Nyheder på nært hold
Interessen for det okkulte
● Interessen for det okkulte skyller som en voldsom bølge hen over det meste af verden. Bøger, TV-udsendelser og film om okkulte emner er populære som aldrig før. Folk har stået i timevis i regn og slud for at se en film der viser nogle præster som uddriver en dæmon. Tilskuerne, berettes der, besvimer, får kvalme, kaster op, eller får endda hjerteanfald. Alligevel bliver folk ved med at komme.
Katolske præster oplyser at de har fået usædvanlig mange anmodninger om hjælp fra mennesker som har set filmen og nu hævder at de er dæmonbesatte. Er det muligt?
Bibelen omtaler dokumenterede tilfælde af dæmonbesættelse. Det første skridt i denne retning er ofte for stor interesse for det okkulte. I det aktuelle tilfælde som filmen siges at bygge på, blev et barn dæmonbesat efter at nogle af dets slægtninge havde benyttet et ’ouija’-bræt.
Ønsker man beskyttelse mod dæmonerne, må man ikke betragte det okkulte som spændende underholdning, men tage afstand fra det. — 5 Mos. 18:12.
Den religiøse forretning
● Forretning er forretning, også selv om facaden er religiøs. Siden 1967 er tilgangen til de katolske præsteseminarier i U.S.A. faldet med 50 procent. Forretningen går åbenbart ikke så godt. Derfor har man nu sendt „rekrutteringsledere“ på kursus for at lære verdslig firmaledelse.
Men Bibelen siger at Guds præster er ’kaldet fra mørket’ til Guds gerning. (1 Pet. 2:9) Hvis disse mænd virkelig var Guds præster, ville han så ikke støtte dem? Ville de behøve at vende tilbage til verdens mørke for at lære at udføre Guds værk? Hvad tilliden til Gud angår, har en præst på kursuset ifølge New York Post sagt: „For nogle få år siden stolede vi på Gud og håbede at budgettet på en eller anden måde ville holde. Men det duede ikke.“
Jesus Kristus forsikrede imidlertid sine disciple om at hvis de ’søgte Guds rige og hans retfærdighed først’, ville de også få de nødvendige materielle ting. (Matt. 6:25-33) Hvis de katolske præster føler at Gud ikke støtter dem, kunne det måske være fordi de går for meget op i deres eget og forsømmer Guds gerning.
Præster i politik
● Det er blevet almindeligt at præster tager del i politik. En del gejstlige ses regelmæssigt på New Yorks rådhus, hvor de rådspørges af byrådets medlemmer. „Præster, rabbinere og prædikanter føler sig godt hjemme i de politiske cirkler,“ beretter New York Times. Og en katolsk præst der af sin biskop har fået til opgave at organisere katolske vælgere, siger: „Jeg har ikke politik som hobby. Det er mit arbejde.“
Fra Brasilien, Korea, Spanien, Irland og Filippinerne meddeles det også at præster blander sig i politik. Hvorfor holder de sig ikke til religionen? En politisk fremtrædende gejstlig i New York svarer: „Politik er det eneste grundlag man respekterer en præst på i dag.“ Hvordan kan det være?
Der er åbenbart ikke noget religiøst man kan respektere dem for. De har offentligt bragt Bibelen i vanry. Og deres politiske virksomhed understreger at de ikke virkelig tror på Guds rige, Guds regering. De er derimod kendt for deres politiske interesse. De er som de jødiske præster i det første århundrede der sagde: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ — Joh. 19:15.
Tvungen transfusion
● For kort tid siden forsøgte en domstol i Oregon (U.S.A.) at tvinge en gravid kvinde, et af Jehovas vidner, til at modtage en blodtransfusion. Retten fremholdt det syn at forældrene ikke skulle prøve at ’påtvinge’ et ufødt barn en religiøs tro.
En kvinde som hørte om dette, skrev desorienteret til Seattle-avisen Times. Skønt hun ikke delte Jehovas vidners syn på blodtransfusion, sagde hun: „Den 22. januar 1973 afsagde den højeste domstol i landet en kendelse som betyder at det samme barn frit kunne myrdes hvis moderen ønskede abort. Det er utroligt!“
Ja, at det skulle være etisk rigtigt at tage et menneskeliv, men samtidig være i strid med samfundets interesser at sørge for dette menneskeliv på en måde der stemmer med Guds principper — det er afgjort et forkvaklet syn.
