denne fare kommer fra et højere sted. Det er nemlig den omstændighed at Gud en dag vil gøre regnskabet op med hele den nuværende tingenes ordning — både dens religiøse, politiske og kommercielle dele. De kriser der nu hjemsøger denne verdensordning på alle områder, viser at den er blevet „vejet på vægten og fundet for let“, og at den snart vil forsvinde fra skuepladsen. — Dan. 5:27; 1 Joh. 2:17.

Det vi først og fremmest skal forberede os på, er altså ikke hvad mennesker kan gøre, men hvad vi selv kan gøre for at overleve når Gud ødelægger denne onde verden. Forbered dig, så du kan nyde godt af hans gunst og omsorg. For hvis han ikke våger over og beskytter dig, er alle andre forberedelser frugtesløse, forgæves. (Sl. 127:1) Hvis du forbereder dig med tanke på at behage Gud, behøver du ikke at gøre dig bekymringer om de besværligheder der følger med den gamle verdens sammenbrud, ej heller om den modstand og forfølgelse verden kan bringe over dig.

Hvordan man klarer økonomiske vanskeligheder

Det er sikkert at hele jordens befolkning står over for vanskeligheder af en eller anden art. Nationalisme, selviske partidannelser og politiske manøvreringer, arbejdskonflikter, rationering, devaluering, mangel på fødevarer, nogle steder hungersnød — disse ting har allerede medført store vanskeligheder og vil medføre endnu større. De omgiver os og griber så fuldstændigt ind i vort liv at vi ikke kan lægge planer forud for helt at undgå dem. Men vi kan gøre klog brug af det vi har nu. Hvordan?

Apostelen Paulus skrev til Timoteus, en tilsynsmand i den kristne menighed: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ — 1 Tim. 6:17-19, NW.

Det der siges her gælder også dem der ikke er rige. Alle må lære at stole helt på Gud. Samtidig må vi tænke på andre end os selv. Denne tænkemåde er den stik modsatte af verdens, men den giver en et fast greb om det virkelige liv.

I Bjergprædikenen sagde Jesus nogle trøstende ord til dem der tjener Gud, men som måske gør sig bekymringer om deres daglige behov. Han sagde: „I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?“ Og så sluttede han med at sige: „Derfor må I ikke være bekymrede og sige: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi klæde os i?’ Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.“ — Matt. 6:25-34; jævnfør Hebræerbrevet 13:5, 6.

Her har de kristne altså svaret på, deres økonomiske problemer. Jesu ord lægger vægt på tillid til Gud og på at tænke på andre — at være villig til at dele. Når de kristne efterlever dette, drager Gud omsorg for dem.

Naturligvis kan man også komme ud for andre vanskeligheder. Jesus sagde til sine disciple: „I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ (Matt. 24:9) Hvordan ser du på muligheden for at blive forfulgt?

Frygter du forfølgelse?

Der er naturligvis ingen som hilser forfølgelse velkommen; alle nærer en vis frygt for den. Så hvis du er ængstelig for forfølgelse skal du ikke være bekymret over dét; det er ikke unormalt. Men nærer du en panikagtig frygt, en sygelig skræk der gør at du helst unddrager dig? (Hebr. 10:39) Så bør du tage skridt til at få det rette åndelige syn på sagen.

Det er godt at betragte Bibelens eksempler på mænd og kvinder der trofast udholdt forfølgelse. Vi ser at de fik megen styrke gennem bøn. Elias var en af dem. Han var bange og flygtede da kong Akab og hans hustru Jesabel søgte at slå ham ihjel. Men i sin nød bad han til Gud, og Jehova svarede ham og styrkede ham gennem en engel. Elias gik da frimodigt tilbage for at udføre sin profetgerning. (1 Kong., kap. 19) Kong David bevarede sin styrke under forfølgelse ved hjælp af bøn. Salme 55 til 57 indeholder nogle af disse bønner. Den der har skrevet Hebræerbrevet nævner mange eksempler på nogle der sejrrigt holdt ud. Han slutter derefter med at henlede opmærksomheden på et endnu større eksempel der kan være en stærk tilskyndelse til udholdenhed:

„Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, . . . med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ — Hebræerbrevet, kap. 11; 12:1, 2.

