Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w75 1/3 s. 102-103
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Det ene fører det andet med sig
  • Hvem har hovedskylden?
  • KFUM — ideal og virkelighed
  • Følelse af hjælpeløshed overalt
  • Vænnes fra — hvornår?
  • Brug dit liv i harmoni med Guds vilje
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Jehovas vidner og spørgsmålet om blod
    Jehovas vidner og spørgsmålet om blod
  • På menneskers måde eller på Guds måde?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
w75 1/3 s. 102-103

Nyheder på nært hold

Det ene fører det andet med sig

● For nogle årtier siden blev det almindeligt at overføre blod fra ét menneske til et andet. Så kom det på mode at transplantere organer. Hvor mon det vil ende? Formanden for et amerikansk institut der beskæftiger sig med samfundet, etikken og de videnskaber der har med livet at gøre, prøver at give et billede af det i en artikel med titlen „Høst på de døde“.

Ifølge artiklen går mange „videnskabelige og teologiske grupper“ ind for et nyt dødskriterium. De holder på at et menneske må regnes for dødt når dets hjerne er holdt op med at fungere og det er indtrådt i en tilstand af „irreversibel coma“. Og hvad så? Det anføres at sådanne legemer, der juridisk set er „døde“, stadig kunne holdes i gang med åndedræt og andre funktioner ved hjælp af respiratorer på særlige hospitaler, endda i flere år hvis det ønskes. Dette kunne åbne mulighed for „farme med lig der skal have næring og pasning så man kan høste udbytte af dem“. Disse „nydøde“ — juridisk døde, men i virkeligheden levende legemer — kunne så bruges, siger artiklen, til oplæring af lægestuderende og kandidater, der kunne øve sig på at foretage kirurgiske indgreb, for eksempel amputationer. De vigtigere organer kunne katalogiseres og indkodes i EDB-anlæg så man nemt kunne få fat i dem til transplantationer. De ’juridisk døde’ kunne „nu og da tappes“ for blod til transfusion.

Det skal indrømmes at artiklen kun fremholder dette som muligheder. Men forfatteren siger interessant nok at det der har givet stødet til alt dette, er „afgivningen af blod“ og „fortilfældet med at blod udnyttes kommercielt“. I modsætning til dette indskærper Bibelen respekt for menneskelegemet, selv for det døde legeme (og altså ikke blot for et legeme som er indtrådt i en tilstand af „irreversibel coma“). (1 Mos. 23:1-6; 49:29; 50:24-26; 1 Sam. 31:8-13) Men i dag overvejer nogle ligefrem at ’drive kannibalisme’ en masse på menneskelegemer. Og selv dette synes at være for mildt et udtryk — for kannibaler har jo aldrig drevet „farme“ med menneskelegemer som ovenfor beskrevet. Dette viser hvad konsekvensen kan blive når mennesker begynder at krænke Bibelens love, deriblandt dens forbud mod at indtage en anden skabnings blod i sit legeme. — Se Femte Mosebog 12:23; Apostelgerninger 15:28, 29.

Hvem har hovedskylden?

● Næsten to tredjedele af jordens befolkning bor i ikke-kristne lande. Hvad er grunden til at kristenhedens kirker ikke øver så stor tiltrækning på folk i disse lande? To nyhedsmeddelelser i New York Times for 16. september 1974 kaster lys over det.

Den ene drejer sig om Fastlandskina, der med sine 800 millioner indbyggere rummer næsten en femtedel af jordens befolkning. På en international teologisk konference i Belgien er det blevet drøftet hvorfor kristenhedens kirker ikke kan sende missionærer ind i Kina. Ifølge meddelelsen i New York Times blev det understreget at de første missionærer i Kina i alt for høj grad var blevet „identificeret med vestlige imperialistiske interesser“. En udtalelse fra konferencen lød:

„Det er uheldigt at kristendommen, som vestens officielle religion, på forskellige måder blev brugt til at retfærdiggøre imperialisme, feudalisme, kolonialisme og borgerlig kapitalisme.“

Den anden nyhedsmeddelelse er fra Saudi-Arabien, som er det religiøse center for 530 millioner muslimer. Mohammed Salahuddin, som er redaktør af avisen Al Medina, kommenterede den voksende modernisering i de rige arabiske stater med ordene:

„Vi ved hvordan det vestlige samfund er, og vi er bange. Vi ser familielivets sammenbrud og den udbredte kønslige umoralitet, og vi ved at sådan skal man ikke leve.“

Apostelen Paulus sagde til nogle hykleriske mennesker som på hans tid gav sig ud for at tjene Gud: „Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne.“ (Rom. 2:24) Det samme gælder nu. Kristenhedens kirkesamfund har optrådt hyklerisk, idet de har set gennem fingre med kønslig umoralitet og har fraveget Bibelens sande principper for at opnå politiske fordele, og derved har de snarere hindret end hjulpet folk i de ikke-kristne lande med hensyn til at tage imod Bibelens sande budskab.