Det kvindelige Jehovas vidne fik for øvrigt ikke blod. Hun tog over til en anden stat og fødte et sundt og velskabt barn, uden blodtransfusion.
Videnskabens løfter
● Mange har set hen til at videnskaben skulle gøre livet lettere for dem. Men nu føler et stigende antal at videnskabens ’fagre nye verden’ er blevet en fiasko. En amerikansk skribent udtrykker manges mening når han siger: ’Efterhånden som ønsket om en behagelig tilværelse forstærkes og breder sig, tæres der på verdens ressourcer. Storbyerne bliver til jungler. Færre og færre ting fungerer som de skal.’
Boligerne er fulde af moderne indretninger, mens luften og vandet forurenes mere og mere. Man læser om fredsløfter, mens der bruges milliarder af dollars til nye „videnskabelige“ ødelæggelsesvåben. Man hører om „mirakelkorn“, mens tusinder dør af sult i Afrika, og fødevarepriserne andre steder stiger stærkt. Er det da noget under at videnskaben, der for nogle få år siden blev hyldet som verdens frelser, har skuffet mange?
Hvorfor er det gået sådan? De videnskabelige bedrifter har krævet visdom, ja; men det er som apostelen Paulus siger: „Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne.“ Forholdene viser at verdens visdom ikke kan skabe varige goder. Dertil kræves den visdom som videnskaben vrager, nemlig „Guds visdom“. — 1 Kor. 2:6-8; 3:19.
Kina og Konfucius
● Kommunistkina har indledt en kampagne mod Konfucius. I ugevis har kinesiske aviser været fyldt med skarpe angreb på denne filosof fra det sjette århundrede f.v.t. „Hans lig stinker stadig iblandt os i dag. Dets gift er stærk og dets indflydelse omfattende,“ lød det i en radioudsendelse fra provinsen Kweichow. Hvad er grunden til denne kampagne?
Øjensynlig den at mange af Konfucius’ idealer strider mod den kinesiske kommunisme. Han gik for eksempel ikke ind for at Kina skulle forenes under én ledelse og ét sæt love; det gør kommunismen. Han accepterede rangklasser i samfundet; kommunismen anbefaler et klasseløst samfund. Men hvorfor er konfucianismen blevet tolereret så længe?
Dens popularitet blandt befolkningen har åbenbart spillet ind. Nogle ser nu angrebene som et led i Kinas fortsatte kamp mod enhver form for religion. Taoismen, buddhismen og kristendommen er blevet stærkt modarbejdet siden 1950. Og selv om konfucianismen er blevet betegnet som et ’etisk system’, har den tydelige religiøse anstrøg.
Har Bibelen noget at sige om et sådant antireligiøst angreb? Det er værd at bemærke hvad den siger om „Nordens konge“, der ifølge historien svarer til totalitære magter. Vi læser om denne konge: „Sine fædres guder ænser han ikke; . . . I stedet ærer han fæstningernes gud.“ (Dan. 11:37, 38) I lyset af denne bibelprofeti vil det være interessant at se hvor vidt man går i denne kampagne.
Skriftemålet ændres
● Den katolske kirke laver nu om på skriftemålet. Det er meningen at den skærm der adskiller den skriftende fra præsten, skal forsvinde. Nye regler foreskriver almindelig samtale mellem en præst og en eller flere personer ad gangen. Hvorfor denne ændring?
En af grundene er at interessen for skriftemålet, der aldrig har været særlig stor, nu er dalet yderligere. Man håber at ændringerne vil genoplive interessen. Men hvorfor har denne fundamentale katolske praksis mistet sin popularitet?
Der er uden tvivl flere årsager. Men mon ikke det hovedsagelig ligger i katolikkernes indstilling til deres præster? Man har set katolske præster deltage i demonstrationer mod staten. Deres liberale meninger om ægteskabsbrud og homoseksualitet er blevet kendt vidt og bredt. Og som de fleste ved, har præster støttet revolutioner og krige, også ved at velsigne soldaternes våben. Det er ikke så mærkeligt hvis mange katolikker tænker: Hvorfor skulle jeg gå hen til sådanne mænd for at få mine synder tilgivet?
Men uanset hvad årsagen til skriftemålets ændring nu er, så er denne ændring yderligere med til at svække mange katolikkers tillid til deres kirke. Inden for de sidste få år har man afskaffet populære „helgener“, foretaget ændringer ved messen, tilladt kødspise om fredagen, og nu rører man ved skriftemålet. Katolikker kan med god ret tænke: Hvad bliver det næste?