Siger du, som nogle gør: ’Jeg ved ikke om jeg kunne udholde at blive slået, torteret og lide fysiske afsavn’? Eller: ’Når jeg læser hvad der skete med Jehovas vidner i de nazistiske koncentrationslejre, er jeg simpelt hen bange for at jeg ikke kunne bevare min integritet hvis det skete med mig’?

Hvis du har det på den måde, så spørg dig selv: Hvad gør jeg NU? Kristendommen er en livsform; den bør præge os hver dag, i alt hvad vi gør. Lever du i overensstemmelse med de bibelske principper? Eller spilder du tiden på uvæsentlige ting og udsætter noget du ved du burde gøre? Stræber du efter materiel vinding på bekostning af dine kristne forpligtelser, omgangsfæller og aktiviteter? Holder du fast ved en eller anden vane eller handlemåde der hindrer dig i at gøre fremskridt? Kommer du sammen med mennesker som kun er lidt eller slet ikke interesseret i Guds hensigter?

Hvad elsker du? „Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ (Matt. 6:21) Elsker du magelighed og bekvemmelighed i en sådan grad at det afholder dig fra at gøre det du ved du burde gøre? Elsker du en eller anden form for nydelse som hæmmer din åndelighed? Hvis det er tilfældet, så gør dig fri deraf nu, ellers vil dit hjerte helt eller i hvert fald delvis være dér. Du kan ikke bevare din integritet under prøve medmindre du er helhjertet for Gud. — Jak. 1:5-8.

Nu er det imidlertid ikke i første række et spørgsmål om hvad du ikke skal gøre. Spørgsmålet er: Hvad gør du? (Jak. 1:23-25) Jesus sagde ikke til „fårene“ i sin lignelse om fårene og bukkene, at de blot havde afholdt sig fra at gøre fortræd for hans skyld, men hvad sagde han? „Jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig. . . . hvad I HAR GJORT imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ — Matt. 25:35-40.

Hvad sagde Jesus på den anden side til „bukkene“? „Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.“ (Matt. 25:45) Han sagde ikke at „bukkene“ nødvendigvis gjorde mange urette ting, skønt nogle af dem naturligvis gjorde det. Det var tilstrækkeligt at de simpelt hen ikke bekymrede sig om Kristus, hans salvede, åndsavlede brødre, eller deres budskab og gerning.

Værdsæt den åndelige føde nu

Kristne mænd og kvinder som forblev trofaste under de nazistiske koncentrationslejres smertelige ildprøve, fortæller at det var dem der havde tilegnet sig en god grundvold som følge af bibelstudium og samvær med deres brødre der var stærke og udholdende.

Et af Jehovas vidner der sad over ti år i kommunistiske fængsler, deraf syv år i enecelle i Østtyskland, siger: „Jeg er Jehova meget taknemmelig for at jeg med hans ånds hjælp kunne forblive åndeligt stærk i disse ti år da jeg var afskåret fra hans organisation. Jeg vil gerne opmuntre alle til at vise den rette værdsættelse af al den åndelige føde vi får, da vi ikke ved præcist hvordan det kan blive til gavn for os på et eller andet tidspunkt. Hvis vi regelmæssigt indtager den åndelige mad i rette tid, vil den hjælpe os i tider med særlige vanskeligheder og hvor vi står alene, til at sætte vor lid til Jehova og med udholdenhed stå fast på hans side.“

Jesu råd: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed“ er den „formel“ vi må følge for at overleve. (Matt. 6:33) At søge Riget indebærer at vi kender dets love og dets arbejde og at vi loyalt støtter det. At søge Guds retfærdighed indbefatter at vi elsker Gud og dem der har hans ånd.

Hvis vi ønsker Guds hjælp under prøvelser, må vi komme sammen med hans folk nu og lytte til det der bliver sagt ved møderne, samt give udtryk for vor egen tro dér. Vi må være med til at vidne om Riget sammen med Jehovas folk. Samtidig hjælper vi andre mennesker til, sammen med os, at forberede sig til det der ligger forude. Hvis vi gør dette nu, kan vi have en god samvittighed, idet vi ved at vi forbereder os på rette måde og lægger en fast grundvold for det virkelige liv. — 1 Pet. 3:16, 17.