KFUM — ideal og virkelighed

● Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUM) blev blandt andet oprettet for at unge mænd kunne logere og søge fællesskab i en „kristelig“ atmosfære. En beretning i avisen National Observer for 7. september 1974 viser imidlertid at KFUM i De forenede Stater står over for et alvorligt problem, nemlig homoseksualitet.

En fremtrædende homoseksuel citeres for disse ord: „Det er ideelt at bo på KFUM fordi der er en overvejende mandlig atmosfære, ofte med yngre mænd, . . . og ofte mænd som er åbne for seksuelle kontakter — ikke alene modtagelige men også villige.“ Et læserindlæg (i et senere nummer af avisen) tyder på at problemet ikke er af ny dato. Læseren, som har været medlem af KFUM i seks år i 1920rne, skriver at han meldte sig ud efter at han var „blevet bestjålet flere gange, antastet to gange, og udsat for tvivlsomme forslag mange gange“.

En KFUM-leder, som ganske vist afviser enhver tanke om at problemet skulle være overhåndtagende, skriver: „Jeg, såvel som alle andre heltidsansatte inden for KFUM, erkender at vi har problemet med de homoseksuelle blandt KFUMs medlemmer.“ En sekretær i New York udtaler: „Vi kan ikke kontrollere værelserne hver eneste nat. . . . Somme tider overvinder vi os selv og åbner døren for nogle som vi måske ikke bryder os om, i erkendelse af at vi ikke alene giver dem et sted at sove, men også en mulighed for vejledning og anden hjælp.“

Men ét er at vejlede umoralske mennesker. At invitere dem til at sove hos sig mens de fortsætter med deres umoralske handlinger, er noget helt andet. Har de ledende inden for KFUM aldrig læst at apostelen Paulus advarede: „Lidt surdej syrer hele dejen“? — 1 Kor. 5:6.

Følelse af hjælpeløshed overalt

● Ifølge FNs generalsekretær, Kurt Waldheim, står verden over for „en krise af ekstraordinært omfang“.

I sin årsrapport til Generalforsamlingen, udsendt i begyndelsen at september 1974, sagde Kurt Waldheim at en „næsten almindeligt udbredt følelse af ængstelse“ for verdensbegivenhedernes forløb nu kombineres med en følelse af „hjælpeløshed og fatalisme som [han] finder dybt foruroligende“. Han talte også om truende forhold der „kunne skabe alvorlige farer for civilisationens og menneskeslægtens fortsatte beståen, farer som vi næppe forestiller os“. Til slut advarede han:

„Mange store civilisationer og kulturer i historien er brudt sammen netop mens de var på deres højeste, fordi de ikke var i stand til at analysere deres grundlæggende problemer, ændre kurs og tilpasse sig de nye situationer der opstod . . . Den civilisation der i dag står over for et sådant sammenbrud, omfatter ikke kun en lille del af menneskeheden — den omfatter menneskeheden som et hele.“

Der kan ikke være nogen tvivl om at disse forhold svarer til Bibelens beskrivelse af de tilstande der ville råde umiddelbart før afslutningen på en uretfærdig tingenes ordning og indførelsen af Guds retfærdige nye orden. Bibelen siger for eksempel: „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ „I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare.“ — Luk. 21:25, 26; 2 Tim. 3:1.

Vænnes fra — hvornår?

● Bibelske vidnesbyrd tyder på at Abrahams søn Isak ikke blev vænnet fra før han var fem år.a Nogle har svært ved at tro dette. Det er derfor interessant at læse hvad bladet Science for 13. september 1974 oplyser angående skik og brug blandt !Kungfolket i Sydafrika i dag. (Udråbstegnet står for en klikkelyd på deres sprog.) Bladet oplyser at eftersom !Kungfolket lever som nomader og ikke har nogen speciel ’børnemad’ til deres små, ammer mødrene deres børn „i tre til fire år“. I sammenhæng med artiklen blev der bragt et billede af en kvinde som ammede et barn der var „næsten fem år gammelt“. Så selv i mindre detaljer er Bibelens beretning troværdig.

[Fodnote]

a Se bogen Aid to Bible Understanding.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del